![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/Luftfoto-Skansevej-3-1939.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a>1939<\/p><\/div>\n
<\/a>1949<\/p><\/div>\n
<\/a>1989<\/p><\/div>\n
G\u00e5rden er if\u00f8lge BBR fra 1814. Den kan ses fra luften ved at klikke HER<\/a>, hvor man ogs\u00e5 kan se at der stadig h\u00f8rer lidt jord til: 14.594 m2<\/sup>, som svarer til 2,6456 tdr. land. Det har man ikke kunnet leve af ved udflytningen af g\u00e5rden fra landsbyen Mandemarke, men det meste af jorden er siden solgt noget fra. Dog ikke nok til at undg\u00e5 den almindelige bop\u00e6lspligt.<\/p>\n Vi ser frem til at kunne vise nogle flere fotos af denne historiske g\u00e5rd, som ligger n\u00e6r ved de gamle skanser. Og m\u00e5ske kan vi en dag ogs\u00e5 fuldende historien om de sidste 70 \u00e5r siden folket\u00e6llingen i 1940?<\/p>\n Men lad os begynde med at kigge langt tilbage i tiden, f\u00f8r der overhovedet l\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 stedet.<\/p>\n G\u00e5rden har f\u00e5et sit navn efter den skanse<\/em>, der en gang har ligget nede ved kysten. (Hvis du om ordet ‘skanse’ i den gamle “Ordbog over det danske sprog”, kan du klikke HER<\/a>).<\/p>\n Ingeni\u00f8rkorpset har for godt 300 \u00e5r siden har lavet den f\u00f8lgende tegning af, som er fundet p\u00e5 Historisk Tegningsarkiv som Rigsarkivet har digitaliseret.<\/p>\n I tegningens titelfelt nederst til venstre st\u00e5r der translittereret: “Grundriss von der BrenoeH\u00f8ye-Schantze A an Ende des Klints von H\u00f8ye M\u00f8en, nebst dessen Prospect B., und den Profil C.”<\/em> Der m\u00e5 dog v\u00e6re g\u00e5et lidt kludder i bogstavhenvisningerne, for A st\u00e5r midt i skansen, mens B st\u00e5r p\u00e5 profilen og C ses ikke at v\u00e6re markeret.<\/p>\n P\u00e5 moderne dansk st\u00e5r der: “Grundrids af Br\u00f8ndeh\u00f8je Skanse for enden af H\u00f8je M\u00f8ns klint ..<\/em>.” Man kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 sige “Br\u00e6ndeh\u00f8je<\/em>“, som er en ganske god gengivelse af det som tegneren rent faktisk skrev i titelfeltet p\u00e5 sit kort. Det var jo s\u00e5 som s\u00e5 med retstavning, og tit m\u00e5tte korttegneren p\u00e5 bedste beskub nedskrive, hvad han kunne lytte sig til fra de lokale kilder.<\/p>\n Oppe til venstre p\u00e5 tegningen st\u00e5r der ‘Das Wachthaus’<\/em>, hvor man kunne v\u00e6re, n\u00e5r man ikke var p\u00e5 vagt oppe p\u00e5 skansen, hvor der var vid udsigt over havet. Inde i cirklen p\u00e5 selve skansen st\u00e5r der ‘Pulverh\u00fctte’<\/em>, alts\u00e5 krudtkammer!<\/p>\n Skansen, som f\u00f8rste gang n\u00e6vnes i 1658, er en kreds omgivet af en vold med en sti, der g\u00e5r i en spiral opad, og hvor der i det indre er et plateau. Br\u00f8ndeh\u00f8je Skanse blev anlagt under Svenskekrigene (1658-60) og siges at have haft 6 kanoner. Skansen har aldrig v\u00e6ret genstand for ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelser, men det er en udbredt opfattelse, at forsvarsv\u00e6rket har rod tilbage i middelalderen, hvor Kong Svend i midten af 1200-tallet opf\u00f8rte adskillige mindre forsvarsv\u00e6rker langs udsatte kyster til v\u00e6rn mod Vendernes overfald og plyndringstogter i \u00d8sters\u00f8omr\u00e5det. Et s\u00e5dant tidligt forsvarsanl\u00e6g er ogs\u00e5 naturligt i sammenh\u00e6ng med middelalderens vigtige fiskerleje og sildemarked ved Br\u00f8ndeh\u00f8je.<\/p>\n Svenskekrigens skanse menes at v\u00e6re anlagt ovenp\u00e5 et cirkul\u00e6rt voldsted, hvor der i middelalderen stod et t\u00e5rn, men det er de store volde fra 1600-tallets skanse man i dag ser p\u00e5 stedet. Yderligere blev skansen ogs\u00e5 genbrugt og sikkert ogs\u00e5 ombygget under Englandskrigene 1801-14, ligesom det var tilf\u00e6ldet med f.eks. Ulvshale skanse. N\u00e5r man i dag bes\u00f8ger stedet ses en dyb t\u00f8r voldgrav som omgiver en femkantede skansevold med en nordvendt adgangs\u00e5bning. Mod havet giver den stejle kystskr\u00e6nt mod syd et naturligt forsvar for skansen.<\/p>\n Skansen har f\u00e5et sit navn fra det man i dag kalder Br\u00f8ndeh\u00f8je<\/em>. Forleddet stammer fra gammelt dansk “brun(n)” <\/em>som betyder ‘br\u00f8nd’<\/em>, og efterleddet er ‘h\u00f8j’<\/em> i flertal. Stednavnet findes i tidens l\u00f8b i mange forskellige stavninger: Bryndh\u00f8e (1250), Br\u00f8nde H\u00f8ye (matrikel 1670), Brende H\u00f8y (i 1688-matriklen), Br\u00f8nh\u00f8fve, Br\u00f8ndeh\u00f8ffue, Brynneh\u00f8ffue, Brynndh\u00f8ye, Brondebye, Br\u00f8ndsh\u00f8y, Br\u00f8ndsbyeh\u00f8ye o.m.a.<\/p>\n Br\u00f8ndeh\u00f8je var navnet p\u00e5 et fiskerleje<\/em>, som l\u00e5 ved kysten syd for Mandemarke og vest for Busene Have. Under en voldsom storm d. 1. februar 1625 forsvandt hele fiskerlejet og dets befolkning i havet. Fiskerlejet siges at have haft flere toetagers bindingsv\u00e6rkhuse samt egen kongelig tolder, og helt frem til forrige \u00e5rhundreder fort\u00e6lles det, at man ved lavvande stadig kunne se stolper i havet fra bebyggelsen.<\/p>\n Stedet – Bryndh\u00f8e –<\/em> n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i \u00e5r 1250 og blev af det danske kancelli i 1541 n\u00e6vnt som et af de fire vigtigste sildemarkeder i Danmark. Fiskerlejet stod i t\u00e6t forbindelse med Lyb\u00e6kkernes \u00d8sters\u00f8handel og bragte stor velstand til M\u00f8n. Med sildefiskeriets stagnation fra 1580’erne mistede bebyggelsen dog gradvist sin funktion, s\u00e5 da Br\u00f8ndeh\u00f8je blev skyllet bort ved stormfloden i 1625, blev den ikke genopbygget.<\/p>\n Lad os afslutte dette lille sidespring fra Skanseg\u00e5rdens historie med en anden og mere vidtl\u00f8ftig forklaring p\u00e5 Br\u00f8ndeh\u00f8je-fiskerlejets endeligt (Robert Iversen):<\/p>\n For mere end 400 \u00e5r siden var Br\u00f8ndh\u00f8je en driftig by. Her var \u00f8ens eneste vandm\u00f8lle, hvis kraft kom fra en kilde de underjordiske havde ladet springe frem, men det hed sig at solen aldrig m\u00e5tte skinne p\u00e5 den. Lensmandens s\u00f8n fra Stegeborg blev trolovet med m\u00f8llerens dejlige datter. Efter et jagtgilde havde pigen bes\u00f8g af sin tidligere elsker, der kom til hendes kammer ved at fjerne et par af de egeplanker der skulde d\u00e6kke for solen. Han skyndte sig v\u00e6k fra jomfruen ved daggry, men glemte at s\u00e6tte planken p\u00e5 plads. Da han kom op i skoven, s\u00e5 han solen st\u00e5 op, og han huskede til sin r\u00e6dsel egeplanken og vilde vende om, men s\u00e5 nu solen skinne p\u00e5 Br\u00f8ndh\u00f8je, der sank dybere og dybere i jorden, og pludselig v\u00e6ltede havet ind og byen var borte med alle mennesker. Kun lensmanden og hans s\u00f8n, der havde overnattet p\u00e5 deres skib, blev reddet. Elskeren mistede forstanden og kastede sig ud fra Dronningestolen og drev i land og blev begravet ved Lilleklint, hvor der blev rejst et kors. Der fort\u00e6lles at de gamle om natten kunde se hans genf\u00e6rd vandre fra Lilleklint til Dronningestolen.<\/p>\n<\/blockquote>\n Du kan l\u00e6se mere om sildefiskeriet og Br\u00f8ndeh\u00f8je i historien om Br\u00f8ndeh\u00f8je<\/a>.<\/p>\n Nu tilbage til selve historien om Skanseg\u00e5rden.<\/p>\n P\u00e5 hjemmesiden ligger folket\u00e6llinger for ejerlavet Mandemarke By fra 1787 til 1940, men jo \u00e6ldre de er des sv\u00e6rere er det at se hvilke ejendomme personerne beboede.<\/p>\n Folket\u00e6lling i 1940<\/strong>, er den senest offentligt tilg\u00e6ngelige (link til originalt skema<\/a>), og viser om matr. 18a:<\/p>\nLidt navnehistorie og om krige og sild og Br\u00f8ndeh\u00f8je<\/h2>\n
<\/a><\/p>\n\n
Hvad folket\u00e6llingerne kan fort\u00e6lle om g\u00e5rdens historie<\/h2>\n