{"id":10970,"date":"2017-06-15T16:53:23","date_gmt":"2017-06-15T15:53:23","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=10970"},"modified":"2019-06-11T12:06:50","modified_gmt":"2019-06-11T11:06:50","slug":"livet-paa-soendergaard-1956-62","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=10970","title":{"rendered":"Barndomserindringer fra S\u00f8ndergaard 1956-62"},"content":{"rendered":"

John Knuhtsen<\/em>, som er f\u00f8dt 1952 i Nyk\u00f8bing Falster, har nedf\u00e6ldet sine tidligste barndomsminder fra han var 4 til 10. Den gang i 1956 til 1962 boede han p\u00e5 S\u00f8ndergaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n\u00a0p\u00e5 Kraneledvej 3 sammen med sin familie, far Bent, mor Dora\u00a0og sin 1\u00bd \u00e5r \u00e6ldre s\u00f8ster Benedikte. Hans erindringsskrift om sine 6 \u00e5r er blevet til, for at det ikke skulle g\u00e5 i glemmebogen hvordan der var den gang han var dreng p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n. Men der skulle en lovligt undskyldt sygemelding til i halvanden m\u00e5neds tid for at det blev til noget.<\/p>\n

Vi\u00a0er meget glade for dette bidrag til et\u00a0tidsbillede<\/em>\u00a0af forholdene p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n for ca. 60 \u00e5r siden, og\u00a0hjemmesiden Mandemarke.dk er glad for at have v\u00e6ret med til at inspirere John til det store arbejde, som det altid er at f\u00e5 nok s\u00e5 klare erindringer nedf\u00e6ldet p\u00e5 papir\/computer. John har endda ogs\u00e5 fundet nogle gamle fotos frem til at illustrere tiden.<\/p>\n

Vi er taknemmelige for at have f\u00e5et lov til at l\u00e6gge det hele p\u00e5 vores stadigt voksende hjemmeside. M\u00e5ske kan det ogs\u00e5 inspirere andre\u00a0\u2026?<\/p>\n

Stedet<\/h2>\n

\u00d8stm\u00f8n var et meget komplet lokalmilj\u00f8 med alt, sidst i 1950\u2019erne. Klintholm havn, en halv kilometer fra os, havde fiskere med en lidt h\u00f8jere levestandard end andre. De var de f\u00f8rste med TV, og byen tog Tyskland med en sky af TV-dipolantenner. F\u00f8rste gang jeg s\u00e5 TV var en aften hos Anker Larsen p\u00e5 et lille bitte TV, medens de voksne r\u00f8g t\u00e6tte skyer af r\u00f8g i et andet rum. Jeg dr\u00f8mte om den film i flere dage efter. Der var mange b\u00f8rn ved havnen. Min mor sagde engang om b\u00f8rnene ved Klintholm havn: \u201dDe kan slet ikke leve andre steder.\u201d S\u00e5 sagde hendes svigerfar til mig: \u201dKan du det?\u201d<\/p>\n

Tyskerne var under krigen indkvarteret p\u00e5 pension S\u00f8bad ved Klintholm havn, som blev revet ned i 2015. Min svigerfar holdt i 1989 sin 65 \u00e5rs f\u00f8dselsdag p\u00e5 pension S\u00f8bad. De dav\u00e6rende v\u00e6rter havde en fortid i Australien.<\/p>\n

\"\"

S\u00f8ndergaard med Mandemarke bakker i baggrunden<\/p><\/div>\n

Naturen var fantastisk. G\u00e5rden ligger i anden r\u00e6kke ved vejen Kraneledvej og er i dag som\u00a0Kraneledvej 3 A-D opdelt i lejligheder, men dengang havde vi hele huset at bo i. Der var udsigt ud over den sydlige bugt, som l\u00e6ngere ovre er Hjelm bugt. Om morgenen kunne man h\u00f8re fiskekuttere t\u00f8ffe hjem til havnen. Det var helt lavfrekvente, hule \u2019dung dung dung\u2019.<\/p>\n

En anden speciel ting var, at SAS havde flyverute lige over g\u00e5rden. Der var en pejlestation midt p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n beliggende imellem S\u00f8marke og Langebjergg\u00e5rd. Den blev brugt m\u00e5ske 20 \u00e5r frem. Det specielle ved flyene var, at de til at begynde med var propeldrevne DC3, men efterh\u00e5nden imod slutningen af 50’erne skiftede man til jet. Jeg var vist den f\u00f8rste til at bem\u00e6rke, at man kunne h\u00f8re forskel. I starten fl\u00f8j de jetdrevne ikke meget h\u00f8jere.<\/p>\n

Fra S\u00f8nderg\u00e5rden var der ogs\u00e5 en god udsigt til den anden side op mod H\u00f8vblege og Mandemarke, s\u00e5kaldt H\u00f8je M\u00f8n. Fra k\u00f8kkenvinduet endda.<\/p>\n

I f\u00f8rste r\u00e6kke langs kysten fra havnen og ud til fyret l\u00e5 nogle sm\u00e5 bondeg\u00e5rde. Boniteten af jorden er s\u00e6rdeles god og st\u00f8rrelsen var derefter. P\u00e5 g\u00e5rden n\u00e6rmest S\u00f8nderg\u00e5rden boede Oscar B\u00e6k (Kraneledvej 4). S\u00e5 kom Verner Torpe (Kraneledvej 6). Han havde kun 24 tdr. land. Det var hans f\u00f8deg\u00e5rd. Ella var hjemmeg\u00e5ende og de havde 3 b\u00f8rn: Bodil, Jens Martin og Karen. Derefter kom Gretes fars g\u00e5rd (Kraneledvej 8). Denne g\u00e5rd drives s\u00e5 vidt jeg ved nu af Gretes yngste bror.<\/p>\n

Vi kendte den hurtigste vej til stranden, og far lavede en trappe i skr\u00e6nten, s\u00e5 badeturen blev kortere. Det var vist f\u00f8r godsejerens sommerhus blev lavet ved at tr\u00e6kke bindingsv\u00e6rk-skelettet af et husmandssted p\u00e5 midten af marken Strandager ned til strand-skr\u00e6nten \u00f8st for Klintholm havn (Thyravej 11). Husets tidligere beliggenhed er vist p\u00e5 matrikelkortet over Klintholm Gods jorder i 1946<\/a> (ligger her p\u00e5 hjemmesiden). Ved skilsmisse overgik huset til CCs tidligere kone Birte Rist, og tilh\u00f8rer nu datteren kunsthistoriker Bente Scavenius eller hendes b\u00f8rn.<\/p>\n

Stranden \u00f8st for Klintholm havn er bedst. Vest for havnen er der meget tang og lavvandet l\u00e6ngere ud. Men det er mest b\u00f8rnevenligt der og op imod Kobbelgaard, der ogs\u00e5 tilh\u00f8rer godset. Ved havnen ved den vestlige strand var dengang en Decca-mast til skibskommunikation. Driften blev passet af Sonja Larsens mand. Sonja var l\u00e6rerinde i bl.a. tysk p\u00e5 Magleby centralskole og mor til Peter og en datter, der blev gift med en tysker senere.<\/p>\n

P\u00e5 g\u00e5rden var vi n\u00e6sten selvforsynende. Dog ikke med ost og ej heller med m\u00e6lk til en hel folkehusholdning. Ostemanden k\u00f8rte rundt i bil imellem g\u00e5rdene. Han havde underbid og en ynkelig pibestemme. \u201dDet er uustemanden …!\u201d Ham k\u00f8bte vi altid hos. Der blev sk\u00e5ret smagspr\u00f8ve-skiver til b\u00f8rnene ogs\u00e5. Ost med kommen kunne vi godt lide.<\/p>\n

Der kom ogs\u00e5 sk\u00e6rslibere, keramikreparat\u00f8rer og vandrende svende. Da vi havde karlev\u00e6relser, kunne en ledig seng for en enkelt nat vel ofte skaffes uden det store problem.<\/p>\n

G\u00e5rden og de ansatte<\/h2>\n

Min far var bestyrer p\u00e5 S\u00f8nderg\u00e5rden, der med 200 tdr. land h\u00f8rte under Klintholm gods. Godset blev drevet af Carl Christian Scavenius, klintekongen, en excentrisk mand (han blev af nogle bare kaldt CC). Kammerherren, hans far Carl Sophus Scavenius, var en anden type. Han boede i sidel\u00e6ngen til det dav\u00e6rende slot, som blev kaldt ‘Kammerherre-boligen’.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Min far Bent ved den n\u00e6rmeste strand ved Klintholm havn<\/p><\/div>\n

S\u00f8nderg\u00e5rden havde den gode jord, der g\u00e5r jo kridt i det h\u00f8jere oppe imod godset. Stuehuset p\u00e5 g\u00e5rden havde folkestue til at bespise g\u00e5rdens karle og 1 pige. Jeg tror der boede fast 5 karle, 1 h\u00f8nserist og 1 ung pige. Kun den unge pige boede i bestyrerboligen, karlene boede i en sidebygning p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Arbejdsstyrken p\u00e5 Klintholm Gods ca. 1963 (med slottet bag tr\u00e6erne og kammerherreboligen yderst til venstre). KLIK P\u00c5 BILLEDET og se samme opstilling i 1945!!<\/p><\/div>\n

Min far ankom midt i en mekaniseringsproces. Heste ud, maskiner ind. (Klik p\u00e5 billedet ovenfor og se forandringen fra 1945 til 1963 helt bogstaveligt).\u00a0Jeg fik fremvist en selvbinder som stod ubrugt, og kan huske et el-motordrevet t\u00e6rskev\u00e6rk der stod i laden og st\u00f8vede som bare pokker. Halmen derfra l\u00e5 l\u00f8st og i meget store bunker, som vi kunne lege i. Det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00e5 luft i al det halm.<\/p>\n

Vi havde 4 unge piger i de 6 \u00e5r, vi boede der. Inge, Hanne, Birgit og Lene. Lene og Hanne var s\u00f8stre og kom fra minkfarmen overfor forsamlingshuset ‘H\u00f8je M\u00f8n’ p\u00e5 Klintholm Havnevej, hvor vi gik til dans, med rullesk\u00f8jter i pausen. Hanne var en meget afholdt, flot pige. Nr. 2 unge pige, Birgit, var meget syngende i k\u00f8kkenet med slagere: \u2019Min bedste ven er meget rig, ejer et slot et Skotland\u2019 osv.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Bent Knuhtsen p\u00e5 kontoret<\/p><\/div>\n

Af til blev det min far for meget, og han gik fra skrivebordet i kontoret ned og tyssede p\u00e5 hende.<\/p>\n

Lene var en anden type pige end Hanne. Pink l\u00e6bestift og lidt bumser. Hun spillede lidt p\u00e5 guitar og havde popstjernebilleder p\u00e5 v\u00e6relset, og havde en veninde p\u00e5 postg\u00e5rden og Maryjetta ved havnen. En gang havde jeg drillet hende for meget, og hun stak af ned p\u00e5 postg\u00e5rden i et par dage. Inge husker jeg ikke s\u00e5 meget om, men hun blev gift med Gerhard, den \u00e6ldste s\u00f8n p\u00e5 g\u00e5rden ved siden af Fyret. Jeg gik i klasse med hans lillebror Svend.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Nogle af karlene: Svend, Johan Stanislav Schepansky, Ottar, J\u00f8rgen og John foran<\/p><\/div>\n

Af de mandlige ansatte husker jeg mest Johannes, h\u00f8nseristen. Han var ikke s\u00e5 ung og han var med juleaften.<\/p>\n

Jeg var meget sammen med Johannes. Han var rar og havde forlorne t\u00e6nder der kunne rasle. Hans s\u00f8ster kom af og til p\u00e5 bes\u00f8g og havde sm\u00e5 porcel\u00e6nsfigurer med som gaver til os. Juleaften kunne han gemme mandlen oppe i ganen over de forlorne t\u00e6nder.<\/p>\n

I dagligdagen skete det ofte, at en h\u00f8ne ud af de 4000 d\u00f8de og blev smidt p\u00e5 m\u00f8ddingen. Jeg spurgte jo altid, hvad den var d\u00f8d af. ‘Glemte at tr\u00e6kke vejret’ var standardsvaret.<\/p>\n

F\u00f8r Johannes var der Harald. Mor husker Harald for fars og hans snak ved bordet om dagens nedlagte rotter. H\u00f8nsene gik p\u00e5 en meter str\u00f8else da vi ankom til g\u00e5rden, og der huserede rotterne. De fik renset op i det, og s\u00e5 var mor fri for at h\u00f8re om rotter, som hun afskyede.<\/p>\n

Af de \u00f8vrige var der Svend, Poul, J\u00f8rgen \u2019lille Morris 1000\u2019, Jensen \u2019lille kalypso farvet Lloyd\u2019, Ottar \u2019kasket, meget p\u00e5 sned\u2019.<\/p>\n

Johan Stanislaw Schepanski var polak og en sur sj\u00e6l overfor b\u00f8rn. Han boede i et bindingsv\u00e6rkshus (Kraneledvej 1), der hvor indk\u00f8rslen g\u00e5r op til g\u00e5rden. N\u00e5r han s\u00e5 mig, sagde han, at han ville komme om natten og sk\u00e6re \u00f8rerne af mig. Jeg l\u00e6rte vist ikke rigtigt at tage det. Jeg begyndte at sove med dynen op om hovedet, s\u00e5 det m\u00e5 have v\u00e6ret i mine tanker ret meget. L\u00e6se dansk kunne han ikke rigtig. Han skulle altid have hj\u00e6lp i k\u00f8kkenet med k\u00f8replanen for M\u00f8ens Omnibusser.<\/p>\n

Desuden havde vi en ko for m\u00e6lkens skyld. Den hed Musse. Hvis man drillede den, skulle man v\u00e6re parat til l\u00f8be hen til og over hegnet med en vis fart.<\/p>\n

Der var en hestestald fra tidligere, hvor koen var om vinteren. Samme hestestald kunne bruges, n\u00e5r Bente Scavenius red forbi med en veninde, s\u00e5 heste og ryttere kunne pausere lidt. Jeg fulgte med dem ned til stranden, og s\u00e5 at de red ud i havet til et hestebad. Jeg beundrede de fine sadler, selet\u00f8jet og de smukke rideheste, men det var ogs\u00e5 nogle flotte piger.<\/p>\n

\"En<\/a>

En tyrekalv, Benedikte og John<\/p><\/div>\n

P\u00e5 et tidspunkt havde vi ogs\u00e5 fedekalve. Nogle blev kastrerede og fik ring i n\u00e6sen\u00a0som det ses p\u00e5 billedet her.<\/p>\n

Det var Jensen der fodrede dem. I forbindelse med deres fodring var der kommet en omrejsende kartoffelkoger forbi. Han havde en meget stor kartoffelkoger p\u00e5 hjul, som han arbejdede med.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt sad han p\u00e5 denne med en flaske i h\u00e5nden og gr\u00e6d. Det blev jeg meget chokeret over at se en mand g\u00f8re for f\u00f8rste gang. S\u00e5 jeg skyndte mig ind i k\u00f8kkenet til mor og den unge pige, og sagde at han skulle tr\u00f8stes. Det ville de ikke.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt havde vi en afgr\u00f8de, der skulle spr\u00f8jtes fra luften. En aften landede et lille fly p\u00e5 en mark ved Mandemarke op til Gunildsbjerg kaldet Vengesmark. Piloten var en flot men meget tynd, cigaretrygende mand. Han overnattede p\u00e5 g\u00e5rden hos os efter aftensmad. Den f\u00f8lgende dag spr\u00f8jtede han Strandager. Han kunne vende i den ene ende over havet, men ved Kraneledvej var der telefontr\u00e5de. Det var et show at se ham rejse maskinen op over disse, vende og stryge ned igen.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Kurt Spohr med markspr\u00f8jten i r\u00f8dkl\u00f8vermark<\/p><\/div>\n

Ved en anden lejlighed havde vi en r\u00f8dkl\u00f8vermark, der skulle spr\u00f8jtes. Det gjorde Kurt Spohr\u00a0med en lille Ferguson monteret med en meget bred spr\u00f8jte. Det var en landmand fra Busemarke. Det blev fars og mors venner igennem mange \u00e5r. Han havde 2 s\u00f8nner, der blev landm\u00e6nd.<\/p>\n

\"Manuel<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>Sukkerroerne til sukkerfabrikken i Stege blev normalt taget op med maskine. Men et \u00e5r satte det ind med frost og sne, og de sidste roer m\u00e5tte tages op i h\u00e5nden. Det var h\u00e5rdt arbejde p\u00e5 kn\u00e6 i oliet\u00f8j med segl og greb. Den ene er godsets gartner, Holm Hansen, og den anden er en fiskerkone fra havnen.<\/p>\n

En gang kan jeg huske, at en \u00e6ldre mand d\u00f8de i roemarken. Det m\u00e5 have v\u00e6ret ved samme lejlighed. Der var gr\u00e5d i folkehusholdningens k\u00f8kken omkring det store br\u00e6ndekomfur med udl\u00e6gger-centralvarme. Og det var jo ikke for b\u00f8rn, s\u00e5 jeg blev forsk\u00e5net for mange detaljer, men jeg s\u00e5 ambulancen.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 h\u00e5rdt arbejde med at l\u00e6sse roerne p\u00e5 vognen til transport til fabrikken. Det skete med en speciel greb, der var udformet med en stor bredde og med \u2019kugler\u2019 i spidsen p\u00e5 alle t\u00e6nderne. Brugte man en m\u00f8ggreb i stedet for roegreben, ville man ofte spidde roerne, og f\u00e5 et arbejde med at tr\u00e6kke dem af med st\u00f8vlen. Jeg husker at min far fortalte, at han havde sine problemer med at hamle op med Arvidsen. Han var utrolig st\u00e6rk til det, og han havde ofte 2 grebfulde i luften p\u00e5 samme tid. Det kunne koste min far en sygedag – og gjorde det.<\/p>\n

I 1956 fik vi en ung ungarsk flygtning boende. Han var der ikke s\u00e5 l\u00e6nge, for han stak af p\u00e5 fars cykel, som han aldrig fik igen. \u00d8stm\u00f8n var ikke lige noget for ham.<\/p>\n

Vi fik p\u00e5 et tidspunkt en sch\u00e6ferhund. Det var en fin hund med stamtavle. Min far elskede den hund, der hed Viktor. Den havde jeg desv\u00e6rre et uheld med. Det var mit job at s\u00e6tte en m\u00e6lkespand ned til vejen. Ved siden af l\u00e5 huset, hvor vores landarbejder Johan Schepanski boede. Han havde h\u00f8ns som ikke var ordentligt i bur. Da Viktor ville g\u00e5 i lag med h\u00f8nsene, trak jeg den i halsb\u00e5ndet. S\u00e5 sagde den den haps om min h\u00f8jre arm. Jeg gik op p\u00e5 g\u00e5rden igen og skyllede s\u00e5rene ved h\u00e5ndvasken. Men min mor s\u00e5 det og br\u00f8d gr\u00e6dende sammen. S\u00e5 blev jeg k\u00f8rt p\u00e5 sygehuset i Stege af vores karl J\u00f8rgen i hans Morris 1000. Det var f\u00f8r vi selv fik bil. Besvimede det sidste stykke tror jeg. Jeg blev indlagt til observation for stivkrampe.<\/p>\n

Jeg var ikke ret stolt af at overnatte andre steder end hjemme. Men det var da en oplevelse. M\u00e6ndene p\u00e5 stuen med 6-8 senge drak \u00f8l, og en tandl\u00f8s gut kunne ikke tygge franskbr\u00f8det og sad og smed stumper af br\u00f8d ud af vinduet. En sygeplejerske plukkede bl\u00e5 iris til mig i hospitalshaven, og det var i lang tid efter min yndlingsblomst. Viktor var ikke s\u00e5 gammel og kom retur til kennelen og blev senere solgt til en bager p\u00e5 Fyn.<\/p>\n

Min mor drev folkehusholdning sammen med den unge pige. Mor var jo uddannet p\u00e5 Strib husholdningsskole. Karlene skulle have 3 hovedm\u00e5ltider, og i det mindste h\u00f8nseristen kom til aftenkaffe. K\u00f8kkenet var stort med spisebord til vores familie og den unge pige i midten. Spisekammeret l\u00e5 lidt h\u00f8jere. Det havde et lille k\u00f8leskab, som var noget eksotisk dengang. Om aftenen blev m\u00e6lk sat ud i dybe tallerkener i spisekammeret og var tykm\u00e6lk n\u00e6ste morgen. Vi fik ofte \u00f8llebr\u00f8d til morgenmad og \u00e6g. Delikatessen om aftenen var \u00e6ggesnaps. Det skulle r\u00f8res helt grundigt, s\u00e5 man ikke kunne m\u00e6rke sukkerkornene p\u00e5 tungen. Evt. kom man lidt kakao i.<\/p>\n

En gang om \u00e5ret kom godsejeren p\u00e5 inspektion for at se om noget skulle investeres eller fornyes. Han var rundh\u00e5ndet. Vi havde ogs\u00e5 en rigtig god Master Mixer, en r\u00f8remaskine. Vaskemaskine havde man ikke. Meget blev sendt p\u00e5 vaskeri, men ved baggangen var vaskerummet med baljer, vaskebr\u00e6t, m.m.<\/p>\n

Godset<\/h2>\n

Engang, da min s\u00f8ster Benedikte og jeg var inviteret til rejer i godsejerens nye sommerhus \u00f8st for havnen, havde jeg en episode med godsejeren. Vi – Alette og hendes mor var der – startede med at fiske med rejenet i havet uden at det rigtig gav noget. Det var mest for syns skyld, for rejer blev leveret fra havnen senere. De blev kogt og vi pillede dem. S\u00e5 dukkede godsejeren op, og ved den lejlighed l\u00e6rte han mig at bukke! Man skal b\u00f8je nakken f\u00f8r ryggen. Jeg skulle \u00f8ve mig meget for ham, f\u00f8r godsejerfruen sagde: \u201dHold nu op, Christian!\u201d Det berettede jeg naturligvis udf\u00f8rligt om derhjemme, og min far s\u00e5 meget eftert\u00e6nksom og lettere chokeret ud. Jo, Scavenius, Klintekongen, l\u00e6rte mig at bukke!<\/p>\n

Store \u00e6g med 2 blommer blev samlet sammen og leveret til godset. Jeg kaldte dem godsejer\u00e6g. De kunne m\u00e5ske heller ikke leveres som standardvare til \u00c6ggepakkeriet i Stege.<\/p>\n

Den regnskabsf\u00f8rende p\u00e5 godset hed Thorvald Larsen. Thorvald var enkemand og havde en datter, stor og med meget dyb stemme. Hun arbejdede p\u00e5 godset med forskelligt. Sidst jeg s\u00e5 hende var i 80\u2019erne, hvor hun pudsede vinduer p\u00e5 Klinteskovspavillonen. Det havde jeg lidt ondt af, men det siger ogs\u00e5 lidt om rummelighed p\u00e5 godset.<\/p>\n

Pavillonen er nu revet ned, og GeoCenteret ligger der i stedet. Hotel Storeklints bygning\u00a0findes dog endnu og er inddraget i centeret.<\/p>\n

P\u00e5 Hotel Storeklint boede alle guldaldermalerne i gamle dage.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Foran hotel Storeklint<\/p><\/div>\n

Klinteskovspavillonen var ogs\u00e5 udsmykket med klintemalerier hele vejen rundt om dansegulvet, placeret oppe ved de vinduer der var i taget hele vejen rundt. Der blev lavet cafeteria sidst i 60’erne.<\/p>\n

Jeg havde i gymnasietiden det job at arbejde lidt der. Jeg startede med at rydde borde, og der var mange borde at rydde i p\u00e5ske og pinse. Senere bag disken ved kassen eller ved madlavningen. Der var travlt. L\u00f8rdag aften var der dansant med et jazz\/palmehave orkester. En del rockere kom. De var ret fulde og begyndte at sk\u00e5le med \u2019Havet omkring Danmark, vort moderlige havhavhav !\u2019 og sang \u2019Min far var vognmand i Slagelse \u2026\u2019 osv.<\/p>\n

Min far havde ligesom forvalter H\u00f8gh p\u00e5 godset en lille tjenestemotorcykel egnet til markk\u00f8rsel. Det var vist mindste model fra Jawa, m\u00e5ske den svenske milit\u00e6r Jawa. Den knaldede lystigt ‘pot pot pot’, n\u00e5r den tog gassen af f\u00f8r et sving. Det var jo en to-takter. Der var k\u00f8lehus og mere m\u00e6lk p\u00e5 godset, og jeg husker nogle ture ned ad alleen med mig bagp\u00e5. Det var jeg vist ikke s\u00e5 tryg ved.<\/p>\n

S\u00f8nderg\u00e5rden havde 2 Nuffield traktorer, medens godset brugte Farmal traktorer. Fra godset kom ogs\u00e5 mejet\u00e6rskerne ned og h\u00f8stede. Til at begynde med var det 2 bugserede Claas og en selvk\u00f8rende Massey Harris. Senere blev det selvk\u00f8rende Claas.<\/p>\n

Da mejet\u00e6rskerne kom i drift, blev halmen ikke l\u00e6ngere samlet l\u00f8st i laden. Der kom en halmpresser ned fra godset. For at modvirke regnskade blev den pressede halm\u00a0stablet i sm\u00e5 stakke.<\/p>\n

P\u00e5 marken ned imod havnen – Sildested af navn – var det popul\u00e6rt, at b\u00f8rnene fra havnen byggede igloer af dem medbringende f\u00e5 br\u00e6dder til loftet. Det gjorde de om aftenen eller om natten. Dem fik min far revet ned igen l\u00f8bende. Han sagde at det var for brandfarligt med stearinlys i dem. Rygtet bredte sig via vores unge pige, at b\u00f8rnene var kede af nedrivningen.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/em><\/a> \"\"<\/em><\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Fotos ovenfor (kan forst\u00f8rres ved at klikke p\u00e5 dem)<\/em>: H\u00f8sten en v\u00e5d sommer i 1959. Man hj\u00e6lpes ad (S\u00f8nderg\u00e5rdens Nuffield og godsets Farmal traktor). H\u00f8stparade (bem\u00e6rk kornneg p\u00e5 bakken bagved). Der presses halm (Svend).<\/p>\n

\"\"<\/a>

Fastelavnskarneval Benedikte og John<\/p><\/div>\n

Engang var Benedikte og jeg til fastelavnskarneval p\u00e5 godset. Det var kammerherreinden Gerda, der arrangerede det. Jeg har dette billede\u00a0taget med bokskameraet, s\u00e5 det var i begyndelsen vi var p\u00e5 g\u00e5rden. Jeg var med h\u00f8j hat og stok, og Benedikte var i kjole og sl\u00f8r. Ellers husker jeg ikke andet end at vi ikke blev kattekonge\/-dronning.<\/p>\n

Godsejeren havde 3 b\u00f8rn: Bente, Peter som arvede godset og Alette. Desuden havde de en brun cockerspaniel. Alette gik jeg i klasse med i kun et halvt \u00e5r p\u00e5 Magleby centralskole.<\/p>\n

L\u00f8nnen for et job som min fars var formodentlig meget lav, da den mest bestod af naturalier. Fri bolig, fri varme, fri telefon, det meste mad undtagen ost. Benedikte mener at l\u00f8nnen var 900 kr. om m\u00e5neden. Jeg har aldrig h\u00f8rt om beskatning af disse naturalier og fribolig osv. f\u00f8r 1970, hvor min far holdt op som funktion\u00e6r og blev g\u00e5rdejer, men jeg ved ikke hvordan det var.<\/p>\n

P\u00e5 godset blev der styret en udvikling. Den gamle kammerherre (Sophus Scavenius) ville gerne forpagte g\u00e5rden til min far. Men C.C. Scavenius ville have stordrift. Da jorden p\u00e5 S\u00f8nderg\u00e5rden desuden var den bedste, var det en v\u00e6rdifuld brik.<\/p>\n

C.C. Scavenius startede campingpladsen op. Gustavson, skytten, fik den til at opgave at bestyre. Han var en mand med en vis pondus, og rygtet gik at han i Sverige havde bragt en krybskytte af dage. S\u00e5 han var den rette mand til at h\u00e5ndtere de rockere, der p\u00e5 et tidspunkt generede lidt p\u00e5 campingpladsen. Han gjorde det p\u00e5 den m\u00e5de, at de fik deres egen lysning i skoven at v\u00e6re p\u00e5. Rockerne faldt helt til rette. Mange af dem var h\u00e5ndv\u00e6rkere, og rygtet gik at de tilb\u00f8d at reparere skorstenen p\u00e5 sparekassen i Magleby. Det lavede de et show ud af. Balancerede p\u00e5 tagryggen med mursten under armen.<\/p>\n

Der blev lavet bomme om Klinteskoven og kr\u00e6vet entre. Cafeteria, kiosk og et mini-museum blev oprettet. Samt nogle b\u00f8rneaktiviteter, geder, l\u00e6derb\u00e6lter.<\/p>\n

Vedligeholdelsen af grusvejen igennem Klinteskoven var en udfordring. Efter svensk m\u00f8nster blev der k\u00f8rt vejsalt p\u00e5, vel sagtens for at absorbere regn n\u00e5r det kom eller for at begr\u00e6nse st\u00f8v. P\u00e5 vejen var en kritisk bakke, kaldet Dj\u00e6vlebakken, som der m\u00e5ske skulle till\u00f8b til.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Sommerspiret med Klinterotten i baggrunden – klik og forst\u00f8r billedet og se om der er nogen der kravler derude!<\/p><\/div>\n

Storeklint med Sommerspiret var en stor attraktion, men spiret stod kun til den 13. januar 1989. Dengang i 50’erne sejlede en lille chalup kaldet Klinterotten ud fra stranden under klinten med turister.<\/p>\n

Jeg har et scannet dias af Sommerspiret med Klinterotten som en lille hvid k\u00f8lvandstribe p\u00e5 havet. Om formiddagen, n\u00e5r solen stod p\u00e5, var det bedste tidspunkt at se klinten fra s\u00f8siden.<\/p>\n

Ogs\u00e5 andre v\u00e6sentlige dele af klinten er skredet ned siden dengang. Ved enden af Jydelejet l\u00e5 dengang Taleren, som skred i 2002. Derfra r\u00e5bte man: \u201dHvad drikker M\u00f8ller? \u2026\u201d<\/p>\n

P\u00e5 Kobbelg\u00e5rden blev der opdr\u00e6ttet kaniner, p\u00e5 S\u00f8nderg\u00e5rden var der h\u00f8nseri.<\/p>\n

Klintholm Havn havde godset ogs\u00e5 oprindelig startet samt kolonialhandlen, som nu er skibsproviantering om sommeren for sejlerne mest. Senere kom \u00c5lekroen til, som nu er revet ned, og Hyttefadet.<\/p>\n

Men stordrift og maskiner kunne jo uv\u00e6gerligt medf\u00f8re reduceret bemanding. Det f\u00f8rte til at S\u00f8nderg\u00e5rden blev lagt ind under godset, og min far m\u00e5tte finde andet arbejde.<\/p>\n

Senere blev ogs\u00e5 bes\u00e6tningen af k\u00f8er p\u00e5 godset nedlagt efter en brand, og mange bygninger sl\u00f8jfet.<\/p>\n

Skels\u00e6ttende for godset var ogs\u00e5, at der under slottet var en kilde, der bragte svamp i bygningen. Da den var en kopi af Rosenborg slot, blev den ikke sk\u00f8nnet bevaringsv\u00e6rdig. S\u00e5 det lykkedes ikke at skaffe st\u00f8tte til at redde bygningen, der blev revet ned i 2000 efter kun 125 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/a>

(klik p\u00e5 billedet for at se ekstern side om godset)<\/p><\/div>\n

Malerisamlingen blev flyttet over i den borgerlige sidebygning, hvor kammerherren boede f\u00f8r. Den og guldaldermalerne ved klinten inspirerede m\u00e5ske Bente til hendes levevej. Men faderen mente vist at hun skulle v\u00e6re jurist, ligesom visse andre i sl\u00e6gten, vistnok bedstefaderen. Men hellere en god kunsthistoriker end d\u00e5rlig jurist var hendes egen mening. Evnen til at tale med alle – f.eks. Jens J\u00f8rgen Thorsen i flere kunstquiz i TV – det tror jeg Bente l\u00e6rte p\u00e5 godset. Der var s\u00e5 mange typer, og man var vant til stor rummelighed.<\/p>\n

Engang l\u00e5nte min far et haglgev\u00e6r af godsejeren. S\u00e5 gik han p\u00e5 duejagt i hegnene. Jeg gik bagefter. Han sk\u00f8d en enkelt due, der sad stille i en tr\u00e6top. Det var vel egentlig meget godt klaret, n\u00e5r man ved hvor sky de er. Han gik dog ikke siden mere p\u00e5 jagt.<\/p>\n

P\u00e5 godset var mange ansatte funktion\u00e6rer. Dem vi s\u00e5 mest til var skovfoged Helgesen og frue. Derudover var der forvalter H\u00f8gh og fodermester Hermansen. Sidstn\u00e6vnte k\u00f8rte i Volvo med kompressorhorn monteret. Det sagde som et kobr\u00f8l! Han var en anelse brovtende som type, men de havde nogle dygtige s\u00f8nner.<\/p>\n

P\u00e5 Langebjerggaard var der familien Eskling. Den ene s\u00f8n Ole er nu en meget aktiv campingpladsbestyrer og en af fork\u00e6mperne for turismens og \u00d8stm\u00f8ns fremtid. I dag bor b\u00e5de Ole<\/a>\u00a0og hans for\u00e6ldre Bitten og Helge Eskling<\/a> i Mandemarke.<\/p>\n

Godset havde f\u00e6lles udflugter for de ansatte funktion\u00e6rer. Der var vi b\u00f8rn ikke med. Den ene gang blev vi passet af Anna Vinge oppe fra Mandemarke (Str\u00e6det 9<\/a>). Hun serverede \u00f8llebr\u00f8d med \u00e6ggesnaps p\u00e5 sengen for os om morgenen. En af turene gik til Bornholm, hvor mor og far tidligere havde v\u00e6ret p\u00e5 bryllupsrejse p\u00e5 cykler. De bes\u00f8gte bl.a. Christians\u00f8. En anden tur gik til K\u00f8benhavn, hvor de s\u00e5 \u2019My fair Lady\u2019, vistnok var p\u00e5 natklub og boede p\u00e5 Grand Hotel.<\/p>\n

P\u00e5 mit arbejde i DLR Kredit er jeg faldet over et matrikelkort over Klintholm gods fra 1946<\/a> (ligger her p\u00e5 hjemmesiden – kan ses i stort format p\u00e5 ny fane<\/a>, der kan forst\u00f8rres yderligere).\u00a0Der er afsat alle marknavne – far f\u00f8rte jo separat regnskab for hver mark. Der var markerne Bruseb\u00e6kmark, Sildested, Strandager, Langager og Mandemarksager. Da meget af kysten ogs\u00e5 tilh\u00f8rte godset, er Busene Have med, og der k\u00f8rte vi tit p\u00e5 tur til. Endvidere er Stubberup Have skov afsat. Den tilh\u00f8rte med sine 100 tdr. land godset, selv om den l\u00e5 i den nordvestlige ende af Liselunds arealer. Den blev solgt til Dronningen i 1980. Min far k\u00f8bte i 1969 den lille g\u00e5rd Skovlygaard beliggende op ad denne skov. De boede der til 1997 og flyttede s\u00e5 til Stege grundet sygdom.<\/p>\n

Boligen<\/h2>\n

Fra baggangen var trappen op til den unge piges v\u00e6relse. I hovedindgangens entre var der en lang gang med indgang til k\u00f8kken, badev\u00e6relse, sovev\u00e6relse, b\u00f8rnev\u00e6relse, spisestue, daglig stue\/kontor, hvor den p\u00e6ne stue l\u00e5 bagved.<\/p>\n

I b\u00f8rnev\u00e6relset var min seng placeret foran vinduet, s\u00e5 himlen udgjorde en stor del af synsfeltet. Jeg var en del syg som barn, som jeg husker det. Det var jo kedeligt at ligge i sengen. Men jeg husker at jeg fandt ud af, at de drivende hvide skyer p\u00e5 den bl\u00e5 himmel p\u00e5 vej imod \u00f8st kunne jeg f\u00e5 til at st\u00e5 stille ved at stirre p\u00e5 dem l\u00e6nge nok. Og s\u00e5 var det mig der susede afsted og skyerne der stod stille. Det var magisk. Er det s\u00e5dan man bliver en dr\u00f8mmer? Der blev sunget en del fra \u2019De sm\u00e5 synger\u2019 ved den seng, bl.a. \u2019Solen er s\u00e5 r\u00f8d mor\u2019, samt l\u00e6st H.C. Andersen eventyr fra de sm\u00e5 b\u00f8ger.<\/p>\n

I entreen var der en trappe op til 2 g\u00e6stev\u00e6relser og et stort loftrum, hvor jeg havde elektrisk tog – Pionerekspressen, 32 mm spor, dansk produceret i Birker\u00f8d til 1960. Der l\u00e5 oppe p\u00e5 loftet over et v\u00e6relse en gammel dobbeltl\u00f8bet haneb\u00f8sse fra forg\u00e6ngeren bestyrer Jensen. Den havde jeg en uheldig og pinlig episode med. F\u00e6tter Thomas havde jo vakt min interesse meget for den. Engang der var mandeg\u00e6ster tr\u00e5dte jeg ind i entreen og rettede b\u00f8ssen imod en sagesl\u00f8s mand. Han blev naturligvis meget forskr\u00e6kket. Men de konstaterede hurtigt, at den ikke var ladt. Der var overhovedet ikke blevet skudt med den. Jeg blev ikke rigtig straffet for dette, men helt galt var det, det vidste jeg. Jeg kunne i hvert fald ikke v\u00e6re i selskabet mere den dag.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Min mor Dora foran begonier og solur<\/p><\/div>\n

Til stuehuset h\u00f8rte en ret stor have med separat k\u00f8kkenhave. Far havde arvet et solur fra pr\u00e6steg\u00e5rden. Det blev placeret i midten af et rundt bed langt nede i haven f\u00f8r hesteblommetr\u00e6et med r\u00f8de knoldbegonier rundt om. Der blev ogs\u00e5 lavet en kunstig br\u00f8nd med hejserulle. Der var staudebed med lupiner, iris og alperoser omkring flagstangen.<\/p>\n

Bag pyntebr\u00f8nden stod et meget h\u00f8jt p\u00e6retr\u00e6, og ved roden af det groede nogle hvidlige svampe. Min mor tog dem for champignon og lavede en stuvning af dem, som heldigvis kun hun spiste. Hun blev meget syg. Doktor Fenger var ude at besigtige svampene og mente at det var hvid fluesvamp. Mor l\u00e5 syg i flere dage. Det var der hvor jeg i min barnlige bekymring, spurgte min mor: \u2019Mor, hvis du d\u00f8r, m\u00e5 Hanne s\u00e5 komme og passe os?\u2019<\/p>\n

Hegnet til k\u00f8kkenhaven var begroet med lathyrus. I k\u00f8kkenhaven var vi forsynet med kartofler, r\u00f8dbeder, guler\u00f8dder m.v. og dild, som jeg engang lugede op som v\u00e6rende ukrudt. Der var ogs\u00e5 et valn\u00f8ddetr\u00e6, og hasseln\u00f8dder var i hegnet. Ved koens fold var et stort kastanjetr\u00e6, og underneden var vores sandkasse. Den blev forsynet med strandsand, som blev k\u00f8rt op fra stranden i en firehjulstrukket traktorvogn. Bag folden og k\u00f8kkenhaven var et hegn, som vi kaldte skoven. Der byggede vi en hule, og der var skvalderk\u00e5l. Den lugt minder mig stadig om hulen.<\/p>\n

Med to g\u00e6stev\u00e6relser havde vi ofte overnattende familie. S\u00e5dan gjorde man dengang, ikke mindst jyderne.<\/p>\n

Flere \u00e5r havde vi \u2019indian summer\u2019 i september omkring min f\u00f8dselsdag. Ja, haven blev brugt meget. Det var ogs\u00e5 f\u00f8r vi fik TV, s\u00e5 sommeraftenerne blev brugt til at trimme haven.<\/p>\n

Maden<\/h2>\n

I markhegn op imod Mandemarke var mange hyldeb\u00e6rtr\u00e6er. De blev h\u00f8stet. B\u00e6rrene blev kogt i en stor gryde, og saft l\u00f8b ud fra et tr\u00e6stativ med stofpose over en sk\u00e5l. Fra haven havde vi ogs\u00e5 p\u00e6rer og blommer. De blev henkogte og serveret som dessert med knuste makroner og fl\u00f8deskum. Desuden fik vi n\u00e6sten altid gr\u00f8d til dessert med jordb\u00e6r eller stikkelsb\u00e6r. Sidstn\u00e6vnte satte jeg meget stor pris p\u00e5. Solb\u00e6r, ribs og hindb\u00e6r kunne bruges til r\u00f8dgr\u00f8d. Salat var altid med fl\u00f8dedressing.<\/p>\n

P\u00e5 \u2019varm-ret siden\u2019 er det sv\u00e6rere at huske. Men forloren hare var almindeligt, og k\u00e5lrouletter, frikadeller, tarteletter og h\u00f8nsek\u00f8dssuppe, hvor gr\u00f8nk\u00e5l bruges. Rosenk\u00e5l fik vi ret meget. Jeg kan ogs\u00e5 huske engangsforeteelser som k\u00e5lrabi og r\u00e5geunger.<\/p>\n

Min madkasse i skolen var den lille r\u00f8de af blik med \u2019Velbekomme\u2019 udenp\u00e5.<\/p>\n

Folkehusholdningen for en flok karle m\u00e5 n\u00f8dvendigvis servere mange kartofler. Jeg har l\u00e6st, at forbruget kan v\u00e6re 8000 kcal pr. dag, hvilket er 3 gange mere end for en kontoransat.<\/p>\n

Julen<\/h2>\n

I lang tid et \u00e5r snedkererede far p\u00e5 et dukkehus til Benedikte. Det var rigtig flot og med m\u00f8bler. S\u00e5 havde vi ogs\u00e5 et snelandskab af vat med k\u00e6lke og nisser, en s\u00f8 af et spejl og en kirke med lys i. Kravlenisser i huset, juledekorationer. Juletr\u00e6et blev f\u00f8rst fremvist pyntet juleaften. Der var sm\u00e5 fugle, trompeter der kunne sige noget, trommer, vores klippede hjerter, glimmer osv. Til Jul fik vi g\u00e5s med r\u00f8dk\u00e5l og brunede kartofler. Kr\u00e6mmerhuse med fl\u00f8deskum til dessert. Mandlen skulle s\u00e6ttes i blinde i en af dem – de stod i sukker.<\/p>\n

Vi havde en gulvvase i entreen med strandtj\u00f8rn (fmtl. sandtorn\/havtorn<\/a>, red.)\u00a0nede fra Klintholm havn. De revner ved den f\u00f8rste frost og skal bj\u00e6rges inden.<\/p>\n

Telefon og radio<\/h2>\n

Vores telefonnummer var 4 cifret, 2452. Hotel S\u00f8lyst i Kraneled (Kraneledvej 22) som Frands Baandh\u00f8js mor drev, var 2417. Torpes var vist 2442. M\u00f8n var fors\u00f8gsm\u00e6ssigt Danmarks f\u00f8rste automatcentral, den l\u00e5 der hvor posthuset i Stege l\u00e5.<\/p>\n

Der var kun \u00e9n telefon i hjemmet, den stod p\u00e5 fars skrivebord. Jeg havde p\u00e5 et tidspunkt en sort kattekilling med hvide poter, \u00f8rer og halespids. Den havde vi f\u00e5et af Hannes og Lenes for\u00e6ldre. Den var fr\u00e6k nok til at gynge i gardinerne, n\u00e5r mor talte i telefon med familien.<\/p>\n

Der var ikke musik i hjemmet. Benedikte og jeg h\u00f8rte giro 413 om s\u00f8ndagen siddende p\u00e5 gulvt\u00e6ppet ved radioen.<\/p>\n

Naboer<\/h2>\n

I Mandemarke stod et vandv\u00e6rk, og det kunne f\u00e5 vand til at l\u00f8be nedad til os og hj\u00e6lpe med at vande vores 4000 h\u00f8ns, n\u00e5r det virkede. T\u00f8rstige h\u00f8ns hakker hinanden til blods. (Det gamle pumpehus ved gadek\u00e6ret<\/a> er i 2011 blevet renoveret til et lille informationscenter).<\/p>\n

Grise g\u00f8r lidt det samme. Dem havde vi ikke, men f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 genboen Verner Torpe, var da han kom p\u00e5 sin lille gr\u00e5 Ferguson og hentede vand til sine grise. Vores vandforsyning var bedre end hans.<\/p>\n

Torpes blev nogle af mine for\u00e6ldres bedste venner resten af livet. De sm\u00e5 gr\u00e5 Ferguson traktorer\u00a0var en del af Marshall hj\u00e6lpen efter krigen, der egentlig smurte den amerikanske industri. Vi havde dem ikke p\u00e5 g\u00e5rden, men naboerne havde.<\/p>\n

Fra g\u00e5rden kunne vi se, at de ovre hos Verner Torpe havde en drage h\u00e6ngende h\u00f8jt. Den hang uafbrudt hele d\u00f8gnet. S\u00e5 min far lavede en stor drage til mig af tr\u00e6lister og brunt pakkepapir. Den fl\u00f8j jeg med i \u00f8stenvind. Den var s\u00e5 stor, at jeg m\u00e5tte holde fast i poplerne for ikke at blive trukket videre ud p\u00e5 marken.<\/p>\n

P\u00e5 g\u00e5rden ved siden af Verner Torpes l\u00e5 Gretes fars g\u00e5rd. Hun havde 2 br\u00f8dre. Den \u00e6ldste havde en kajak. De kunne ogs\u00e5 imponere med en ravsamling. Meget store stykker som de undertiden s\u00e5 fra kysten og sv\u00f8mmede ud efter.<\/p>\n

Overfor Verner Torpes indk\u00f8rsel l\u00e5 et bindingsv\u00e6rkshus tilh\u00f8rende godset (Kraneledvej 5). Det blev lejet alle \u00e5rene af de samme k\u00f8benhavnere, familien Ingemann Petersen. De havde 3 b\u00f8rn: Torben, Gitte og Lars. Jeg var mest sammen med Lars, den yngste. Moderen var en stor, v\u00e6ldig rar kone, faktisk end del lig Bodil Udsen og med samme slags latter. Der var ogs\u00e5 altid hendes s\u00f8ster, der var n\u00e6rmest smuk. De havde en amerikanerbil med en globus p\u00e5 n\u00e6sen af k\u00f8lerhjelmen, Studebaker 1950 formodentlig. Det h\u00e6ndte at de sejlede hjemmefra og ned til Klintholm havn i en Drage sejlb\u00e5d.<\/p>\n

Huset de havde ved S\u00f8nderg\u00e5rden var meget primitivt med das. En dag kom jeg over i haven der, og Lars var ved at grave et hul en t\u00f8r sommer, lidt af en opgave. Han ville ikke fort\u00e6lle form\u00e5let, og jeg vidste ikke noget om et das. Han kr\u00f8b udenom: Plante et jordb\u00e6r. Jeg foreslog jordhule.<\/p>\n

Husdyrene<\/h2>\n

\"\"<\/a>P\u00e5 g\u00e5rden havde vi altid katte. I begyndelsen havde vi 2 hvide albino katte. Min far tog et par billeder af dem i sne med sit gamle bokskamera. Meget godt sete billeder faktisk, albino katte i sne. Den ene havde en m\u00f8rk plet i panden. Den fandt sig i at jeg fors\u00f8gte at skrubbe den af med en negleb\u00f8rste, men mor stoppede mig.<\/p>\n

Senere var det mere stribede landkatte, som jeg stadig synes v\u00e6ldig godt om.<\/p>\n

\"John<\/a>Vi havde kaniner i en r\u00e6kke bure op ad kofolden. Om vinteren kunne de godt v\u00e6re inde i den gamle hestestald. Vi havde en krydsning med en v\u00e6dderkanin, som var udl\u00e5nt af Joel der var s\u00f8n af fodermester Hermansen p\u00e5 Klintholm fra 1947. Den hed Basse og vi var meget glad for den. Af og til fik den lov til at rende l\u00f8s rundt i haven. Til sidst kom den dog ogs\u00e5 afsted med vognen, der hentede h\u00f8ns til slagteriet. Vi var blevet overtalt igennem lang tid af Ulla von Pein med at den var for fed. Vi tjente lidt lommepenge p\u00e5 afregningen.<\/p>\n

Ulla von Pein var kusine til min far, gift med Birger von Pein, kaldet onkel Bisse. Onkel Bisse gav mig min f\u00f8rste lille fuglebog den 6\/4 1957 med signatur \u2019Onkel Bisse, 6 graders frost\u2019. Han havde en b\u00e5ndoptager med, som vi pr\u00f8vede at tale i mikrofon til.<\/p>\n

Fritid<\/h2>\n

Det l\u00e5 i tiden, at man skulle have et hjemmev\u00e6rn. Det deltog min far da ogs\u00e5 i ligesom g\u00e5rdens karle. De holdt af og til \u00f8velser omkring S\u00f8nderg\u00e5rden. Det knaldede og bragede, og jeg var glad for de tomme patronhylstre, som man kunne fl\u00f8jte med. De havde ogs\u00e5 bajonetter til at s\u00e6tte p\u00e5.<\/p>\n

Efter 1960 fik vi k\u00f8bt en Opel Rekord 1960 model. Jeg har mange \u00e5r senere v\u00e6ret p\u00e5 Cuba, og erfaret at den model har Opel antagelig blev\u00a0lavet som en nedskaleret Chevrolet BelAir 1956. Det er samme hajgab og bagparti m.m. Den var sort med hvidt tag og med hvide d\u00e6ksider. Tre fremadg\u00e5ende gear havde den som ratgear. Den var min far utrolig glad for. Han fik lavet en opvarmet garage med luftindtag fra fyret i karlebygningen, og af og til gik han ud i garagen om aftenen og n\u00f8d den. Den kostede 17.000. De havde den til efter min gymnasietid, m\u00e5ske 1972-73. S\u00e5 b\u00e5de Benedikte og jeg debuterede som bilister i den.<\/p>\n

Da vi fik bilen kunne vi k\u00f8re i kirke n\u00e6sten hver s\u00f8ndag. Der sang jeg s\u00e5 h\u00f8jt, at folk kiggede og smilede. Pr\u00e6sten var en \u00e6ldre, rund mand med runde briller, Kjeld Holger H\u00f8yberg (1933-64).<\/p>\n

Det l\u00e5 i tiden at k\u00f8re ud med madkurv. Man havde ofte et lille bords\u00e6t i bagagerummet. Den flade kasse af tr\u00e6 var et bord med ben til at klappe ud, og der var klapstole i ogs\u00e5. Ofte sad man ikke ret langt fra trafikken. Vi havde dog ikke s\u00e5dan et s\u00e6t. Vi var alle unge nok til at kunne t\u00e5le at ligge eller sidde p\u00e5 et t\u00e6ppe. Busene Have var et yndet m\u00e5l.<\/p>\n

Far satte stor pris p\u00e5 disse madkurvsture igennem hele livet. Vi havde termokande med kaffe, andre drikkevarer og en lille kuffert med hylder til h\u00f8jt belagt sm\u00f8rrebr\u00f8d.<\/p>\n

Skolen og kammerater<\/h2>\n

I Kraneled l\u00e5 en lille forskole (Gurkebakken 1) med \u00e9n l\u00e6rerinde, Astrid Nielsen, boende i den anden ende af bygningen. Der var \u00e9t klassev\u00e6relse og 3 \u00e5rgange med samme l\u00e6rer. Der er et klassebillede med alle elever siddende p\u00e5 trappen. I min klasse var 5 drenge og 3 piger.<\/p>\n

Min stores\u00f8ster Benedikte begyndte jo \u00e5ret f\u00f8r mig, og jeg savnede hende meget. S\u00e5 jeg gik til noget check i klassev\u00e6relset – opm\u00e6rksomhed, kunne sidde stille eller lignende – da jeg var 6. S\u00e5 jeg fik lov at begynde i skolen som 6 \u00e5rig, men jeg blev 7 i m\u00e5neden efter. I min klasse var der Sonja, Lillian, Bente Thomsen, Frands Baandh\u00f8j som er en af mine f\u00e5 facebook venner, Svend, Bent og Palle, samt en fyr jeg ikke l\u00e6ngere husker navnet p\u00e5, m\u00e5ske Willy? (Se klassebilledet nedenfor fra\u00a01959-60). Vi cyklede til skole p\u00e5 hver sin r\u00f8de cykel.<\/p>\n

Palle i klassen, s\u00f8n af en skovarbejder fra godset, og hans kammerat Bent var der j\u00e6vnligt problemer med. Palle var n\u00e6rmest bandeleder og kunne uddele trussel om t\u00e6sk ved Brugsen p\u00e5 vejen hjem. Den praksis fortsatte han senere ogs\u00e5 med p\u00e5 centralskolen, lige indtil pigerne blev mere interessante og han fik l\u00e6derjakke og motorcykel. Jeg var glad for at komme v\u00e6k fra ham i 1962.<\/p>\n

Af og til var der t\u00e6sk i luften fra Palle og Bent. S\u00e5 fik jeg nerv\u00f8s mavepine. Men jeg fandt da ud af at k\u00f8re en anden vej hjem, s\u00e5 de kom til at vente forg\u00e6ves ved Brugsen (Kraneledvej 20). Jeg k\u00f8rte lidt ned imod Skansebakken og tog vejen forbi Baandh\u00f8jg\u00e5rd og ud p\u00e5 Kraneledvejen igen. Jeg fortalte aldrig dette til far og mor. M\u00e5ske fordi jeg ikke fik tydelige m\u00e6rker. De kunne ikke banke mig.<\/p>\n

En anden gang havde jeg ikke undg\u00e5et m\u00f8det ved Brugsen og var ret presset, men da kom M\u00f8ns Omnibusser forbi, og chauff\u00f8ren Richard Andersen<\/a> fik sagt nogle myndige ord til flokken, og s\u00e5 jeg kunne komme afsted hjemad. Men jeg har h\u00f8rt, at det \u00f8delagde hele skoletiden for Svend. Det har min mor fortalt.<\/p>\n

Frands var jeg kammerat med, og jeg har overnattet mindst en gang p\u00e5 hans mors hotel – S\u00f8lyst. Vi legede s\u00e6bekassebil og k\u00f8rte ned ad Gurkebakken bl.a. Det er den op til H\u00f8vblege fra Kraneled. Frands havde 3 \u00e6ldre s\u00f8skende, 2 piger og storebror John. (L\u00e6s ogs\u00e5 historien om John Baandh\u00f8j\u00a0og hans familie og S\u00f8lyst<\/a>).\u00a0N\u00e5r vi k\u00f8rte ned ad bakken forbi skolen, var det sjovest at forts\u00e6tte lige over krydset ved Kraneledvej. S\u00e5 den ene holdt udkig og varskoede, hvis der kom en bil, s\u00e5 man kunne s\u00e6tte f\u00f8dderne ned og bremse. Da vi fortalte om det ved frokostbordet, nedlagde John forbud mod dette, at den ene havde det ansvar p\u00e5 sig.<\/p>\n

Min far og mor holdt s\u00f8lvbryllup p\u00e5 hotel S\u00f8lyst\u00a06. april 1973 eller t\u00e6t p\u00e5 denne bryllupsdag, og Benedikte arbejdede lidt p\u00e5 hotellet en sommer, hvor vi var flyttet ud p\u00e5 Skovlyg\u00e5rd. M\u00e5ske sommeren 1970.<\/p>\n

\"\"<\/a>

L\u00e6rerinde Astrid Nielsen og klassen i l\u00e6ser\u00e6kkef\u00f8lge: Lillian, Bente Thomsen, John Knuhtsen, Willy ?, Sonja, Frands B\u00e5ndh\u00f8j (S\u00f8lyst), Svend, Bent, Palle Nielsen<\/p><\/div>\n

L\u00e6rerinden Astrid Nielsen kom lidt i vores hjem.<\/p>\n

Hun havde selv TV, og vi sad engang – hele skolen – inde i hendes bolig p\u00e5 gulvt\u00e6ppet og s\u00e5 noget kongeligt fra England. Jeg har ikke rigtigt kunne greje hvilken begivenhed, det kan have v\u00e6ret sidst i 50’erne. Omkring 1960 fik Astrid Nielsen en hjernebl\u00f8dning.<\/p>\n

S\u00e5 fik vi en yngre vikar, r\u00f8dh\u00e5rede frk. Olsen. Hun kom ogs\u00e5 i vores hjem. Jeg husker en skoleudflugt med hende til H\u00f8vblege, hvor jeg bl.a. var langt nede i Kongens k\u00f8kken, et jordfaldshul bag bakken imod skoven, sammen med Flemming fra Benediktes klasse. Han boede ogs\u00e5 p\u00e5 en g\u00e5rd lige p\u00e5 den anden side af vejen, og kendte det vel rigtig godt.<\/p>\n

\"\"<\/a>

L\u00e6rerindevikar frk. Olsen og 2 klasser sammen (bem\u00e6rk sutskoene) i l\u00e6ser\u00e6kkef\u00f8lge: Lillian, Benedikte, Bent, Frands, Palle, frk. Olsen, Flemming, Sonja, Lone, Bente, Grethe, Svend, John, Jens Martin Torpe.<\/p><\/div>\n

Der var perlegrus\/rald i skoleg\u00e5rden, og jeg faldt ofte og slog kn\u00e6et. Man havde ofte korte bukser indtil sneen kom, og der skulle plaster p\u00e5. Jeg blev truet med at skulle betale det selv.<\/p>\n

Benedikte og jeg cyklede de godt 1 km til skole p\u00e5 hver sin r\u00f8de cykel. Vi sang mange salmer i skolen. Jeg husker is\u00e6r morgensangen ‘I \u00f8sten stiger solen op’. Jeg tog den meget billedligt for en beskrivelse af min pragtfulde skolevej langs kysten med en flot udsigt over bugten. Det var jo \u00d8stm\u00f8n. Der blev undervist i religion, og det opfattede jeg ogs\u00e5 meget billedligt, som en lang stige der gik op i himlen og med engle og stjerner.<\/p>\n

Men jeg husker ogs\u00e5 fra min skolevej, at der ofte l\u00e5 2-3 destroyere i samme bugt. Det var under den kolde krig.<\/p>\n

Af og til kom vagabonden Aage g\u00e5ende ned ad Gurkebakken forbi skolen. Han var huleboer oppe i Klinteskoven, men jeg har kun set billede af hulen i avisen. Han var vist ude p\u00e5 noget gratis hos byens damer, for det chokerede os skoleb\u00f8rn, at han havde dilleren h\u00e6ngende ude.<\/p>\n

Efter et \u00e5rs tid med frk. Olsen blev forskolen nedlagt, og vi kom ind under Magleby Centralskole. Der var jeg kun ca. 1\/2 \u00e5r, s\u00e5 flyttede vi til Langeb\u00e6k. Jeg kan huske, at vi byttede tyggegummi m\u00e6rker i skoleg\u00e5rden med bl.a. Elvis Presley og Tommy Steele. Det var ikke noget, jeg kendte hjemmefra. Der var bibliotek p\u00e5 skolen, og jeg l\u00e5nte nogle gode b\u00f8rneb\u00f8ger.<\/p>\n

Skolelederen var l\u00e6rer Rasmussen med\u00a0frue. De havde s\u00f8nnen Viggo, som desv\u00e6rre mange \u00e5r senere druknede i Klintholm havn med en optimistjolle.<\/p>\n

L\u00e6gen<\/h2>\n

I forbindelse med min tilskadekomst med armen er det v\u00e6rd at n\u00e6vne den lokale l\u00e6ge, doktor Fenger. Han boede i en stor villa bag bryggeriet i Borre i Svenskestr\u00e6de, hvor vi fik lavet \u00e6blemost af nedfalds\u00e6blerne. Det var en meget h\u00f8j, skaldet mand med udst\u00e5ende, enkeltst\u00e5ende fort\u00e6nder. N\u00e5r man sad i ventev\u00e6relset og ventede og det blev ens tur, sagde han: \u201dKom baaare indenfor, jeg bider ikke!\u201d<\/p>\n

Men afholdt var han da. Han udskrev c-vitaminer i store m\u00e6ngder til mig generelt. Engang jeg kom op til ham med et s\u00e5r p\u00e5 armen, ville han komme r\u00f8d jod p\u00e5. Det ville jeg ikke have, for det var t\u00f8sejod. Nej, det er tigerblod, sagde han, og s\u00e5 rakte jeg velvilligt armen frem.<\/p>\n

Han havde en amerikanerbil – angiveligt en Ford Fairline – med flyvinger set bagfra. Pr\u00f8v at google billeder \u2019ford fairline wings\u2019 – hvis ikke det var en Chevrolet BelAir 1959. Den var s\u00e5 bred, at den kun lige kunne k\u00f8re igennem Torpes g\u00e5rdport. Scavenius havde samme dille med amerikanerbiler.<\/p>\n

Summa summarum<\/h2>\n

I 1962 flyttede vi til Langeb\u00e6kg\u00e5rd p\u00e5 Sydsj\u00e6lland til en for en dreng endnu bedre tumleplads. Dog uden ung pige i huset – et stort savn. Efter 6 \u00e5r der fik det ogs\u00e5 en ende.<\/p>\n

S\u00e5 var denne livsform med en stor fribolig og mange naturalier m\u00e5ske opbrugt for os. Min far blev s\u00e5 g\u00e5rdejer fra 1969.<\/p>\n

Ja, faktisk er et helt landbosamfund forsvundet samtidigt. Skoler p\u00e5 landet er over hele landet blevet nedlagt. P\u00e5 \u00d8stm\u00f8n g\u00e6lder det Kraneled Forskole og Magleby Centralskole. Der er ikke l\u00e6ngere ret mange mennesker besk\u00e6ftiget i landbruget, og der er 20 gange f\u00e6rre g\u00e5rde. Uanset at b\u00f8rnene i landbosamfundet dengang p\u00e5 mange m\u00e5der havde ideelle opv\u00e6kstmuligheder for at udvikle sig til dygtige og kreative mennesker, s\u00e5 arbejder de i dag i andre brancher.<\/p>\n

Jeg vil s\u00e5 afrunde med digtet \u2019Det lysner over agres felt<\/em>\u2019 fra 1915 af Ludvig Holstein, som var f\u00f8dt p\u00e5 Langeb\u00e6kg\u00e5rd i 1864, hvor b\u00e6kken var min legeplads, da jeg boede der.<\/p>\n

Det lysner over agres felt,
\nhvor sl\u00f8ve plovspand kravle,
\ndet sortner over Store b\u00e6lt
\nmed sol p\u00e5 kirkegavle.<\/p>\n

Velkommen i vor gr\u00f8nsv\u00e6rsstol
\nblandt gr\u00f8ftens bromb\u00e6rranker
\nO, det g\u00f8r godt at slikke sol
\nigen p\u00e5 disse banker!<\/p>\n

Vel r\u00e6kker h\u00f8stens solskin kort,
\nmen r\u00f8nnens b\u00e6r st\u00e5r r\u00f8de.
\nAlleens linde blegner bort,
\nmen vildvinsranker gl\u00f8de.<\/p>\n

Vel! R\u00e6k mig da, o efter\u00e5r,
\nEn gravensten, som smager
\naf b\u00e6kken ved min faders g\u00e5rd
\nog mulden i hans ager.<\/p>\n

Og bag mig, sol, og bl\u00f8d mig, regn!
\nJeg plukker mine n\u00f8dder
\nog trasker langs et bromb\u00e6rhegn
\nmed plovmuld under f\u00f8dder.<\/p>\n

Og det er al den jord, jeg har,
\nog alt hvad jeg beg\u00e6rer.
\nJeg h\u00e5ber, det g\u00e5r an, jeg ta\u2019r,
\nhvad mine s\u00e5ler b\u00e6rer.<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

John Knuhtsen, som er f\u00f8dt 1952 i Nyk\u00f8bing Falster, har nedf\u00e6ldet sine tidligste barndomsminder fra han var 4 til 10. Den gang i 1956 til 1962 boede han p\u00e5 S\u00f8ndergaard p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n\u00a0p\u00e5 Kraneledvej 3 sammen med sin familie, far Bent, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"parent":16633,"menu_order":40,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10970"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10970"}],"version-history":[{"count":47,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10970\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16800,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10970\/revisions\/16800"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16633"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mandemarke.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10970"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}