{"id":12789,"date":"2017-11-15T16:17:17","date_gmt":"2017-11-15T15:17:17","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12789"},"modified":"2025-10-05T21:00:53","modified_gmt":"2025-10-05T20:00:53","slug":"skansevej-1-112017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12789","title":{"rendered":"Skansevej 1"},"content":{"rendered":"
Den f\u00f8lgende historie om de gamle beboere p\u00e5 g\u00e5rden er siden 2019 blevet radikalt omskrevet efter at der dukket helt nye oplysninger op fra sl\u00e6gtsforskere og andre kilder. Samtidig har historien om gamle beboere p\u00e5 Skansevej 2 kunnet skrives, idet familierne p\u00e5 de to g\u00e5rde nemlig 2 gange i l\u00f8bet af 1800-tallet er blevet gift ind i hinanden, hvorfor man ikke bare har kunnet f\u00f8lge folket\u00e6llingerne som den gang aldrig indeholdt oplysning om hvor folk boede. Og s\u00e5 er der sidst ogs\u00e5 kommet en lille ‘kr\u00f8llet’ tilf\u00f8jelse om navnebr\u00f8dre<\/span><\/h5>\n

Selv om g\u00e5rden if\u00f8lge BBR er opf\u00f8rt i 1875, har der ligget g\u00e5rd p\u00e5 stedet meget l\u00e6ngere. Ved den s\u00e5kaldte udskiftning, hvor det gamle landsbyf\u00e6llesskab med mere eller mindre f\u00e6lles drift af markerne endelig blev oph\u00e6vet i Mandemarke omkring 1803, blev 15 af g\u00e5rdene fra landsbyen flyttet ud p\u00e5 de nu tildelte marker. Da g\u00e5rdene i Mandemarke var opf\u00f8rt i bindingsv\u00e6rk, kunne de skilles ad og samles p\u00e5ny ude p\u00e5 de tildelte marker, s\u00e5ledes at man kunne genbruge det v\u00e6rdifulde t\u00f8mmer ved genopf\u00f8relsen af g\u00e5rdene. Efter godt 70 \u00e5r har der sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret god grund til at opf\u00f8re en ny g\u00e5rd p\u00e5 Skansevej 1 i 1875. Det samme skete for de fleste af g\u00e5rdene, hvor man m\u00e5ske ogs\u00e5 har oplevet mere velstand mod slutningen af 1800-tallet, s\u00e5ledes at der har v\u00e6ret r\u00e5d til at bygge nyt.<\/p>\n

Ejerne af g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 m\u00e5 gennem \u00e5rene have v\u00e6ret parate til at betale for luftfotos, som nedenfor ses fra 1939 til 1989 (de kan forst\u00f8rres ved at klikke p\u00e5 dem).<\/p>\n

\"\"<\/a>

1939<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

1949<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

1952<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

1956<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

Familien har stillet sig op til \u00e6re for luftfotografen i 1961 (hvem kan det mon v\u00e6re, for Laurits, Hansine og Else Nielsen ligner de ikke?)<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

Seneste luftfoto fra 1989<\/p><\/div>\n

Hvordan g\u00e5rden ser ud fra luften i dag kan ses via Krak ved at klikke HER<\/a>, hvor man kan zoome ind og ud – og ogs\u00e5 f\u00e5 vist hele matriklen ved at klikke p\u00e5 ‘matrikel’ \u00f8verst til h\u00f8jre.<\/p>\n

I dag h\u00f8rer der ‘kun’ 4.442  m2 <\/sub><\/sup> til ejendommen, for den jord, der i forbindelse med udflytningen efter opl\u00f8sningen af landsbyf\u00e6llesskabet omkring 1802 udgjorde det oprindelige matr. 17, er p\u00e5 et tidspunkt blevet overf\u00f8rt til “Kraneledg\u00e5rd” som ligger lige nord for. Det skete for flere af de oprindelige g\u00e5rde efter at de blev selvejere frasolgte jorden til naboer, som s\u00e5ledes kunne opn\u00e5 en mere passende st\u00f8rrelse  af deres landbrugsbedrift.<\/p>\n

Efter de forskellige luftfotos at d\u00f8mme, er der tale om et stuehus af anseelig st\u00f8rrelse, m\u00e5ske p\u00e5 15-16 fag, hvilket er mere end mange af de andre g\u00e5rde. Vi ser frem til at kunne fort\u00e6lle hele historien om g\u00e5rden op til nu, men mangler indtil videre oplysninger om ejendommens nyeste historie. Til geng\u00e6ld er det lykkedes at samle oplysninger om g\u00e5rdens beboere og historie langt tilbage i tiden.<\/p>\n

G\u00e5rdens \u00e6ldre historie<\/h2>\n

De fleste af de folket\u00e6llinger der har v\u00e6ret foretaget igennem tiderne er efterh\u00e5nden blevet tilg\u00e6ngelige her p\u00e5 hjemmesiden for det omr\u00e5de der kaldes ejerlavet Mandemarke By<\/em><\/a> (se omr\u00e5det ved at f\u00f8lge linket). <\/em>G\u00e5rdene p\u00e5 Skansevej har derfor matrikelnumre under Mandemarke By, selv om de egentlig ligger n\u00e6rmere Busene end Mandemarke.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingerne gik man ikke op i hvor folk boede; der stod kun om folk boede i et hus eller p\u00e5 en g\u00e5rd. Ved at dykke ned i de mange folket\u00e6llinger, der ligger her p\u00e5 hjemmesiden for alle ejendomme under ejerlavet Mandemarke By, kan man dog v\u00e6re heldig at  kunne f\u00f8lge familierne langt tilbage, selv om det f\u00f8rst er ved folket\u00e6llingerne fra 1901 og frem til 1940 man begyndte at give oplysning om ejendommenes matrikelnumre. For flere ejendomme har det vist sig muligt at f\u00f8lge beboerne meget langt tilbage i tiden, som det fremg\u00e5r af flere af de andre historier her p\u00e5 hjemmesiden om g\u00e5rde og huse i Mandemarkes ejerlav.<\/p>\n

Under et s\u00e5dant gravearbejde omkring den gamle landhandel i Mandemarke dukkede der pludseligt et spor op til Skansevej 1. Og fordi de fleste mennesker var meget bofaste, viste det sig, at dette spor til en familie p\u00e5 Skansevej 1 kunne f\u00f8lges helt tilbage til den \u00e6ldste folket\u00e6lling der findes.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende er der s\u00e5 dukket oplysninger op fra sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com, som har gjort det muligt at forbinde mange af n\u00f8glepersonerne n\u00e6vnt i folket\u00e6llingerne og f\u00f8lge familiernes r\u00f8dder endnu l\u00e6ngere tilbage.<\/p>\n

Normalt n\u00e5r man graver i historien kommer man l\u00e6ngere og l\u00e6ngere tilbage, men i mods\u00e6tning til de andre ‘gravehistorier’ skal historien nedenfor om beboerne p\u00e5 Skansevej 1 fort\u00e6lles i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge. Undervejs vil det s\u00e5 vise sig, hvorfor personerne kan spores tilbage til netop denne ejendom, selv om det som n\u00e6vnt ikke fremg\u00e5r af de gamle folket\u00e6llinger.<\/p>\n

En gammel familie – fra 1787 til 1940<\/h2>\n

Mandemarke 1787<\/h3>\n

I Danmark og dermed ogs\u00e5 i Mandemarke blev der f\u00f8rste gang lavet en egentlig folket\u00e6lling i 1787.<\/p>\n

Nedenfor ses en afskrift af skemaet fra 1787<\/strong> for den 30-\u00e5rige Hemming Pedersens familie og husstand med navn, alder, f\u00f8de\u00e5r (beregnet) samt oplysning om deres plads i familien og stilling. (F\u00f8lger man linket til det originale skema<\/a> er det familie nr. 10 p\u00e5 den meget d\u00e5rlige kopi).<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Pedersen<\/td>\n30<\/td>\n1757<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde  Bonde og Gaardbeboer<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Maria Jacobsdatter<\/td>\n41<\/td>\n1746<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone (hendes 2. \u00e6gteskab)<\/td>\n<\/tr>\n
Peder J\u00f8rgensen<\/td>\n19<\/td>\n1768<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00e6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
Jacob J\u00f8rgensen<\/td>\n13<\/td>\n1774<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00e6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
Anna J\u00f8rgensdatter<\/td>\n18<\/td>\n1769<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00e6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
Hans J\u00f8rgensen<\/td>\n7<\/td>\n1780<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn af 1. \u00e6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
J\u00f8rgen Hemmingsen<\/td>\n4<\/td>\n1783<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn af 2. \u00e6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Sophia Hemmingsdatter<\/td>\n1<\/td>\n1786<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn af 2. \u00e6gteskab<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Husfaderen, som man den gang kaldte ‘Huusbonde’, er bonde og g\u00e5rdbeboer. Man kan se at konen Anna Maria har 4 b\u00f8rn af et tidligere \u00e6gteskab, og at hun i 1787 har f\u00e5et yderligere 2 med sin nye mand.<\/p>\n

P\u00e5 sl\u00e6gtsforskningssiden Geni.com findes f\u00f8lgende oplysninger (links er til personerne sstamblade p\u00e5 Geni):<\/span><\/p>\n

Hemming Christian Pedersen<\/a> (f. 1757 i Busemarke, d\u00f8d 2\/11 1843 i Mandemarke<\/em> som 86-\u00e5rig) og Anna Marie Jacobsdatter<\/a> (f. 1745 i Busemarke, d\u00f8d 11\/1 1825 i Mandemarke<\/em> som 80-\u00e5rig) blev gift 8\/7 1883. (N\u00e5r Anna Maries f\u00f8de\u00e5r ved folket\u00e6llingen er anf\u00f8rt som 1746, er det fordi f\u00f8de\u00e5ret p\u00e5 skemaet er beregnet ved at fratr\u00e6kke alderen ved folket\u00e6llingen fra folket\u00e6llings\u00e5ret, s\u00e5 Anna Marie har i mods\u00e6tning til sin mand alts\u00e5 ikke haft f\u00f8dselsdag endnu ved folket\u00e6llingen den 1. juli 1787).<\/span><\/p>\n

Af sl\u00e6gtsforskningssiden, som bygger p\u00e5 en m\u00f8jsommelig gennemgang af gamle kirkeb\u00f8ger om f\u00f8dsler, vielser og d\u00f8dsfald og somme tider ogs\u00e5 andre kilder, kan man se, at hun f\u00f8rst havde v\u00e6ret gift med J\u00f8rgen Laursen om hvem der dog ikke foreligger andre oplysninger end navnet, samt at de har f\u00e5et deres f\u00f8rste barn s\u00f8nnen Peder den 2\/10 1768 p\u00e5 Stevns, hvor formentlig ogs\u00e5 datteren Anna er f\u00f8dt i 1869. Deres n\u00e6ste b\u00f8rn blev derimod f\u00f8dt i Mandemarke: Jacob, Lars og Hans i 1774-1780. Siden s\u00f8nnen Lars fra 1777 ikke er n\u00e6vnt ved folket\u00e6llingen ovenfor i 1787, ville det v\u00e6re n\u00e6rliggende at g\u00e5 ud fra at han er d\u00f8d inden han blev 10. Men han dukker op som 24-\u00e5rig i 1801, s\u00e5 m\u00e5ske har de bare glemt ham i 1787?<\/span><\/p>\n

Da Anna Marie selv var f\u00f8dt i Busemarke i 1745 og b\u00e5de hendes far, farfar og oldefar alle var fra Mandemarke, har hun nok fundet sin f\u00f8rste mand J\u00f8rgen Laursen p\u00e5 Stevns, hvor hun som 23-\u00e5rig fik sit f\u00f8rste barn. Men de m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re flyttet tilbage til hendes hjemstavn et par \u00e5r efter, da de f\u00e5r deres n\u00e6ste b\u00f8rn i Mandemarke.<\/p>\n

Efter nogle \u00e5r m\u00e5 hendes f\u00f8rste mand J\u00f8rgen Laursen v\u00e6re d\u00f8d, for den 8\/7 1883 bliver hun gift i Borre Kirke med Hemming Pedersen (som iflg. Geni i \u00f8vrigt er d\u00f8bt Hemming Christian Pedersen). Samme \u00e5r f\u00e5r de deres f\u00f8rste f\u00e6lles barn J\u00f8rgen, hvor hun er 38. De f\u00e5r yderligere to d\u00f8tre, den sidste Kirstine Margrethe Hemmingsdatter den 17\/11 1790. Anna Marie var her 45 men lever til hun bliver 80, idet hun f\u00f8rst d\u00f8r den 11\/1 1825.<\/span><\/p>\n

Den sidste datter blev i \u00f8vrigt senere (20\/7 1811) gift i Magleby kirke med <\/span>Niels Pedersen Suldrup, som var f\u00f8dt i 1786 i Suldrup sogn ved Aalborg, hvorfra han alts\u00e5 har taget sit ekstra efternavn, sikkert fordi der har v\u00e6ret flere som hed Niels Pedersen. D<\/span>e fik 4 b\u00f8rn i Mandemarke, men <\/span>Kirstine Margrethe d\u00f8de allerede som 33-\u00e5rig – 8 m\u00e5neder efter at have f\u00f8dt sin sidste datter den 8\/6 1823. Den familie vender vi tilbage til.<\/p>\n

Vi ved som n\u00e6vnt ikke hvilken g\u00e5rd Hemming Pedersen og Anna Marie boede p\u00e5 i 1787, da hverken matrikelnummer eller andet blev angivet ved de gamle folket\u00e6llinger. Da det er f\u00f8r oph\u00e6velsen af landsbyf\u00e6llesskabet som for Mandemarkes vedkommende fandt sted omkring 1803, skulle man tro det har v\u00e6ret p\u00e5 en g\u00e5rd der stadig har ligget i landsbyen Mandemarke, hvor der allerede den gang havde v\u00e6ret bebyggelse i mere end 400 \u00e5r  og formentlig meget l\u00e6ngere. Og hvor b\u00f8nderne i generationer havde dyrket jorderne op mod bakkerne og ned mod \u00d8sters\u00f8en i f\u00e6llesskab, som f\u00e6steb\u00f8nder<\/a> og som livegne<\/a> (links til Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di med gode forklaringer p\u00e5 begreberne).<\/p>\n

I forbindelse med at Jacob Br\u00f8nnum Scavenius den 7. juni 1798 overtog Klintholm Gods fra Karen Staal (l\u00e6s n\u00e6rmere i historien om ‘Klintholm Gods …<\/a>‘), blev der udf\u00f8rt et detaljeret og meget smukt kort over hele Mandemarkes ejerlav med alle markerne. Du kan l\u00e6se om kortet og f\u00e5 links til at se det under ‘Gamle kort over Mandemarke’<\/a> (\u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n

\"\"<\/a>

1787-kortet (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n

N\u00e5r man forst\u00f8rrer det gamle kort fra 1798, som blev brugt langt op i 1800-tallet til at notere \u00e6ndringer, kan man se at der er skrevet Hemming Pedersen<\/em> p\u00e5 det jordstykke der h\u00f8rer til Skansevej 1.<\/p>\n

Der er endda ogs\u00e5 aftegnet en g\u00e5rd p\u00e5 stedet som ser ud til at stamme fra det oprindelige kort, idet der ikke for nogen af de andre g\u00e5rde p\u00e5 kortet er indtegnet bygninger. F.eks. er der ved jorden til Skansevej 3 ned mod vandet ogs\u00e5 p\u00e5f\u00f8rt et navn, men her er ingen g\u00e5rd indtegnet. S\u00e5 m\u00e5ske har g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 v\u00e6ret flyttet tidligere ud?<\/p>\n

P\u00e5 Rigsarkivet er der fundet en gammel liste fra Klintholm Gods over f\u00e6stekontrakter.  Her kan man se, at Hemming Pedersen den 19\/4 1797 har f\u00e5et f\u00e6stebrev, men det fremg\u00e5r ikke hvor g\u00e5rden har ligget. Siden g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 som n\u00e6vnt var markeret p\u00e5 det gamle kort fra 1798 kunne det v\u00e6re p\u00e5 g\u00e5rden her. Men det kan ikke udelukkes at have v\u00e6ret p\u00e5 en af g\u00e5rdene i Mandemarke inden<\/em> udskiftningen.<\/p>\n

Det er n\u00e6rliggende at forestille sig, at Anna Marie er blevet boende p\u00e5 den g\u00e5rd, hvor hun har f\u00e5et sine f\u00f8rste b\u00f8rn. Siden hun har f\u00e5et en 11 \u00e5r yngre mand til erstatning for den f\u00f8rste, som efter oplysningerne om hendes b\u00f8rn m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d mellem 1780 og 1783, taler meget for at den nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende i starten af 1780’erne, idet de bliver gift i sommeren 1783 og formentlig senere p\u00e5 \u00e5ret f\u00e5r deres f\u00f8rste f\u00e6lles barn (kun f\u00f8dsels\u00e5ret kendes).<\/p>\n

Da Anna Maries far og farfar og dennes far som n\u00e6vnt alle er fra Mandemarke, og f\u00e6steg\u00e5rdene normalt gik i arv (Klintholm Gods praktiserede \u00e5benbart det s\u00e5kaldte ‘arvef\u00e6ste’, n\u00e5r der var nogen i familien til at videref\u00f8re f\u00e6stem\u00e5let), kunne man fristes til at tro at Anna Marie f\u00f8rst i 1770’erne ligefrem var vendt tilbage til sin f\u00f8deg\u00e5rd i Mandemarke med sin f\u00f8rste mand – hvis det ikke lige var for oplysningen om at hun er f\u00f8dt i Busemarke! S\u00e5 hvor Anna Marie har sl\u00e5et sig ned i Mandemarke med sin f\u00f8rste mand, er ikke til at vide.<\/p>\n

Mandemarke i 1801<\/strong><\/p>\n

Den n\u00e6ste folket\u00e6lling blev foretaget i 1801<\/strong>, hvor man finder Hemming Pedersen og hans kone, som i 1787 kaldtes ‘Anna Maria’ og nu ‘Ane Marie’ – selv om der i kirkebogen ved hendes d\u00e5b i virkeligheden stod ‘Anna Marie<\/em>‘ (4de familie p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hemming Pedersen<\/td>\n45<\/td>\n1756<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jacobsdatter<\/td>\n56<\/td>\n1745<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jacob J\u00f8rgensen<\/td>\n27<\/td>\n1774<\/td>\nhendes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars J\u00f8rgensen<\/td>\n24<\/td>\n1777<\/td>\nhendes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Hemmingsdatter<\/td>\n14<\/td>\n1787<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Kierstine Hemmingsdatter<\/td>\n11<\/td>\n1790<\/td>\nderes barn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

I 1787 havde Anna Marie 4 b\u00f8rn fra f\u00f8rste \u00e6gteskab boende hjemme. I 1801 har hun stadig to voksne s\u00f8nner boende hjemme som har kunnet deltage i arbejdet p\u00e5 g\u00e5rden, s\u00e5 der har ikke v\u00e6ret behov for ogs\u00e5 at have ‘tjenestetyende’. S\u00f8nnen Lars fra 1777, som ikke var registreret i 1787, findes nu igen.<\/p>\n

Hendes \u00e6ldste s\u00f8n Peder J\u00f8rgensen bliver 18\/10 1796 gift med Kirsten J\u00f8rgensdatter.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801 <\/strong>hvor han er 33 viser det sig at han er blevet g\u00e5rdf\u00e6ster p\u00e5 en anden g\u00e5rd<\/em>, formentlig efter at v\u00e6re blevet gift med datteren af den tidligere g\u00e5rdf\u00e6ster (den 26de familie p\u00e5 til det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Peder J\u00f8rgensen<\/em><\/td>\n33<\/td>\n1768<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten J\u00f8rgensdatter<\/td>\n28<\/td>\n1773<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hans J\u00f8rgensen<\/td>\n24<\/td>\n1777<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Maren Nielsdatter<\/td>\n19<\/td>\n1782<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jacob Pedersen<\/td>\n16<\/td>\n1785<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Efter alt at d\u00f8mme er han nu blevet g\u00e5rdf\u00e6ster p\u00e5 Skansevej 2 – alts\u00e5 n\u00e6rmest kun et stenkast v\u00e6k fra g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1. Derfor m\u00e5 historien om Peder J\u00f8rgensen forts\u00e6tte under historien om Skansevej 2<\/em><\/a>!<\/p>\n

P\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 er Anna Maries \u00f8vrige b\u00f8rn naturligvis ogs\u00e5 fl\u00f8jet fra reden, herunder hendes to f\u00f8rste b\u00f8rn med Hemming fra 1883 og 1886, som i 1801 jo begge har n\u00e5et konfirmationsalderen og dermed v\u00e6ret voksne nok til at komme ud at tjene.<\/p>\n

Efter folket\u00e6llingen i 1787 har Hemming og Anna Marie f\u00e5et yderligere to b\u00f8rn som endnu bor hjemme. Anna Marie har alts\u00e5 f\u00e5et i alt 8 b\u00f8rn. Og hun blev 80, idet hun som n\u00e6vnt f\u00f8rst d\u00f8de 1825 p\u00e5 den g\u00e5rd hvor hun havde boet i rigtigt mange \u00e5r!<\/p>\n

Folket\u00e6lling i Mandemarke i 1834<\/strong><\/h3>\n

Der g\u00e5r der desv\u00e6rre mange \u00e5r f\u00f8r man igen har overskud til at foretage folket\u00e6llinger, for Danmark kom jo galt afsted med sin deltagelse i Napoleonskrigene (mistede b\u00e5de fl\u00e5den og Norge og m\u00e5tte yderligere gennem en statsbankerot).<\/p>\n

Der er derfor g\u00e5et 33 \u00e5r indtil vi igen har en folket\u00e6lling i 1834<\/strong>. Blandt de godt 250 personer finder vi f\u00f8lgende familie p\u00e5 en g\u00e5rd (familie 8 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Niels Pedersen Suldrup<\/span><\/td>\n48<\/td>\n1786<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand og Sognefoged<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Larsdatter<\/td>\n28<\/td>\n1806<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Nielsen<\/td>\n9<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n2<\/td>\n1832<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Nielsdatter<\/td>\n19<\/td>\n1815<\/td>\nUgift<\/td>\nHuusfaderens B\u00f8rn med sin f\u00f8rste Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Marie Nielsdatter<\/td>\n16<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nHuusfaderens B\u00f8rn med sin f\u00f8rste Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Pedersen<\/td>\n20<\/td>\n1814<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Pedersen<\/em><\/td>\n77<\/td>\n1757<\/td>\nEnkemand<\/td>\nUnderholdes af Huusfaderen<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Som den sidste finder vi igen den nu 77-\u00e5rige Hemming Pedersen<\/a> (link til Geni)<\/span>. Han er nu enkemand, idet hans kone Anna Marie som n\u00e6vnt d\u00f8de i 1825 som 80-\u00e5rig. Han bliver fors\u00f8rget af Niels Pedersen Suldrup<\/a> (link til Geni), der som tidligere n\u00e6vnt i 1811 var blevet gift med deres yngste datter Kirstine Margrethe Hemmingsdatter, der n\u00e5ede at f\u00e5 4 b\u00f8rn indtil hun d\u00f8de allerede som 33-\u00e5rig  den 26\/2 1824 – 8 m\u00e5neder efter at have f\u00f8dt sin sidste datter den 8\/6 1823.<\/p>\n

Niels Pedersen Suldrup har alts\u00e5 sin f\u00f8rste svigerfar boende og fors\u00f8ger ham, men det er jo ogs\u00e5 naturligt, da man m\u00e5 g\u00e5 ud fra at han har overtaget g\u00e5rden efter ham. Formentlig har de unge – Niels Pedersen Suldrup og Kirstine Margrethe Hemmingsdatter – p\u00e5 et tidspunkt har overtaget f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden, mens de gamle – Hemming Pedersen og Anna Marie – er blevet  boende og blevet fors\u00f8rget resten af deres dage s\u00e5dan som det var almindeligt den gang. Hemming Pedersen d\u00f8de i \u00f8vrigt f\u00f8rst 2\/1 1843, s\u00e5 han overlevede sin kone Anna Marie med n\u00e6sten 20 \u00e5r.<\/p>\n

Niels Pedersen Suldrup (f. 25\/3 1786) har f\u00e5et sig en ny kone den 11\/6 1824, hvor han giftede sig med Sidse Kirstine Larsdatter<\/a> (f. 17\/8 1806, link til Geni), hvor han er 38 mens hun endnu ikke er fyldt 18. I kirkebogen for Borre Kirke (link til Statens Arkiver<\/a>, no. 75), st\u00e5r der: ‘Enkemand Hans Pedersen Suldrup af Manemarke 36 Aar og Pige Sidse Kirstine Larsdatter, Datter af Gmd. Lars Madsen af Nyborre, 23 Aar, den 11. Juni 1824 blev Copulerede’<\/em>. Ikke blot er Niels blevet til Hans, men Sidse Kirstine er ogs\u00e5 blevet gjort 6 \u00e5r \u00e6ldre end hun var, idet hun var f\u00f8dt 17\/8 1806 og derfor kun var 17! M\u00e5ske er den sidste fejl i kirkebogen ikke en  tilf\u00e6ldighed?!<\/p>\n

Da hans f\u00f8rste kone blev begravet p\u00e5 Magleby kirkeg\u00e5rd den 2. marts, er der kun g\u00e5et godt tre m\u00e5neder f\u00f8r han den 11. juni st\u00e5r i Borre Kirke for at blive gift igen! Det er alts\u00e5 g\u00e5et hurtigt, men han har sikkert ogs\u00e5 v\u00e6ret et godt parti for en ung pige hos g\u00e5rdmanden i Nyborre, idet han udover at v\u00e6re g\u00e5rdmand ogs\u00e5 var sognefoged! M\u00e5ske har det netop v\u00e6ret p\u00e5 grund af det sidste, at man har set bort fra at Sidse Kirstine rent faktisk kun var 17?!<\/p>\n

Hvad var en sognefoged egentlig? Sognefogedinstitutionen blev formaliseret i 1791, hvor der blev skabt et formaliseret politiv\u00e6sen p\u00e5 sogneniveau. Forordningen sagde, at der skulle beskikkes “duelige m\u00e6nd af bondestanden til at v\u00e6re sognefogeder.” Det var ul\u00f8nnet arbejde, men ofte blev sognefogederne dog fritaget fra forskelligt pligtarbejde. De fik dog del i biindt\u00e6gter og sal\u00e6rer. De blev dengang udpeget for tre \u00e5r ad gangen og kunne ikke slippe for hvervet. N\u00e5r man f\u00f8rst var udn\u00e6vnt, blev det ofte til betragteligt mere end tre \u00e5r.<\/p>\n

I Historisk \u00c5rbog 2007<\/a> kan man l\u00e6se f\u00f8lgende om sognefogeden:<\/p>\n

I 1791 havde Christian den 7. udstedt en forordning om oprettelse af sognefoged-bestallingen. Form\u00e5let var prim\u00e6rt at smidigg\u00f8re og forbedre administrationen af landsognene, og samtidig blev der tillagt embedet en v\u00e6sentlig politimyndighed. Sognefogeden udn\u00e6vntes af amtmanden \u00bbblandt de skikkeligste, redeligste og mest kyndige M\u00e6nd blandt Sognets Almue\u00ab. H\u00f8jst sandsynligt har amtmanden i sine bestr\u00e6belser for at finde frem til en person med disse kr\u00e6vende kvalifikationer indhentet oplysninger om sognem\u00e6ndene gennem propriet\u00e6rerne, herredsfogeden og sognepr\u00e6sten, datidens \u00bbspidser\u00ab. En g\u00e5rdmand, han kunne v\u00e6re f\u00e6ster eller selvejer, blev foretrukket til bestillingen. Politimyndigheden betonedes kraftigt i forordningen. Sognefogeden skulle udf\u00f8re \u00f8vrighedens og \u00bbRettens Betjentes Befalinger\u00ab og selv \u00bbvaage over god Orden\u00ab. Ved ulovligt krohold, drik og slagsm\u00e5l skulle han advare og formane. Og hjalp disse bestr\u00e6belser ikke, skulle han anmelde de formastelige. Ved grove forbrydelser \u00bbsaasom Drab, Tyverie eller deslige\u00ab havde han ret og pligt til at arrestere misd\u00e6deren og lade ham fremstille for herredsfogeden. Det lidet misundelsesv\u00e6rdige hverv som pantefoged fulgte med embedet. Udover de politim\u00e6ssige opgaver var der fra gammel tid tillagt embedet hverv af vidt forskellig art. Nogle af disse blev efterh\u00e5nden oph\u00e6vet. Det gjaldt f.eks. sognefogedens pligt til at bringe herredsfogedens budskaber fra sogn til sogn, der blev uaktuel efter indf\u00f8relsen af frim\u00e6rkesystemet i 1851.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1834 bor Niels Pedersen Suldrups to yngste b\u00f8rn stadig hjemme, mens de to \u00e6ldste er flyttet hjemmefra. Med Sidse Kirstine har han nu f\u00e5et de 2 f\u00f8rste af deres i alt 6 f\u00e6llesb\u00f8rn.<\/p>\n

Flere af Niels Pedersen Suldrups b\u00f8rneb\u00f8rn udvandrer til Argentina<\/strong><\/p>\n

Niels Pedersen Suldrups to b\u00f8rn af f\u00f8rste \u00e6gteskab skal lige omtales her, idet det viser sig at de begge som voksne f\u00e5r b\u00f8rn, der udvandrer til Argentina ligesom mange andre fra Magleby Sogn gjorde i 1870’erne.<\/p>\n

Ane Kirstine Nielsdatter<\/a> (link til Geni) bliver i 1841 som 24-\u00e5rig gift med Hemming Pedersen og flytter formentlig ind i et hus i Mandemarke p\u00e5 Str\u00e6det 14, hvor de i 1845 allerede har f\u00e5et deres 2 f\u00f8rste b\u00f8rn (jfr. folket\u00e6llingen 1845<\/a> l\u00f8benr. 186-89). Frem til 1860, hvor hun som 43-\u00e5rig f\u00e5r det sidste i Stege (formentlig p\u00e5 sygehuset) f\u00e5r de i alt 9 b\u00f8rn (links til Geni):
\nKirstine Margrethe Hemmingsdatter<\/a>; Niels Hemmingsen<\/a>; Karen Marie (Carmen Maria<\/em>) Hemmingsdatter<\/a>; Peder (Pedro<\/em>) Hemmingsen<\/a>; Hemming Hemmingsen<\/a>; Hans Hemmingsen<\/a>; Lars Peter Hemmingsen<\/a> og Elise Kirstine Petersen<\/a>.<\/span><\/p>\n

Datteren Mette Marie Nielsdatter<\/a> (link til Geni) bliver gift i 1844 og bor formentlig hele sit liv i Magleby med sin mand med hvem hun f\u00e5r f\u00f8lgende b\u00f8rn: Niels Christensen<\/a>; Peder (Pedro<\/em>) Christensen<\/a>; Jens Peter Christensen<\/a>; Jacob Frederik (Jacobo Federico<\/em>) Christensen<\/a>; Hans Christensen<\/a>; og Kirstine Margrethe Christensen<\/a>.<\/span><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af de fremh\u00e6vede fornavne som de 4 senere har taget, er navnene blevet ‘oversat’ til spansk.<\/p>\n

‘Carmen Maria’ <\/em>udvandrer i 1872 som 24-\u00e5rig til Argentina, hvor hun gifter sig med J\u00f8rgen (Jorge) Larsen fra Magleby, der er udvandret \u00e5ret f\u00f8r (og m\u00e5ske har v\u00e6ret hjemme og hente sin kone \u00e5ret efter). De bos\u00e6tter sig i Tandil i ‘danskerkolonien’ et par hundrede kilometer syd for Buenos Aires, hvor de f\u00e5r 7 b\u00f8rn og lever til de bliver 70\/71.<\/p>\n

‘Pedro’ Hemmingsen<\/em> gifter sig i 1872 som 22-\u00e5rig og de rejser sammen med Carmen Maria til Buenos Aires. De v\u00e6lger dog at sl\u00e5 sig ned i Bahia Blanca hvor de (efter at have f\u00e5et 7 b\u00f8rn eller flere) ogs\u00e5 bliver begravet. Bahia Blanca er et andet omr\u00e5de syd for Buenos Aires der tiltrak mange danskere.<\/p>\n

‘Pedro’ Christensen<\/em> er sejlet til Buenos Aires i 1871, hvor han er fulgtes med ‘Carmen Marias’ kommende mand J\u00f8rgen Larsen fra Magleby og Anne Marie (Ana Maria) Christensen fra S\u00f8marke. Og hende gifter han sig med i Argentina i 1875, og efter f\u00f8destedet for deres b\u00f8rn har de i alt fald sl\u00e5et sig ned i Tandil omkring 1880-85, hvor ‘Pedro’ d\u00f8r i 1907 som 56-\u00e5rig og ‘Ana Maria’ d\u00f8r i 1925 som 79-\u00e5rig.<\/p>\n

‘Jacobo Federico’<\/em>  sejlede til Buenos Aires i 1872 og er utvivlsomt rejst sammen med de to Hemmingsen-s\u00f8skende ‘Carmen Maria’ og ‘Pedro’ – samt utvivlsomt ogs\u00e5 flere andre fra \u00d8stm\u00f8n! Han bliver i 1880 gift med Birgitte Cathrine Madsen der stammede fra Lolland men i Argentina blev til ‘Brigida Catalina’. De fik samme \u00e5r deres f\u00f8rste af i alt 14 b\u00f8rn, hvor i alt fald de f\u00f8rste 9 b\u00f8rn blev f\u00f8dt i Tandil. ‘Brigida Catalina’ d\u00f8de i 1957 og blev 98. ‘Jacobo Federico’ d\u00f8de i 1917 og blev kun 61, men han skulle efter omtalerne af ham have v\u00e6ret en meget dynamisk mand, som man kan l\u00e6se af denne spanske nekrolog:<\/p>\n

Jacob Frederik ( Jacobo Federico) Christensen ( 17.5.1855 ) lleg\u00f3 a la Argentina en el a\u00f1o 1872, radic\u00e1ndose en Tandil, donde m\u00e1s tarde posey\u00f3 tierras y se ocup\u00f3 de la ganader\u00eda. Fue un hombre muy laborioso y emprendedor, encontrando un gran apoyo en su querida esposa Birgitte Cathrine ( Brigida Catalina ) Madsen (29.8.1857). En su hermoso domicilio, llamado Villa Luisa, en las afueras de Tandil, hab\u00eda suficiente lugar para albergar a sus hijos ya casados cuando estos llegaban de visita, siendo tanto Fedeico como Catalina muy buenos anfitriones. Federico falleci\u00f3 el 8 de febrero de 1917, despu\u00e9s de un largo periodo de debilidad, dej\u00e1ndole a su familia un gran legado. La mayor\u00eda de sus hijos viv\u00edan en Tandil. Una hija estaba casada en Dinamarca y otra en Necochea, con el conocido piloto y automobilista Peter Hansen.<\/p>\n

Eller p\u00e5 dansk med hj\u00e6lp Google translate:<\/p>\n

Jacob Frederik (Jacobo Federico) Christensen (17.5.1855) ankom til Argentina i 1872 og slog sig ned i Tandil, hvor han senere ejede jord og opdr\u00e6ttede kv\u00e6g. Han var en meget arbejdsom og initiativrig mand, der fandt stor st\u00f8tte i sin elskede kone Birgitte Cathrine (Brigida Catalina) Madsen (29.8.1857). I hans smukke hjem kaldet Villa Luisa i udkanten af Tandil  var der nok plads til at huse hans b\u00f8rn, n\u00e5r de som gifte kom p\u00e5 bes\u00f8g, hvor b\u00e5de Federico og Catalina var meget gode v\u00e6rter. Federico d\u00f8de den 8. februar 1917 efter en lang periode med svagelighed og efterlod sin familie en stor arv. De fleste af deres b\u00f8rn boede i Tandil. En datter var gift i Danmark og en anden i Necochea med den velkendte pilot og bilist Peter Hansen.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 historien her p\u00e5 hjemmesiden ‘Fra M\u00f8n til Argentina<\/a>‘<\/em> om de mange udvandrere fra Magleby Sogn.<\/p>\n

Niels Suldrup Pedersen kommer dog ikke til at opleve b\u00f8rneb\u00f8rnenes udvandring, da han d\u00f8r allerede i 1836 som 50-\u00e5rig.<\/p>\n

Men lad os efter dette lange sidespring vende tilbage til Mandemarke igen.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1840<\/strong><\/p>\n

Seks \u00e5r efter folket\u00e6llingen i 1834 er der sket forandringer p\u00e5 g\u00e5rden, idet vi b\u00e5de genfinder og savner nogle af dem der er omtalt ovenfor (familie 46 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Jensen<\/td>\n32<\/td>\n1808<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Larsdatter<\/td>\n34<\/td>\n1806<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Nielsen<\/td>\n15<\/td>\n1825<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn med tidl. \u00e6gtef\u00e6lle<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n8<\/td>\n1832<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Barn med tidl. \u00e6gtef\u00e6lle<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Peter Jensen<\/td>\n2<\/td>\n1838<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Olsen<\/td>\n22<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Hansdatter<\/td>\n26<\/td>\n1814<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Hemming Pedersen<\/em><\/td>\n83<\/td>\n1757<\/td>\nEnke-mand<\/td>\nInderste, fors\u00f8rges af Gaardmanden<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Som den sidste finder man igen Hemming Pedersen, der stadig fors\u00f8ges af g\u00e5rdmanden – det er bare en ny g\u00e5rdmand der er kommet til! For g\u00e5rdmanden hedder nu Jens Jensen<\/a> (link til Geni). Niels Pedersen Suldrup er nemlig d\u00f8d 30\/11 1836 som 50-\u00e5rig, og Sidse Kirstine har giftet sig igen med Jens Jensen den 12\/1 1838 i Magleby Kirke, og de har allerede f\u00e5et deres f\u00f8rste barn Niels Peder Jensen 18\/10 1838.<\/p>\n

Sidse Kirstine har ikke haft lige s\u00e5 travlt som hendes nu afd\u00f8de mand (sognefogeden) havde med at blive gift med hende efter at have mistet sin f\u00f8rste kone. Men man kan ogs\u00e5 se at der nu er ansat 2 tjenestefolk til at passe bedriften.<\/p>\n

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods p\u00e5 Rigsarkivet kan man se, at Jens Jensen fik f\u00e6stekontrakt den 10\/9 1838, alts\u00e5 samme \u00e5r som han er blevet gift med den tidligere g\u00e5rdf\u00e6sters enke.<\/p>\n

Folket\u00e6lling i 1845<\/strong><\/p>\n

I det forl\u00f8bne 5 \u00e5r er der ikke sket de store forandringer – bortset fra at den gamle Hemming Pedersen nu er d\u00f8d i 1843, men da han var f\u00f8dt i 1757 blev han ogs\u00e5 86.<\/p>\n

G\u00e5rdens beboere i 1845 ses her (f\u00f8rste familie p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Jensen<\/td>\n37<\/td>\n1808<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Larsdatter<\/td>\n39<\/td>\n1806<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Nielsen<\/td>\n20<\/td>\n1825<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n13<\/td>\n1832<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Peder Jensen<\/td>\n7<\/td>\n1838<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Jensdatter<\/td>\n5<\/td>\n1840<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jensdatter<\/td>\n1<\/td>\n1844<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Hansen<\/td>\n25<\/td>\n1820<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Cathrine Hansdatter<\/td>\n24<\/td>\n1821<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Sidse Kirstine har nu ogs\u00e5 f\u00e5et sit sidste barn, Ane Marie, som 38-\u00e5rig og lever til hun bliver 69, hvor hun d\u00f8r i Mandemarke 20\/11 1875.<\/p>\n

Folket\u00e6lling i 1850<\/strong><\/p>\n

Ingen store forandringer er sket. Sidse Kirstines f\u00f8rste barn Peder med Sognefogeden er nu blevet 25 og er blevet hjulmand.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Smeden i Borre Svend Pedersen med hjulring ca. 1965<\/p><\/div>\n

I 1850 var der 2 hjulm\u00e6nd i hele Mandemarkes ejerlav, for hjul skulle der jo laves til alle k\u00f8ret\u00f8jerne hos folk i omr\u00e5det. Men han var indkaldt til Krigstjeneste og har s\u00e5ledes deltaget i Tre\u00e5rskrigen som egentlig var en borgerkrig, idet Slesvig-Holstein som var en del af det danske konged\u00f8mme fors\u00f8gte at l\u00f8srive sig fra Danmark (l\u00e6s Wikipedias opslag om  Tre\u00e5rskrigen<\/a>). Danmark vandt denne krig men tabte til geng\u00e6ld n\u00e6ste gang i 1864 (se ogs\u00e5 Wikipedias oversigt over alle Krige der har involveret Danmark<\/a>, hvor Tre\u00e5rskrigen var nr. 35).<\/p>\n

G\u00e5rdens beboere var (familie 11 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Jensen<\/td>\n32<\/td>\n1818<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Larsdatter<\/td>\n44<\/td>\n1806<\/td>\nHans kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Nielsen<\/td>\n25<\/td>\n1825<\/td>\nHjulmand, indkaldt til Krigstjeneste, hendes Barn med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine Margrethe Nielsdatter<\/td>\n18<\/td>\n1832<\/td>\nhendes Barn med afd\u00f8de Mand<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Peder Jensen<\/td>\n12<\/td>\n1838<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Jensdatter<\/td>\n10<\/td>\n1840<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jensdatter<\/td>\n6<\/td>\n1844<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Rasmus Pedersen<\/td>\n17<\/td>\n1833<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Folket\u00e6lling 1860<\/strong><\/p>\n

Heller ikke her er der sket de store forandringer – udover at der er blevet overskud til en plejes\u00f8n – m\u00e5ske et barnebarn? (familie 5 p\u00e5 originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Jensen<\/td>\n52<\/td>\n1808<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Larsdatter<\/td>\n54<\/td>\n1806<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Jensen<\/td>\n22<\/td>\n1838<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Jensen<\/td>\n20<\/td>\n1840<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jensen<\/td>\n16<\/td>\n1844<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Christian Nielsen<\/td>\n3<\/td>\n1857<\/td>\nPlejes\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Frederiksen<\/td>\n17<\/td>\n1843<\/td>\nTjenestedreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Folket\u00e6lling i 1880<\/strong><\/p>\n

Her springer vi 20 \u00e5r frem (idet folket\u00e6llingen i 1870 ikke er blevet afskrevet og lagt p\u00e5 hjemmesiden).<\/p>\n

Nu er Sidse Kirstine d\u00f8d den 28\/11 1875, jfr. kirkebogen for Magleby Kirke<\/a>, hvor der st\u00e5r at hun er enke efter g\u00e5rdmand Jens Jensen, s\u00e5 han m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d f\u00f8r hende mellem 1860 og 1875.<\/p>\n

Deres datter Ane Marie Jensen er nu blevet gift, og det er hendes mand Peter Nielsen der nu er g\u00e5rdforpagter (familie 4 p\u00e5 originalt skema<\/a> der forts\u00e6ttes n\u00e6ste side):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peter Nielsen<\/td>\n42<\/td>\n1838<\/td>\nHusfader, Gaardforpagter<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jensen<\/td>\n35<\/td>\n1845<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Peter Nielsen<\/td>\n11<\/td>\n1869<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peder Nielsen<\/td>\n9<\/td>\n1871<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Kirstine Nielsen<\/td>\n5<\/td>\n1875<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Peter Nielsen<\/td>\n2<\/td>\n1878<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Nikoline Nielsen<\/td>\n0<\/td>\n1880<\/td>\nderes Datter<\/td>\n<\/tr>\n
Inger Katrine Jensen<\/td>\n25<\/td>\n1855<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Eline Kirstine Andersen<\/td>\n15<\/td>\n1865<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Nielsen<\/td>\n17<\/td>\n1863<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ane Marie og Peder, som han staves i kirkebogen, er blevet gift 13\/11 1867. Han er ikke kommet langvejs fra for Peder Nielsen<\/a> (link til Geni) er f\u00f8dt 11\/6 1837 p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 2<\/strong> og ses nedenfor ved folket\u00e6llingen i 1860 med sine for\u00e6ldre inden<\/em> gifterm\u00e5let med datteren p\u00e5 nabog\u00e5rden Ane Marie Jensen (g\u00e5rd nr. 3 p\u00e5 originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Niels Pedersen<\/a> (link til Geni)<\/td>\n56<\/td>\n1804<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Larsdatter<\/td>\n49<\/td>\n1811<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Nielsen<\/em><\/strong><\/td>\n23<\/td>\n1837<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
J\u00f8rgen Nielsen<\/td>\n21<\/td>\n1839<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Nielsen<\/td>\n16<\/td>\n1844<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Nielsen<\/td>\n11<\/td>\n1849<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Nielsen<\/td>\n7<\/td>\n1853<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

If\u00f8lge Klintholms Gods arkiver p\u00e5 Rigsarkivet har ‘Unge Peder Nielsen’<\/em> f\u00e5et f\u00e6stebrev p\u00e5  en g\u00e5rd i 1868, og det m\u00e5 v\u00e6re Peder Nielsen som var f\u00f8dt 11\/6 1837. Tilf\u00f8jelsen ‘Unge’ har v\u00e6ret n\u00f8dvendig, idet godset har haft flere f\u00e6stere med navnet Peder Nielsen. Formentlig har det v\u00e6ret Peder Nielsen fra 1824, som derfor kunne v\u00e6re kaldt ‘Gamle Peder Nielsen’, der i 1850 fik f\u00e6stebrev p\u00e5 den n\u00e6rliggende ‘Baandh\u00f8jgaard’ (matr. 11). Desv\u00e6rre brugte godset ikke matrikelnumrene men sine egne numre p\u00e5 listen, derfor forbeholdene.<\/p>\n

Af de gamle realregistre for tinglysninger (affotograferet af Statens Arkiver men ikke altid helt lette at tyde – se matr. 17 her<\/a>) kan man ane en senere slettet\/overstreget tekst, hvorefter der i juli 1868 har v\u00e6ret tinglyst en forpagtningskontrakt for 50 \u00e5r fra 1868 til 1918 til Peder Nielsen, s\u00e5 det har utvivlsomt drejet sig om ‘Unge’ Peder Nielsens f\u00e6stebrev (som desv\u00e6rre gemmer sig et sted p\u00e5 Landsarkivet).<\/p>\n

Peder og Ane Marie f\u00e5r i alt 8 b\u00f8rn, hvoraf de 5 ses ved folket\u00e6llingen i 1880 ovenfor. Den \u00e6ldste Jens Peter udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA \u2013 nr. 35 p\u00e5 udandrerlisten<\/a>. For den n\u00e6ste, Hans Peder, er der p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaet  tilf\u00f8jet: \u201cUden forstandsevner (Idioter)\u201d. Den tredje, datteren Anna Kirstine, udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA  \u2013 nr. 43 p\u00e5 udvandrerlisten<\/a>. Hun m\u00e5 dog senere v\u00e6re vendt tilbage som det jo skete for mange der udvandrede, for if\u00f8lge kirkebogen for Magleby<\/a> d\u00f8de hun i Mandemark 21\/5 1908.<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1890 er ikke lagt p\u00e5 hjemmesiden, men det originale skema for familien Peter Nielsen og Ane Marie Nielsen med b\u00f8rn kan ses HER<\/a> (familie 4).<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1901<\/strong><\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1901 anf\u00f8res for f\u00f8rste gang oplysning om ejendommenes matrikelnumre, og for Skansevej 1 som er matr. 17 ses f\u00f8lgende beboere, s\u00e5 vi kan se at vi har v\u00e6ret p\u00e5 rette spor (originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peder Nielsen<\/td>\n11\/6 1837<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardmand<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jensdatter<\/td>\n8\/11 1844<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Nikoline Nielsen<\/td>\n14\/2 1883<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marius Laurits Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Kristian Frederik Hansen<\/td>\n1\/6 1876<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Larsen<\/td>\n12\/12 1888<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Dreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her finder vi Peder Nielsen og Ane Marie igen. Af skemaet fremg\u00e5r ogs\u00e5 at de var blevet gift i 1867, og at de havde f\u00e5et 5 b\u00f8rn der levede og 4 der var d\u00f8de. N\u00e5r man har mistet 4 b\u00f8rn ud af 9, og af de 5 levende det ene er \u00e5ndssvagt og de 2 er udvandret til USA ca. 10 \u00e5r tidligere, kan man godt forestille sig at de har \u00f8nsket at g\u00f8re noget s\u00e6rligt for at holde s\u00f8nnen Niels Peter Nielsen i n\u00e6rheden.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1901 <\/strong>(originalt skema<\/a>), hvor Niels Peter har v\u00e6ret 24, er han blevet registreret p\u00e5 den gamle landhandel i Mandemarke, som der endda ligger et gammelt foto af fra 1898 under historien om Busenevej 8<\/a>:<\/p>\n\n\n\n\n
Niels Peter Nielsen<\/td>\n28\/2 1877<\/td>\nHusfader<\/td>\nHandelsbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Nielsen<\/td>\n11\/2 1874<\/td>\nSl\u00e6gtning<\/td>\nHusholderske<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Niels Peter, der nu anf\u00f8res med f\u00f8dselsdatoen som ogs\u00e5 stod i kirkebogen fra hans konfirmation, har erhverv som \u2018Handelsbestyrer\u2019, og det er yderligere oplyst at han arbejder for \u2018P. Nielsen K\u00f8bmand\u2019. Af forsiden p\u00e5 blanketten fremg\u00e5r at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Det er lidt forvirrende at Niels Peter arbejder for k\u00f8bmand P. Nielsen, samtidigt med at det er anf\u00f8rt at husets ejer er Niels P. Nielsen. Formentlig er den der har udfyldt skemaet k\u00f8rt lidt sur i det ved angivelsen af ejerens navn, som h\u00f8jst sandsynligt har v\u00e6ret Niels Peters far p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 Peder Nielsen, som har lejet huset af godset, der jo ejede ejendommen for at hj\u00e6lpe s\u00f8nnen i vej.<\/p>\n

Det forekommer i alt fald meget sandsynligt at Peder og Ane Marie har f\u00e5et lyst til at leje den gamle landhandel i Mandemarke til s\u00f8nnen Niels Peter, s\u00e5 han har kunnet sl\u00e5 sig ned i n\u00e6rheden  af dem – som handelsbestyrer – i stedet for at udvandre! Om Peder Nielsen selv virkelig har v\u00e6ret k\u00f8bmand som det blev anf\u00f8rt p\u00e5 skemaet, passer dog ikke med at han i 1880 var g\u00e5rdf\u00e6ster og i 1901 g\u00e5rdmand p\u00e5 Skansevej 1. Det er nok den der har udfyldt skemaet som har ment at han m\u00e5 v\u00e6re k\u00f8bmand, n\u00e5r han havde den gamle landhandel som Niels Peter bestyrede.<\/p>\n

\n

Det vi ved med sikkerhed er at Niels Peter som var f\u00f8dt i 1877 er blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel p\u00e5 Busenevej 8 – sikkert ikke ret lang tid f\u00f8r 1901, hvor han har v\u00e6ret 24. Vi ved ogs\u00e5 at han har haft en sl\u00e6gtning, Anna Nielsen, som husholderske, og hun m\u00e5 v\u00e6re den lilles\u00f8ster Anna Kirstine Nielsen, som 10 \u00e5r forinden var udvandret til samme sted i USA, som deres \u00e6ldste bror var udvandret til i 1888. Det skete jo at dr\u00f8mmene om det forj\u00e6ttede land ikke altid blev indfriet, s\u00e5 nogen kom tilbage til Mandemarke igen. Anna har ikke v\u00e6ret den eneste der pr\u00f8vede lykken og vendte tilbage, som man kan se af andre historier her p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n

Det kan dog ikke have v\u00e6ret lykken for Niels Peter at v\u00e6re handelsbestyrer, for ved folket\u00e6llingen i 1906 er den gamle landhandel nemlig blevet overtaget af hans j\u00e6vnaldrende Peter Andreas Petersen (PAP). Han bor nu i den gamle landhandel med en medhj\u00e6lper og en husbestyrerinde, og efter at han i 1909 ogs\u00e5 var blevet gift med den da 20-\u00e5rige Anna, der if\u00f8lge de overleverede oplysninger ogs\u00e5 havde penge med, ender han som en driftig k\u00f8bmand i Mandemarke, som man kan l\u00e6se n\u00e6rmere om under historien om Busenevej 8, som hans barnebarn og en \u00e6ldre beboer i Mandemarke har bidraget med oplysninger til.<\/p>\n<\/div>\n

Men tilbage til historien om Skansevej 1. P\u00e5 en oversigt sidst p\u00e5 skemaet<\/a>  var Peder Nielsen anf\u00f8rt som \u2018forpagter\u2019, s\u00e5 betegnelsen g\u00e5rdmand som havde v\u00e6ret brugt i mange \u00e5r for f\u00e6steb\u00f8nderne er nu blevet til ‘forpagter’ – hvilket selvf\u00f8lgelig stadig ikke er det samme som at v\u00e6re ‘g\u00e5rdejer’!<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1906<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peter Nielsen<\/td>\n11\/6 1837<\/td>\nHusfader<\/td>\nForpagter i Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie Jensen<\/td>\n8\/11 1844<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna Kirstine Nielsen<\/td>\n11\/2 1874<\/td>\nDatter<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Nicoline Nielsen<\/td>\n14\/2 1883<\/td>\nDatter<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marius Laurits Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\nS\u00f8n<\/td>\nLandbrug<\/td>\n<\/tr>\n
Alfred Nielsen<\/td>\n7\/12 1885<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nLandbrug<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Datteren Anna Kirstine Nielsen, som havde v\u00e6ret en tur omkring Iowa i USA men er vendt tilbage, d\u00f8r i \u00f8vrigt den 21\/5 1908  iflg. kirkebogen<\/a> fra Magleby kirke.<\/p>\n

I Magleby kirkebog kan man se at Peder Nielsen d\u00f8de som 71-\u00e5rig den 2. maj 1909 \u2013 og der er jo ingen tvivl om at det er den rigtige, for vi f\u00e5r ogs\u00e5 oplyst hans for\u00e6ldres navne:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1916<\/strong><\/p>\n

Ane Marie, der var f\u00f8dt Jensdatter men senere havde kaldt sig Jensen, bruger nu efter sin mands d\u00f8d hans efternavn og kalder sig bare Marie Nielsen. Nu er det hende der er forpagter af g\u00e5rden og har s\u00f8nnen Laurits som bestyrer (sidste familie p\u00e5 originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Marie Nielsen<\/td>\n8\/11 1844<\/td>\nHusmoder, Enke<\/td>\nForpagter<\/td>\n<\/tr>\n
Laurits Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\nS\u00f8n<\/td>\nGaardbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
Nikoline Nielsen<\/td>\n14\/2 1883<\/td>\nDatter<\/td>\nHusgerning<\/td>\n<\/tr>\n
Bernhard Pedersen<\/td>\n10\/11 1902<\/td>\nPlejebarn<\/td>\nHusgerning<\/td>\n<\/tr>\n
Johan Pedersen Dahl<\/td>\n18\/11 1898<\/td>\nTyende<\/td>\n(Rejst)<\/td>\n<\/tr>\n
Aksel Larsen<\/td>\n2\/6 1891<\/td>\nDaglejer<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Marie Nielsen er nu 71 og videref\u00f8rer forpagtningen med sin s\u00f8n som g\u00e5rdbestyrer. I 1916 p\u00e5f\u00f8rte skattev\u00e6senet efterf\u00f8lgende oplysning om personernes evt. formue, og selv om det ikke lyder af meget i dag, var Marie god for 11.000 kr., der m\u00e5ske svarer til \u00bd million i dag (l\u00e6s mere i historien om Indkomst- og formueforhold i 1916<\/a>).<\/p>\n

Folket\u00e6lling i 1925<\/strong><\/p>\n

S\u00f8nnen Laurits er nu avanceret fra g\u00e5rdbestyrer<\/em> til g\u00e5rdejer<\/em>, og han er ogs\u00e5 blevet gift den 14\/1 1921 (jfr. kirkebogen<\/a>) og har f\u00e5et sit f\u00f8rste barn Else (se kirkebog<\/a>). Laurits nu 80-\u00e5rige mor Ane Marie  bor stadig p\u00e5 g\u00e5rden. De dagligt brugte navne er fremh\u00e6vet (originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Marius Laurits<\/em> Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\n <\/td>\nHusfader Gaardejer<\/td>\n<\/tr>\n
Hansine<\/em> Kirstine Nielsen<\/td>\n24\/6 1894<\/td>\n <\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Else Nielsen<\/td>\n26\/12 1921<\/td>\n <\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Marie<\/em> Nielsen<\/td>\n8\/11 1844<\/td>\n <\/td>\nenke Bedstemoder<\/td>\n<\/tr>\n
Astrid<\/em> Kaja Hansen<\/td>\n3\/1 1911<\/td>\n <\/td>\nugift Husassistent<\/td>\n<\/tr>\n
Olav <\/em>Kristian Jensen Frimand<\/em><\/td>\n3\/7 1906<\/td>\n <\/td>\nugift Tjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Laurits er blevet gift med Hansine (i 1921) og de har f\u00e5et deres f\u00f8rste barn. Ane Marie blevet enke, og det er sjovt nok ogs\u00e5 n\u00e6vnt at hun er bedstemor. Tjenestekarlen Olav Frimand der n\u00e6vnes til sidst, var i \u00f8vrigt s\u00f8n af familien p\u00e5 Kraneledvej 19, s\u00e5 han er kun flyttet 400 meter mod syd.<\/p>\n

Laurits er nu g\u00e5rdejer og har alts\u00e5 k\u00f8bt g\u00e5rden, som i over 100 \u00e5r havde v\u00e6ret ejet af Klintholm Gods og v\u00e6ret drevet af g\u00e5rdm\u00e6nd, f\u00e6steb\u00f8nder eller forpagtere. Lad os se hvilke oplysninger der kan findes i de digitaliserede tingb\u00f8ger.<\/p>\n

Indskud om oplysningerne i de gamle tingb\u00f8ger<\/strong><\/p>\n

De \u00e6ldste s\u00e5kaldte ‘realregistre’ var en slags indholdsfortegnelse til hvad der i tidens l\u00f8b blev tinglyst p\u00e5 en ejendom. De var forl\u00f8beren for tingb\u00f8gerne og det forbedrede tinglysningssystem som blev indf\u00f8rt i 1920’erne, der herefter fungerede indtil man i Danmark gik over til digital tinglysning i 2009 som det f\u00f8rste sted i verden (og naturligvis ikke uden indk\u00f8ringsproblemer, som man kan l\u00e6se om i Wikipedias artikel om tinglysning<\/a>).<\/p>\n

De gamle realregistre er affotograferet af Statens Arkiver (men desv\u00e6rre ikke  de dokumenter der omtales). De er ikke altid helt lette at l\u00e6se, is\u00e6r hvis der senere er sket overstregninger, men man kan se f\u00f8lgende for matr. 17<\/a>, som jo er g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1:<\/p>\n

“Sk\u00f8de af 29. November 1916, l\u00e6st 18. december S.A. fra Kammerherreinde Thora Scavenius til Laurits Marius Nielsen” <\/em>(S.A. er forkortelse for samme \u00e5r).<\/p>\n

Ved sk\u00f8det blev der p\u00e5lagt ejendommen en \u00e5rlig afgift til ejeren af Klintholm “p\u00e5 4 Tdr. Byg efter Kapiteltakst.” <\/em><\/p>\n

Oprindeligt ansatte domkapitlerne (d.v.s. domkirkerne) hvert \u00e5r en v\u00e6rdi for de naturalieydelser der skulle erl\u00e6gges til kirken, deraf er udtrykket kapiteltakst opst\u00e5et. Kapiteltaksten er en slags middelpris, der har tjent til at fasts\u00e6tte v\u00e6rdien af de naturalieydelser som oprindeligt skulle erl\u00e6gges til kirken. Men de bruges stadig til forskellige form\u00e5l og hos Danmarks Statistik<\/a> kan man se dem for 2017 og 2018, hvor v\u00e6rdien af 100 kg. byg var 129,87 p\u00e5 Sj\u00e6lland og \u00f8erne! Mandemarke har i \u00f8vrigt i mange \u00e5r h\u00f8rt under Roskildebispen<\/a> indtil 1536 (historien her p\u00e5 hjemmesiden kan l\u00e6se ved at f\u00f8lge linket).<\/p>\n

Af realregistret fremg\u00e5r ogs\u00e5 at en kontrakt af 13\/2 1917 er blevet tinglyst, “hvorved L. Nielsen tilsiger Enke Ane Marie Nielsen, f. Jensen, forskellige Aft\u00e6gtsrettigheder, s\u00e5 l\u00e6nge hun lever.” <\/em>Kort efter Laurits k\u00f8b af g\u00e5rden er der alts\u00e5 ogs\u00e5 blevet truffet bestemmelser for at sikre hans mor Ane Marie, hvis han f.eks. skulle d\u00f8 f\u00f8r hende.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 svagt tyde at der den 18\/12 1916 er blevet slettet nogle meget gamle kontrakter, dels et f\u00e6stebrev tinglyst i 1838, dels en forpagtningskontrakt tinglyst  i 1868 g\u00e6ldende for 50 \u00e5r fra 1868 til 1918.<\/p>\n

F\u00e6stebrevet fra 1838 m\u00e5 v\u00e6re det tidligere omtalte for Jens Jensen, mens forpagtningskontrakten fra 1868 m\u00e5 v\u00e6re Peder Nielsens i forbindelse med hans overtagelse efter Jens Jensen.<\/p>\n

Tinglysningsprotokollen fra 1927 til 2000 med beskrivelsen af alt hvad der i perioden er blevet tinglyst, er ikke tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 Statens Arkiver, idet bladet i tingbogen efter denne periode er blevet udskiftet med et nyt, sikkert fordi der i tidens l\u00f8b har v\u00e6ret optaget s\u00e5 mange l\u00e5n, at siden var skrevet fuldt ud (link til ejendommens seneste blad i tingbogen<\/a>).<\/p>\n

Ved omskrivningen i 1992 er der blot overf\u00f8rt de aktuelle oplysninger om matr. 17a, som ejendommen nu hedder efter at jorderne er blevet solgt fra s\u00e5 arealet i 1992 er 4.442 m2<\/sup>, at der  den 13\/10 1971 er tinglyst sk\u00f8de til Egon Hagbard Jensen for en k\u00f8besum p\u00e5 86.200.<\/em><\/p>\n

Folket\u00e6lling 1930<\/strong><\/p>\n

Tiderne og sproget skifter, s\u00e5 nu anf\u00f8res Laurits (som hans navn blev stavet i kirkebogen ved hans d\u00e5b, alts\u00e5 ikke med ‘z’ til sidst) ikke l\u00e6ngere som g\u00e5rdejer men som ‘landbruger’ (originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
M. Lauritz Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\nHusfader<\/td>\nLandbruger<\/td>\n<\/tr>\n
Hansine K. Nielsen<\/td>\n24\/6 1897<\/td>\nHusmoder<\/td>\ngift 1921, 1 barn<\/td>\n<\/tr>\n
Else Nielsen<\/td>\n26\/12 1922<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marie Nielsen<\/td>\n8\/11 1844<\/td>\nSl\u00e6gtning<\/td>\n(Lauritz mor)<\/td>\n<\/tr>\n
Jakob Vilhelm Zobbe<\/td>\n12\/1 1909<\/td>\n <\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n
Otto Fogt Petersen<\/td>\n9\/3 1910<\/td>\nIkke tilstede<\/td>\nindkaldt soldat<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Folket\u00e6lling 1940<\/strong><\/p>\n

Den sidste folket\u00e6lling der er offentligt tilg\u00e6ngelig (pga. offentlighedslovens 75-\u00e5rs frist) er fra 1940 – med fremh\u00e6velse af de brugte navne (originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Laurits <\/em>Marius Nielsen<\/td>\n4\/8 1890<\/td>\nHusfader Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n
Kirstine Hansine <\/em>Nielsen<\/td>\n24\/6 1897<\/td>\nHusmoder Markarbejde<\/td>\n<\/tr>\n
Else Nielsen<\/td>\n26\/12 1921<\/td>\nBarn Markarbejde<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Edgar Andersen<\/td>\n26\/8 1926<\/td>\nMedhj\u00e6lper<\/td>\n<\/tr>\n
Peter <\/em>B\u00fclow Skovborg<\/td>\n21\/3 1916<\/td>\nRoearbejder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

P\u00e5 skemaet var en s\u00e6rlig kolonne hvor datoen for indg\u00e5elsen af \u00e6gteskab skulle oplyses, og det er blevet taget helt bogstaveligt idet der st\u00e5r 14\/1 – uden \u00e5rstal, for det var der ikke bedt om! Kombineres oplysningerne fra de 2 sidste folket\u00e6llinger, er Laurits og Hansine nok blevet gift den 14\/1 1921.<\/p>\n

Laurits og Hansine har ikke f\u00e5et flere b\u00f8rn end datteren Else.<\/p>\n

Det kunne ogs\u00e5 se ud til at de har f\u00e5et kontrakt med sukkerfabrikken i Stege p\u00e5 at dyrke sukkerroer! L\u00e6s ogs\u00e5 historien om Roebanen p\u00e5 M\u00f8n 1884-1935<\/a>.<\/p>\n

\n

Konklusion<\/h2>\n

Historien begyndte med Anna Marie Jacobsdatter som var f\u00f8dt i Busemarke og blev d\u00f8bt i Magleby kirke den 5. oktober 1745. B\u00e5de hendes far, farfar og oldefar stammede alle fra Mandemarke.<\/p>\n

Hun blev gift med J\u00f8rgen Laursen og fik i 1768 sit f\u00f8rste barn, s\u00f8nnen Peder J\u00f8rgensen da hun var 23. De fik yderligere 4 b\u00f8rn, men s\u00e5 d\u00f8de han, og Anna Maria blev herefter gift med Hemming Pedersen den 8\/7 1783 og de fik samme \u00e5r det f\u00f8rste af i alt 3 b\u00f8rn.<\/p>\n

Hemming Pedersen var f\u00f8dt i S\u00f8marke i 1757. Allerede ved den f\u00f8rste folket\u00e6lling der overhovedet blev foretaget i Mandemarke i 1787 var han ‘Gaardbeboer’ dvs. f\u00e6stebonde som alle b\u00f8nderne jo var den gang. Hvor g\u00e5rden har ligget og hvor han og Anna Marie har boet med deres i alt 6 b\u00f8rn i alderen fra 1 til 19 vides ikke, men den m\u00e5 have ligget et sted i landsbyen Mandemarke.<\/p>\n

Landboreformerne i 1700-tallet slog sent igennem i Mandemarke, idet landsbyen f\u00f8rst blev udskiftet omkring 1803, hvor det hidtidige landsbyf\u00e6llesskab blev oph\u00e6vet og ca. 15 af landsbyens g\u00e5rde blev flyttet ud p\u00e5 de jorder de fik tildelt i omr\u00e5det ned mod \u00d8sters\u00f8en og n\u00e6sten ud mod Busene.<\/p>\n

Da Jacob Br\u00f8nnum Scavenius i 1798 erhverver Klintholm Gods med alle de tilh\u00f8rende huse og g\u00e5rde, blev der udarbejdet et detaljeret kort, hvor der p\u00e5 matr. 17 som er g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 p\u00e5 et tidspunkt er skrevet ‘Hemming Pedersen’. Af godsarkiverne fremg\u00e5r at han allerede den 19\/4 1797 havde f\u00e5et f\u00e6stebrev, men det fremg\u00e5r ikke hvor g\u00e5rden har ligget p\u00e5 dette tidspunkt.<\/p>\n

Siden g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 i mods\u00e6tning til de andre g\u00e5rde ser ud til at have v\u00e6ret markeret allerede p\u00e5 det gamle kort fra 1798, har g\u00e5rden formentlig v\u00e6ret flyttet tidligere ud. S\u00e5 det kan godt v\u00e6re at Anna Marie og Hemming Pedersen allerede har boet p\u00e5 Skansevej 1 i 1801.<\/p>\n<\/div>\n

Det er n\u00e6rliggende at forestille sig, at Anna Marie er blevet boende p\u00e5 den g\u00e5rd, hvor hun har f\u00e5et sine f\u00f8rste b\u00f8rn. Siden hun har f\u00e5et en 11 \u00e5r yngre mand til erstatning for den f\u00f8rste, taler meget for at den nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende i starten af 1780’erne, idet de bliver gift i sommeren 1783 og formentlig senere p\u00e5 \u00e5ret f\u00e5r deres f\u00f8rste f\u00e6lles barn (kun f\u00f8dsels\u00e5ret kendes).<\/p>\n

Man finder ogs\u00e5 Hemming Pedersen som 77-\u00e5rig enkemand p\u00e5 g\u00e5rden ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling, som f\u00f8rst blev foretaget 33 \u00e5r senere i 1834. <\/span>P\u00e5 dette tidspunkt er det hans yngste datters f\u00f8rste mand, Niels Pedersen Suldrup, som har overtaget f\u00e6stem\u00e5let og som nu fors\u00f8ger sin f\u00f8rste svigerfar. Hemming Pedersen lever i \u00f8vrigt yderligere 10 \u00e5r og d\u00f8r f\u00f8rst i 1843 som 86-\u00e5rig.<\/span><\/p>\n

\n

Hemming Pedersens yngste datter, Kirstine Margrethe Hemmingsdatter, var allerede som 20-\u00e5rig blevet gift den 20\/7 1811 i Magleby kirke med <\/span>Niels Pedersen Suldrup. Han var f\u00f8dt i 1786 i Suldrup sogn ved Aalborg, hvorfra han alts\u00e5 har taget sit ekstra efternavn, sikkert fordi der har v\u00e6ret flere i Mandemarke som ogs\u00e5 hed Niels Pedersen. <\/span><\/p>\n

Efter at <\/span>Kirstine Margrethe d\u00f8de allerede som 33-\u00e5rig – 8 m\u00e5neder efter at have f\u00f8dt sin sidste datter den 8\/6 1823 – gifter Niels Pedersen Suldrup sig igen den 11. juni 1824. Det er kun godt 3 m\u00e5neder efter at hans f\u00f8rste kone er d\u00f8d, og bruden Sidse Kirstine Larsdatter er endnu ikke fyldt 18, mens han er 38! M\u00e5ske er der en god forklaring p\u00e5 at hendes alder i kirkebogen blev angivet til 23?!<\/p>\n<\/div>\n

\n

Hemming Pedersen var som n\u00e6vnt blevet gift i 1783 med Anna Marie, der d\u00f8de i 1825 som 80-\u00e5rig. Hendes f\u00f8rste barn med sin f\u00f8rste mand, Peder J\u00f8rgensen (f. 1769) boede ved folket\u00e6llingen i 1784 som 19-\u00e5rig hjemme hos sin mor og hendes nye mand, Hemming Pedersen. Den 18\/10 1796 bliver Peder J\u00f8rgensen gift med Kirsten J\u00f8rgensdatter, som er datter af den g\u00e5rdmand der formentlig ved folket\u00e6llingen i 1801 allerede bor p\u00e5 nabog\u00e5rden Skansevej 2! P\u00e5 Klintholm Gods gamle kort over besiddelserne fra 1798 er der i alt fald p\u00e5 et tidspunkt p\u00e5f\u00f8rt navne p\u00e5 de enkelte matrikler. Hvor det p\u00e5 matr. 17 var Hemming Pedersen, var det p\u00e5 Skansevej 1, matr. 10: ‘Peder J\u00f8rgensen’! S\u00f8nnen p\u00e5 Skansevej 2 bliver alts\u00e5 som voksen f\u00e6ster af Skansevej 1, s\u00e5 han er ikke flyttet langt hjemmefra.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1840 finder man igen Hemming Pedersen, der stadig fors\u00f8ges af g\u00e5rdmanden. Denne gang er det bare en ny g\u00e5rdmand, for<\/span> Niels Pedersen Suldrup er nemlig d\u00f8d 30\/11 1836 som 50-\u00e5rig, og Sidse Kirstine har giftet sig igen med Jens Jensen den 12\/1 1838 i Magleby Kirke. Som man kan se af datoerne har <\/span>Sidse Kirstine ikke haft lige s\u00e5 travlt som hendes nu afd\u00f8de mand havde med at blive gift med hende efter at have mistet sin f\u00f8rste kone. <\/span><\/p>\n<\/div>\n

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods p\u00e5 Rigsarkivet kan man se, at Jens Jensen fik f\u00e6stekontrakt den 10\/9 1838, alts\u00e5 samme \u00e5r som han er blevet gift med den tidligere g\u00e5rdf\u00e6sters enke.<\/p>\n

Ved de f\u00f8lgende folket\u00e6llinger frem til 1860 finder man Jens Jensen og Sidse Kirstine p\u00e5 g\u00e5rden med deres b\u00f8rn og tjenestetyender.<\/p>\n

Jens Jensen m\u00e5 herefter v\u00e6re d\u00f8d, for ved Sidse Kirstines d\u00f8d som 69-\u00e5rig den 28\/11 1875, st\u00e5r der i kirkebogen for Magleby kirke, at hun er enke efter g\u00e5rdmand Jens Jensen.<\/p>\n

Deres yngste datter Ane Marie som var f\u00f8dt i 1844, er som 23-\u00e5rig den 13\/11 1867 blevet gift med Peder Nielsen, der ved folket\u00e6llingen i 1880 nu er g\u00e5rdforpagter. De har her 5 b\u00f8rn mellem 0 og 11 og har forst\u00e5eligt nok 3 tjenestefolk. Det passer ogs\u00e5 med at ‘Unge Peder Nielsen’<\/em> i 1868 har f\u00e5et f\u00e6stebrev p\u00e5  en g\u00e5rd if\u00f8lge Klintholms Gods arkiver p\u00e5 Rigsarkivet.<\/p>\n

Peder Nielsen kom ikke kommet langvejs fra for han er nemlig f\u00f8dt den 11\/6 1837 p\u00e5 nabog\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 2<\/em> som barn af Niels Pedersen og Maren Kirstine Larsdatter!<\/p>\n

Hvor Peder J\u00f8rgensen i 1796 giftede sig med Kirsten J\u00f8rgensdatter som var datter af Anna Marie og Hemming Pedersen p\u00e5 Skansevej 2 – og i den forbindelse formentlig flyttede fra Skansevej 1 til Skansevej 2 som han overtager f\u00e6stem\u00e5let af – s\u00e5 er der nu i 1867 sket det modsatte, nemlig at en s\u00f8n p\u00e5 Skansevej 2 gifter sig med datteren p\u00e5 Skansevej 1 – og flytter fra Skansevej 2 til Skansevej 1, hvor han overtager f\u00e6stem\u00e5let.<\/em><\/p>\n

De er dog ikke i direkte familie med hinanden, men det er da alligevel interessant at forbindelsen mellem de to g\u00e5rde har v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t! Det har i \u00f8vrigt ogs\u00e5 givet anledning til stor forvirring, n\u00e5r man ved at f\u00f8lge personer p\u00e5 folket\u00e6llingerne tilbage gennem tiden – uden at det var angivet hvilken g\u00e5rd de boede p\u00e5 – er sprunget mellem Skansevej 1 og Skansevej 2. F\u00f8rst ved at kombinere folket\u00e6llingerne med oplysningerne fra stamtr\u00e6ssiden Geni har v\u00e6ret muligt at udrede tr\u00e5dene.<\/p>\n

Peder Nielsen og Ane Marie Jensdatter lever med deres familie p\u00e5 Skansevej 1, hvor de sidst findes sammen ved folket\u00e6llingen i 1906. Peder d\u00f8r nemlig i 1901 som 71-\u00e5rig, hvorefter Ane Marie forts\u00e6tter f\u00e6stem\u00e5let, og man kan se ved folket\u00e6llingen i 1916, hvor hun er 71, at hun er anf\u00f8rt som forpagter med s\u00f8nnen Laurits som g\u00e5rdbestyrer.<\/p>\n

‘G\u00e5rdmand’, ‘f\u00e6ster’ eller ‘forpagter’ afspejler n\u00e6ppe de store \u00e6ndringer i de faktiske vilk\u00e5r, men det indtr\u00e6ffer s\u00e5 sidst i 1916, hvor Laurits f\u00e5r sk\u00f8de p\u00e5 g\u00e5rden fra Klintholm Gods. Kort tid efter bliver der ogs\u00e5 tinglyst en bestemmelse, “hvorved L. Nielsen tilsiger Enke Ane Marie Nielsen, f. Jensen, forskellige Aft\u00e6gtsrettigheder, s\u00e5 l\u00e6nge hun lever.” <\/em>Laurits har alts\u00e5 truffet bestemmelser for at sikre hans mor Ane Marie, hvis han skulle d\u00f8 f\u00f8r hende.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt kunne man ogs\u00e5 med besv\u00e6r se i en gammel tinglysningsprotokol, at der i forbindelse med sk\u00f8det til Laurits blev slettet nogle gamle kontrakter, nemlig dels et f\u00e6stebrev tinglyst i 1838 dels en forpagtningskontrakt tinglyst  i 1868 g\u00e6ldende for 50 \u00e5r fra 1868 til 1918. Hermed er der gjort endeligt op med Jens Jensens f\u00e6stebrev fra 1838 og Peder Nielsens forpagtningskontrakt fra 1868, hvor han havde overtaget f\u00e6stem\u00e5let (som nu kaldtes forpagtning) efter Jens Jensen.<\/p>\n

Laurits bliver i 1921 gift med Hansine og de fik kun et barn, Else Nielsen, der blev f\u00f8dt den 26\/12 1921.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1925 bor de p\u00e5 g\u00e5rden med Laurits mor Ane Marie og to tjenestefolk, og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1930, hvor Ane Marie har v\u00e6ret 85.<\/p>\n

\n

Ved den sidste folket\u00e6lling der er offentligt tilg\u00e6ngelig fra 1940 er Ane Marie d\u00f8d, og Laurits og Hansine med datteren Else bor stadig p\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Skansevej 1 med to tjenestefolk.<\/p>\n

Hele Laurits stamtr\u00e6 kan ses p\u00e5 Geni (ved at klikke her<\/a>).<\/p>\n

Hvad der er sket p\u00e5 g\u00e5rden fra 1940 indtil der i 1971 bliver tinglyst sk\u00f8de til Egon Hagbard Jensen og hvad der herefter er sket indtil Tove Walentin Jensen p\u00e5 et tidspunkt har overtaget g\u00e5rden efter ham, har vi stadig til gode at h\u00f8re.<\/p>\n

\n

En lille ‘kr\u00f8llet’ tilf\u00f8jelse<\/h2>\n

Nu hvor Hemming Pedersen har v\u00e6ret udf\u00f8rligt omtalt i historien her om Skansevej 1, kan det tilf\u00f8jes at der p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n ogs\u00e5 har levet en anden Hemming Pedersen<\/a> (f. 5\/5 1771, d. 14\/6 1835 – link til Geni.com). Da han kun var 14 \u00e5r yngre, har risikoen for forvekslinger v\u00e6ret betydelig men er forh\u00e5bentlig undg\u00e5et.<\/p>\n

Denne Hemming Pedersen var s\u00f8n af Peder Hemmingsen (f. 1735 i Busene, d. 1819 i Busemarke), og fik selv 12 b\u00f8rn der selvf\u00f8lgelig alle kom til at hedde enten Hemmingsen eller Hemmingsdatter. En af dem fik ogs\u00e5 selv navnet Peder Hemmingsen<\/a> (f. 1812 i Busemarke, d. 1893 i Busemarke). Han fik 5 b\u00f8rn og ‘selvf\u00f8lgelig’ skulle den ene af s\u00f8nnerne ogs\u00e5  navngives Hemming Pedersen<\/a> (f. 1845 i Busemarke og d\u00f8d samme sted efter 1898).<\/p>\n

S\u00e5 her har der alts\u00e5 v\u00e6ret 3 generationer med s\u00f8nner der havde samme navn: Hemming Pedersen (f. 1845) og hans far Peder Hemmingsen (f. 1812) og til dennes far Hemming Pedersen (f. 1735)!<\/p>\n

Faktisk var ‘Hemming Pedersen’ et meget almindeligt navn i det gamle Mandemarke, s\u00e5 der bare fra folket\u00e6llingen i 1850 findes 3 andre i Mandemarke!<\/p>\n

Flemming Deleuran<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den f\u00f8lgende historie om de gamle beboere p\u00e5 g\u00e5rden er siden 2019 blevet radikalt omskrevet efter at der dukket helt nye oplysninger op fra sl\u00e6gtsforskere og andre kilder. Samtidig har historien om gamle beboere p\u00e5 Skansevej 2 kunnet skrives, idet … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5279,"menu_order":439,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12789"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12789"}],"version-history":[{"count":80,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12789\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25788,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12789\/revisions\/25788"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12789"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}