{"id":1115,"date":"2015-03-20T16:09:41","date_gmt":"2015-03-20T15:09:41","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/?page_id=1115"},"modified":"2023-02-20T10:56:54","modified_gmt":"2023-02-20T09:56:54","slug":"magleby-kirke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=1115","title":{"rendered":"Magleby Kirke"},"content":{"rendered":"<h5 style=\"text-align: justify;\"><span style=\"font-size: 8pt;\">NYT 7\/2022: Fotos fra koncert i kirken i juli 2022 med \u00d8stm\u00f8n Band.<\/span><\/h5>\n<h5 style=\"text-align: justify;\"><span style=\"font-size: 8pt;\">NYT 4\/2020: Oplysninger om <\/span><a style=\"font-size: 8pt;\" href=\"#Niels-Frandsen-Bruun\">Niels Frandsen Bruun<\/a><span style=\"font-size: 8pt;\">, som var en af de \u00e6ldste kendte pr\u00e6ster i Magleby, der d\u00f8de som 93-\u00e5rig i 1676.<\/span><\/h5>\n<p style=\"text-align: justify;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-6292 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/141018-0-119.jpg\" alt=\"Magleby kirke\" width=\"900\" height=\"506\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/141018-0-119.jpg 900w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/141018-0-119-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/141018-0-119-768x432.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 900px) 100vw, 900px\" \/><\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px;\"><span style=\"font-size: 14pt;\"><strong>Indholdsoversigt<\/strong> med links:<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"list-style-type: none;\">\n<ul>\n<li style=\"list-style-type: none;\">\n<ul style=\"list-style-type: square;\">\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Indledning\"><strong>Indledning<\/strong><\/a><\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Danmarks\"><strong>Danmarks kirker<\/strong><\/a><\/li>\n<li><a href=\"#Kalkmalerier\"><strong>Kalkmalerier<\/strong><\/a><\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Magleby\"><strong>Magleby kirke<\/strong><\/a><\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Altertavle\"><strong>Altertavlen<\/strong><\/a><\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Inventar\"><strong>\u00d8vrige inventar<\/strong><\/a><\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Taarnet\"><strong>Kirkens t\u00e5rn(e)<\/strong><\/a><\/li>\n<li><a href=\"#Paludan\"><strong>Johan Paludan, pr\u00e6st ved Fanefjord kirke 1788-1821) om t\u00e5rn m.m.<\/strong><\/a> (NYT 1\/2020)<\/li>\n<li style=\"text-align: left;\"><a href=\"#Praester\"><strong>Pr\u00e6ster i Magleby kirke<\/strong><\/a><a id=\"Indledning\"><\/a><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<h2 style=\"text-align: left;\">Indledning<\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Selv om Magleby kirke ligger lidt udenfor Mandemarke, skal den alligevel omtales, dels fordi den har ligget der siden 1200-tallet (hvor den afl\u00f8ste en gammel stavkirke af tr\u00e6), dels fordi den is\u00e6r tidligere <em>har haft stor betydning for Mandemarkes beboere, <\/em>men dog stadig har det ved s\u00e6rlige anledninger, jfr. senere. Der har formentlig boet folk i Mandemarke mindst lige s\u00e5 l\u00e6nge, som du kan l\u00e6se mere om i <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=9650\">historien om Mandemarke<\/a>. I mange \u00e5r var der ligefrem en <em>kirkesti&nbsp;<\/em>fra landsbyen til kirken (her p\u00e5 siden er der ogs\u00e5 en lille historie om <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=652\">kirkestien<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Magleby kirke blev ved salget af krongodset omkring 1770 afh\u00e6ndet til Klintholm &#8211; alts\u00e5 inden justitsr\u00e5d Jacob Br\u00f8nnum Scavenius k\u00f8bte godset i 1798 (l\u00e6s mere i historien om <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=13054\">Klintholm Gods og familien Scavenius<\/a>). Kirken overgik til selveje den 7. April 1910.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Klintholm Gods m\u00e5 have haft noget med kirker, for Fanefjord kirke p\u00e5 den modsatte side af M\u00f8n blev if\u00f8lge Wikipedia k\u00f8bt i 1825 af Klintholm som ejede kirken indtil den i 1914 blev overdraget til sognet. Klintholm Gods ejede ogs\u00e5 Elmelunde kirke fra 1820 til 1916, hvor Nordfeld gods, som kirken efter salget af krongodset oprindeligt havde h\u00f8rt under, igen overtog den, indtil Elmelunde kirke ogs\u00e5 overgik til selveje i 1968.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Om der er nogen sammenh\u00e6ng mellem den f\u00f8rste Scavenius p\u00e5 Klintholm og hans erhvervelse af kirker &#8211; og usikkerheden om hvordan han egentlig havde erhvervet den enorme formue til at kunne k\u00f8be af alle sine godser for &#8211; kan man jo t\u00e6nke over. Han var selv f\u00f8dt i&nbsp; 1749 i Skagen som den niende af elleve s\u00f8skende. Som der st\u00e5r om ham i Wikipedia (med links hertil): <em>&#8220;I 1776 blev han ansat som assistent i <a title=\"Asiatisk Kompagni\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Asiatisk_Kompagni\">Asiatisk Kompagni<\/a> i Ostindien.&nbsp;Efter at have tilbragt 15 \u00e5r i&nbsp;<a title=\"Bengalen\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Bengalen\">Bengalen<\/a>&nbsp;vendte han i&nbsp;1792&nbsp;tilbage til&nbsp;Danmark&nbsp;med en stor formue, som han anvendte til k\u00f8b af fast ejendom. I&nbsp;1793&nbsp;k\u00f8bte han af Lindencrone-sl\u00e6gten godserne&nbsp;<a title=\"Gjorslev\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Gjorslev\">Gjorslev<\/a>,&nbsp;Erikstrup&nbsp;og&nbsp;<a title=\"S\u00f8holm (Magleby Stevns Sogn)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/S%C3%B8holm_(Magleby_Stevns_Sogn)\">S\u00f8holm<\/a>&nbsp;p\u00e5&nbsp;<a title=\"Stevns\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Stevns\">Stevns<\/a>, og i&nbsp;<a title=\"1798\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/1798\">1798<\/a>&nbsp;erhvervede han yderligere&nbsp;<a title=\"Klintholm Gods\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Klintholm_Gods\">Klintholm Gods<\/a>&nbsp;p\u00e5&nbsp;M\u00f8n.&#8221;<\/em><\/p>\n<div id=\"attachment_17094\" style=\"width: 810px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-opm\u00e5ling-1897-sydside-upl.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-17094\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-17094 size-full\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-opm\u00e5ling-1897-sydside-upl.jpg\" alt=\"\" width=\"800\" height=\"586\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-opm\u00e5ling-1897-sydside-upl.jpg 800w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-opm\u00e5ling-1897-sydside-upl-300x220.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-opm\u00e5ling-1897-sydside-upl-768x563.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-17094\" class=\"wp-caption-text\">Opm\u00e5ling fra 1897 af kirkens sydside<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Magleby Kirke er som mange andre kirker beskyttet gennem de s\u00e5kaldte provst Exner fredninger og Naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (lovens \u00a7 19). Provst Exner rejste i 1950\u2019erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede t\u00e6t op til kirkerne. Det lykkedes i overv\u00e6ldende grad at indg\u00e5 frivillige aftaler, s\u00e5 der nu findes ca. 1.100 af disse &#8216;provst Exner-fredninger&#8217;.&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Dokumenterne&nbsp; vedr\u00f8rende Magleby Kirkes n\u00e6rmeste omgivelser ligger <a href=\"https:\/\/www2.blst.dk\/nfr\/01568.00.pdf\">indskannet i en pdf-fil<\/a>. Senere kom Naturbeskyttelsesloven, hvor der er en r\u00e6kke beskyttelseslinjer af s\u00f8er, \u00e5er, skove, fortidsminder og alts\u00e5 kirker. Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstand af 300 m fra kirken ikke m\u00e5 bygges h\u00f8jere end 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bym\u00e6ssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.<\/p>\n<div id=\"attachment_8275\" style=\"width: 810px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-102.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-8275\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-8275 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-102.jpg\" width=\"800\" height=\"460\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-102.jpg 800w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-102-300x173.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-102-768x442.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-8275\" class=\"wp-caption-text\">Martha T\u00f3rgar\u00f0 Joensen ses her ved hendes sidste pr\u00e6diken f\u00f8r pensioneringen den 29. januar 2017.<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-099.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-8274 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-099-300x215.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"215\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-099-300x215.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-099-768x549.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-099.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-111.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-8276 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-111-300x214.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"214\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-111-300x214.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-111-768x547.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-111.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-118.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-8277 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-118-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-118-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-118-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-118.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-119.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-8278 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-119-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-119-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-119-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-119.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Fotos fra Marthas sidste s\u00f8ndag i Magleby kirke &#8211; med efterf\u00f8lgende &#8216;kulinarisk altergang&#8217;. (Klik p\u00e5 billederne for at forst\u00f8rre).<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Foxhound-Tarzan-og-Martha-fra-2017-foto-Thomas-Ix-.jpg\"><br \/>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-17419 alignleft\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Foxhound-Tarzan-og-Martha-fra-2017-foto-Thomas-Ix--216x300.jpg\" alt=\"\" width=\"216\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Foxhound-Tarzan-og-Martha-fra-2017-foto-Thomas-Ix--216x300.jpg 216w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Foxhound-Tarzan-og-Martha-fra-2017-foto-Thomas-Ix-.jpg 575w\" sizes=\"(max-width: 216px) 100vw, 216px\" \/><\/a>Fotoet til venstre er fra en anden anledning, idet kirken lejlighedsvis har \u00e5bnet op for s\u00e6rlige andagter i forbindelse med bes\u00f8g af Hamburger Schlepp Jagd-Verein og afholdelsen af foxhound-jagt omkring Klintholm. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=117\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Jagtridning<\/a> &#8211; \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Pastor er latin for hyrde, og&nbsp;&nbsp;ordet &#8216;hyrde&#8217; bruges b\u00e5de i Det gamle Testamente: &#8220;Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt&#8221; (Jeremias&#8217; Bog 3,15) &#8211; og i Det nye Testamente: &#8220;Og han har givet os nogle til at v\u00e6re apostle, andre til at v\u00e6re profeter, andre til at v\u00e6re evangelister og andre til at v\u00e6re hyrder og l\u00e6rere&#8221; (Efeserbrevet 4,11).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 fotoet ses Magda alts\u00e5 i 2017 som <em>hyrde med f\u00f8rerhund!<\/em> Man kan grunde l\u00e6nge over,&nbsp; hvordan det skal fortolkes.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 2019 var Magleby kirke stadig lukket i forbindelsen med afd\u00e6kningen af de gamle kalkmaleridekorationer som omtales nedenfor, hvorfor &#8216;hunde-gudstjenesten&#8217; dette \u00e5r blev afholdt i Borre kirke. Det gjorde det ikke mindre festligt, som man kan se af fotos under Glimt og indtryk\/<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=17906\">Billeder 2019<\/a> hvis man hopper ned til 2. marts.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der har aldrig v\u00e6ret r\u00e5d til kalkmalerier i Magleby kirke som dem i <a href=\"https:\/\/www.fanefjordkirke.dk\/om-kirken\/\">Fanefjord kirke<\/a>, men velstanden var m\u00e5ske allerede den gang sk\u00e6vt fordelt i omr\u00e5det? Men helt uden dekoration har Magleby Kirke ikke v\u00e6ret, som man kan se p\u00e5 fotos fra koncerten \u00d8stM\u00f8n Band gav i kirken den 7. juli 2022 og l\u00e6se om senere.<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1.jpeg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-24674\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1.jpeg\" alt=\"\" width=\"2048\" height=\"1536\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1.jpeg 2048w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1-300x225.jpeg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1-1024x768.jpeg 1024w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1-768x576.jpeg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-1-1536x1152.jpeg 1536w\" sizes=\"(max-width: 2048px) 100vw, 2048px\" \/><\/a> <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-5.jpeg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-24675\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-5.jpeg\" alt=\"\" width=\"1536\" height=\"2048\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-5.jpeg 1536w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-5-225x300.jpeg 225w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-5-768x1024.jpeg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2022\/07\/220707-Magleby-kirke-koncert-5-1152x1536.jpeg 1152w\" sizes=\"(max-width: 1536px) 100vw, 1536px\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som man kan se var kirken vel bes\u00f8gt denne torsdag aften.<a id=\"Danmarks\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\">Danmarks Kirker<\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">I 1100-tallet og halvt ind i 1200-tallet n\u00e6rmest sprang en ekstrem m\u00e6ngde landsbykirker op af jorden med kort afstand mellem sig. <em>Aldrig har s\u00e5 f\u00e5 bygget s\u00e5 meget s\u00e5 hurtigt<\/em>. Det utrolige er, at kirkerne st\u00e5r der endnu. Det g\u00f8r de kun, fordi de er blevet brugt til det samme i alle \u00e5rene og stadig bliver det. (Men som man bl.a. kan se af fotoet ovenfor, er der plads til fornyelse, ligesom der ogs\u00e5 har v\u00e6ret afholdt hundegudstjeneste).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">N\u00e6sten alt andet fra Middelalderen er ruiner. Fra den verdslige verden er kun f\u00e5 huse og nogle stendynger tilbage, mens hele det landsomsp\u00e6ndende net af kirker har overlevet af en r\u00e6kke heldige og tilf\u00e6ldige grunde: Ingen store verdenskrige p\u00e5 dansk grund, ingen revolution, ingen smadrem\u00e6nd og billedstorm. Og ingen pludselig velstand, som den der fik Sverige og is\u00e6r Sk\u00e5ne til at rive mange af deres middelalderkirker ned og opf\u00f8re nye efter nyeste arkitekturmode. Hurra for fattigdom og statsbankerot i 1813. Bevaringsgraden af kirker i Danmark er enest\u00e5ende i forhold til Tyskland, Frankrig, England, Sverige og de fleste andre lande.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>&#8220;Det handler om at komme igennem de sv\u00e6re \u00e5r, hvor man er i fare for at blive revet ned,&#8221;<\/em> siger Thomas Bertelsen, som er en af de yngste redakt\u00f8rer p\u00e5 mammutv\u00e6rket over samtlige danske kirker <em><strong>Danmarks Kirker <\/strong><\/em>som blev p\u00e5begyndt i 1933 og endnu ikke er afsluttet. <em>&#8220;I Danmarks tilf\u00e6lde var det i \u00e5rene 1850-1900, hvor industrialiseringen satte ind og ogs\u00e5 heden blev opdyrket. I den korte periode form\u00e5r man faktisk at rive 50 middelalderkirker ned. Men t\u00e6nk hvad vi kunne have n\u00e5et, hvis vi var begyndt allerede i 1700-tallet!&#8221;<\/em> tilf\u00f8jer Thomas Bertelsen (Weekendavisen 9\/6 2017).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Alle de publicerede kirkebeskrivelser er i dag tilg\u00e6ngelige online p\u00e5 <a href=\"http:\/\/danmarkskirker.natmus.dk\">Nationalmuseets side om Danmarks kirker<\/a>. Den meget detaljerede omtale af Magleby Kirke har v\u00e6ret en af de f\u00f8rste som blev udgivet i 1933-35, hvad der ogs\u00e5 afspejles i det sproglige. Du kan g\u00e5 til siden <a href=\"http:\/\/danmarkskirker.natmus.dk\/praestoe\/magleby-kirke-moenbo-hrd\/\">HER<\/a>&nbsp; eller hente den direkte som <a href=\"http:\/\/danmarkskirker.natmus.dk\/uploads\/tx_tcchurchsearch\/Praestoe_0999-1007.pdf\">PDF-fil<\/a> hvilket anbefales, medmindre du vil n\u00f8jes med nedenst\u00e5ende mindre n\u00f8rdede omtale.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der ligger i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en kort omtale af <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Magleby_Kirke_(Vordingborg_Kommune)\">Magleby Kirke<\/a> p\u00e5 Wikipedia.&nbsp;En privat hjemmeside med mange interessante links til kort, fotos og andre sider om Magleby kirke er <a href=\"http:\/\/www.korttilkirken.dk\/kirkerM\/maglebyvo.htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Korttilkirken.dk<\/a>.<a id=\"Kalkmalerier\"><\/a><\/p>\n<h2>Kalkmalerier<\/h2>\n<div id=\"attachment_17093\" style=\"width: 778px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-Nationalmuseet_natmus.dk-upl.png\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-17093\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-17093 size-full\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-Nationalmuseet_natmus.dk-upl.png\" alt=\"\" width=\"768\" height=\"384\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-Nationalmuseet_natmus.dk-upl.png 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-Kirke-Nationalmuseet_natmus.dk-upl-300x150.png 300w\" sizes=\"(max-width: 768px) 100vw, 768px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-17093\" class=\"wp-caption-text\">Nationalmuseets hjemmeside om kirken 30\/3 2012<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Efter at Magleby kirkes indre i mange \u00e5r har fremst\u00e5et n\u00e6sten hvidt i hvidt, blev Nationalmuseet dog opm\u00e6rksom p\u00e5 at der var s\u00e6rlig grund til en indsats.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/151003-020.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"wp-image-19229 size-full aligncenter\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/151003-020.jpg\" alt=\"\" width=\"444\" height=\"562\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/151003-020.jpg 444w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/151003-020-237x300.jpg 237w\" sizes=\"(max-width: 444px) 100vw, 444px\" \/><\/a>I forbindelse med at man i efter\u00e5ret 2015 havde lukket kirken bl.a. for at reparere nogle skader i forbindelse med hv\u00e6lvingerne, opdagede man under mange lag hvidtekalk enkelte spor af tidligere kalkmalerier, hvor man her kan se noget fra f\u00f8r kirkens oprindeligt flade tag blev erstattet af hv\u00e6lvingerne. Der var derfor anledning til at ans\u00f8ge om fondsmidler til at f\u00e5 frilagt de bevaringsv\u00e6rdige rester af kirkens hidtidige dekorationer.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Da Nationalmuseets konservatorer i 2018 arbejdede med afd\u00e6kningen af gamle kalkmalerier eller dekorationer fra sidst i 1400-tallet, som ikke har set dagens lys i omkring 500 \u00e5r, blev der igen givet adgang for interesserede til at besigtige det hele oppe fra stilladserne (klik for at forst\u00f8rre billederne):<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-1.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-17095 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-1-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-1-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-1.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a> <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-2.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone wp-image-17096 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-2-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-2-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/Magleby-kirke-181108-2.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><a id=\"Magleby\"><\/a><\/p>\n<h2 style=\"text-align: justify;\">Magleby kirke<\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der har i tidens l\u00f8b verseret mange overtroiske historier&nbsp;i Mandemarke, hvor Magleby Kirke har v\u00e6ret med. En af dem blev fortalt til <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=47\">N.K. Pedersen<\/a> fra N\u00f8rreby (f\u00f8dt i Mandemarke) i 1919 af den 33-\u00e5rige landmand Hans Kr. Petersen fra Mandemarke (som ved <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=8719\">folket\u00e6llingen i 1906<\/a>&nbsp;ses som nr. 703 f. 24\/10 1886 som s\u00f8n af en g\u00e5rdejer p\u00e5 Kraneledvej 12):<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 30px;\"><em>&#8220;Ved Troldedansen i Klinteskoven ligger nogle store sten. Og der var det meningen, at en kirke skulle v\u00e6re bygget. Men hvad man fik bygget op om dagen, blev revet ned om natten og bygget op i Magleby. Og der besluttede man sig s\u00e5 til at bygge kirken, som st\u00e5r der endnu,&#8221;<\/em> lyder indberetningen indleveret til Dansk Folkemindesamling den 6. april 1920.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Der findes ogs\u00e5 folkesagn om kirken og stenen i Klinteskoven som &#8211; i dag &#8211; kaldes &#8216;Svantestenen&#8217; (jfr. <a href=\"https:\/\/www.geus.dk\/udforsk-geologien\/ture-i-naturen\/kaempesten\/svantestenen\/\">Geus historie om stenen<\/a> med fotos af den &#8211; en anden side med meget flotte fotos er en <a href=\"http:\/\/www.bihrmann.com\/boulders\/sider\/Svante.asp\">side om k\u00e6mpesten<\/a>):<\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px; text-align: justify;\">Sagnene om Svantestenen er mange, men f\u00e6lles for dem er, at k\u00e6mpestenen er kastet til Aborrebjerg. En svensk, rygisk eller bornholmsk heks skal have slynget den i sit str\u00f8mpeb\u00e5nd over s\u00f8en efter Magleby Kirket\u00e5rn. Det kan ogs\u00e5 have v\u00e6ret en trold fra Sverige eller Rygen, som blev s\u00e5 gal, da kirken skulle bygges, at han kylede en stor sten efter den. I andre sagn lykkes det at sl\u00e5 spiret af kirken. I et lidt anderledes sagn er to s\u00f8stre \u2013 vist j\u00e6ttekvinder \u2013 blevet uvenner. Den ene byggede Magleby Kirke. Den anden boede p\u00e5 Rygen og kastede derfra Svantestenen, som faldt p\u00e5 Aborrebjerget.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Men et er selvf\u00f8lgelig overtro, noget andet er fakta.&nbsp;Magleby kirke er en anselig murstenskirke p\u00e5begyndt omkring \u00e5r 1200, men kirken var f\u00f8rst endeligt f\u00e6rdig \u00e5r 1246, og den afl\u00f8ste en stavkirke. Kirken er alts\u00e5 fra samme tidsperiode som Borre, og det er Jacob Suneson der har st\u00e5et for opf\u00f8relsen. Han var lensmand p\u00e5 M\u00f8n fra 1225 og d\u00f8de 1246, og han har ogs\u00e5 v\u00e6ret bygherre for b\u00e5de Stege kirke og Stege borg samt for fuldf\u00f8relsen af Keldby kirke, der allerede var p\u00e5begyndt i 1075. Der findes en mindesten over Jacob Suneson i mindelunden ved R\u00f8dkilde h\u00f8jskole.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kirken er 50 alen lang, 15 alen bred og 20 alen lang nu. Den \u00e6ldste del er skibet, opf\u00f8rt i rundbuestil, 24 alen langt, 12 \u00bd alen bredt. M\u00e5ske skal det her tilf\u00f8jes, at en alen er 62,77 cm. Af de oprindelige vinduer ses et mod nord, 2 mod syd, og efter afstanden mellem disse m\u00e5 der have v\u00e6ret 4 p\u00e5 hver side. Ogs\u00e5 de 2 gamle rundbuede d\u00f8re kan ses; den p\u00e5 nordsiden, kvinded\u00f8ren, har til hver side en halvs\u00f8jle med kapit\u00e6l, hvis form dog skjules af tykke lag kalk. Skibets gesims best\u00e5r af sm\u00e5 rundbuer. Den oprindelige vestlige endemur har en profileret teglstenssokkel, som formodes at have strakt sig ogs\u00e5 langs sidemurene, hvor nu kun ses kampesten.<\/p>\n<div id=\"attachment_8282\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-113.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-8282\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-8282 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-113-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-113-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-113-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-113.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-8282\" class=\"wp-caption-text\">(klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Skibet har oprindelig haft bj\u00e6lkeloft, og v\u00e6ggene har v\u00e6ret dekoreret med fortl\u00f8bende ornament fra slutningen af middelalderen, som man nogen steder kan se rester af p\u00e5 v\u00e6ggene&nbsp;over de senere indbyggede hv\u00e6lvinger, dog ikke p\u00e5 fotoet her fra 2014, hvor man kan se at de gamle loftsbj\u00e6lker m\u00e5tte sk\u00e6res over for at give plads til hv\u00e6lvingerne.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvordan det oprindelige kor har v\u00e6ret kan ikke ses, da det i det 15. \u00e5rhundrede er revet ned og et nyt opbygget i flugt med skibets sidemure og lige s\u00e5 h\u00f8jt. Her har alts\u00e5 oprindelig st\u00e5et en ret rummelig romansk kirke med skib og kor. Omdannelsen i gotisk stil er f\u00f8rst sket i det 15. og 16. \u00e5rhundrede. Tidligst ombyggede man koret med den takkede \u00f8stre gavl og dens smukke blindinger og indvendig 2 hv\u00e6lvingsfag. P\u00e5 korgavlen findes s\u00e5 vidt vides endnu de gamle munketagsten, hvis ikke de er blevet udskiftet. De kaldes jo \u201cmunke og nonner\u201d.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Noget yngre er sakristiet med kamgavl og spidsbuede blindinger. D\u00f8r\u00e5bningen er gennembrudt i korets nordre v\u00e6g, og dens sokkel ses ved siden af d\u00f8ren. Den sten, der danner d\u00f8rtrin til sakristiet har 5-6 sk\u00e5lformede fordybninger, hedenske hellige symboler, frugtbarhedssymboler som vi bl.a. ogs\u00e5 ser p\u00e5 dyssesten (is\u00e6r p\u00e5 den n\u00e6rtliggende <a href=\"https:\/\/fortidsmindeguide.dk\/tidsalder\/bonde-stenalder\/somarkedyssen\">S\u00f8markedysse<\/a>). Her har m\u00e5ske v\u00e6ret en hedensk offerplads p\u00e5 stedet? Det var i alt fald meget almindeligt, at man byggede kirken p\u00e5 samme grund, hvor man f\u00f8r havde et \u201chelligt\u201d sted.&nbsp;I sakristiet er der en begravelse.<\/p>\n<div id=\"attachment_8289\" style=\"width: 179px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-01-118.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-8289\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-8289 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-01-118-169x300.jpg\" alt=\"\" width=\"169\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-01-118-169x300.jpg 169w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-01-118-768x1365.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-01-118-576x1024.jpg 576w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-01-118.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 169px) 100vw, 169px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-8289\" class=\"wp-caption-text\">(klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">V\u00e5benhuset foran den s\u00f8ndre indgang er atter noget yngre. Foran v\u00e5benhuset st\u00e5r en trugdannet sten, 3 fod lang, formodentlig et vievandskar fra den katolske tid.&nbsp;F\u00f8rst ind i det 16. \u00e5rhundrede blev bj\u00e6lkeloftet i skibet afl\u00f8st af 4 hv\u00e6lvinger. De nuv\u00e6rende store rundbuede vinduer skyldes en restaurering fra nyere tid, m\u00e5ske fra 1758, hvilket \u00e5rstal ses p\u00e5 korgavlen. V\u00e5benhuset bruges nu som ligkapel.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">I korgulvet foran alteret er nedlagt en gravsten med majuskelskrift omkring \u00e5r 1360 (en majuskel eller versal, ogs\u00e5 kaldet blokbogstav, betyder inden for den typografiske verden et <i>stort<\/i> bogstav). N\u00e5r man mener den er fra denne tid, er det fordi man efter ca. 1360 anvendte minuskler (alts\u00e5 med sm\u00e5 bogstaver), som det f.eks. ses over Moltkerne i Keldby kirke. P\u00e5 stenen st\u00e5r oversat: <em>Her ligger Anders Ebbesen, fordum sogneherre til Magleby kirke. Beder for ham.<\/em> Det er den eneste pr\u00e6st, man i Magleby kender navnet p\u00e5 f\u00f8r reformationen. I Stege bys bog n\u00e6vnes i 1418 (side 6) en mand, Nicolaus Anders\u00f8n som s\u00f8n af pr\u00e6sten i Magleby, Anders Ebbesen (c\u00f8libatl\u00f8ftet blev ofte tilsidesat). Denne mand var ejer af en g\u00e5rd i Stege, som han havde f\u00e5et af sin far (samme bog side 159), men overdragelsen af g\u00e5rden m\u00e5 v\u00e6re sket l\u00e6nge f\u00f8r 1418. Anders Ebbesen m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d en god stund f\u00f8r udgangen af det 14. \u00e5rhundrede, da majuskelbogstaverne ikke brugtes senere.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-096.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft wp-image-8280 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-096-e1604054698628-199x300.jpg\" alt=\"\" width=\"199\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-096-e1604054698628-199x300.jpg 199w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-096-e1604054698628.jpg 530w\" sizes=\"(max-width: 199px) 100vw, 199px\" \/><\/a>Nedenfor kortrinet ligger en gravsten med et udhugget middelalderligt kors uden indskrift. Den er vistnok meget gammel, men i det 16. og 17. \u00e5rhundrede brugte man ofte at tage gamle gravsten i brug igen og give dem ny indskrift.&nbsp;Tv\u00e6rs over stenen er nemlig indhugget en nyere indskrift, der fort\u00e6ller, at <em>\u00e6ret og agtet dannemand Peder Lauritsen, Viemose, og hustru Margrethe Andersdatter haver bekostet denne sten for sig og deres arvinger 1673<\/em>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Siden ovenst\u00e5ende blev skrevet er stenen blevet flyttet fra kortrinet til en v\u00e6g i indgangspartiet til kirken, som det kan ses af fotoet til venstre fra 2012 (du kan se billedet i st\u00f8rre format ved at klikke p\u00e5 det).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Neden for denne gravsten ligger (eller har ligget &#8211; de er vist alle flyttede i forbindelse med renovering af kirkens gulve)&nbsp;en anden,&nbsp;nu helt udslettet og slidt med evangelistm\u00e6rkerne i hj\u00f8rnerne og et skriftsted langs randen. Af indskriften har man kun kunnet l\u00e6se (M\u00f8ns?) \u201cHerred og Magleby\u201d (sogn) samt 2 d\u00f8ds\u00e5r, 1652 og 1662, for mand og hustru samt et bom\u00e6rkeskjold. Utvivlsomt er det en pr\u00e6st, men d\u00f8ds\u00e5rene passer ikke p\u00e5 nogen sognepr\u00e6st i Magleby, hvor Niels Frandsen Bruun var pr\u00e6st fra 1611-76. Derimod d\u00f8de pr\u00e6sten i Borre Engel Luciis\u00f8n (Gresserus) 1652; &#8211; men det kan ogs\u00e5 have v\u00e6ret en kapellan i Magleby.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Tre andre nedslidte gravsten har v\u00e6ret nedlagt i kirkegulvet. P\u00e5 den \u00f8stre v\u00e6g i koret er oph\u00e6ngt en firkantet tavle med en mindetavle over hr. Hans Coster (f\u00f8dt i Koster), der var pr\u00e6st i Magleby i \u00e5r 1785-86. Det er en udf\u00f8rlig og svulmende lovtale over manden og slutter med, at <em>\u201cdette sandf\u00e6rdige minde s\u00e6ttes ham sukkende af en tro ven, som i 20 \u00e5r bekendte, \u00e6rede og elskede ham\u201d<\/em>. Nedenunder er p\u00e5 en p\u00e5klistret seddel med en gammel h\u00e5nd skrevet: Lindenkrone. Dette kan formentlig kun v\u00e6re den dav\u00e6rende ejer af Gjorslev, kammerherre Joh. Fredr. Lindenkrone, der 1793 solgte Gjorslev til Scavenius.<a id=\"Altertavle\"><\/a><\/p>\n<h2>Kirkens altertavle<\/h2>\n<div id=\"attachment_8288\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-099.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-8288\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-8288 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-099-300x250.jpg\" width=\"300\" height=\"250\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-099-300x250.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-099-768x639.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/120910-099.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-8288\" class=\"wp-caption-text\">(klik for at se altertavlen i stort format)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Altertavlen er et&nbsp;&nbsp;anseligt billedsk\u00e6rer-arbejde fra 1598, sikkert af den \u00e6ldre Abel Schr\u00f8der og med Chr. 4&#8217;s v\u00e5ben.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">En efterkommer af ham (10-11 generationer nede i stamtr\u00e6et!) arbejder i dag med at samle oplysninger til den enorme stamtr\u00e6sside Geni.com, der ogs\u00e5 har givet anledning til mange andre historier her p\u00e5 hjemmesiden om personer fra \u00f8stm\u00f8n i gamle dage. Han har i anledning af den hidtidige omtale af Magleby Kirke her p\u00e5 hjemmesiden kunnet fort\u00e6lle, at han nu ogs\u00e5 har kunnet h\u00e6gte <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Abel-Schr%C3%B8der\/6000000073316123827\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Abel Schr\u00f8der &#8216;den \u00e6ldre&#8217;<\/a> med efterkommere p\u00e5 det store stamtr\u00e6 (f\u00f8lg link som \u00e5bnes i ny fane).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Her kan man se at han havde 3 s\u00f8nner Jens, Abel og Eiler som alle&nbsp; havde alle efternavnene &#8216;<em>Abelsen Schr\u00f8der<\/em>&#8216;. &#8216;Abelsen&#8217; fordi det jo var dansk skik den gang at tage udgangspunkt i fornavn. Farens eget efternavn &#8216;Schr\u00f8der&#8217; blev sikkert taget, fordi det var skikken i farens eget hjemland (Holland eller Tyskland). S\u00e5 derfor hedder alle s\u00f8nnerne Abelsen Schr\u00f8der. Abel Schr\u00f8ders danske kone Maren, som stammede fra N\u00e6stved, havde ogs\u00e5 i forbindelse med \u00e6gteskabet taget sin mands efternavn.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det var praktisk at b\u00e5de far, mor og s\u00f8nner havde samme efternavn, for familien grundlagde et helt billedsk\u00e6rerdynasti, som arbejdede i N\u00e6stved p\u00e5 adressen Ringstedgade 6 fra slutningen af 1500-\u00e5rene til slutningen af 1600-\u00e5rene, jfr. <a href=\"http:\/\/www.naestved-museumsforening.dk\/historie\/schroeder\/index.asp\">N\u00e6stveds Museumsforenings historie<\/a>, hvor man ogs\u00e5 kan l\u00e6se at dynastiet omfattede f\u00f8lgende kendte v\u00e6rkstedsledere: Abel Schr\u00f8der den \u00c6ldre ( -1602), Maren Abels (- efter 1617), Eiler Abelsen Schr\u00f8der (- efter 1621), Abel Abelsen Schr\u00f8der den Yngre (ca. 1600-1676) og Mette Pedersdatter Abels (- efter 1682).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Abel Schr\u00f8der den \u00c6ldre og to af s\u00f8nnerne, Eiler og Abel, var udl\u00e6rte billedsk\u00e6rere eller som det hed den gang &#8220;bilhugger&#8221; &#8211; en nyttig om end ikke n\u00f8dvendig foruds\u00e6tning for at lede v\u00e6rkstedet. B\u00e5de Abel Schr\u00f8der den \u00c6ldre, hans enke Maren og Abel Schr\u00f8der den Yngres enke Mette ledede s\u00e5ledes v\u00e6rkstedet i perioder, rimeligvis i t\u00e6t samarbejde med dygtige svende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Som der st\u00e5r i N\u00e6stveds Museumsforening historie: &#8220;Vi m\u00e5 forestille os et s\u00e5dant v\u00e6rksted som en t\u00e6t samment\u00f8mret enhed af mester, hustru, svende, l\u00e6rlinge og tjenestefolk af begge k\u00f8n. Madmor har haft fuldt kendskab til dagens opgaver i v\u00e6rkstedet som i resten af huset &#8211; derfor kunne Abel Schr\u00f8der den Yngre klare arbejdet som organist ved Sct. Mortens Kirke ved siden af sit arbejde i v\u00e6rkstedet derhjemme, og derfor kunne mesters enke fortsatte arbejdet med at lede v\u00e6rkstedet efter mandens d\u00f8d, medens man s\u00e5 sig om efter en ny mester helst blandt b\u00f8rnene, s\u00e5ledes som det skete i tilf\u00e6ldet med b\u00e5de Eiler og Abel &#8230;&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den tredje s\u00f8n Jens blev if\u00f8lge det oplyste g\u00e5rdejer og skovrider og det m\u00e5 have have v\u00e6ret p\u00e5 M\u00f8n i R\u00e5bymagle, hvor alle de 5 b\u00f8rn han fik med sine kone Anne er blevet f\u00f8dt (jfr. <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Jens-Abelsen\/6000000035935793914\">Jens Abelsen Schr\u00f8ders<\/a> tidsline p\u00e5 Geni). Hans kone <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Anne-J%C3%B8rgensdatter\/6000000035935448063\">Anne J\u00f8rgensdatter<\/a> (1601-1645) var selv f\u00f8dt i Magleby Sogn, s\u00e5 Abel Schr\u00f8ders \u00e6ldste s\u00f8n Jens blev s\u00e5ledes gift med en pige, der var blevet d\u00f8bt i Magleby kirke kun 3 \u00e5r efter at hendes senere mands far havde udf\u00f8rt kirkens altertavle!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den mest kendte i familien var dog s\u00f8nnen <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Abel-Abelsen-Schr%C3%B8der\/6000000080356629086\">Abel Abelsen Schr\u00f8der (1602-1676)<\/a> (linket er til Geni.com med en meget udf\u00f8rlig omtale af hans produktion). Han er kendt som <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Abel_Schr%C3%B8der_den_yngre\">&#8216;Abel Schr\u00f8der den yngre<\/a>&#8216; &#8211; linket er til hans omtale p\u00e5 Wikipedia, hvor der om hans hovedv\u00e6rker gennem hans lange liv n\u00e6vnes f\u00f8lgende: &#8220;1641 skar han altertavlen i <a class=\"new\" title=\"Vordingborg Kirke (ikke skrevet endnu)\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/w\/index.php?title=Vordingborg_Kirke&amp;action=edit&amp;redlink=1\">Vordingborg Kirke<\/a>, 1657 havde han fuldf\u00f8rt altertavlen i&nbsp;<a title=\"Pr\u00e6st\u00f8 Kirke\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Pr%C3%A6st%C3%B8_Kirke\">Pr\u00e6st\u00f8 Kirke<\/a>, 1661-63 leverede han&nbsp;alter&nbsp;og&nbsp;pr\u00e6dikestol&nbsp;til&nbsp;<a title=\"Holmens Kirke\" href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Holmens_Kirke\">Holmens Kirke<\/a> i&nbsp;K\u00f8benhavn og 1667 alteret til Sankt Mortens Kirke i N\u00e6stved.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 Wikipedia, der ogs\u00e5 har et billede af hans <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Vester_Egesborg_Kirke#\/media\/Fil:Vester_Egesborg_Kirke,_N\u00e6stved_2009-10-13_alter.jpg\">altertavle&nbsp; fra 1655<\/a> til Vester Egesborg kirke (linket virker selv om det evt. er overstreget), kan man l\u00e6se f\u00f8lgende, som sikkert ogs\u00e5 har afspejlet udviklingen i smagen i de forl\u00f8bne godt 50 \u00e5r fra hans far Abel Schr\u00f8der den gamle udf\u00f8rte altertavlen i Magleby Kirke: &#8220;I et og alt pr\u00e6ges hans v\u00e6rker af den da herskende smags dyder og lyder. Figurerne er r\u00e5 og plumpe, men ornamentikken er overv\u00e6ldende rig. De senere st\u00f8rre arbejder med deres vrimlende figurer, snoede s\u00f8jler, b\u00f8lgende lister og tall\u00f8se \u00f8reflipslyng virker pomp\u00f8st og h\u00f8rer til den nordiske baroks ejendommeligste frembringelser.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den tredje s\u00f8n var <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Eiler-Abelsen-Schr%C3%B8der\/6000000080372587848\">Eiler Abelsen Schr\u00f8der<\/a> om hvem der ikke er s\u00e5 mange oplysninger. &nbsp;I lighed med faderen og den yngre broder arbejdede Eiler Abelsen Schr\u00f8der som billedsk\u00e6rer knyttet til det Schr\u00f8derske v\u00e6rksted i Ringstedgade i N\u00e6stved. Eiler Abelsen Schr\u00f8der udviklede hen over \u00e5rene sin stil fra at v\u00e6re lig faderens stive h\u00f8jren\u00e6ssance til at v\u00e6re svulmende senren\u00e6ssance, en stil der med dens dristige, elegante kompositioner og slanke, bev\u00e6gede figurer peger frem mod broderens arbejder i bruskbarok. Blandt de v\u00e6rker, som formodes at kunne tilskrives Eiler Abelsen Schr\u00f8der er pr\u00e6dikestolen i Snesere Kirke fra 1616 (<a href=\"https:\/\/www.geni.com\/photo\/view\/6000000080372587848?album_type=photos_of_me&amp;photo_id=6000000110527330908\">se foto heraf<\/a>).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><em>Men tilbage til Magleby Kirke og den altertavle som &#8216;Abel Schr\u00f8der den \u00e6ldre&#8217; udf\u00f8rte i 1598:<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Altertavlen b\u00e6rer foruden Chr. 4&#8217;s v\u00e5ben desuden navnene Brejde Rantzau og Karen G\u00f8ye med de 2 sl\u00e6gters v\u00e5benm\u00e6rker. Brejde Rantzau var lensmand p\u00e5 M\u00f8n 1598-1618 og holdt bryllup 7. Maj 1598 med Karen G\u00f8ye, der d\u00f8de allerede \u00e5ret efter. Altertavlen er formodentlig sk\u00e6nket i anledning af brylluppet. Forneden findes 3 skjolde med bom\u00e6rker: I B K (bom\u00e6rke), formodentlig provsten Jesper Kristensen, idet \u201cB\u201d kan have v\u00e6ret \u201cJes Ber) Det andet navn med tilh\u00f8rende bom\u00e6rke er: H I der betyder hr. (pr\u00e6sten) Jens Niels\u00f8n, som var pr\u00e6st i 60 \u00e5r. Det sidste bom\u00e6rke er: P O K. Dette er lidt uvist. Degnen hed vist nok Peter Lerche, men bogstaverne kunne m\u00e5ske snarere tyde p\u00e5 en opmaling det \u00e5r.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Altertavlen har joniske s\u00f8jler, og i det 6-delte storstykke er der portalfelter med nadverordene.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 kirkeloftet har der i alt fald en gang ligget en n\u00e6sten \u00f8delagt krop af en 110 cm h\u00f8j krucifiksfigur fra 1300 tallet med et langt, folderigt l\u00e6ndekl\u00e6de. Hvorn\u00e5r og hvorfor den er nedtaget og om den fortsat findes, er uvist.<a id=\"Inventar\"><\/a><\/p>\n<h2>Kirkens \u00f8vrige inventar<\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">D\u00f8befonten er&nbsp;af&nbsp;gotlandsk kridtsten og fra slutningen af 1200 tallet (se D. Macheprang: Danmarks middelalderlige D\u00f8befonte 1941). Kummen er ti-kantet og rigt prydet med r\u00e5t udf\u00f8rte ornamenter, figurer, ansigter, bukke og andre dyr, centaurer fra 1575, femkantet (?) og forestiller bebudelsen. Et andet af tin fra 1702 har v\u00e6ret oph\u00e6ngt i sakristiet. Det blev sendt til restaurering da det havde f\u00e5et tinpest, men kom vist aldrig tilbage, formentlig fordi det var \u00f8delagt.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Stagerne er af sengotisk type fra 1500-tallet med siddende l\u00f8ver som f\u00f8dder men ingen indskrift. Kalk og disk er omgjorte i&nbsp;1861. Den gamle kalk skal if\u00f8lge sagnet v\u00e6re fundet i Viverh\u00f8j matr. nr. 12 i R\u00e5bymagle. Det er en for l\u00e6ngst sl\u00f8jfet jernalderh\u00f8j, hvor man godt kan t\u00e6nke at et s\u00e5dant s\u00f8lvb\u00e6ger kan v\u00e6re fundet. Sygekalk og oblat\u00e6ske stammer fra 1756, vinkanden fra 1824.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Pr\u00e6dikestolen er fra 1859. Der skal f\u00f8r have v\u00e6ret en med snitv\u00e6rk, formodentlig fra samme tid som altertavlen. If\u00f8lge &#8216;Hist. \u00c5rbog F. Pr\u00e6st\u00f8 Amt, 1913&#8217; findes et pulpitur fra det 18. \u00e5rhundrede.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kirkeskibet er oph\u00e6ngt i 1940, sk\u00e6nket af fru Anna Hansen, Lilleskovg\u00e5rd, S\u00f8mark, hvis mand d\u00f8de f\u00e5 \u00e5r forinden. If\u00f8lge Marthas afskedspr\u00e6diken, som tog udgangspunkt i skibet som metafor, var han d\u00f8d i forbindelse med et ulykkestilf\u00e6lde i en mose. Skibet hedder \u201cErna Kallehave\u201d og er bygget af den samme mand, H\u00f8eg, der ogs\u00e5 har lavet kirkeskibet i Kalvehave.<a id=\"Taarnet\"><\/a><\/p>\n<h2>Kirkens t\u00e5rn<\/h2>\n<div id=\"attachment_8281\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-07-105.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-8281\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-8281 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-07-105-300x169.jpg\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-07-105-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-07-105-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/141018-07-105.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-8281\" class=\"wp-caption-text\">Et kig inde fra t\u00e5rnet i dag ned mellem de to oprindelige t\u00e5rne (klik for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den st\u00f8rste interesse ved Magleby kirke knytter sig dog til <strong><em>t\u00e5rnet<\/em><\/strong>, der har en lang og sp\u00e6ndende historie.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Medens de fleste kirket\u00e5rne er tilbyggede i det 15. \u00e5rhundrede, er dette bygget kun ca. 50 \u00e5r efter den \u00f8vrige kirke. At det ikke er bygget samtidig med denne, ses af den manglende murforbindelse.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Det er det \u00e6ldste kirket\u00e5rn p\u00e5 M\u00f8n, og det har v\u00e6ret et <em>tvillinget\u00e5rn<\/em> engang &#8211; og kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret det sk\u00f8nneste. Der er kun f\u00e5 kirker med tvillinget\u00e5rne i dag, og det er is\u00e6r p\u00e5 egne hvor Hvidesl\u00e6gten har boet. Dette t\u00e5rn&nbsp;har haft en del til f\u00e6lles med Broager b\u00e5de i lighed og hvad alder ang\u00e5r, jfr.&nbsp;billede og omtale af <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Broager_Kirke\">Broager kirke<\/a> i Wikipedia. Se ogs\u00e5 Wikipedia om <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fjenneslev_Kirke\">Fjenneslev Kirke<\/a> og <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tveje_Merl%C3%B8se_Kirke\">Tveje V\u00e6rl\u00f8se kirke<\/a> fra 1100-tallet som begge har bevaret deres tvillinget\u00e5rne!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Klik <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Fjenneslev_Kirke#\/media\/Fil:Fjenneslev_kirke.JPG\">HER<\/a> (link virker selv om det er overstreget) og se hvordan Fjenneslev kirke ser ud i dag. Den er som Magleby Kirke opf\u00f8rt af Hvidesl\u00e6gten og Magleby Kirke kunne m\u00e5ske have set lige s\u00e5dan ud i dag?<\/p>\n<div id=\"attachment_19228\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption alignright\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-09-087.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-19228\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-19228 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-09-087-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-09-087-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-09-087-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-09-087.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-19228\" class=\"wp-caption-text\">S\u00e5dan ser det ud n\u00e5r man i dag stiger op i t\u00e5rnet<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Magleby kirke blev p\u00e5begyndt omkring \u00e5r 1200, og vi ved at den afl\u00f8ste en stavkirke. T\u00e5rnet er kommet til i Erik Glippings tid, vistnok i 1266. Det er 2 s\u00f8stre af Hvidesl\u00e6gten, Gunhild og Elisabeth, der har sk\u00e6nket kirken t\u00e5rnene. De skulle muligvis have boet i S\u00f8marke og var d\u00f8tre af Niels Falster, der var s\u00f8nnes\u00f8n af Absalons s\u00f8ster (med andre ord: Absalon var bror til deres oldemor), og Gunhild var gift med Tyge Pust der ogs\u00e5 var af Hvidesl\u00e6gten. Han var hertug Abels mand og deltog &#8211; om end ikke direkte &#8211; i mordet p\u00e5 Erik Plovpenning p\u00e5 Slien i 1250. Tyge Pust undgik dog p\u00e5 m\u00e6rkelig vis at blive straffet derfor og d\u00f8de f\u00f8rst 1266. Samme \u00e5r sk\u00e6nkede hans enke Gunhild sit arve- og f\u00e6drenegods til &#8216;Buzinge litle&#8217; (Busene) til Sor\u00f8 kloster, hvor sl\u00e6gten havde gravsted, og samtidig lod hun sammen med s\u00f8steren t\u00e5rnet opf\u00f8re &#8211; vel som sj\u00e6legave for hans br\u00f8de. Gunhildbakken mellem Mandemarke og Magleby &#8211; eller Gunildsbjerg som den i dag kaldes &#8211; skulle v\u00e6re opkaldt efter hende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Elisabeth var mor til Rane Jonsen, som man har kaldt \u201cdet v\u00e6rste vanskud p\u00e5 Skjalm Hvides stamme\u201d. Han ejede Gjorslev og d\u00f8de 1295. Det er jo ham man husker for mordet i Finnerup lade p\u00e5 Erik Glipping, der som kongens kammertjener&nbsp;forr\u00e5dte sin herre da Marsk Stig og hans m\u00e6nd kom ind. N\u00e5, men alt det kunne Elisabeth jo ikke vide ville komme, da hun var med i gaven til kirken!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">T\u00e5rnet er nu ikke mere, hvad det har v\u00e6ret. Man har fundet st\u00e6nk af smeltet bly, der viser at t\u00e5rnene er \u00f8delagt af ildebrand. Det smalle rum mellem t\u00e5rnene er nu tilmuret med en enkelt-stens mur af sm\u00e5, nyere mursten &#8211; det kan tydeligt ses &#8211; og hele t\u00e5rnet er d\u00e6kket med et valmtag (uden gavle). P\u00e5 s\u00f8ndre t\u00e5rnmur st\u00e5r \u00e5rstallet 1765, og det er efter al sandsynlighed det \u00e5r tvillinget\u00e5rnene er blevet \u00f8delagt (og murstenes alder). T\u00e6nk at det er&nbsp; midt i oplysningens tidsalder at H\u00f8je M\u00f8n mistede sit stolte tvillingespir!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Grundplanen er en aflang firkant, der danner fundament for de 2 t\u00e5rne over. Nederste t\u00e5rnrum er sat i forbindelse med kirken, og en trappe f\u00f8rer indefra op til t\u00e5rnrummet gennem en spidsbuet d\u00f8r, der nu er tilmuret. Andet stokv\u00e6rk er s\u00e5 h\u00f8jt, at man mener det har v\u00e6ret delt ved et bj\u00e6lkeloft. Der er kun 2 sm\u00e5 vinduer (skydesk\u00e5r) i syd og nord. Alt taler for, at det har v\u00e6ret indrettet til forsvar. Ad en meget stejl stige kommer man op i \u00f8verste stokv\u00e6rk, hvor de 2 t\u00e5rne skiller sig ud fra hinanden (fallen), hvilket tyder p\u00e5, og alts\u00e5 viser, at der har v\u00e6ret 2 spir (jfr. ovenfor om Broager og fotoet). Det er i det nordre t\u00e5rnkammer man fandt st\u00e6nk af bly. (L\u00e6s mere om dette i Historisk Samfunds \u00e5rbog 1913).<\/p>\n<div id=\"attachment_19227\" style=\"width: 310px\" class=\"wp-caption alignleft\"><a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-102.jpg\"><img aria-describedby=\"caption-attachment-19227\" loading=\"lazy\" class=\"wp-image-19227 size-medium\" title=\"KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE\" src=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-102-300x169.jpg\" alt=\"Lille klokke i Magleby kirke\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-102-300x169.jpg 300w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-102-768x432.jpg 768w, https:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/141018-102.jpg 800w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a><p id=\"caption-attachment-19227\" class=\"wp-caption-text\">M\u00e5ske er dette alligevel den lille klokke omtalt i teksten til h\u00f8jre (KLIK for at forst\u00f8rre)<\/p><\/div>\n<p style=\"text-align: justify;\">Den lille klokke er uden indskrift og meget gammel, nemlig ogs\u00e5 sandsynligvis sk\u00e6nket af Gunhild. Den er langstrakt og har en meget smuk klang. Den er formentlig fra 1250, det \u00e5r mordet skete p\u00e5 Slien. Den er vist ikke i kirken mere, da den ikke har v\u00e6ret i brug i en del \u00e5r. Det var en af \u00e6ldste i landet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">T\u00e5rnet fik et sejrv\u00e6rk i Morten Reenbergs tid. P\u00e5 en bj\u00e6lke over urkammeret er udsk\u00e5ret: Anno 1695. Mag. Morten R. B, (provsten Reenberg). H. Hans H, (pr\u00e6sten hr. Hans Hetting), A R S B M M L S K (formodentlig bygmester og kirkev\u00e6rge).<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">.<a id=\"Paludan\"><\/a><\/p>\n<h2>Johan Paludan om kirkens t\u00e5rn m.m.<\/h2>\n<p style=\"text-align: justify;\">Johan Paludan, som var pr\u00e6st i Fanefjord kirke fra 1788 til 1821 interesserede sig f\u00f8r M\u00f8ns forhold og nedskrev en masse om M\u00f8n p\u00e5 den tid. Hans oplysninger om Magleby kirkes t\u00e5rn m.v. gengives her (i tidens retsskrivning, s\u00e5 man ogs\u00e5 kan f\u00e5 en fornemmelse af skriftsproget for 200 \u00e5r siden):<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Taarnet<\/strong>, som er 40 Alen h\u00f8it, udm\u00e6rker sig derved, at dets \u00f8verste Deel, fra Langkirkens Tag til dets Hv\u00e6lving, ved en dobbelt Muur med \u00bd Alens Mellemrum, fra \u00d8st til Vest er deelt i 2 Dele, i hver af hvilke en af Klokkerne h\u00e6nger. Det har forhen havt to pyramideformige Tage, svarende til dets to Afdelinger, men disse ere ved den sidste Hovedreparation gjorte til eet, med 4 teglt\u00e6ggede Skraasider. Efter Sagnet skal dette S\u00e6eregne i Bygningen have sin Aarsag deri, at tvende formuende S\u00f8stre skulle have ladet bygge hver sin Halvdeel af Kirken.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Altertavlen<\/strong> b\u00e6rer Christian den 4des Navn og Symbolum, og paa Siderne af samme findes Navnene: Brede Rantzau og Karine Gj\u00f8yis (Gj\u00f8e), med Aarstallet 1598. Indstiftelsens Ord findes l\u00e6ngere nede, baade paa Dansk, Latin og Tydsk. Den st\u00f8rste Klokke har, ligesom en af Klokkerne i Borre Kirke, med Aarstallet 1632 denne Indskrift: Felix Fuchs hat mich gegossen, Aus dem Feuer bin ich geflossen. Major L\u00fctzow af Livgarden til hest lod i Sakristiet indrette en Begravelse for sin afd\u00f8de Frue, Elisabeth von Levetzau, paa hvilken han fik Skj\u00f8de af Stiftamtmanden og Biskoppen den 17de Juni 1696. Kirken er godt vedligeholdt Af Godset No 5 svares i Refusion til samme aarlig 30 Rbd i stedet for Tiende.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\"><strong>Pr\u00e6stegaarden<\/strong> beliggende t\u00e6t ved Kirken er bygget af nuv\u00e6rende Pr\u00e6st i Aarene 1791-92. Haven er smuk og beplantet med mange Frugttr\u00e6er. Gaardens Hartkorn er 9 Tdr. 1 Skp. 2 Fk., og det hele Areal 89 9\/114 Tdld. gode muldlerige og lerige Jorder. Af anf\u00f8rte Areal er et Gr\u00e6sningslukke paa henved 10 Tdld., hvor der tillige er T\u00f8rveskjaer og Tj\u00f8rnehugst. I Refusion svares af Klintholm 7 Rbd. S\u00f8lv for en nedlagt Gaard af Mandemark. Ifolge Conditionerne for Landets Salg 1769, tilkommer Pr\u00e6sten istedetfor Tiende 30 Rdl. af Godset. Men denne Refusion har i n\u00e6rv\u00e6rende Pr\u00e6stes Tid ikke v\u00e6ret svaret, og det er ham aldeles ubekjendt, naar, eller paa hvilken Maade, den er Kaldet frataget. Der er ingen Enkebolig. Nuv\u00e6rende Enke har 60 Rbd. Pension, hvoraf 20 Rbd extraordinair.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p>.<a id=\"Praester\"><\/a><\/p>\n<h2>Pr\u00e6ster i Magleby kirke<\/h2>\n<h6>(Supplerende kilde: <a href=\"https:\/\/wiberg-net.dk\/768-Magleby-Mn.htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Afskrift af Wibergs pr\u00e6stehistorie fra 1878 om Magleby Pastorat<\/a> fra 15xx-1860).<\/h6>\n<p>15.. &#8211; ? :&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Anders Ebbesen<\/p>\n<blockquote><p>F\u00f8rste kendte pr\u00e6st i Magleby if\u00f8lge hans ligsten foran alteret i kirken, m\u00e5ske allerede fra katolsk tid.<\/p><\/blockquote>\n<p>1558-1589:&nbsp; &nbsp;Jesper Christensen (J\u00f8rgen Christensen?)<\/p>\n<blockquote><p>F\u00f8rste&nbsp;pr\u00e6st efter reformationen (senere provst i Stege).<\/p><\/blockquote>\n<p>1584-16xx:&nbsp; &nbsp;Jens Nielsen<\/p>\n<blockquote><p>Kapellan hos ovenn\u00e6vnte, siden sognepr\u00e6st (var pr\u00e6st i 60 \u00e5r).<a id=\"Niels-Frandsen-Bruun\"><\/a><\/p><\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">1611-1676:<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 40px;\"><a href=\"https:\/\/www.geni.com\/family-tree\/canvas\/6000000031470963729\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Niels Frandsen Bruun<\/a>. Link er til hans stamtr\u00e6 p\u00e5 Geni.com, hvor man kan se at han p\u00e5 m\u00f8drene side kommer af en familie med r\u00f8dder meget langt tilbage, idet der for hans morfar <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Anders-Eriksen-Gr%C3%B8n-til-Tamdrup-Bisgaard\/6000000009334174409\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Anders Eriksen Gr\u00f8n<\/a> (1520-1580) kendes en meget bred vifte af forf\u00e6dre tilbage til 1200-tallet.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify; padding-left: 40px;\">Niels Frandsen Bruun levede fra 1583 til 1676 (link til <a href=\"https:\/\/www.geni.com\/people\/Niels-Frandsen-Bruun\/6000000031470963729\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">hans profildata p\u00e5 Geni.com<\/a>).<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Han blev f\u00f8rst kapellan hos Jens Nielsen i 1611 og siden sognepr\u00e6st til 1676, hvor han d\u00f8de 92 \u00e5r gammel. Niels Frandsen Bruun var alts\u00e5 ved Magleby Kirke i mange \u00e5r &#8211; fra 1611 til 1676.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Han er ogs\u00e5 omtalt som Nicolaus Francisi Brun, f\u00f8dt 1583 i Stouby Sogn, Vejle Amt, begr. 21\/1 1676.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 et tidspunkt sendte Niels Frandsen Bruun et b\u00f8nskrift til kongen, Christian den 4., om at f\u00e5 lempet de h\u00f8je skatter og afgifter p\u00e5 M\u00f8n, som jo h\u00f8rte under kronen. Ironisk nok endte det med at kongen kort efter indf\u00f8rte en kopskat (pr. hoved &#8211; l\u00e6s om <a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Kopskat\">kopskat p\u00e5 Wikipedia<\/a>). Derfor lod kongen foretage Mandtal i 1645, og i den forbindelse p\u00e5lagde han kirkerne fremover at f\u00f8re kirkeb\u00f8ger om d\u00e5b, f\u00f8dsel og \u00e6gteskab. S\u00e5 man kan m\u00e5ske takke Niels Frandsen Bruun for at kirkeb\u00f8gerne blev startet i 1645!<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">At &#8216;Niels Frantzen Sognepr\u00e6st udi Magleby&#8217; i 1645 blev p\u00e5lagt hovedskat fremg\u00e5r af en gammel fortegnelse over hovedskatten af gejstligheden i Sj\u00e6llands Stift af 6. maj 1645, jfr. <a href=\"https:\/\/www.sa.dk\/ao-soegesider\/da\/billedviser?epid=19976888#268129,50649615\">link til Statens Arkiver<\/a>.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">If\u00f8lge en gammel kilde fik han: 19\/6 1661 kongeligt Brev paa, i 3 Aar at nyde 30 Rdlr. aarligt af de m\u00f8enske Kirkers Beholdning; lglds. 1\/3 62 nyt Dok. paa, at faae \u00bd Rdlr. af hver Kirke i Stiftet; hvorhos Geistligheden opfordredes til, at hjelpe denne n\u00f8dlidende Embedsbroder.<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">P\u00e5 den gamle pr\u00e6dikestols himmel &#8211; den nuv\u00e6rende pr\u00e6dikestol er fra 1859 &#8211; var der if\u00f8lge en kilde fra 1755 indvendigt skrevet: \u00bbAo. 1634 da h\u00e6derlig Mand Hr. Niels Frands\u00f8n Bruun var Sognepr\u00e6st er denne Pr\u00e6dikestol stafferet Gud og Kirken til \u00c6re\u00ab.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">1669-1683:&nbsp; Christian Jacobsen Normand<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Kapellan hos ovenn\u00e6vnte i 7 \u00e5r, siden sognepr\u00e6st i 8 \u00e5r, hvorefter han for nogle forseelser blev relegeret (afsat) og d\u00f8de kort efter den 10\/2 1784. Han blev ogs\u00e5 omtalt som \u00bbChristianus Iacobi Normannus\u00ab.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p>1683-85:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Peder Nielsen Lund<\/p>\n<blockquote><p>Afsat p\u00e5 grund af forseelser i sit embede. Siden pr\u00e6st i \u00c5lborg stift.<\/p><\/blockquote>\n<p>1685-1710:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hans Svendsen Hetting (ogs\u00e5 kaldet \u00bbIohannes Svenonis Hettingensis\u00ab)<\/p>\n<blockquote><p>Han har i 1691 ladet pr\u00e6steg\u00e5rdens stuel\u00e6nge opbygge.<\/p><\/blockquote>\n<p>1710-1734:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hans Nielsen Aggerup (\u00bbIohannes Aggerupius\u00ab)<\/p>\n<p>1735-1747:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hans Hansen Wandel ((\u00bbIohannes Wandalinus\u00ab)<\/p>\n<p style=\"padding-left: 80px;\">Ved uskiftet bo efter sin \u00e6gtef\u00e6lle i 1744 var han kaldt &#8216;<em>Hans (Hansen) Vandal<\/em>&#8216; ligesom ved sit eget skifte, jfr. <a href=\"https:\/\/www.brejl.dk\/prestgejst.html#moen1681\">Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 83<br \/>\n<em>Han var personlig kapellan hos Aggerup indtil dennes d\u00f8d i 1734 og var herefter sognepr\u00e6st til 1747.<\/em><\/p>\n<p>1747-1785:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Gerhard Jacobsen Achton (\u00bbGerhardus Achthon\u00ab)<\/p>\n<p style=\"padding-left: 80px;\">Ved hans d\u00f8d 7\/3 1785, jfr. <a href=\"https:\/\/www.brejl.dk\/prestgejst.html#moen1681\">Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 136, havde han f\u00f8rst v\u00e6ret gift med &#8216;Marie Kirstine Hansdatter Vandal&#8217; (<a href=\"https:\/\/www.brejl.dk\/prestgejst.html#moen1681\">Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 121) og efterlod sig nu som enke &#8216;Maren J\u00f8rgensdatter Mackeprang&#8217;.<\/p>\n<p>1785-1786:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hans Pedersen Coster<\/p>\n<p style=\"padding-left: 80px;\">Han d\u00f8de \u2020 8\/3 1786 <span style=\"color: #000080;\">af en voldsom Sygdom if\u00f8lge gravskrift, hvor han ogs\u00e5 blev omtalt som<\/span> meget blid. &#8216;Hans [Pedersen] Coster&#8217; efterlod sig enken &#8216;Martha Marie [Johansdatter] Hage&#8217;, som var datter af Johannes Jensen Hage, k\u00f8bmand i Stege, jfr. udskrift af <a href=\"https:\/\/www.brejl.dk\/prestgejst.html#moen1681\">Pr\u00e6st\u00f8 Amts skifter<\/a> nr. 137 den 27\/3 1786.&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">1786-1789:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Henrik Paulin Sandal<\/p>\n<blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Blev slotspr\u00e6st til Kronborg og pr\u00e6dikant for den tyske menighed i Helsing\u00f8r. Chr. 8 gav ham embedet i Magleby, fordi han var fremkommet med et forslag om at reducere pr\u00e6stekaldene og give pr\u00e6sterne fast gage (var det som straf eller bel\u00f8nning?)<\/p>\n<p style=\"text-align: justify;\">Han er anf\u00f8rt p\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.onlinearkivalier.dk\/census1787\/sogn969\">folket\u00e6llingen pr. 1\/7 fra 1787<\/a> for Magleby Sogn,&nbsp;som endda begynder med ham og hans husstand i Magleby. If\u00f8lge den var han f\u00f8dt i 1750, og&nbsp;har alts\u00e5 v\u00e6ret 36 da han begyndte som pr\u00e6st i Magleby Kirke. Man kan ogs\u00e5 se at hans kone der var 3 \u00e5r yngre end ham&nbsp;i 1787 allerede havde 3 b\u00f8rn p\u00e5 6, 3 og 1, og at de ogs\u00e5 havde 4 tjenestefolk.<\/p>\n<\/blockquote>\n<p>1789-1825: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Johan Peter Gad<\/p>\n<p>1825-1842: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Ole Johan Freuchen (og blev herefter pr\u00e6st i Faxe)<\/p>\n<p>1842-1859: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Peter Laurits Bering Ingerslev<\/p>\n<p>1860-1879: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Svend Rosing<\/p>\n<blockquote><p>Han var f\u00f8dt i London 4\/12 1804 og havde fra 1841 undervist i engelsk bl.a. ved Metropolitanskolen.<\/p><\/blockquote>\n<p>1880-1893: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;<a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=534\">Emil Jens Jesper Jespersen<\/a><\/p>\n<p>1893-1912: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Carl Frederik August Nielsen<\/p>\n<p>1912-1925: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Axel Plenge<\/p>\n<p>1927-1933: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Aage Henrik Reumert<\/p>\n<p>1933-1964: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Kjeld Holger H\u00f8yberg (<a href=\"https:\/\/www.sa.dk\/ao-soegesider\/da\/billedviser?bsid=224519#224519,42314365\">skema fra folket\u00e6lling 1940<\/a>&nbsp;for husstanden)<\/p>\n<p>1964-1974: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Erik Rostb\u00f8ll<\/p>\n<p>1974-1984: &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;&nbsp;&nbsp; Evald Christian J\u00f8rgensen<\/p>\n<p>I 1984 blev embedet sammenlagt med Borre og var en periode uden sognepr\u00e6st.<\/p>\n<p>1985-2017:&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; <a href=\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/170129-102.jpg\">Martha T\u00f3rgar\u00f0 Joensen<\/a>&nbsp;(se foto fra hendes afskedspr\u00e6diken)<\/p>\n<p>2018-&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; ?&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; Pia Hjort Nielsen (ogs\u00e5 for Borre kirke)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<hr>\n<p style=\"text-align: justify;\">Og s\u00e5 har Magleby og Borre kirke ogs\u00e5 medarbejdere med humoristisk sans, idet f\u00f8lgende historie er klippet fra deres hjemmeside:<\/p>\n<blockquote><p>Pr\u00e6sten skulle rejse fra sit sogn, efter nogle \u00e5rs tjeneste.<br \/>\nDa han havde holdt sin sidste gudstjeneste, kom en gammel kone hen og sagde:<br \/>\n&#8220;Jeg er nu alligevel ked af at du rejser.&#8221;<br \/>\nPr\u00e6sten svarede:<br \/>\n&#8220;Det skal du ikke v\u00e6re ked af. Der kommer nok en ny pr\u00e6st, der er lige s\u00e5 dygtig som jeg er.&#8221;<br \/>\nS\u00e5 sagde konen:<br \/>\n&#8220;Det er jeg ikke s\u00e5 sikker p\u00e5. Jeg har oplevet fem pr\u00e6ster her i sognet, og de bliver ringere og ringere.&#8221;<\/p><\/blockquote>\n<p style=\"text-align: justify;\">Hvis du vil <a href=\"http:\/\/www.dki-02.dk\/magleby\/\">s\u00f8ge efter begravede p\u00e5 Magleby kirkeg\u00e5rd<\/a>, f\u00f8rer dette link til en hjemmeside hvor du kan s\u00f8ge p\u00e5 ca. 400 personnavne og ca. 270 gravsteder.<\/p>\n<p>Flemming Deleuran<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>NYT 7\/2022: Fotos fra koncert i kirken i juli 2022 med \u00d8stm\u00f8n Band. NYT 4\/2020: Oplysninger om Niels Frandsen Bruun, som var en af de \u00e6ldste kendte pr\u00e6ster i Magleby, der d\u00f8de som 93-\u00e5rig i 1676. Indholdsoversigt med links: Indledning &hellip; <a href=\"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=1115\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":25,"menu_order":120,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"onecolumn-page.php","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1115"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1115"}],"version-history":[{"count":107,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1115\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24861,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1115\/revisions\/24861"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/25"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1115"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}