{"id":11244,"date":"2017-07-01T10:33:15","date_gmt":"2017-07-01T09:33:15","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=11244"},"modified":"2021-10-29T16:24:42","modified_gmt":"2021-10-29T15:24:42","slug":"marie-sophie-rasmussens-erindringer-fra-1872-ny","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=11244","title":{"rendered":"Marie Sophie Rasmussens erindringer fra 1872"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1955-1956 nedskrev smededatter Marie Sophie Rasmussen (1865-1959) sine erindringer fra Magleby sogn p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n

P\u00e5 det gamle foto fra 1944 ses hun ved guldbrylluppet med Peder Rasmussen omgivet af den n\u00e6rmeste familie.<\/p>\n

Hendes erindringer ligger p\u00e5 nettet og findes i deres helhed via dette link<\/a> (hvis overstreget ligger det der ikke l\u00e6ngere). Nedenfor f\u00f8lger et uddrag af erindringerne.<\/p>\n

Mine Erindringer fra 1872 til 1956 (uddrag)<\/strong><\/p>\n

Den 8. August 1865 kom jeg til Verden som Datter af Smed Rasmus Christensen og Hustru Ane Kirstine Andersen. Vi var 6 b\u00f8rn i Familien, 2 S\u00f8nner og 4 D\u00f8tre, hvoraf jeg var den yngste. Da far og Mor blev gift 1848 havde de faet 3 Td Land Jord under Klintholm Gods til Leje for Livstid, hvorpaa de opf\u00f8rte et Beboelseshus og lille Stykke derfra en Smedie til V\u00e6rksted for Far, og den staar endnu 1956. Beboelsen derimod er bygget om. Vore For\u00e6ldre havde ligesom saa mange andre kun smaa Kaar, men vi havde gode For\u00e6ldre og et fredeligt og godt Hjem. Det er kun spinkelt, hvad jeg kan huske fra de f\u00f8rste 6 Aar af min Levetid.<\/p>\n

…<\/p><\/blockquote>\n

1869 kom Godsejer C B Scavinius hertil og bosatte sig her paa Klintholm, og Aarene derefter byggede han sin store flotte Hovedbygning, hvoraf Materialerne blev k\u00f8rt ud fra Stege, den gang med hestek\u00f8ret\u00f8jer, saa det blev mange mange L\u00e6s. 1874 begyndte Kammerherren at anl\u00e6gge Havn ved den sydlige Side af \u00d8en og den har v\u00e6ret og er den dag i dag til stor Gavn for hele den \u00f8stlige Befolkning. Der blev opf\u00f8rt Toldkontor, Kornmagasin og K\u00f8bmandsforretning, f\u00f8rhen maatte landbrugerne levere og hente alt fra Stege. Skipper Kristian Hansen var den f\u00f8rste, der byggede sig et smukt og velbeliggende Hus der og udf\u00f8rte megen Sejlads fra og til Havnen, blandt andet sejlede han adskillige Aar alle Grise herfra til Masnedsund Slagteri. Han var en flink og paalidelig Mand. Desv\u00e6rre var Havnen bygget af for spinkelt Materiale, saa den blev kasseret, eller ogs\u00e5 skulle der bygges en ny Havn, og det kunne eller ville Kammerherren ikke v\u00e6re ene om. Magleby og Borre Kommuner slog sig sammen og k\u00f8bte Havnen, og den blev bygget omkring 1924, om det var med Statsst\u00f8tte, ved jeg ikke. Havnen har siden haft en rivende Udvikling, hvorved mange Mennesker har haft Besk\u00e6ftigelse, s\u00e6rlig for Fiskeriet, og tr\u00e6kker det til Uvejr, er der mange fart\u00f8jer, der s\u00f8ger L\u00e6 ved Klintholm Havn. Her er 60 fastboende Familier, der har deres eget Beboelseshus og deres Arbejdsfelt her. Kammerherren lod ogs\u00e5 bygge en Villa i Raaby til Bolig for en L\u00e6ge. Da der kun var 2 L\u00e6ger her paa \u00d8en og begge bosat i Stege, tr\u00e6ngte vi meget til at have en.<\/p>\n

L\u00e6ge Doktor \u00d8llgaard kom hertil og var L\u00e6ge her i mange Aar, ham l\u00e6rte jeg at kende som 10-aarig. Ved et Ulykkestilf\u00e6lde faldt jeg bagl\u00e6ns ned paa en skarpsleben Maskinkniv og skar en lang Fl\u00e6nge i h\u00f8jre Side af min Ryg. L\u00e6ge \u00d8llgaard blev tilkaldt og syede Fl\u00e6ngen sammen, jeg maatte ligge i Sengen i 3 Uger. L\u00e6gen kom stadig, skiftede og forbandt mit Saar og var altid saa flink og rar imod mig, mine Skolekammerater kom stadig og bes\u00f8gte mig, det var jeg meget glad for. I mit 3. Skoleaar var jeg begyndt at regne med Rigsdaler, Mark og Skilling, det var lidt sv\u00e6rt at forst\u00e5. Saa kom den Dag da alle de gamle Regneb\u00f8ger blev kasseret ud og vi fik nye Regneb\u00f8ger med Kr og \u00d8re og det blev utrolig let for de fleste B\u00f8rn i Skolen.<\/p>\n

…<\/p>\n

Den 1. Maj 1880 kom jeg i Plads hos en Enke i S\u00f8mark. Det var en streng Kone, der forlangte meget Arbejde og kun lidt Frihed. Op Kl. 5 Morgen og arbejde til 9 Aften, og havde man bestilt meget, skulle der v\u00e6re gjort mere. Fik kun en lille L\u00f8n, 20 Kr. halvaarlig i de f\u00f8rste 2 Aar. Jeg blev paa den Gaard i 7 Aar. Enken var en dygtig Kone, saa jeg l\u00e6rte meget og var med at udf\u00f8re Arbejdet til alt hvad der hed hjemmelavet baade af H\u00f8r og af Uld. Af Ulden blev der v\u00e6vet Olmerdug til Dyner og Puder. Valmen og H\u00f8rgarn til Bekl\u00e6dning og der blev strikket en Masse af Tr\u00f8jer, Schaler, T\u00f8rkl\u00e6der, Str\u00f8mper og Vanter udf\u00f8rt med Haanden. Inden vi naaede dertil var der meget Arbejde. Alt skulle g\u00f8res og intet fors\u00f8mmes, derfor blev Arbejdsdagen lang.
\nLigeledes blev alt Br\u00f8d vi spiste, Rugbr\u00f8d, Sigtebr\u00f8d og Franskbr\u00f8d bagt hjemme i den store rummelige Lerovn, almindeligt 12 store Rugbr\u00f8d hver 5. Uge. Det blev aldrig t\u00f8rt eller muggent, det havde den Fordel at der blev brun og fast Skorpe hele Br\u00f8det rundt og det smagte godt. Alt det \u00d8l, der skulle bruges, blev brygget hjemme om Efteraaret, blev brygget til 2 store T\u00f8nder, hver kunne rumme 25 Spande \u00d8l. Det skulle gemmes til n\u00e6ste Sommer, saa var det blevet gammelt \u00d8l og det var kraftigt og kom der lidt Sukker i, kaldtes det 1 Pind. Der kunne godt faaes en lille dimelim, hvis der blev kikket for dybt i Kruset. Men nu bruges det ikke mere at brygge hjemme.
\nNu kommer der Biler rundt 1 eller 2 Gange ugentligt med Br\u00f8d, \u00d8l, Kj\u00f8d og Fisk. Den M\u00e6lk, K\u00f8erne gav blev der k\u00e6rnet Sm\u00f8r af og lavet Ost af en del af M\u00e6lken. Resten blev givet Grisene. Efter at Andelsmejeriet er oprettet k\u00f8rer der Bil rundt med M\u00e6lk om Sommeren hver dag, om Vinteren hver anden Dag.<\/p>\n

Om Efteraaret blev der slagtet ind, ogsaa til n\u00e6ste Sommer af Grise og Lam, og de bedste Stykker blev efter Saltningen r\u00f8get og gjemt hen. De mindre reelle Stykker blev brugt til vores Vintermad, som gule \u00c6rter, Hvidkaal og Gr\u00f8nkaalssuppe samt Sulev\u00e6lling med t\u00f8rrede \u00c6bler. Det var altid god, sund og velsmagende Mad vi fik og hvem der kom for at Arbejde der, fik sin Kost hele Dagen.<\/p>\n

…<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 1955-1956 nedskrev smededatter Marie Sophie Rasmussen (1865-1959) sine erindringer fra Magleby sogn p\u00e5 M\u00f8n. P\u00e5 det gamle foto fra 1944 ses hun ved guldbrylluppet med Peder Rasmussen omgivet af den n\u00e6rmeste familie. Hendes erindringer ligger p\u00e5 nettet og findes … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":16633,"menu_order":60,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11244"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11244"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11244\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24332,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11244\/revisions\/24332"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16633"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11244"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}