{"id":12607,"date":"2018-01-12T14:12:37","date_gmt":"2018-01-12T13:12:37","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12607"},"modified":"2022-03-23T15:52:08","modified_gmt":"2022-03-23T14:52:08","slug":"jens-hansen-havde-en-bondegaard-ny-1-2018","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12607","title":{"rendered":"“Jens Hansen havde en bondeg\u00e5rd …” – nemlig Busenevej 20"},"content":{"rendered":"

Jens Hansen havde en bondeg\u00e5rd … Og endda i landsbyen Mandemarke! Men hvor? Svaret kommer senere!<\/a> (Du m\u00e5 klikke p\u00e5 linket, hvis du ikke kan vente).<\/p>\n

De fleste kender sikkert den gamle b\u00f8rnesang, der begynder s\u00e5dan her:<\/p>\n

Jens Hansen havde en bondeg\u00e5rd
\nLirum larum lej
\nOg p\u00e5 den g\u00e5rd der var en hest
\nLirum larum lej<\/p><\/blockquote>\n

Du kan h\u00f8re den p\u00e5 YouTube – hvis du kan holde den slags ud – ved at klikke HER<\/a> eller HER<\/a>. Teksten er skrevet af Otto Leisner<\/a>, som man vil kende hvis man har en vis alder.<\/p>\n

P\u00e5 hjemmesiden ligger nu n\u00e6sten alle de folket\u00e6llinger, der i tidens l\u00f8b er foretaget i Mandemarke, som er offentligt tilg\u00e6ngelige – dvs. indtil 1940. Husk at ‘ejerlavet Mandemarke By’ foruden landsbyen ogs\u00e5  omfatter omr\u00e5det ned over Kraneled til \u00d8sters\u00f8en. Du kan kan se et kort over omr\u00e5det p\u00e5 ny fane – ved at klikke her<\/a>. Ved hj\u00e6lp af folket\u00e6llingerne kan man ofte f\u00f8lge familierne igennem tiden. For eksempel familien p\u00e5 den g\u00e5rd som historien her handler om. Denne familie kan f\u00f8lges igennem mere end 100 \u00e5r. Og det viser sig ogs\u00e5 at vi kan finde ud af, hvilken g\u00e5rd det drejer sig om, selv om det ikke fremg\u00e5r af de gamle folket\u00e6llinger hvor folk boede.<\/p>\n

Mannemarche 1787 – og lidt om f\u00e6steb\u00f8ndernes stilling<\/h2>\n

Ved den f\u00f8rste folket\u00e6lling der overhovedet er foretaget – den 1. juli 1787<\/strong><\/a> – finder vi Jens Hansen og hans familie<\/em>, som bor p\u00e5 en g\u00e5rd i ‘Mannemarche’ som omr\u00e5det kaldtes den gang. (P\u00e5 det meget sv\u00e6rt l\u00e6selige h\u00e5ndskrevne skema fra Statens Arkiver, som du kan \u00e5bne p\u00e5 en ny fane ved at klikke HER<\/a>, er det familie nr. 12).<\/p>\n

Man noterede navn og alder foruden den enkeltes stilling i husstanden og erhverv. Ud fra den oplyste alder er f\u00f8de\u00e5ret beregnet ved at tr\u00e6kke den fra folket\u00e6llings\u00e5ret – uanset om personen har haft f\u00f8dselsdag endnu i det p\u00e5g\u00e6ldende kalender\u00e5r, hvorfor de m\u00e5ske har v\u00e6ret f\u00f8dt \u00e5ret f\u00f8r. Ofte oplystes ogs\u00e5 f\u00f8destedet, som dog ikke er indtastet p\u00e5 hjemmesiden. L\u00f8benumrene m.v. svarer til folket\u00e6llingernes her p\u00e5 hjemmesiden (og stammer somme tider fra opt\u00e6llingerne i hele Magleby Sogn, hvorfor Mandemarke ikke begynder med nr. 1).<\/p>\n

Her kommer l\u00f8benr., navn, alder, beregnet f\u00f8de\u00e5r, \u00e6gteskabelig status samt stilling i husstanden og evt. erhverv for Jens Hansens familie:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
312<\/td>\nJens Hansen<\/em><\/span><\/strong><\/td>\n37<\/td>\n1750<\/td>\nGift<\/td>\nHuusbonde Bonde og Gaardbeboer<\/td>\n<\/tr>\n
313<\/td>\nBirthe Gregoriidatter (p\u00e5 skemaet st\u00e5r der:  Gregorii Datter)<\/em><\/td>\n37<\/td>\n1750<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
314<\/td>\nHans Jensen<\/em><\/td>\n1<\/td>\n1786<\/td>\nUgift<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
315<\/td>\nAnna<\/td>\n3<\/td>\n1784<\/td>\nUgift<\/td>\nhendes Datter avlet uden \u00c6gteskab<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
316<\/td>\nLars Hansen<\/td>\n29<\/td>\n1758<\/td>\nUgift<\/td>\nTienestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
317<\/td>\nKirsten Hemmingsdatter<\/td>\n21<\/td>\n1766<\/td>\nUgift<\/td>\nTienestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Bem\u00e6rk s\u00f8nnen Hans Jensen, der ved folket\u00e6llingen var 1 \u00e5r gammel. Vi skal h\u00f8re mere om ham, som man kan regne ud m\u00e5 v\u00e6re opkaldt efter sin bedstefar. For lille Hans’ far hedder jo Hansen til efternavn, alts\u00e5 har hans far heddet Hans. Tilsvarende hedder den lille Hans ‘Jensen’<\/em> til efternavn, fordi hans far hedder Jens. S\u00e5dan var navneskikken med efternavne indtil sidst i 1800-tallet.<\/p>\n

Vi ser det ogs\u00e5 med hans mor, som endda hedder noget s\u00e5 fint som Gregorii Datter.<\/em> Hendes far m\u00e5 have heddet Gregorius (som vist p\u00e5 latin bliver til Gregorii i genitiv eller ejefald). Vi kan ogs\u00e5 regne ud at hun m\u00e5 v\u00e6re blevet gift med Jens Hansen omkring 1785, siden der om det \u00e6ldste barn fra 1784 st\u00e5r: “Hendes Datter avlet uden \u00c6gteskab.”<\/p>\n

P\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com kan man finde Jens Hansen<\/a> med for\u00e6ldre, \u00e6gtef\u00e6lle og b\u00f8rn, herunder selvf\u00f8lgelig s\u00f8nnen Hans Jensen<\/a>, der senere som 28-\u00e5rig blev gift med Karen Jensdatter i Magleby kirke den 30\/7 1814 og fik b\u00f8rnene Peder Hansen<\/a>, Hans Hansen<\/a>, Christian Hansen<\/a> og Kirsten Hansdatter<\/a> (alle links til Geni.com).<\/p>\n

Bem\u00e6rk at Jens Hansen ved folket\u00e6llingen blev omtalt som “Bonde og Gaardbeboer” – alts\u00e5 ikke g\u00e5rdejer. Alle b\u00f8nderne p\u00e5 den tid var jo f\u00e6steb\u00f8nder<\/em> under Klintholm Gods, som familien Scavenius i \u00f8vrigt f\u00f8rst erhvervede i 1798. (Du kan l\u00e6se mere om Klintholm Gods historie  p\u00e5 en anden side ved at klikke HER<\/a>).<\/p>\n

Indskud om f\u00e6ste og hoveri<\/h2>\n

F\u00e6ste<\/em> er en brugsret over fast ejendom,  idet jordejeren – for Mandemarkes vedkommende alts\u00e5 Klintholm – bortf\u00e6stede en g\u00e5rd eller et hus til f\u00e6steren, som til geng\u00e6ld skulle levere f\u00e6steafgifter i form af hoveri og landgilde. Landgilde er den afgift f\u00e6steb\u00f8nderne betalte for f\u00e6steg\u00e5rdens bygninger og jord – i form af penge, korn eller andre naturalier (som du f.eks. kan l\u00e6se om til sidst under den lange historie om “Kraneledgaard”<\/a>).<\/p>\n

Hoveri<\/em> var det pligtpligtarbejde f\u00e6sterne skulle udf\u00f8re for godset. Et gammelt udtryk ‘ugedagstjener’ afspejlede, at der ydedes en arbejdsdag ugentlig. Hoveriet blev is\u00e6r i 1700-tallet mere og mere omfattende. Det blev s\u00e5ledes f\u00e6stebondens vigtigste afgift til godsejeren og beregnedes i 1780’erne til at v\u00e6re fire gange s\u00e5 meget v\u00e6rd som landgilden.<\/p>\n

Det var en kilde til voksende utilfredshed hos b\u00f8nderne, at omfanget af hoveriarbejdet ikke var fastlagt. Struensee udstedte derfor i 1771 en anordning om at hoveriet skulle reguleres i forhold til hartkornet (alts\u00e5 i forhold til jordens ydeevne – l\u00e6s mere om ‘hartkorn<\/a>‘ her p\u00e5 hjemmesiden), og at der skulle gives b\u00f8nderne kvittering for deres ydelser. Det blev dog en kortvarig forn\u00f8jelse for b\u00f8nderne, hvis man overhovedet kan kalde hoveriarbejdet noget s\u00e5dant. For efter Struensees fald og henrettelse i 1772, blev hoveriet  igen gjort ubestemt ved forordning i 1773. I 1791 indsk\u00e6rpedes det, at hoveriet skulle ydes, og at hovb\u00f8nderne skulle v\u00e6re lydige mod godsejerne, men at hustugt ikke m\u00e5tte ud\u00f8ves over for g\u00e5rdf\u00e6steren og hans hustru under hoveriarbejdet!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Der har alts\u00e5 v\u00e6ret gode historiske grunde til, at vejen fra Busemarke op til Mandemarke i dag b\u00e6rer navnet ‘Hovvejen<\/span>‘!<\/em><\/p>\n

P\u00e5 udsnittet af det gamle kort fra 1798 fra omr\u00e5det ved det nuv\u00e6rende gadek\u00e6r er med r\u00f8dt markeret vejen til Busemarke (‘Vej til Budsemarche’<\/em>). For den gang var det vejen fra Mandemarke til Klintholm Gods, som blev kaldt ‘Klintholm Hov<\/em> Vej’. I dag har denne vej bare det neutrale navn ‘Klintholmvej’.  <\/em>Det forekommer ogs\u00e5 mest logisk, at det  var selve vejen fra Mandemarke til godset som var ‘hovvejen’ – alts\u00e5 vejen til hoveriet i form af pligtarbejdet p\u00e5 godset.<\/p>\n

Den r\u00f8de g\u00e5rd p\u00e5 kortet, som har ligget midt i det nuv\u00e6rende vejkryds mellem Klintholmvej, Busenevej og Hovvejen, er formentlig den s\u00e5kaldte P\u00f8lseg\u00e5rd<\/em><\/a>, som senere er nedrevet. Man brugte det gamle kort til at registrere \u00e6ndringer i mange \u00e5r efter at det var tegnet, s\u00e5 man kan se at skellet mellem g\u00e5rden og ‘Klintholm Hov Vej’ senere er blevet overstreget, s\u00e5 vejen fra det gule f\u00e6lles vejareal kunne g\u00e5 direkte til godset uden at man skulle rundt om den nedrevne g\u00e5rd.<\/p>\n

F\u00e6ste var i mods\u00e6tning til andre former for brugsret til jord ikke tidsbegr\u00e6nset. Ved f\u00e6stem\u00e5lets tiltr\u00e6delse blev der indg\u00e5et en kontrakt, som opregnede f\u00e6sterens rettigheder og pligter. Fra 1719 skulle kontrakten foreligge, dels hos f\u00e6steren som f\u00e6stebrev, dels p\u00e5 godset som et s\u00e5kaldt reversalf\u00e6stebrev ligesom den blev indf\u00f8rt i en f\u00e6steprotokol. Normalt betalte f\u00e6steren et pengebel\u00f8b ved f\u00e6stets tiltr\u00e6delse. F\u00e6stekontrakten opregnede den faste afgift, landgilden, i penge og\/eller naturalier, ligesom f\u00e6steren desuden normalt skulle yde arbejde, hoveri, der som n\u00e6vnt oftest var angivet ubestemt. Kontrakten kunne ligeledes indeholde en aft\u00e6gtskontrakt, som omfattede ydelserne til den fratr\u00e6dende f\u00e6ster eller hans enke.<\/p>\n

F\u00e6ste var som sagt ikke tidsbegr\u00e6nset, og Danske Lov fra 1683 indeholder regler om livstidsf\u00e6stet. Men uanset dette gik f\u00e6stem\u00e5let ofte videre til den n\u00e6ste generation, som det netop har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet ved mange af g\u00e5rdene i Mandemarkes ejerlav. Det kan man se b\u00e5de af den f\u00f8lgende historie og af de andre historier om g\u00e5rdene omkring Mandemarke.<\/p>\n

Det kunne have v\u00e6ret interessant at se hvordan Klintholm Gods’ f\u00e6stekontrakter var, men godset har p\u00e5 et tidspunkt ikke s\u00e5 mange \u00e5r tilbage overdraget hele godsarkivet til Rigsarkivet, s\u00e5 det er ikke l\u00e6ngere lokalt tilg\u00e6ngeligt. (N\u00e5r vi en dag f\u00e5r bud ind til Rigsarkivet h\u00e5ber vi at kunne f\u00e5 en kopi af en f\u00e6stekontrakt for Mandemarke til hjemmesiden).<\/p>\n

Wikipedia har en omfattende artikel om landboreformerne<\/a>.<\/p>\n

Men tilbage til Jens Hansen og familien:<\/p>\n

Folket\u00e6llingen i 1801 for Mannemarche<\/h2>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1801<\/strong><\/a> finder vi familien igen (arket med familie nr. 9 kan \u00e5bnes p\u00e5 ny fane<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
374<\/td>\nJens Hanssen<\/td>\n50<\/td>\n1751<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\n<\/tr>\n
375<\/td>\nBirte Gregoriusdatter<\/td>\n51<\/td>\n1750<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
376<\/td>\nHans Jenssen<\/em><\/td>\n14<\/td>\n1787<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
377<\/td>\nPeder Jenssen<\/td>\n9<\/td>\n1792<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
378<\/td>\nAne Jensdatter<\/td>\n16<\/td>\n1785<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved denne folket\u00e6lling staves efternavnene med et ekstra ‘s’. Faren, Jens Hanssen, var jo Hans’s s\u00f8n, og protokolf\u00f8reren i 1801 har derfor ment at drenge s\u00e5 m\u00e5tte f\u00e5 efternavnet ‘Jenssen’. Stavem\u00e5derne kan variere fra folket\u00e6lling til folket\u00e6lling, men her blev det alts\u00e5 skrevet helt ud: Jens-sen (ligesom med Jens-datter), men det er nok en fejl.<\/p>\n

V\u00e6rd at bem\u00e6rke er ogs\u00e5 at hans kones datter, som i 1787 kaldtes Anna (uden efternavn) og var ‘avlet uden(for) \u00e6gteskab’, nu som 16-\u00e5rig kaldes Ane Jensdatter, som om hun var datter af Jens Hansen. Hun n\u00e6vnes dog til sidst efter f\u00e6llesb\u00f8rnene, s\u00e5 efternavnet er nok blot tegn p\u00e5 at hun er blevet optaget i familien. (P\u00e5 Ane Jensdatters blad p\u00e5 Geni<\/a> er hendes far ogs\u00e5 anf\u00f8rt som ukendt, s\u00e5 der kan vist ikke v\u00e6re nogen tvivl om at hun er indbragt i \u00e6gteskabet af Birthe Gregoriusdatter).<\/p>\n

Et lille indskud om udskiftningen<\/h2>\n

I Mandemarke skete opl\u00f8sningen af landsbyf\u00e6llesskabet f\u00f8rst i starten af 1800-tallet, hvor omkring 15 af landsbyens g\u00e5rde omkring 1803 ved det man kalder blokudskiftning blev flyttet ud i landskabet, s\u00e5dan at g\u00e5rdene herefter kom til at ligge med deres jorder omkring sig. G\u00e5rdene var jo bygget i tr\u00e6 med bindingsv\u00e6rk, s\u00e5 de var til at skille ad og samle igen p\u00e5 det nye sted – n\u00e6sen ligesom med et m\u00f8bel fra Ikea.<\/p>\n

Indtil udskiftningen havde man haft en r\u00e6kke sm\u00e5 jordstykker fordelt rundt i landskabet, som man f.eks. kan se af dette udsnit af det gamle kort fra 1798 af parceller p\u00e5 venstre side af vejen mod Busene.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Udskiftningen af landets ca. 5.000 ejerlav tog fart i 1790’erne, bl.a. opmuntret af en forordning i 1792, der tillod jordejere at p\u00e5ligne udgifterne ved udskiftningen p\u00e5 deres f\u00e6stere, men f\u00f8rst og fremmest betinget af de gode konjunkturer og positive erfaringer med de allerede gennemf\u00f8rte udskiftninger. Uddannelse af et tilstr\u00e6kkeligt antal landm\u00e5lere, som kunne foretage opm\u00e5ling, korttegning og fordeling af de nye lodder, havde ogs\u00e5 stor betydning. Det kan man ogs\u00e5 se af det gamle kort fra 1798 over Mandemarke (l\u00e6s ogs\u00e5 historien om kortet<\/a>).<\/p>\n

Mandemarke 1834 og 1840<\/h2>\n

Ved folket\u00e6llingen den 18. februar 1834<\/strong><\/a> er for\u00e6ldrene, som var f\u00f8dt omkring 1750, ikke overraskende d\u00f8de. Men nu vi finder s\u00f8nnen Hans med familie som de f\u00f8rste p\u00e5 listen for ‘Mandemarke’ (der kan ses her p\u00e5 ny fane<\/a> med alder og beregnet f\u00f8de\u00e5r):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
1<\/td>\nHans Jensen<\/td>\n48<\/td>\n1786<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
2<\/td>\nKaren Jensdatter<\/td>\n47<\/td>\n1787<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
3<\/td>\nPeder Hansen<\/td>\n19<\/td>\n1815<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
4<\/td>\nHans Hansen<\/td>\n16<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
5<\/td>\nChristian Hansen<\/td>\n12<\/td>\n1822<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
6<\/td>\nKirsten Hansdatter<\/td>\n10<\/td>\n1824<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
7<\/td>\nMaren Kirstine Andersdatter<\/td>\n24<\/td>\n1810<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Den lille Hans, som ved sidste folket\u00e6lling var 14, er nu en g\u00e5rdmand p\u00e5 48. Han har formentlig p\u00e5 et tidspunkt inden 1815, hvor hans f\u00f8rste barn er f\u00f8dt, overtaget g\u00e5rden. Han har alts\u00e5 overtaget sit barndomshjem efter for\u00e6ldrenes d\u00f8d, eller eventuelt efter at de er g\u00e5et p\u00e5 aft\u00e6gt.<\/a><\/p>\n

I de f\u00f8rste \u00e5r efter 1800 skete der som n\u00e6vnt en udflytning af g\u00e5rdene i forbindelse med at landbyf\u00e6llesskabet i Mandemarke blev oph\u00e6vet, s\u00e5 der kun blev 2 g\u00e5rde tilbage i landsbyen – de (endnu) nuv\u00e6rende g\u00e5rde p\u00e5 adresserne Busenevej 19 og Busenevej 20, der ikke ligger s\u00e5 t\u00e6t som man skulle tro efter adresserne. Hvis familien boede p\u00e5 en af disse to g\u00e5rde, har det v\u00e6ret hans f\u00f8dested og f\u00f8dehjem han som ca. 30-\u00e5rig har overtaget efter for\u00e6ldrene – ikke til eje men stadigv\u00e6k til f\u00e6ste.<\/p>\n

Busenevej 20<\/strong><\/h2>\n

If\u00f8lge en gammel protokol fra 1837, hvor man opgjorde st\u00f8rrelsen og v\u00e6rdien af jorderne i hartkorn<\/em><\/a> for at f\u00e5 et bedre grundlag for beskatning, var navnet p\u00e5 brugeren af jorden med matrikelnummer 3 nemlig Hans Jensen. (Afskrift af hartkornsprotokollen<\/a> ligger her p\u00e5 hjemmesiden, hvor man kan se at det var Jens Hansens Enke som var bruger da arbejdet med protokollen blev p\u00e5begyndt, men at Hans Jensen var blevet bruger inden 28\/12 1837, hvilket ogs\u00e5 passer med at hans mor Birthe Gregoriusdatter var d\u00f8d 21\/7 1831).<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Matr. 3 har netop v\u00e6ret g\u00e5rden i Mandemarkes sydvestlige hj\u00f8rne, der i dag har adressen Busenevej 20. <\/p>\n

P\u00e5 udsnittet af det gamle matrikelkort fra 1798 som blev benyttet frem til 1860 kan man se hvor g\u00e5rden ligger, nemlig hvor der med sort st\u00e5r No<\/sup> 3<\/strong>.<\/p>\n

Hans er i 1814 blevet gift med Karen Jensdatter<\/em> og ved folket\u00e6llingen i 1834 har de  har f\u00e5et 5 b\u00f8rn. Den \u00e6ldste er 19, s\u00e5 de er nok blevet gift omkring 1814. Ved folket\u00e6llingen i 1801 for hele Magleby Sogn var der 10 med samme navn som hende, men kun en med samme alder (Danish Family Search’s afskrift<\/a> samt familie 17 p\u00e5 det originale skema<\/a> – links \u00e5bner p\u00e5 ny fane). I 1801 boede hun som 13-\u00e5rig i ‘Budsene’ som n\u00e6styngste barn af Jens Jessen. Og hun havde en lillebror p\u00e5 10, som pudsigt nok hed ‘Hans Jensen’ – alts\u00e5 det samme som den mand hun senere bliver gift med, der blot er 5 \u00e5r \u00e6ldre end hendes lillebror.<\/p>\n

Allerede seks \u00e5r efter foretages der igen en folket\u00e6lling – 1. februar 1840. Familien p\u00e5 g\u00e5rden n\u00e6vnes denne gang p\u00e5 listen mellem andre som alle bor i huse, hvilket ogs\u00e5 passer med at det er g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20 (familie 27 p\u00e5 skemaet fra folket\u00e6llingen<\/a> – \u00e5bnes p\u00e5 ny fane). Der er her indsat links ved personnavnene til stamtr\u00e6ssiden Geni.com:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Jensen<\/a><\/td>\n54<\/td>\n1786<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Jensdatter<\/a><\/td>\n53<\/td>\n1787<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Hansen<\/a><\/td>\n25<\/td>\n1815<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Christian Hansen<\/a><\/td>\n18<\/td>\n1822<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Hansdatter<\/a><\/td>\n16<\/td>\n1824<\/td>\nUgift<\/td>\nderes Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Andersdatter<\/td>\n30<\/td>\n1810<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Deres ene s\u00f8n fra 1818 er ikke med p\u00e5 folket\u00e6llingen (og er enten kommet ud at tjene eller er d\u00f8d) men 3 b\u00f8rn bor stadig hjemme. Det har nok ikke v\u00e6ret nogen st\u00f8rre g\u00e5rd, siden der h\u00f8jst har v\u00e6ret en tjenestepige i huset, hvor der p\u00e5 mange af g\u00e5rdene ofte var adskillige ‘tjenestetyender’. P\u00e5 den anden side har de haft 3 voksne b\u00f8rn p\u00e5 16, 18 og 25 boende hjemme, som jo ellers havde v\u00e6ret sendt ud og tjene, hvis ikke der havde v\u00e6ret brug for dem til at klare arbejdet i hus og mark. Det nuv\u00e6rende matr. 3a – tilf\u00f8jelsen af bogstavet afspejler at der er sket en \u00e6ndring af arealet – har i dag et areal p\u00e5 godt 180.000 m2<\/sup>.<\/p>\n

Mandemarke 1845-55<\/h2>\n

Den f\u00f8lgende folket\u00e6lling er fra 1. februar 1845<\/strong><\/a>. Den gang anf\u00f8rtes det aldrig hvor folk boede – udover om det var en g\u00e5rd eller et hus og om der boede en eller flere familier. Siden familien ogs\u00e5 denne gang st\u00e5r anf\u00f8rt mellem familier som boede i huse, og efter en r\u00e6kke huse hvor der boede 2 familier i hvert, passer det med at familiens g\u00e5rd har ligget inde i selve landsbyen.<\/p>\n

Familie nr. 21 p\u00e5 det originale folket\u00e6llingsskema<\/a> (\u00e5bnes p\u00e5 ny fane) ses her med alder og beregnet f\u00f8de\u00e5r:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Hans Jensen<\/td>\n60<\/td>\n1785<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Jensen<\/td>\n58<\/td>\n1787<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Hansen<\/td>\n29<\/td>\n1816<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Christian Hansen<\/td>\n24<\/td>\n1821<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Hansdatter<\/td>\n21<\/td>\n1824<\/td>\nUgift<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

I 1850<\/strong> er Karen Jensdatter p\u00e5 63 blevet g\u00e5rdmandsenke, og de 3 b\u00f8rn som nu er 35, 28 og 26 er yderligere blevet suppleret med 2 tjenestefolk p\u00e5 19. Hans Jensen er alts\u00e5 d\u00f8d inden 1850 og sikkert lidt f\u00f8r, siden husstanden er for\u00f8get med de 2 tjenestefolk (link til skemaet<\/a> for familie 63):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Karen Jensdatter<\/td>\n63<\/td>\n1787<\/td>\nGaardmandsenke<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Hansen<\/td>\n35<\/td>\n1815<\/td>\nHendes barn<\/td>\n<\/tr>\n
Christian Hansen<\/em><\/td>\n28<\/td>\n1822<\/td>\nHendes barn<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Hansdatter<\/td>\n26<\/td>\n1824<\/td>\nHendes barn<\/td>\n<\/tr>\n
Rasmus Eshpesen<\/td>\n19<\/td>\n1831<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Cathrine Pedersdatter<\/td>\n19<\/td>\n1831<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Siden 1840 blev der foretaget folket\u00e6llinger hvert femte \u00e5r, hvorfor folket\u00e6llingen i 1855 ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden (det er nemlig lidt af et arbejde). Men i 1855 (link til familie 46<\/a>) er s\u00f8nnen Christian Hansen<\/em> som stadig er ugift blevet ‘Gaardmand’, mens hans s\u00f8skende Peder og Kirsten samt deres mor Karen Jensdatter p\u00e5 68 som ‘Aft\u00e6gtskone’ stadig bor p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

Man syntes sikkert at ‘g\u00e5rdmand’ l\u00f8d p\u00e6nere end ‘f\u00e6stebonde’, selv om realiteten var den samme, for det var stadig godset som ejede g\u00e5rden. F\u00f8rst mod slutningen af 1800-tallet begyndte godset at s\u00e6lge enkelte g\u00e5rdene, men s\u00e5 stod de ved folket\u00e6llingerne ogs\u00e5 anf\u00f8rt som ‘g\u00e5rdejere’. Det blev dog f\u00f8rst tilf\u00e6ldet for g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20 v\u00e6sentligt senere, nemlig i 1925 som det fremg\u00e5r nedenfor.<\/p>\n

Folket\u00e6llinger 1860-70<\/h2>\n

Folket\u00e6llingen den 1. februar 1860<\/strong><\/a> (familie 26 p\u00e5 det originale skema<\/a> – \u00e5bner p\u00e5 ny fane) med tilf\u00f8jede links til stamtr\u00e6ssiden Geni.com:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Christian Hansen<\/a><\/td>\n38<\/td>\n1822<\/td>\nGift<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Cathrine Johannesdatter<\/a><\/td>\n30<\/td>\n1830<\/td>\nGift<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peder Christiansen<\/a><\/td>\n4<\/td>\n1856<\/td>\nUgift<\/td>\nDeres S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Peder Larsen<\/td>\n8<\/td>\n1852<\/td>\nUgift<\/td>\nPlejes\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Hansen<\/a><\/td>\n45<\/td>\n1815<\/td>\nUgift<\/td>\nMandens Broder<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Jensdatter<\/em><\/a><\/td>\n74<\/em><\/td>\n1786<\/em><\/td>\nEnke<\/em><\/td>\nMandens Moder. Aft\u00e6gtskone<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Maren Kirstine Jensdatter<\/td>\n18<\/td>\n1842<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Christian er nu blevet gift og har allerede en s\u00f8n p\u00e5 4, s\u00e5 de m\u00e5 v\u00e6re blevet gift kort efter den sidste folket\u00e6lling i 1855. De har ogs\u00e5 taget en plejes\u00f8n p\u00e5 8 til sig, som ved folket\u00e6llingen i 1855 blev betegnet som familie (og s\u00e5 noget ul\u00e6seligt).<\/p>\n

Christians mor, som ofte har kaldt sig Jensdatter der m\u00e5 v\u00e6re hendes pigenavn, er stadig p\u00e5 aft\u00e6gt. Og Christians \u00e6ldre bror Peder er som 45-\u00e5rig ikke er blevet gift og bor  stadig p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 den yngste s\u00f8n som har videref\u00f8rt g\u00e5rden. Og det har m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6ret bestemt at han skulle giftes, allerede da han i 1855 var blevet g\u00e5rdmand. For uden en kone kunne man sikkert ikke f\u00e5 lov til at videref\u00f8re f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden.<\/p>\n

P\u00e5 den tid var det stadig det normale, at g\u00e5rdene ejedes af Klintholm Gods, s\u00e5 det var f\u00e6steb\u00f8nder der boede p\u00e5 g\u00e5rdene. Ofte var det bestemt i f\u00e6stekontrakterne (som vi som n\u00e6vnt ikke kender nogen af fra Klintholm Gods), at rettighederne kunne g\u00e5 videre til (egnede) personer i familien ved en f\u00e6stebondes d\u00f8d.<\/p>\n

Om Christian er f\u00e6stebonde eller g\u00e5rdejer fremg\u00e5r ikke direkte af folket\u00e6llingen i 1860, hvor man endnu ikke var begyndt at skelne mellem g\u00e5rdejere og g\u00e5rdm\u00e6nd. I 1860 blev alle p\u00e5 de 16 g\u00e5rde i hele Mandemarke nemlig betegnet ‘Gaardmand’. Men ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling begynder man at skelne. I 1880 var der nemlig efter stillingsbetegnelserne 10 Gaardm\u00e6nd, 2 Gaardf\u00e6stere, 1 Gaardforpagter og 3 Gaardejere. Og som det ses nedenfor var Christian kun ‘Gaardf\u00e6ster’.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1870 (som ikke er lagt p\u00e5 hjemmesiden) kan familien i \u00f8vrigt findes (l\u00f8benr. 105-110 p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaet<\/a>). Christians mor er nu d\u00f8d, men hans storebror, samt s\u00f8nnen p\u00e5 13 og plejes\u00f8nnen p\u00e5 17 (der arbejder som ‘Karl’ og i \u00f8vrigt angives at v\u00e6re sl\u00e6gtning) bor fortsat p\u00e5 g\u00e5rden, og man har ogs\u00e5 f\u00e5et en tjenestepige p\u00e5 15.<\/p>\n

Folket\u00e6lling i 1880<\/h2>\n

Folket\u00e6llingen 1\/2 1880<\/strong><\/a> (sidste familie p\u00e5 skemaet<\/a> – \u00e5bnes p\u00e5 ny fane):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Christian Hansen<\/td>\n57<\/td>\n1823<\/td>\nHusfader, Gaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Katrine Johansdatter<\/td>\n49<\/td>\n1831<\/td>\nhans Hustru<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Peter Christiansen<\/td>\n23<\/td>\n1857<\/td>\nDeres S\u00f8n. Hj\u00e6lper i Gaardens Drift<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Kierstine S\u00f8rensdatter<\/td>\n18<\/td>\n1862<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Niels Peter Nielsen<\/td>\n17<\/td>\n1863<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

P\u00e5 Mandemarkes hjemmeside ligger ogs\u00e5 oplysninger om dem der udvandrede fra Mandemarke is\u00e6r til USA, og her genfinder man tjenestekarlen Niels Peter Nielsen. Man kan se at han  udvandrede kort efter folket\u00e6llingen til Albert Lea, Minnosota, USA (nr 17 p\u00e5 udvandrerlisten)<\/a>.<\/em><\/p>\n

Hvad er der herefter sket med familien og g\u00e5rden?<\/h2>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1890<\/strong> (den er ikke lagt p\u00e5 hjemmesiden, men skema 16-36 er via Statens Arkiver<\/a> gennembladet) findes der ikke nogen Christian, men Mette Katrine Hansen st\u00e5r anf\u00f8rt som g\u00e5rdmandsenke og hun har foruden en plejedatter og to tjenestefolk den ugifte Frederik Madsen p\u00e5 36 som g\u00e5rdbestyrer.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1901<\/strong> kan man ikke finde oplysning om Mette Katrine, men Frederik Madsen som stadig er ugift st\u00e5r nu anf\u00f8rt som g\u00e5rdforpagter af Busenevej 20.<\/p>\n

Det har sikkert v\u00e6ret meget n\u00e6rliggende for godset at lade Frederik Madsen overtage forpagtningen af g\u00e5rden mellem 1890 og 1901, da han jo allerede havde bestyret g\u00e5rden i flere \u00e5r.<\/p>\n

Siden Jens Hansen i 1787 angives at v\u00e6re ‘Bonde og Gaardbeboer’ og familien kan spores helt til 1890, vil det v\u00e6re n\u00e6rliggende at antage, at det er den samme g\u00e5rd som 3 generationer af samme familie har v\u00e6ret g\u00e5rdf\u00e6stere af (dvs. f\u00e6steb\u00f8nder): Jens Hansen, Hans Jensen, Christian Hansen og til sidst enken efter Christian Hansen!<\/strong><\/em><\/p>\n

Ved folket\u00e6llingerne begyndte man f\u00f8rst fra 1901 at angive matrikelnummer og evt. navn p\u00e5 g\u00e5rdene, s\u00e5 man kan regne stedernes nuv\u00e6rende adresser ud. Oplysningerne i den gamle hartkornsprotokol viste som n\u00e6vnt p\u00e5 at det var g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20<\/a>, som Jens Hansen og de n\u00e6ste generationer var f\u00e6steb\u00f8nder p\u00e5, indtil der mellem 1890 og 1901 kom en ny familie p\u00e5 g\u00e5rden med den nye stillingsbetegnelse ‘g\u00e5rdforpagter’.<\/p>\n

Mandemarke 1901-26<\/h2>\n

P\u00e5 g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 20 var den 48-\u00e5rige og ugifte Frederik Madsen som n\u00e6vnt g\u00e5rdforpagter<\/em> i 1901 <\/strong>(familie nr. 132<\/a>). En g\u00e5rdforpagter er alts\u00e5 netop ikke en g\u00e5rdejer, s\u00e5 det har nok stadig mindet st\u00e6rkt om f\u00e6steforholdet.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Frederik Madsen<\/td>\n26\/8 1853<\/td>\nHusfader<\/td>\nG\u00e5rdforpagter (Ugift)<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Jensen<\/td>\n29\/9 1864<\/td>\nTjenestyende<\/td>\nHusholderske<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Kirstine Jensen<\/td>\n4\/10 1879<\/td>\nTjenestyende<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Frederik Nielsen<\/td>\n25\/5 1880<\/td>\nTjenestyende<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Georg Johansen<\/td>\n12\/11 1889<\/td>\nTjenestyende<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Frederik Madsen havde udover naturligvis en husholderske p\u00e5 37 – for hvordan skulle han ellers klare sig – en tjenestepige Karen Kierstine Jensen, som man kan se var kommet til sognet i 1900, sikkert i forbindelse med sin ans\u00e6ttelse hos Frederik Madsen.<\/p>\n

Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1906<\/strong> s\u00e5 Frederik Madsens husstand s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
550<\/td>\nFrederik Madsen<\/td>\n1853<\/td>\nHusfader<\/td>\nForpagter <\/em><\/td>\n<\/tr>\n
551<\/td>\nMaren Kirstine Madsen<\/td>\n1854<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
552<\/td>\nAnna Marie Knudsen<\/td>\n1890<\/td>\nDatter<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
553<\/td>\nKnud Olof Knudsen<\/td>\n1893<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
554<\/td>\nMaren Kirstine Jensen<\/td>\n1878<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
555<\/td>\nJuliane Johansen<\/td>\n1885<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Nu er Frederik Madsen blevet gift med den j\u00e6vnaldrende 47-\u00e5rige Maren Kirstine, s\u00e5 der ikke l\u00e6ngere har v\u00e6ret brug for husbestyrerinden. Man m\u00e5 formode at det er hendes b\u00f8rn fra et tidligere \u00e6gteskab, siden de hedder Knudsen. (Hvor de p\u00e5 skemaet er anf\u00f8rt som henholdsvis datter og barn vides ikke).<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1916 <\/strong>var husstanden registreret s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n\n\n
162<\/td>\nFrederik Madsen<\/td>\n26\/8 1853<\/td>\nHusfader<\/td>\nLandbruger<\/td>\n<\/tr>\n
163<\/td>\nMaren Kirstine Madsen<\/td>\n2\/2 1854<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
164<\/td>\nAnna Marie Knudsen<\/td>\n22\/11 1890<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

I 1916 har Frederik Madsen v\u00e6ret 63 og hans kone Maren Kirstine 62, og de er nok blevet gift s\u00e5 sent at der ikke er andre b\u00f8rn end de to som Maren Kirstine indbragte i \u00e6gteskabet og som i 1906 stod med efternavnet Knudsen. N\u00e5r Frederik Madsen ikke selv har haft nogen til at s\u00e6tte i sit sted, har han sikkert opsagt sin forpagtningsaftale med godset inden den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1925, hvor hverken han eller hans kone eller hendes datter er registreret i Mandemarke. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re at godsejeren har opsagt forpagtningsaftalen med Frederik Madsen for at s\u00e6lge g\u00e5rden, idet der nu ogs\u00e5 sker et ejerskifte.<\/p>\n

Mandemarke 1925<\/h2>\n

Ved denne folket\u00e6lling i 1925 <\/strong>er der kommet nye navne p\u00e5 g\u00e5rden (matr. 3a):<\/p>\n\n\n\n\n\n
Aage Marius Pedersen<\/td>\n18-01-1901<\/td>\nFanefjord<\/td>\nHusfader G\u00e5rdejer<\/td>\n<\/tr>\n
Berta Oline Pedersen<\/td>\n01-06-1901<\/td>\nBorre<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Margit Pedersen<\/td>\n4-6-1925<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Og bem\u00e6rk, at vi nu er der endelig kommet en g\u00e5rdejer<\/em> p\u00e5 g\u00e5rden, for som man kan l\u00e6se under historien om Busenevej 20 var g\u00e5rden i 1925 k\u00f8bt fri af godset af Aage Marius Petersen (f\u00f8dt 18\/1 1901  i Svensmarke, Fanefjord sogn).<\/p>\n

Hans s\u00f8n Verner Petersen overtog g\u00e5rden efter ham og havde den indtil 2005, hvorefter g\u00e5rden blev k\u00f8bt tilbage af Klintholm Gods! Men s\u00e5 er ringen alts\u00e5 sluttet med denne gamle g\u00e5rd, som familien Scavenius p\u00e5 Klintholm Gods har ejet helt tilbage fra Jens Hansens tid.<\/p>\n

Godset k\u00f8bte dog ikke g\u00e5rden tilbage for bygningernes skyld som ikke havde v\u00e6ret i brug i mange \u00e5r bortset fra det gamle beboelseshus som if\u00f8lge det offentliges oplysninger (BBR) skulle v\u00e6re fra 1875. I 2018 havde godset planer om at nedrive den gamle g\u00e5rd og frastykke bondehaven med henblik p\u00e5 to byggegrunde, men ved starten af 2022 er der ikke sket mere.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 snarere landbrugsjorden, som st\u00f8dte op til godsets andre jorder, der var det interessante for Peter Scavenius som ellers har overdraget selve Klintholm Gods til sin s\u00f8n. M\u00e5ske drejede det sig ogs\u00e5 om den gamle t\u00f8rvemose lige syd for landsbyen, som p\u00e5 gamle kort blev kaldt “den bundl\u00f8se t\u00f8rvemose”, s\u00e5 der havde sikkert allerede den gang v\u00e6ret gravet meget t\u00f8rv. Mosen er i dag n\u00e6sten tilgroet men er et godt tilholdssted for vildt, og jagt har altid v\u00e6ret en vigtig kilde til indt\u00e6gter for godset.<\/p>\n

***<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jens Hansen havde en bondeg\u00e5rd … Og endda i landsbyen Mandemarke! Men hvor? Svaret kommer senere! (Du m\u00e5 klikke p\u00e5 linket, hvis du ikke kan vente). De fleste kender sikkert den gamle b\u00f8rnesang, der begynder s\u00e5dan her: Jens Hansen havde en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":518,"menu_order":61,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12607"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12607"}],"version-history":[{"count":98,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12607\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24506,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12607\/revisions\/24506"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12607"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}