Kalk er et rigt substrat, n\u00e5r det g\u00e6lder biodiversiteten, og det er der en grund til. Efter sidste istid indvandrede arterne til Danmark fra syd og \u00f8st. Under istiden havde planterne ‘overvintret’ i st\u00f8rre steppeagtige landskaber. I t\u00f8rre klimaer er udvaskningen af kalk i jorden s\u00e5 lille, at jordbunden sj\u00e6ldent forsures. Derfor er de f\u00e6rreste naturligt forekommende planter tilpasset en sur og udvasket jordbund, mens de fleste trives p\u00e5 mere kalkholdige jorde. Det samme g\u00e6lder i \u00f8vrigt ogs\u00e5 for svampe.<\/p>\n
P\u00e5 M\u00f8n er der frugtbare jorder, men p\u00e5 H\u00f8je M\u00f8n med et meget h\u00f8jt kalkindhold, kan planterne dog f\u00e5 problemer med at f\u00e5 adgang til fosfor, ligesom det kan h\u00e6mme jernoptaget. Derfor bliver tr\u00e6erne der gror i det rene kridt forkr\u00f8blede, og de f\u00e5r s\u00e5kald ‘klorotiske’ blade, der bliver ved med at v\u00e6re lysegr\u00f8nne l\u00e6nge efter udspringet. I Klinteskoven bliver b\u00f8getr\u00e6erne derfor ved med at bevare noget af den lysegr\u00f8nne farve gennem sommeren, <\/a>hvor de andre steder ellers ville v\u00e6re blevet m\u00f8rkegr\u00f8nne (med h\u00f8jt indhold af klorofyl). Det er med til at g\u00f8re Klinteskoven s\u00e6rligt smuk.<\/p>\n M\u00f8ns Klint er et af de steder der findes flest forskellige planter, herunder 18 forskellige orkidearter<\/a>. N\u00e5r H\u00f8je M\u00f8n er s\u00e5 rig p\u00e5 orkideer, er forklaringen blandt andet den s\u00e6rlige jordbund.<\/p>\n I hele Danmark findes 47 forskellige vilde orkid\u00e9er, og de er mere eller mindre sj\u00e6ldne. Orkid\u00e9er vokser meget langsomt, og selvom de er smukke kan de ikke bare plantes i haven. Faktisk m\u00e5 man ikke hente vilde orkid\u00e9er hjem i sin have eller plukke dem, for de alle er fredede.<\/p>\n Orkid\u00e9er producerer massevis af meget sm\u00e5 fr\u00f8, der spredes med vinden. Selvom der er masser af fr\u00f8, kan de ikke selv spire. Derfor arbejder orkid\u00e9erne sammen med nogle jordsvampe, der kun findes p\u00e5 omr\u00e5der som ikke bliver dyrket. Svampene nedbryder plante- og dyrerester, og orkid\u00e9fr\u00f8ene bruger s\u00e5 den n\u00e6ring der frig\u00f8res. Fr\u00f8 og svamp danner sammen en lille knold, der efterh\u00e5nden s\u00e6tter rod og senere blade, st\u00e6ngel og blomster. Hvis svampen d\u00f8r, d\u00f8r orkid\u00e9en ogs\u00e5.<\/p>\n Haverne i Mandemarke har naturligvis v\u00e6ret dyrket intenst f\u00f8r i tiden, hvor man med et stykke jord kunne v\u00e6re selvforsynende med kartofler, gr\u00f8nk\u00e5l og andre gr\u00f8ntsager. I landsbyen har der ogs\u00e5 v\u00e6ret holdt k\u00f8er og grise og h\u00f8ns. I mange af husene var der simpelthen stald i den ene ende og beboelse i den anden. Og s\u00e5 har der ogs\u00e5 v\u00e6ret produceret meget staldg\u00f8dning, som man selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 brugte i nyttehaverne.<\/p>\n Orkid\u00e9er er skr\u00f8belige og t\u00e5ler ikke g\u00f8dning. Derfor er de sj\u00e6ldne – b\u00e5de i naturen og i haverne i Mandemarke! Er de i naturen, er det et tegn p\u00e5 at naturen har det godt.<\/p>\n I 2016 opdagede vi under gr\u00e6ssl\u00e5ningen midt i Mandemarke pludselig, at der voksede orkideer i vores gr\u00e6spl\u00e6ne! B\u00e5de ‘\u00e6gbladet fligl\u00e6be’ og ‘skovg\u00f8gelilje’, som kan ses p\u00e5 de fire fotos – henholdsvis ovenfor og l\u00e6ngere nede (de kan forst\u00f8rres ved at klikke p\u00e5 dem).<\/p>\n Derefter k\u00f8rte vi omhyggeligt udenom dem resten af sommeren. M\u00e5ske har de v\u00e6ret der l\u00e6ngere, uden af vi har n\u00e5et at opdage dem, da det ikke just er nogen ‘engelsk’ gr\u00e6spl\u00e6ne. Den rummer tv\u00e6rtimod en stor varietet af planter udover gr\u00e6sser. Og nu alts\u00e5 ogs\u00e5 vilde orkideer, som ogs\u00e5 er kommet igen i 2017 (i flere eksemplarer – sikkert fordi vi nu er blevet bedre til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem n\u00e5r de kommer frem).<\/p>\n Det mest interessante ved ‘\u00e6gbladet fligl\u00e6be<\/em>‘ er dens blade, der har omrids som et h\u00f8nse\u00e6g som man kan se p\u00e5 billedet ovenfor til h\u00f8jre. For blomsterne er s\u00e5 sm\u00e5 og uanselige, at det er sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det der har givet anledning til den anden del af navnet ‘fligl\u00e6be’, medmindre man g\u00e5r meget t\u00e6t p\u00e5 som p\u00e5 fotoet ovenfor.<\/p>\n S\u00e5 er det noget andet med ‘skov-g\u00f8geliljen<\/em>‘, der i \u00f8vrigt ligner ‘bakkeg\u00f8gelilje’ til forveksling (til venstre ses den i knop midt i maj, til h\u00f8jre 14 dage senere). Det er kun afstanden mellem st\u00f8vknappens to rum i selve blomsten der udg\u00f8r forskellen mellem skovg\u00f8geliljen og bakkeg\u00f8geliljen, hvor man i \u00f8vrigt ikke skal l\u00e6gge alt for meget i forstavelserne. Det siges i \u00f8vrigt at v\u00e6re Darwin, der f\u00f8rst blev opm\u00e6rksom p\u00e5 den lille forskel!<\/p>\n I 2016 blev skovg\u00f8geliljen n\u00e6sten 50 cm h\u00f8j og stod fantastisk l\u00e6nge. Men den var jo ogs\u00e5 fredet!<\/p>\n N\u00e5r vilde orkideer dukker op i en gammel gr\u00e6spl\u00e6ne i Mandemarke, viser det alts\u00e5 at jorden er vendt tilbage til sin naturlige tilstand.<\/p>\n S\u00e5 det er absolut velfortjent, at Mandemarke – sammen med resten af M\u00f8n og omliggende \u00f8er – i 2017 er kommet p\u00e5 UNESCO-listen over<\/em> biosf\u00e6rereservater<\/em><\/a><\/strong>, som den f\u00f8rste i selve Danmark. For 40 \u00e5r siden blev Nord\u00f8st-Gr\u00f8nland udpeget som biosf\u00e6reomr\u00e5de af UNESCO, s\u00e5 man m\u00e5 sige at vi er kommet i selskab med de store her i Mandemarke!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Rig og forkalket eller fattig og sur? Det f\u00f8lgende drejer sig ikke om Mandemarkes beboere, hvis man skulle tro det. Det drejer sig om jordbund, s\u00e5 lad os begynde med begyndelsen. Jordens pH (m\u00e5l for surhed) falder i takt med at planterne … L\u00e6s resten Orkideerne<\/h2>\n
![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/170519-012-Fligl\u00e6be-300x261.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a> ![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/170519-015-Fligl\u00e6be-198x300.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/170525-077-Fligl\u00e6be-277x300.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Skovg\u00f8gelilje](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/a170519-013-Skovg\u00f8gelilje-300x200.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a>![\"Skovg\u00f8gelilje](\"http:\/\/mandemarke.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/b160531-011-Skovg\u00f8gelilje-300x201.jpg\" "\\"KLIK")
<\/a><\/p>\n