{"id":12048,"date":"2017-11-11T13:50:37","date_gmt":"2017-11-11T12:50:37","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12048"},"modified":"2025-09-09T07:17:44","modified_gmt":"2025-09-09T06:17:44","slug":"busenevej-36-kongsbjerggaard-ny-112017","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=12048","title":{"rendered":"Busenevej 36 “Kongsbjerggaard”"},"content":{"rendered":"

Matr. 12a Mandemarke By, Magleby<\/strong><\/p>\n

Hele historien om “Kongsbjerggaard” mangler at blive skrevet, men det er efterh\u00e5nden kun huller der mangler.<\/p>\n

Den nuv\u00e6rende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER<\/a>. Og set lidt h\u00f8jere oppe fra kan man ved at klikke p\u00e5 g\u00e5rden se dens tilh\u00f8rende jorder (klik HER<\/a>).<\/p>\n

Arne Belling har siden 1971 ejet landbrugsejendommen “Kongsbjerggard” med et samlet areal i dag p\u00e5 190.246 m2<\/sup> , heraf vej 1.455 m2<\/sup>.<\/p>\n

Ved Fredningen i 1980 af \u00d8stm\u00f8n fik han tilkendt erstatning if\u00f8lge frednings-kendelsen: Lb.nr. 20, Arne Belling. <\/strong>Matr.nr. 12 a, Mandemarke: 17,93 ha \u00e1 800 kr. 14.350 kr.<\/em><\/p>\n

If\u00f8lge BBR er b\u00e5de stuehus og den ene staldbygning fra 1896, men der har utvivlsomt ligget g\u00e5rd p\u00e5 stedet l\u00e6ngere.<\/p>\n

Fra en avisomtale i 2015 i forbindelse med Arnes Bellings 80-\u00e5rs dag kan citeres f\u00f8lgende:<\/p>\n

F\u00f8dselaren tabte hjertet til “Riget i Midten” og den kinesiske folkesj\u00e6l. Han l\u00e6rte sig ganske enkelt sproget og satte sig ind i mentaliteten under sine ophold som diplomat i Beijing – og er ikke overasket over udviklingen siden hen. Han har oplevet kulturrevolutionen i Kina, m\u00f8dt selveste formand Mao og h\u00f8rt r\u00f8dgardisterne synge deres:<\/p>\n

\u00d8sten er r\u00f8d<\/em>
\nSolen st\u00e5r op<\/em>
\ni Kina har Mao Zedong vist sig<\/em><\/p>\n

Den Kina-kyndige falstring kom efter sin jura-eksamen i 1959 til udenrigsministeriet i 1966 og blev omg\u00e5ende udsendt til Beijing som ambassadesekret\u00e6r, hvor han var i to \u00e5r. Siden er fascinationen bibeholdt og p\u00e5 sine rejser derude har han nydt det privilegium at kunne f\u00e6rdes nogenlunde frit i den store selvbevidste nation, fordi han bemestrer det kinesiske hovedsprog og derved undg\u00e5r p\u00e5tvungen tolk.<\/p>\n

Han n\u00e5ede at v\u00e6re posteret i Kairo (1968-70), Bruxelles (1975-77) og Moska (1978-80) indimellem hjemmeposterne, f\u00f8r dr\u00f8mmejobbet ventede i 1986: Ambassad\u00f8rstolen i den kinesiske hovedstad. Her var han frem til 1991, hvorefter han var ambassad\u00f8r i OSCE og Wien i fem \u00e5r. Karrieren sluttede som Danmarks faste repr\u00e6sentant ved Europar\u00e5det indtil 2002.<\/p>\n

Men f\u00f8rst og sidst var det Kina. Det, der er sket i det enorme land, anser han for meget forudsigeligt. Kina har jo v\u00e6ret en industrination med et h\u00f8jt uddannelsesniveau i trekvart \u00e5rhundrede og har kulturen dertil, som han bem\u00e6rker. “En af dansk diplomatis veteraner kan om nogen fort\u00e6lle det moderne Kinas historie med en imponerende industrirevolution, der forbl\u00f8ffer de fleste – men ikke  ham”, som det hed i foromtalen til et af hans foredrag i 2006.<\/p>\n

Hvad gamle tingb\u00f8ger kan fort\u00e6lle<\/strong><\/h2>\n

If\u00f8lge realregistret for Magleby som Statens Arkiver vedr. matr.nr. 12 har affotograferet (link<\/a>) har g\u00e5rden indtil 1889 har v\u00e6ret ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver sk\u00f8de til Jens Christensen p\u00e5 matr. 12a.<\/p>\n

If\u00f8lge Klintholm Gods protokol fra 1887 over f\u00e6stegods passer det med at der var en Jens Kristensen p\u00e5 matr. 12a, 12b, 47b og 1\/3 af matr. 48.<\/p>\n

Som det er noteret i tingbogens realregister er matr. 12b henf\u00f8rt til folie 127<\/a>, som vedr\u00f8rer matr. 6b men opsamler en r\u00e6kke forskellige matrikler tilh\u00f8rende Klintholms godsejere. F\u00f8rst adkomst for C.S.Scavenius, dern\u00e6st for Thyra Scavenius der dog i 1913 f\u00e5r tinglyst en lavv\u00e6rgebeskikkelse, og endelig for Sophus Scavenius. Tidligere er der i \u00f8vrigt i 1897 tinglyst en resolution om ret til at udtage en r\u00e6kke matrikler til fri r\u00e5dighed (matr. 6b, 7b, 12b, 15b, 16b m.fl.). Vi ved at Carl S. Scavenius d\u00f8de i 1901, og at hans kone Thyra herefter overtog driften af godset, indtil hun i 1918 overlod godset til s\u00f8nnen Sophus, der havde fungeret som godsforvalter siden 1900 (jfr. historien om Klintholm Gods her p\u00e5 hjemmesiden<\/a>). Hans far var i \u00f8vrigt d\u00f8bt Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius, og han selv var d\u00f8bt Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius, hvorfor han blev kaldt Sophus for ikke at skabe un\u00f8dig forvirring i forhold til hans far, som blev kaldt Carl – hvis man alts\u00e5 var p\u00e5 fornavn. Sophus, som f\u00f8rst d\u00f8de i 1945, oplevede til geng\u00e6ld at blive omtalt af Mandemarkes gamle beboere som ‘kammerherren’.<\/p>\n

Men tilbage til historien om Kongsbjerggaard.<\/p>\n

Jens Christensen gav straks sk\u00f8de p\u00e5 ejendommen til Anders Nielsen – endda p\u00e5 den samme dag i 1889, hvor han havde f\u00e5et den tilsk\u00f8det af Carl! Hvad forklaringen p\u00e5 dette vides ikke (men redakt\u00f8ren af hjemmesiden h\u00f8rer meget gerne n\u00e6rmere – ogs\u00e5 om forklaringen p\u00e5 at Carl i 1897 fik en r\u00e6kke matrikler til fri r\u00e5dighed).<\/p>\n

I 1901 giver Jens Christensen sk\u00f8de til Johannes Hansen, der er omtalt her p\u00e5 siden, som vist normalt blev kaldt ‘Kongsbjergbonden’. Man kan ogs\u00e5 se, at han i 1936 fik tinglyst en “Dekl. om Eneret til at grave og Bortf\u00f8re Kalk fra Matr. Nr. 12a samt Vejret m.m.” <\/em><\/p>\n

De \u00e6ldste servitutter fra midt i 1800-tallet, som desv\u00e6rre ikke kan tydes, omtaler formentlig forpligtelserne for de dav\u00e6rende f\u00e6steb\u00f8nder til at levere forskellige kornsorter i n\u00e6rmere angivne m\u00e6ngder til godset, kirken og sikkert ogs\u00e5 pr\u00e6sten og skolel\u00e6reren, p\u00e5 samme m\u00e5de som for de andre g\u00e5rde.<\/p>\n

Fra den digitaliserede tingbog 1927-2000<\/a> kan der ikke hentes mange oplysninger, for siden er blevet omskrevet i 1993, hvor den gamle side sikkert er sendt til landsarkivet. S\u00e5 den eneste interessante oplysning den indeholder, er at Arne Belling 27\/12 1971 har f\u00e5et sk\u00f8de p\u00e5 matr. 12a for 295.000 (off. vurdering 192.000).<\/p>\n

Folket\u00e6llingerne fra 1901 til 1940<\/strong><\/h2>\n

Folket\u00e6llingerne kan fort\u00e6lle os noget om, hvem der har boet p\u00e5 ejendommen i alt fald fra 1901-40.<\/p>\n

De nuv\u00e6rende \u00e6ldre bygninger er fra 1896, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er om der ikke har ligget en g\u00e5rd p\u00e5 stedet siden udflytningen af g\u00e5rde fra Mandemarke i forbindelse med oph\u00e6velsen af landsbyf\u00e6llesskabet i 1803? Flere af g\u00e5rdene er blevet fornyet i slutningen af 1800-tallet, hvilket sikkert har haft sammenh\u00e6ng med 2 forhold, dels de \u00f8konomiske forhold for landbruget, dels de byggematerialer der var til r\u00e5dighed ved udflytningen i starten af 1800-tallet, hvor det siges at det var de mest ringe g\u00e5rde i Mandemarke der blev pillet ned og genopf\u00f8rt ude i landskabet.<\/p>\n

Hvem der i givet fald har beboet g\u00e5rden ved folket\u00e6llingerne i 1880 og tidligere, kan ikke ses af folket\u00e6llingerne, hvor der kun stod om fok boede i en g\u00e5rd eller et hus. Umiddelbart skulle man derfor tro, at det ikke var muligt at finde ud, af hvem der var “Kongsbjerggaard-manden” i 1880 og tidligere? Med ved at kombinere med andre kilder, herunder hartkornsprotokoller m.v. er det alligevel lykkedes, som det fremg\u00e5r af et senere afsnit om de gamle folket\u00e6llinger.<\/p>\n

Folket\u00e6lling 1901<\/strong><\/h3>\n

Link til originalskema 499-1901<\/a> (familie 147 p\u00e5 den afskrevne liste her p\u00e5 hjemmesiden), hvoraf det ogs\u00e5 fremg\u00e5r at Anders og Karen Nielsen blev gift i 1884, at de havde f\u00e5et 3 b\u00f8rn som levede og mistet 1, samt at de var kommet til sognet fra K\u00f8benhavn i 1887, og at deres 2 f\u00f8rste b\u00f8rn var f\u00f8dt i Klintholm, mens det tredje var f\u00f8dt i Mandemarke – ligesom de to ‘tjenestetyender’.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Anders Nielsen<\/td>\n17\/1 1859<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Karen Nielsen<\/td>\n31\/12 1862<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Erna Louise Nielsen<\/td>\n12\/4 1888<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Viggo Bartun Nielsen<\/td>\n26\/3 1890<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Astrid Beate Nielsen<\/td>\n6\/4 1892<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Martin Peter Hansen<\/td>\n17\/11 1882<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nalmindelig Karl<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Marie Nielsen<\/td>\n12\/1 1885<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her ser vi alts\u00e5 den Anders Nielsen som if\u00f8lge de gamle tingb\u00f8ger fik sk\u00f8de p\u00e5 ejendommen i 1889, umiddelbart efter at Klintholm Gods havde givet Jens Christensen sk\u00f8de p\u00e5 den.<\/p>\n

Folket\u00e6lling 1906<\/strong><\/h3>\n

Nu er der kommet ny ejer p\u00e5 g\u00e5rden, Johannes Hansen, som i 1901 er blevet gift med Anna.<\/p>\n

Hvis vi ikke vidste andet fra tingb\u00f8gerne skulle man tro at han var den f\u00f8rste ejer af g\u00e5rden, for Anders Nielsen var ved folket\u00e6llingen ovenfor i 1901 kun betegnet som ‘Gaardmand’. I 1906 skelnedes ved stillingsbetegnelserne mellem ‘Gaardejer’, ‘Gaardbestyrer’ og ‘Forpagter’. Ja, der var endog en enkelt ‘F\u00e6stegaardsbrugerenke’! 1900-tallet.<\/p>\n

Link til originalt skema<\/a> fra 1906:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Johannes Hansen<\/td>\n17\/3 1868<\/td>\nGift<\/td>\nHusfader<\/td>\nGaardejer, Landbrug<\/td>\n<\/tr>\n
Anna S. J. Hansen<\/td>\n2\/11 1881<\/td>\nGift<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marie Jensigne Hansen<\/td>\n10\/4 1902<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars J\u00f8rgen Hansen<\/td>\n 17\/10 1903<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Sigrid Helene Hansen<\/td>\n26\/3 1905<\/td>\nUgift<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Karoline Sofie J\u00f8rgensen<\/td>\n4\/12 1884<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nLandbrug<\/td>\n<\/tr>\n
Georg Johansen<\/td>\n12\/11 1890<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestetyende<\/td>\nLandbrug<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Folket\u00e6lling 1916<\/strong><\/h3>\n

Denne folket\u00e6lling, som ligger t\u00e6t p\u00e5 folket\u00e6llingerne i 1906 og 1925 her p\u00e5 hjemmesiden, er ogs\u00e5 omtalt her p\u00e5 hjemmesiden<\/a> p\u00e5 grund af de oplysninger om indkomst og formue, som skattev\u00e6senet senere havde tilf\u00f8jet p\u00e5 skemaerne:<\/p>\n

Busenevej 36, matr. 12a, som ogs\u00e5 kaldes \u201dKongsbjergg\u00e5rd\u201d, var beboet af \u2019Gaardejer\u2019 Johannes Hansen (f. 17\/3 1867). Han boede sammen med sin kone Anna Sofie (f. 2\/11 1881) og deres 8 b\u00f8rn: Marie Jensine (f. 10\/4 1902), Lars J\u00f8rgen (f. 19\/10 1903), Sigrid Helene (f. 26\/4 1905), Svend Aage (f. 11\/9 1907), Gudrun Johanne (f. 14\/8 1909), Astrid Kaja (f. 13\/1 1911), Johannes Povl (f. 1\/5 1913) samt Jens Orla (f. 3\/8 1914).<\/p>\n

Anna Sofie har jo v\u00e6ret produktiv og p\u00e5 14 \u00e5r f\u00e5et 8 b\u00f8rn. Om hun har ventet sig den 1\/2 1916 vides ikke, men det overrasker i alt fald ikke at de med den store b\u00f8rneflok ikke har haft brug for tjenestefolk!<\/p>\n

Johannes indkomst var 3.000 kr. og formuen 19.000. Han blev da ogs\u00e5 p\u00e5lignet en samlet skat p\u00e5 106,02 kr. Omregnet ved hj\u00e6lp af Danmarks Statistiks prisberegner skulle skatten i 2017-priser svare til ca. 4.500 kr., indkomsten til 125.000 og formuen til ca. 800.000.<\/p>\n

Af kirkebogen i Magleby kirke fremg\u00e5r at de ogs\u00e5 i 1922 fik et barn, der som det fremg\u00e5r d\u00f8de p\u00e5 d\u00e5bsdagen:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Folket\u00e6lling 1925<\/strong><\/h3>\n

Originalt skema 77-08-1925<\/a>, hvor ogs\u00e5 personernes f\u00f8dested er oplyst samt og det almindeligt brugte fornavn ud af flere er understreget:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Johannes Hansen<\/td>\n17\/3 1868<\/td>\nBorre<\/td>\nHusfader<\/td>\nG\u00e5rdejer<\/td>\n<\/tr>\n
Anna<\/span> Sofie Jensigne Hansen<\/td>\n2\/11 1881<\/td>\nGudom Aalborg<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars<\/span> J\u00f8rgen Hansen<\/td>\n17\/10 1903<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Sigrid<\/span> Helene Hansen<\/td>\n26\/04 1905<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Svend<\/span> Aage Hansen<\/td>\n1\/07 1907<\/td>\nMagleby<\/td>\nbarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Johannes Povl<\/span> Hansen<\/td>\n1\/03 1913<\/td>\nMagleby<\/td>\nbarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jens Orla<\/span> Hansen<\/td>\n3\/08 1914<\/td>\nMagleby<\/td>\nbarn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Kristian Rikardt Hansen<\/td>\n3\/01 1918<\/td>\nMagleby<\/td>\nbarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

1930<\/strong> (originalt skema<\/a>):<\/h3>\n\n\n\n\n\n\n\n
Johannes Hansen<\/td>\n17.3.68<\/td>\nBorre<\/td>\nHusfader<\/td>\nG\u00e5rdejer<\/td>\n1901\/9<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Anna<\/span> Sofie Jensine Hansen<\/td>\n2.11.81<\/td>\nGudum Aalborg<\/td>\nHusmoder<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Marie<\/span> Jensine Hansen<\/td>\n10.4.02<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Jens Orla<\/span> Hansen<\/td>\n3.8.14<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\nKarl<\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Kristian Richard Hansen<\/td>\n3.1.18<\/td>\nMagleby<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Tallene \u00f8verst til h\u00f8jre betyder, at Johannes og Anna var blevet gift i 1901 og at de havde f\u00e5et 9 b\u00f8rn – alts\u00e5 yderligere et siden folket\u00e6llingen i 1916.<\/p>\n

Folket\u00e6lling 1940<\/strong> (originalt skema<\/a>)<\/h3>\n

Nu bor den 72-\u00e5rige g\u00e5rdejer Johannes Hansen ikke l\u00e6ngere p\u00e5 g\u00e5rden. Man kunne tro at det var fordi han er d\u00f8d, men det er nu ikke tilf\u00e6ldet. Nu er det i alt fald hans s\u00f8n Svend, der i 1925 som 18-\u00e5rig stadig boede hjemme – men ikke i 1930 – er blevet ‘Gaardbestyrer’ sammen med sin kone, som han var blevet gift med den 26\/11 1939:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n
Svend<\/span> Aage Hansen<\/td>\n1\/7 1907<\/td>\nHusfader Gaardbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
Rosa Ingeborg<\/span> Hansen<\/td>\n30\/11 1919<\/td>\nHusmoder. Hj\u00e6lper ved Markarbejdet<\/td>\n<\/tr>\n
Helen<\/span> Kongsbjerg Hansen<\/td>\n29\/1 1940<\/td>\nBarn<\/td>\n<\/tr>\n
Niels <\/span>Hermann Hansen Oddermose<\/td>\n5\/7 1919<\/td>\nKarl (barn af: Arbejdsmand)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Man m\u00e5 formode at s\u00f8nnen herefter har overtaget Kongsbjerggaard, men hvad der herefter er sket indtil Arne Belling formentlig i 1970’erne k\u00f8bte g\u00e5rden har vi til gode at h\u00f8re n\u00e6rmere om.<\/p>\n

I 1940<\/strong> er Johannes Hansen, som stadig er g\u00e5rdejer, derimod flyttet ind p\u00e5 den gamle skole p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2<\/a>. If\u00f8lge Realregister for Magleby 1850-1939<\/a> (forg\u00e6ngeren for tinglysningsprotokollerne) havde Magleby Kommune k\u00f8bt skolen i 1931 fra godsejer Sophus Scavenius, men den den 18\/6 1937 havde Johannes Hansen k\u00f8bt den af kommunen for kr. 13.500, s\u00e5 det er utvivlsomt i den forbindelse at han og konen er flyttet ind.<\/p>\n

Der var 2 lejligheder den gang, ligesom det fortsat er tilf\u00e6ldet. I den ene – formentlig den mindste – boede kunstmaleren Ripcke-Edsberg til leje, og i den anden boede Johannes Hansen sammen med sin kone, som man kan se var blevet gift den 12\/4 1901:<\/p>\n\n\n\n\n\n
Olaf Ripcke-Edsberg<\/em><\/a><\/td>\n8\/10 1879<\/td>\nKunstmaler ugift<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Johannes Hansen<\/td>\n17\/3 1868<\/td>\nG\u00e5rdejer Husmandsbrug<\/td>\n12\/4 1901<\/td>\n<\/tr>\n
Anna<\/em> Sofie Jensine Hansen<\/td>\n2\/11 1881<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Johannes Hansen som i 1940 har v\u00e6ret 72 m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d nogle \u00e5r efter, for i 1947 solgte hans enke skolen med den tilh\u00f8rende jord til Hans Christian Carlsen<\/a>, som den gang ejede g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19<\/a>.<\/p>\n

De gamle folket\u00e6llinger fra 1801 til 1890 – og 1787<\/strong><\/h2>\n

Selv om man den gang kun noterede om folk boede i et hus eller p\u00e5 en g\u00e5rd, er det alligevel muligt at finde gamle oplysninger om denne ejendom, matr. 12, der kan hj\u00e6lpe os p\u00e5 sporet. I \u00e5rene op til 1837 blev der nemlig indsamlet oplysninger om v\u00e6rdien af de enkelte ejendommes jorder, som skulle bruges som grundlag for en beskatning. I den en s\u00e5dan hartkornsprotokol for M\u00f8ens Herred som blev indleveret til myndighederne i 1837 kan man under Mandemarke finde navnet p\u00e5 brugeren af matr. 12: Peder Hansens Enke<\/strong>. Man kan ogs\u00e5 se at der tidligere havde st\u00e5et Unge Peder Hansen<\/strong>, som alts\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d lige f\u00f8r 1837.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801 <\/strong>kan man finde f\u00f8lgende familie, som m\u00e5 formodes at have boet p\u00e5 den g\u00e5rd i selve landsbyen Mandemarke som ved udskiftningen omkring 1803, hvor alle jorderne blev omlagt og fik nye matrikelnumre, er blevet revet ned og genopf\u00f8rt p\u00e5 det nye matr. 12 – som i dag har adressen Busenevej 36. Familieoverhovedet i den 13. familie i Mandemarke hed Peder Hanssen, hvor efternavnet blev sikkert er blevet stavet med dobbelt-s, fordi det jo bet\u00f8d: Hans’ s\u00f8n. (\u00c5rstallene er det beregnede f\u00f8de\u00e5r ved at tr\u00e6kke alderen ved folket\u00e6llingen fra 1801).<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Peder Hansen<\/td>\n40<\/td>\n1761<\/td>\nGift<\/td>\nHusbonde<\/td>\nGaardf\u00e6ster<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Rasmusdatter<\/td>\n27<\/td>\n1774<\/td>\nGift<\/td>\nhans Kone<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Pedersdatter<\/td>\n9<\/td>\n1792<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hans Pedersen<\/td>\n5<\/td>\n1796<\/td>\nUgift<\/td>\nderes b\u00f8rn<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Lars Pedersen<\/td>\n32<\/td>\n1769<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Ane Johansdatter<\/td>\n20<\/td>\n1781<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Mette Mortensdatter<\/td>\n60<\/td>\n1741<\/td>\nEnke<\/td>\nKonens Moder<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

At det m\u00e5 v\u00e6re den rigtige familie kan man fremg\u00e5r af den n\u00e6ste folket\u00e6lling som f\u00f8rst blev foretaget i 1834<\/strong>, hvor vi finder Peder Hansens enke, Ane Rasmusdatter, p\u00e5 en g\u00e5rd, hvor der er registreret f\u00f8lgende 4 familier eller husstande (F1-F4):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
17F1<\/td>\nAne Rasmusdatter<\/td>\n62<\/td>\n1772<\/td>\nEnke<\/td>\nGaardmands Enke<\/td>\n<\/tr>\n
18<\/td>\nMette Kirstine Pedersdatter<\/td>\n15<\/td>\n1819<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n
19F2<\/td>\nJens Pedersen<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nBestyrer Gaarden<\/td>\n<\/tr>\n
20<\/td>\nAne Kirstine Hemmingsdatter<\/td>\n30<\/td>\n1804<\/td>\nGift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n
21<\/td>\nMette Kirstine Jensdatter<\/td>\n4<\/td>\n1830<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
22<\/td>\nRasmus Jensen<\/td>\n2<\/td>\n1832<\/td>\nUgift<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
23<\/td>\nNiels Hansen<\/td>\n24<\/td>\n1810<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n
24F3<\/td>\nRasmus Pedersen<\/td>\n33<\/td>\n1801<\/td>\nUgift<\/td>\nInderste, Hjulmand<\/td>\n<\/tr>\n
25F4<\/td>\nHans Pedersen<\/a><\/td>\n38<\/td>\n1796<\/td>\nUgift<\/td>\nInderste, Dagleier<\/td>\n<\/tr>\n
26<\/td>\nKaren Sophie Larsdatter<\/td>\n32<\/td>\n1802<\/td>\nUgift<\/td>\nhans kone<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Her kan man se at det er Jens Pedersen, der er fra 1804, som bestyrer g\u00e5rden for sin gamle mor, og at de ogs\u00e5 har en hjulmand og en daglejer boende, som er betegnet som en “inderste”, hvilket betyder at man bor p\u00e5 en g\u00e5rd men ikke har nogen jord. Og t\u00e6nker man n\u00e6rmere over det, m\u00e5 de v\u00e6re \u00e6ldre s\u00f8skende til Jens Pedersen, for den \u00e6ldste Hans Pedersen var der jo ogs\u00e5 i 1801, og Rasmus som i 1834 var 33 \u00e5r gammel m\u00e5 v\u00e6re f\u00f8dt efter folket\u00e6llingen i 1801. S\u00e5 de 4 familier er alts\u00e5 i realiteten den samme familie, hvor 2 \u00e6ldre br\u00f8dre stadig bor p\u00e5 g\u00e5rden (det m\u00e5 v\u00e6re en fejl at der st\u00e5r ‘Ugift’ for den anden s\u00f8n og hans kone).<\/p>\n

Et senere indskud:<\/strong><\/p>\n

Efter at have fundet familien p\u00e5 den store stamtr\u00e6sside Geni.com er det ogs\u00e5 bekr\u00e6ftet, at de p\u00e5n\u00e6r tjenestekarlen alle er i familie. Ane Rasmusdatter<\/a> var s\u00e5ledes datter af Rasmus Hansen<\/a> (1726-1793) og Mette Mortensdatter<\/a> (1743-?), og var enke efter g\u00e5rdf\u00e6ster Peder Hansen<\/a>. Anes far Rasmus Hansen, som var ‘g\u00e5rdbeboer’ (ensbetydende med ‘g\u00e5rdf\u00e6ster’) i Mandemarke, hvor han d\u00f8de den 31\/5 1793, var ogs\u00e5 selv v\u00e6ret f\u00f8dt i Mandemarke (ingen andre oplysninger haves end at faren hed Hans Rasmussen).<\/p>\n

S\u00e5 faktisk kan vi her godt springe helt tilbage<\/em> til den f\u00f8rste folket\u00e6lling der overhovedet blev foretaget i 1787<\/strong> (med links til Geni.com) (familie 17 p\u00e5 det originale skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Rasmus Hansen<\/a><\/td>\n61<\/td>\n1726<\/td>\nHuusbonde<\/td>\nBonde og Gaardbeboer (hans 2. \u00e6gteskab)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
Mette Mortensdatter<\/a><\/td>\n45<\/td>\n1742<\/td>\nhans Kone<\/td>\n(hendes 1. \u00e6gteskab)<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Rasmusdatter (Ane Rasmusdatter<\/a>)<\/td>\n14<\/td>\n1773<\/td>\nHans B\u00f8rn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Rasmus Rasmusen<\/a><\/td>\n11<\/td>\n1776<\/td>\nHans B\u00f8rn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Mette Rasmusdatter<\/a><\/td>\n9<\/td>\n1778<\/td>\nHans B\u00f8rn af 2. \u00c6gteskab<\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n
Hans Nielsen<\/td>\n25<\/td>\n1762<\/td>\nTienestekarl<\/td>\ngevorben Soldat<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Da vi her ser Rasmus Hansen med sin kone af 2. \u00e6gteskab, forekommer det overfl\u00f8digt (og lidt forvirrende), at man har noteret at deres b\u00f8rn er hans af 2. \u00e6gteskab.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld kan vi ogs\u00e5 komme yderligere et skridt tilbage i tiden, idet vi ogs\u00e5 kan finde ham p\u00e5 g\u00e5rd nr. 17 p\u00e5 den gamle Jordebog fra 1769.<\/a> Det vil alts\u00e5 sige at han var f\u00e6stebonde af denne g\u00e5rd – hvis n\u00f8jagtige beliggenhed i landsbyen ikke kendes – som senere omkring 1703 flyttes ud p\u00e5 Busenevej 16 og kaldes “Kongsbjerg G\u00e5rd”. Ved folket\u00e6llingen i 1801, var det Rasmus Hansens datter Ane og dennes \u00e6gtef\u00e6lle der f\u00e6stede g\u00e5rden, s\u00e5 svigers\u00f8nnen har sikkert overtaget f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden i Mandemarke senest ved Rasmus Hansens d\u00f8d i 1793. Ane og hendes mand Peder Hansen<\/a>, som ogs\u00e5 kaldtes \u2018Unge Peder Hansen\u2019 fordi han var en anelse yngre end en navnebror i byen var f\u00f8dt i 1761, og d\u00f8de 9\/12 1833, hvorfor det ved folket\u00e6llingen i 1834 var deres s\u00f8n Jens Pedersen<\/a> som bestyrede g\u00e5rden.<\/p>\n

Tilbage i sporet:<\/strong><\/p>\n

Men tilbage til den kronologiske gennemgang af folket\u00e6llingerne, hvor vi var kommet til 1834. Herefter g\u00e5r der kun 6 \u00e5r til den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1840<\/strong>, hvor forholdene ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Ane Rasmusdatter<\/td>\n68<\/td>\n1772<\/td>\nEnke<\/td>\nGaardmands Enke<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Pedersen<\/td>\n36<\/td>\n1804<\/td>\nEnkemand<\/td>\nhendes S\u00f8n, bestyrer Gaarden<\/td>\n<\/tr>\n
Peder Jensen<\/td>\n6<\/td>\n1834<\/td>\nUgift<\/td>\nhans S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Hendrik Hendriksen<\/td>\n22<\/td>\n1818<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Margrethe Hansdatter<\/td>\n29<\/td>\n1811<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Hansen<\/td>\n13<\/td>\n1827<\/td>\nUgift<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det er alts\u00e5 stadig “Peder Hansens Enke”, som hun blev kaldt i hartkornsprotokollen, der st\u00e5r som bruger af g\u00e5rden og s\u00f8nnen som bestyrer af den. Nu er de \u00e6ldre s\u00f8skende endelig ‘flyttet hjemmefra’, men de har s\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6ret i fyrrerne. I stedet har Jens Pedersen f\u00e5et 3 yngre tjenestefolk, hvor den yngste alts\u00e5 er kommet ud at tjene allerede som 13-\u00e5rig (eller m\u00e5ske endda f\u00f8r).<\/p>\n

Siden 1834 m\u00e5 Jens Pedersen alts\u00e5 have mistet sin kone og v\u00e6re blevet enkemand, samtidigt med at han efter folket\u00e6llingen i 1834 har f\u00e5et s\u00f8nnen Peder (f. 13\/6 1834, d. 16\/2 1841!). Hans kone kan jo v\u00e6re d\u00f8d i barselsseng, men det m\u00e6rkelige er at Jens Pedersen ved sidste folket\u00e6lling havde 2 b\u00f8rn fra 1830 og 1832 som er forsvundet siden sidste folket\u00e6lling. De har jo i 1840 kun v\u00e6ret 8 og 10, og s\u00e5 unge kom man vist ikke ud at tjene, s\u00e5 der er nok en meget jordn\u00e6r forklaring p\u00e5 det – ligesom man kunne se af oplysningene om s\u00f8nnen Peder!<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen 1\/2 1845<\/strong> genfinder vi s\u00f8nnen Jens Pedersen med en st\u00e6rt formindsket husstand (familie 48 p\u00e5 originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n
Jens Pedersen<\/td>\n41<\/td>\n1804<\/td>\nEnkemand, Gaardbestyrer<\/td>\n<\/tr>\n
Mette Kirstine Jensdatter<\/td>\n15<\/td>\n1830<\/td>\nhans Datter<\/td>\n<\/tr>\n
Ane Kirstine Christiansdatter<\/td>\n20<\/td>\n1825<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Jens Pedersens mor Ane Rasmusdatter er nemlig d\u00f8d 14 dage f\u00f8r den 16\/1 1845. Hun blev 71 (nr. 3 i kirkebogen<\/a>). Jens Pedersen er stadig anf\u00f8rt som g\u00e5rdbestyrer, som han havde v\u00e6ret for sin mor i mange \u00e5r, idet der ikke endnu er taget stilling til om at han kan overtage f\u00e6stem\u00e5let af g\u00e5rden efter sin mor.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen fem \u00e5r senere i 1850 er der ingen spor af Jens Pedersen i Mandemarke. Det er dog lykkedes at spore ham (via Danish Family Search<\/a>) til et hus i Budsene, hvor han som ‘B\u00f8dker’ med \u00e6gteskabelig status som ‘fraskilt’ bor med datteren Mette Kirstine Jensdatter, og i 1860 bor han alene i huset. Efter morens d\u00f8d er han og datteren alts\u00e5 flyttet fra g\u00e5rden mellem 1845 og 1850.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingerne i Mandemarke i 1840 og 1845 stod han anf\u00f8rt som ‘enkemand’, men han var alts\u00e5 i virkeligheden ‘fraskilt’!<\/p>\n

Det viser sig ogs\u00e5 at hans kone Ane Kirstine Hemmingsdatter, som sidst s\u00e5s i Mandemarke ved folket\u00e6llingen i 1834, i 1840 var registreret i Udby, Stege landsogn, som tjenestetyende hos en familie, hvor hun st\u00e5r anf\u00f8rt som ‘enke’<\/em> (jfr. Danish Family Search<\/a>). Det samme er hun i 1845 som 41-\u00e5rig, og ogs\u00e5 i 1850, hvor hun er avanceret til husholderske for manden i huset Knud Christensen p\u00e5 66, der er blevet enkemand i mellemtiden. I 1850 er hun anf\u00f8rt som ‘separeret’<\/em> (jfr. Danish Family Search<\/a>).<\/p>\n

Forklaringen er sikkert, at det den gang har v\u00e6ret skamfuldt at blive skilt, s\u00e5 det har v\u00e6ret lettere b\u00e5de for hende og hendes mand ved folket\u00e6llingerne bare at sige, at de var de var enke\/enkemand.<\/p>\n

Ane Kirstine er alts\u00e5 ikke d\u00f8d men simpelt hen flyttet fra mand og b\u00f8rn p\u00e5 g\u00e5rden efter at det sidste af deres fire b\u00f8rn Maren Kirstine var f\u00f8dt. If\u00f8lge kirkebogen i Magleby kirke (no. 20 i kontraministerialbogen<\/a>) blev hun f\u00f8dt 11\/9 1837 som barn af “Indsidder Jens Pedersen og hustru Ane Kirstine Hemmingsdatter af Mandemark”. S\u00e5 det m\u00e5 v\u00e6re kort tid efter at Ane Kirstine er flyttet til Udby med den lille Maren Kirstine, og i alt fald inden folket\u00e6llingen 1\/2 1840.<\/p>\n

At det har v\u00e6ret en sv\u00e6r tid for hende og familien kan man forst\u00e5, n\u00e5r man f\u00f8lger optegnelserne i kirkebogen for deres to drenge: Rasmus, som var f\u00f8dt i 1832, d\u00f8de nemlig 20\/9 1839 som 7-\u00e5rig, og Peder som var f\u00f8dt i 1834, d\u00f8de som 6-\u00e5rig den 16\/2 1841.<\/p>\n

Ane Kirstine var blevet gift i 1827 som 22-\u00e5rig og flyttede ind p\u00e5 g\u00e5rden, hvor hendes mand var f\u00f8dt. Han bestyrede g\u00e5rden for sin gamle mor Ane Rasmusdatter, der ved brylluppet var 53 og f\u00f8rst d\u00f8de i 1845 som 71-\u00e5rig. M\u00e5ske har han bare gjort det for sin mors skyld, siden han ikke selv fors\u00f8ger at overtage forpligtelserne ved f\u00e6stem\u00e5let, m\u00e5ske har hun heller ikke v\u00e6ret nem at have som svigermor for Ane Kirstine.<\/p>\n

I alt fald g\u00e5r familien p\u00e5 g\u00e5rden n\u00e6sten i total opl\u00f8sning i \u00e5rene omkring 1840-1845. Deres  to drenge d\u00f8r i 1839 og 1841, og moren er omkring 1840 rejst fra g\u00e5rden med den yngste yngste datter fra 1837 og er i 1840 tjenestetyende hos en familie i Udby. Efter at farens gamle mor er d\u00f8d i 1845, er han flyttet til Budsene, hvor han ern\u00e6rer sig som b\u00f8dker, og har deres \u00e6ldste datter boende hos sig.<\/p>\n

Den yngste datter Maren Kirstine Jensdatter<\/a> bliver i \u00f8vrigt senere gift i Stege og f\u00e5r et par b\u00f8rn, inden hun sammen med mand og b\u00f8rn i 1877 emigrerer til Kansas, USA, hvor der herefter mangler oplysning om hvad der videre sker. Men man kan ved at f\u00f8lge dette link til hendes stamtr\u00e6<\/a> se deres efterkommere i det omfang de kendes.<\/p>\n

Deres \u00e6ldre datter Mette Kirstine Jensdatter<\/a> fra 1830 d\u00f8de  8\/5 1876 i Budsene, hvor der i Magleby kirkebog (nr. 5 i kontraministerialbogen<\/a>) var anf\u00f8rt f\u00f8lgende: “Datter af Hmd. Jens Pedersen i Budsene, gift i Nordamerika, 46 \u00e5r, gift.”<\/em> S\u00e5 hun er alts\u00e5 som sin s\u00f8ster og s\u00e5 mange andre udvandret til USA, men er s\u00e5 vendt tilbage igen – som det ogs\u00e5 var tilf\u00e6ldet for mange andre af udvandrerne (l\u00e6s fx historierne om Rakkerbanken 2 og Gurkebakken 5 hvor huset ligefrem blev kaldt “Amerika”).<\/p>\n

I 1845 var der alts\u00e5 kun 3 tilbage p\u00e5 g\u00e5rden, Jens Pedersen som g\u00e5rdbestyrer (fejlagtigt anf\u00f8rt som enkemand, selv om hans kone var rejst fra g\u00e5rden med den yngste datter Maren) sammen med den \u00e6ldste datter Mette Kirstine p\u00e5 15 og en tjenestepige.  Det er derfor ikke overraskende at der i 1850 er kommet en ny familie p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

Ny familie p\u00e5 g\u00e5rden i 1850<\/h2>\n

Folket\u00e6llingen 1\/2 1850<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Christensen<\/td>\n37<\/td>\n1813<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Pedersdatter<\/td>\n33<\/td>\n1817<\/td>\nhans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Kirstine Jensdatter<\/td>\n9<\/td>\n1841<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Jensdatter<\/td>\n4<\/td>\n1846<\/td>\nderes B\u00f8rn<\/td>\n<\/tr>\n
Hans Frederiksen<\/td>\n18<\/td>\n1832<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n
Sophie Kirstine Hansdatter<\/td>\n17<\/td>\n1833<\/td>\nTjenestefolk<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ti \u00e5r senere ser forholdene s\u00e5ledes ud ved folket\u00e6llingen 1\/2 1860<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Christensen<\/td>\n47<\/td>\n1813<\/td>\nGaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Pedersdatter<\/td>\n43<\/td>\n1817<\/td>\nHans Kone<\/td>\n<\/tr>\n
Bodil Kirstine Jensdatter<\/td>\n19<\/td>\n1841<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Sidse Kirstine Jensdatter<\/td>\n14<\/td>\n1846<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Christen Jensen<\/td>\n10<\/td>\n1850<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Marie Jensen<\/td>\n7<\/td>\n1853<\/td>\nDeres Barn<\/td>\n<\/tr>\n
Jens Jensen<\/td>\n26<\/td>\n1834<\/td>\nTjenestekarl<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Ved folket\u00e6llingen 1\/2 1880<\/strong> genfinder vi familien (link til originalt skema<\/a>):<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Jens Christensen<\/td>\n66<\/td>\n1814<\/td>\nHusfader, Gaardmand<\/td>\n<\/tr>\n
Maren Petersdatter<\/td>\n62<\/td>\n1818<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n
Peter Christian Jensen<\/td>\n19<\/td>\n1861<\/td>\nderes S\u00f8n<\/td>\n<\/tr>\n
Kirsten Christoffersen<\/td>\n17<\/td>\n1863<\/td>\nTjenestepige<\/td>\n<\/tr>\n
Lars Peter Jensen<\/td>\n14<\/td>\n1866<\/td>\nDreng<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Det er lidt sv\u00e6rt at forst\u00e5 at de her har en 19-\u00e5rig s\u00f8n boende, idet hans mor i s\u00e5 fald har f\u00e5et ham da hun var 43 – s\u00e5 har han i alt fald v\u00e6ret en eftern\u00f8ler. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re at han har v\u00e6ret et barnebarn som de gamle har taget til sig, hvis f.eks. deres \u00e6ldste datter som 20-\u00e5rig var ‘kommet i ulykke’. Det var meget almindeligt den gang at for\u00e6ldrene tog b\u00f8rneb\u00f8rn til sig, n\u00e5r det var n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

P\u00e5 hjemmesiden kan vi i alt fald ogs\u00e5 finde Peter Christian som nr. 50 p\u00e5 udvandrerbasen<\/a>, if\u00f8lge hvilken han i 1894 udvandrede til New York, hvor alle amerikadamperne anl\u00f8b. Hvor han er endt i USA vides ikke.<\/p>\n

Jens Christensen har under alle omst\u00e6ndigheder v\u00e6ret f\u00e6stebonde under Klintholm Gods indtil 1889. Som n\u00e6vnt i afsnittet om de gamle tingb\u00f8ger solgte Klintholm Gods g\u00e5rden efter at have ejet den indtil da. At han umiddelbart efter videresolgte g\u00e5rden er ikke us\u00e6dvanligt, og der m\u00e5 sikkert v\u00e6re en god forklaring p\u00e5 det, for det samme er sket ogs\u00e5 for andre af godsets g\u00e5rde, n\u00e5r de endelig overgik til selveje!<\/p>\n

Men hermed har vi i alt fald f\u00e5et forbindelse frem til folket\u00e6llingen i 1901, som tidligere har v\u00e6ret omtalt. Og dermed har vi kunnet f\u00f8lge denne g\u00e5rds beboere fra folket\u00e6llingen i 1801 (faktisk helt fra 1787 og 1769) til den sidst offentligt tilg\u00e6ngelige i 1940!<\/p>\n

Andre oplysninger fra hjemmesiden<\/h2>\n

Fra de mange historier her p\u00e5 hjemmesiden om ejendomme og personer i Mandemarke har vi f\u00f8lgende oplysninger:<\/p>\n

Den gamle skole p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2<\/a> blev i 1937 solgt, som allerede n\u00e6vnt. Efter 216 \u00e5r med skole p\u00e5 stedet blev bygningen og den tilh\u00f8rende landbrugsjord solgt til bonden p\u00e5 Kongsbjergg\u00e5rd \u2013 eller \u2018Kongsbjergg\u00e5rd manden\u2019<\/em> som han blev kaldt p\u00e5 egnen.<\/p>\n

I 1947 solgte Kongsbjergg\u00e5rdmandens enke skolen med den tilh\u00f8rende jord til Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen<\/a>, som den gang ejede g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19<\/a> (den ene af de to g\u00e5rde, som ikke var blevet flyttet ud ved udskiftningen omkring 1802). Men Christian havde kun brug for jorden og solgte skolen til godset, der tidligere havde solgt skolen til Magleby Kommune. Men nu k\u00f8bte godset den alts\u00e5 tilbage – uden jorderne – og godset ejer stadig skolen som udlejes.<\/p>\n

I 1958 k\u00f8bte Richardt Andersen grunden til Busenevej 13<\/a> af Kongsbjergbonden, som da ejede marken midt i byen. \u201cFar k\u00f8bte grunden af Kongsbjergmanden, der havde roemark p\u00e5 stedet. Om vinteren plejede vi b\u00f8rn fra landsbyen at st\u00e5 p\u00e5 sk\u00f8jter, der hvor far byggede huset, for fra hen p\u00e5 efter\u00e5ret var der altid en lille s\u00f8 p\u00e5 det sted. Jeg ved ikke hvorfor han valgte at bygge netop der,\u201d<\/em> fort\u00e6ller hans datter.<\/p>\n

I tilknytning hertil st\u00e5r der under historien om ‘Marken op til bakkerne<\/a>‘:<\/p>\n

Indtil omkring 2003 h\u00f8rte hele marken til g\u00e5rden p\u00e5 Busenevej 19<\/a>. Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen havde nemlig efter sit k\u00f8b af g\u00e5rden omkring 1930 for\u00f8get g\u00e5rdens jorder ved forskellige opk\u00f8b af mindre jordlodder der h\u00f8rte til andre huse i landsbyen.<\/p>\n

Blandt andet k\u00f8bte Hans Christian i 1947 den gamle skole Skovstr\u00e6det 2<\/a> med tilh\u00f8rende jord, idet skolel\u00e6rerne i gammel tid jo ogs\u00e5 skulle have noget at leve af, hvorfor der til de gamle rytterskoler, som var oprettet tilbage i 1700-tallet, altid h\u00f8rte et mindre stykke jord til. S\u00e5 n\u00e5r undervisningen var overst\u00e5et kunne skolel\u00e6reren g\u00e5 direkte ud i marken! Skolebygningen som Hans Christian ikke selv havde brug for, solgte han til Klintholm Gods, der siden har brugt den til udlejning, idet den siden 1937 ikke l\u00e6ngere var i brug som skole.<\/p>\n

Nu var ogs\u00e5 den jordlod, der l\u00e5 midt inde i landsbyen og op til markerne, blevet Hans Christians.  Hans g\u00e5rd, som var den eneste firel\u00e6ngede g\u00e5rd i Mandemarke der ikke blev flyttet ud ved udskiftningen i 1803-04, havde han alts\u00e5 i sin ejertid udvidet p\u00e5 forskellig vis.<\/p>\n

Ud fra oplysningen om at ‘kongsbjergg\u00e5rdenken’ i 1947 solgte jordstykket rundt om Hans Christian Carlsens g\u00e5rd (Busenevej 19) til ham, kan vi alts\u00e5 regne ud, at enken efter den gamle Johannes Hansen som havde v\u00e6ret 13 \u00e5r yngre end ham, stadig levede i 1947 hvor hun har v\u00e6ret omkring 76.<\/p>\n

Da hun ikke boede p\u00e5 g\u00e5rden ved folket\u00e6llingen i 1940, kan man sp\u00f8rge, hvor hun s\u00e5 har boet. Og svaret er meget enkelt, for i 1940 boede b\u00e5de hun og hendes gamle mand i den store af de 2 lejligheder i den gamle skole p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2, som de havde k\u00f8bt i 1937. Den anden var lejet af kunstmaleren Ripcke-Edsbjerg om hvem der er fortalt f\u00f8lgende:<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt boede han til leje p\u00e5 skolen p\u00e5 Skovstr\u00e6det 2, og det fort\u00e6lles om \u00c5ge Post som boede i Skovstr\u00e6det 6, at de godt kunne tage sig en lille en sammen, og at de i en brandert malede huset \u00c5ge Posts hus r\u00f8dt.<\/p>\n

Aage Post, der havde boet i huset p\u00e5 Skovtr\u00e6det 6<\/a> fra en gang i 1930\u2019erne til omkring 1948, var i \u00f8vrigt selv malermester! Men han var ogs\u00e5 en god fort\u00e6ller som man kan se af hans historie Lidt om det gamle Mandemark<\/a><\/em>, som blev trykt i M\u00f8ns Dagblad den 23. december 1944. Historien er opbygget over en t\u00e6nkt vandring omkring 1900 i den gamle landsby, og indeholder \u2018Smaa Glimt fra en af Danmarks smukkeste Landsbyer og af dens s\u00e6rpr\u00e6gede Folketyper\u2019<\/em>, som avisens undertitel lyder.<\/p>\n

Link til det originale folket\u00e6llingsskema<\/a> pr. 5\/11 1940<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n\n
Johannes Hansen<\/td>\n17\/3 1868<\/td>\nG\u00e5rdejer Husmandsbrug<\/td>\n12\/4 1901<\/td>\n<\/tr>\n
Anna Sofie Jensine Hansen<\/td>\n2\/11 1881<\/td>\nHusmoder<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Man m\u00e5 formode at den gamle ‘Kongsbjergg\u00e5rd-bonde’, der er anf\u00f8rt som g\u00e5rdejer, fortsat ejer Kongsbjergg\u00e5rd, som hans s\u00f8n Svend bestyrer.<\/p>\n

Men s\u00e5 kan man undre sig over tilf\u00f8jelsen ‘Husmandsbrug’. Forklaringen er nok at marken syd for skolen ogs\u00e5 har h\u00f8rt til skolen, for de gamle skolel\u00e6rere har jo ogs\u00e5 haft brug for lidt jord til deres kartofler m.v.! Kongsbjergg\u00e5rdbonden og hans kone havde den gamle skole med tilh\u00f8rende jord fra 1937 til 1947. Datteren til ham der byggede huset p\u00e5 Busenevej 13 har fortalt at hendes far havde k\u00f8bt grunden af kongsbjergg\u00e5rdbonden. Efter hans d\u00f8d solgte enken som n\u00e6vnt skolen og den resterende jord til Hans Christian Carlsen, der kun var interesseret i jorden og derfor straks videresolgte den gamle skole med et stykke have til Klintholm Gods, der har ejet den lige siden.<\/p>\n

Flemming Deleuran – historien er senest revideret maj 2023<\/h6>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Matr. 12a Mandemarke By, Magleby Hele historien om “Kongsbjerggaard” mangler at blive skrevet, men det er efterh\u00e5nden kun huller der mangler. Den nuv\u00e6rende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER. Og set lidt h\u00f8jere oppe fra kan man … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":5279,"menu_order":101,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12048"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12048"}],"version-history":[{"count":44,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12048\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25779,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12048\/revisions\/25779"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5279"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12048"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}