{"id":10422,"date":"2017-04-24T09:40:44","date_gmt":"2017-04-24T08:40:44","guid":{"rendered":"http:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=10422"},"modified":"2024-12-01T18:05:13","modified_gmt":"2024-12-01T17:05:13","slug":"om-folketaellingerne-under-udarbejdelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mandemarke.dk\/?page_id=10422","title":{"rendered":"Om folket\u00e6llingerne"},"content":{"rendered":"

<\/a>Oversigt over afsnit<\/h2>\n
    \n
  1. Hvad er der af folket\u00e6llinger for Mandemarke?<\/strong><\/a><\/li>\n
  2. Hvad kan man bruge folket\u00e6llingerne til?<\/strong><\/a><\/li>\n
  3. Mandemarke.dk’s folket\u00e6llingslister<\/strong><\/a><\/li>\n
  4. Hvad h\u00f8rer til Mandemarke By?<\/strong><\/a><\/li>\n
  5. Hvor kommer oplysningerne fra?<\/strong><\/a> <\/a><\/strong><\/li>\n
  6. Oversigt over alle folket\u00e6llingslisterne<\/a><\/strong><\/li>\n<\/ol>\n
    \"\"<\/a>

    Se hvad der et sket med folketallet p\u00e5 hele M\u00f8n fra 1910 til 2019<\/p><\/div>\n

    1. Hvad er der af folket\u00e6llinger for Mandemarke?<\/h2>\n

    Der er blevet foretaget folket\u00e6llinger siden 1787. N\u00e6ste gang var i 1801 og herefter gik der 33 \u00e5r til folket\u00e6llingen i 1834, men Danmark havde da ogs\u00e5 skulle gennem en sv\u00e6r tid med hyperinflation og statsbankerotten i 1813.<\/p>\n

    Her p\u00e5 hjemmesiden ligger nu 14 ud af de 19 folket\u00e6llinger for Mandemarke for perioden fra 1940 til 1787, som er fremh\u00e6vet med fed skrift: 1940,<\/strong> 1930, 1925, <\/strong>1921, 1916,<\/strong> 1911, 1906, 1901,<\/strong> 1890, 1880, <\/strong>1870, 1860,<\/strong> 1855, 1850<\/strong>, 1845, 1840, 1834, 1801 og 1787<\/strong>. De manglende med svag skrift er ogs\u00e5 til at undv\u00e6re, fordi der allerede ligger folket\u00e6llinger t\u00e6t relativt t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

    P\u00e5 grund af arkivlovens krav om at offentligg\u00f8relse af oplysninger f\u00f8rst m\u00e5 finde sted efter 75 \u00e5r, m\u00e5 vi vente p\u00e5 folket\u00e6llingerne efter 1940. Folket\u00e6llingen 1945 blev desv\u00e6rre kasseret efter endt statistisk brug, s\u00e5 det varer nogle \u00e5r, f\u00f8r folket\u00e6llingerne fra 1950, 1960 og 1970 bliver offentligt tilg\u00e6ngelige. Efter indf\u00f8relsen af personnumre  og oprettelsen af Det centrale Personregister (CPR) i 1968, blev der ikke lavet flere folket\u00e6llinger end de n\u00e6vnte.<\/p>\n

    De afskrevne skemaer g\u00f8r det muligt at s\u00f8ge direkte i de 14 folket\u00e6llinger og derved foretage snit ned gennem tiderne for hele Mandemarkes omr\u00e5de \u2013 det vil sige for ‘ejerlavet Mandemarke By’<\/em>, der ogs\u00e5 omfatter huse og g\u00e5rde omkring Kraneled (klik HER<\/a> for at se udstr\u00e6kningen af ejerlavet). <\/p>\n

    Man kan finde navne og f\u00f8dselsdata for alle personer i Mandemarke for hver husstand. Man kan ogs\u00e5 finde andre oplysninger som f.eks. stillingsbetegnelser, der afspejler en svunden tid – g\u00e5rdf\u00e6ster, hjulmager, b\u00f8dker, skr\u00e6dder, skomager, vaskekone m.v. Nogle gange noterede man ogs\u00e5, hvor mange b\u00f8rn et \u00e6gtepar havde f\u00e5et – opdelt p\u00e5 levende b\u00f8rn og d\u00f8de b\u00f8rn, for sp\u00e6dbarnsd\u00f8deligheden var h\u00f8j i gamle dage!<\/p>\n

    Der er alts\u00e5 lister over samtlige Mandemarkes beboere p\u00e5 14 forskellige tidspunkter igennem de sidste godt 200 \u00e5r. Det er selvf\u00f8lgelig ikke s\u00e5 meget – i betragtning af at der formentlig har boet folk i landsbyen Mandemarke i mindst tusind \u00e5r! Men folket\u00e6llingerne kan alligevel v\u00e6re en guldgrube til information om forholdene i Mandemarkes omr\u00e5de.<\/p>\n

    Folket\u00e6llingslisterne her p\u00e5 hjemmesiden er blevet udvidet med links til hjemmesidens omtalte huse<\/em> (efter adresser) og personer<\/em>. Endvidere er der blevet tilf\u00f8jet oplysning om de andre folket\u00e6llinger<\/em> i Mandemarkes ejerlaug, hvor personerne m\u00e5tte v\u00e6re registreret, samt yderligere til den store og gratis stamtr\u00e6sside Geni.com<\/a><\/em>, hvor man kan f\u00e5 indblik i personernes familierelationer. Her kan man ofte finde forf\u00e6dre langt tilbage i tiden, idet den prim\u00e6re kilde her er kirkeb\u00f8gerne, som har v\u00e6ret f\u00f8rt siden 1645.<\/p>\n

    Det var morsomt nok en henvendelse fra Maglebys pr\u00e6st Niels Frandsen Bruun til Christian d. 4., som var anledning til at han p\u00e5lagde kirkerne fremover at f\u00f8re kirkeb\u00f8ger om d\u00e5b, f\u00f8dsel og \u00e6gteskab. De ‘fine familier’ havde p\u00e5 det tidspunkt naturligvis lavet stamtavler i mange hundrede \u00e5r forinden. Under historien om Magleby Kirke<\/a> er der oplysninger om Niels Frandsen Bruun<\/a> (link til hans profil p\u00e5 Geni.com). Han var en af de \u00e6ldste kendte pr\u00e6ster i Magleby, der d\u00f8de som 93-\u00e5rig i 1676, og viser sig at v\u00e6re forfader til rigtig mange personer p\u00e5 \u00d8stm\u00f8n, idet man jo i mange \u00e5r giftede sig med personer i lokalomr\u00e5det.<\/p>\n

    Udover folket\u00e6llingerne for Mandemarke, er der ogs\u00e5 lavet en oversigt over beboerne p\u00e5 Klintholm Gods<\/a> gennem tiderne – i 1787, 1880 og 1906 – p\u00e5 grund af godsets betydning for Mandemarke, selv om godset ligger i sit eget ejerlav Klintholm Hovedgaard<\/em>. Her kan man finde oplysning om alle godsets ejere, lige fra den f\u00f8rste ejer til en f\u00f8dselsdagsomtale om Peter Scavenius i anledning af hans 70-\u00e5rs dag i 2017.<\/p>\n

    Selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 link til den store stamtr\u00e6sside for hans far Carl Christian Br\u00f8nnum Scavenius<\/a>, hvor man ikke blot kan f\u00f8lge sl\u00e6gten Scavenius mange generationer tilbage men ogs\u00e5 kan se, at han var i sl\u00e6gt med netop omtalte pr\u00e6st i Magleby Kirke i 1600-tallet (links er til Geni.com):<\/p>\n

    Carl Christian Br\u00f8nnum Scavenius<\/a>, <\/span>Carl Sophus Br\u00f8nnum Scavenius, jr.<\/a> <\/span>his father, <\/span>Annie Julie Emily Gustave Thyra de Castonier<\/a> his mother, Frederik Julius Christian de Castonier<\/a> her father, Falck Daniel Christian de Castonier<\/a> his father,  Carl Frederik von Castonier<\/a> his father, Eva Marie von L\u00fcttichau<\/a> <\/span>his mother, <\/span>Hans Helmuth von L\u00fcttichau<\/a> her father, Eva Anna Maria von Oertzen<\/a> his mother, Jasper Von Oertzen auf Roggow, III<\/a> <\/span>her father, <\/span>Anna von der Wisch<\/a> <\/span>his mother, <\/span>Claus von der Wisch<\/a> <\/span>her father, <\/span>Margrethe Reventlow<\/a> <\/span>his mother, <\/span>Iven Reventlow, til Rixdorf<\/a> <\/span>her father, <\/span>Joachim Reventlow<\/a> his father, Sophie Joachimsdatter Bj\u00f8rn<\/a> <\/span>his mother, <\/span>Anders Jachimsen Bj\u00f8rn, af Voergaard<\/a> <\/span>her brother, <\/span>Maren Andersdatter Bj\u00f8rn, af Voergaard<\/a> <\/span>his daughter, <\/span>Erik Jensen Gr\u00f8n<\/a> her son, Anders Eriksen Gr\u00f8n, til Tamdrup Bisgaard<\/a> his son, Johanne Andersdatter Gr\u00f8n<\/a> <\/span>his daughter, <\/span>Niels Frandsen Bruun, Sognepr\u00e6st<\/a> <\/span>her son. Man skal alts\u00e5 16 generationer tilbage fra CC, som han blev kaldt af de lokale, for at finde den f\u00e6lles forfader i 1400-tallet!<\/span>  <\/a><\/p>\n

    Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n

    2. Hvad kan man bruge folket\u00e6llingerne til?<\/h2>\n

    Folket\u00e6llinger giver som sagt et indtryk af, hvem der boede i Mandemarke og hvad deres arbejde var p\u00e5 forskellige tidspunkter tilbage i tiden. M\u00e5ske kan man kalde det en borepr\u00f8ve<\/em> ned gennem historien – hvor man s\u00e5 kan n\u00e6rstudere udvalgte snit. Det er der somme tider kommentarer om ved den enkelte liste.<\/p>\n

    Man kan ogs\u00e5 f\u00f8lge personer gennem tiden; n\u00e5r de blev f\u00f8dt, voksede op og d\u00f8de i Mandemarke. Ved personer der optr\u00e6der ved flere folket\u00e6llinger er der indsat oplysning herom i formen [FT1880:xxx, FT1901:xxx]. Der har selvf\u00f8lgelig v\u00e6ret folk som er kommet til ‘udefra’, og der er personer der er rejst v\u00e6k – nogle meget langt v\u00e6k endda som man kan se i historierne om udvandrerne – men mange var forbavsende stedfaste! De fleste levede hele deres liv i sognet eller tilgr\u00e6nsende sogne, og de giftede sig ogs\u00e5 meget ofte med nogen fra sognet!<\/p>\n

    Under historien om Emil Carlsson og familien Carlsen<\/a> kan man l\u00e6se om s\u00f8nnen af en lensh\u00f8vding i Blekinge, der valgte at stikke af til Danmark for at undg\u00e5 den svenske v\u00e6rnepligt, og i stedet slog sig ned i Mandemarke hvor han satte varige spor. Den historie er en af de mange som viser, hvad man kan bruge folket\u00e6llingerne til.<\/p>\n

    Listen over indvandrerne til Mandemarke – med oversigt over hvem der har f\u00e5et dansk statsborgerskab – kan ogs\u00e5 danne udgangspunkt for udforskning (se f.eks. historien om Niels Peder Rasmussen<\/a>).<\/p>\n

    Personerne, hvis navne kan genfindes p\u00e5 listerne over udvandrerne, kan ogs\u00e5 give anledning til interessante historier, f.eks. James Jensen og familie<\/a> der udvandrede til Tasmanien! Der er ogs\u00e5 kommet sp\u00e6ndende historier om udvandrerne til USA og Argentina, hvor  efterkommere har kunnet bidrage med gamle familie fotos og interessante oplysninger. Se f.eks. historierne om ‘Pedro Mandemark<\/a>‘ og om Lars Hemmingsen og hans (store) familie<\/a> og om Anne Kirstine Jensen<\/a> og en hele familie der udvandrede til Nevada.<\/p>\n

    De gamle h\u00e5ndskrevne folket\u00e6llingsskemaer indeholder i visse tilf\u00e6lde oplysninger, som ikke er indtastede. Men fordi der er let adgang til mikrofilm af de mange blanketter der er blevet udfyldt ved folket\u00e6llingerne, kan man i mange tilf\u00e6lde ogs\u00e5 finde oplysning om personers f\u00f8dselsdato og f\u00f8dested. S\u00e5 selv om man ikke havde personnumre (der f\u00f8rst blev indf\u00f8rt ved folkeregisterloven i 1968), kan man alligevel identificere personerne fra folket\u00e6lling til folket\u00e6lling – ogs\u00e5 selv om deres navne ikke altid blev stavet p\u00e5 den samme m\u00e5de!<\/p>\n

    Fra 1901 begyndte man ogs\u00e5 at skulle angive husets eventuelle navn og matrikelnummer, s\u00e5 muligheden for at stedf\u00e6ste personerne skulle v\u00e6re til stede. Desv\u00e6rre tog man det ikke altid s\u00e5 n\u00f8je. For mange husstande stod der blot: ‘En Gaard’ eller ‘Et Hus’. Og matrikelnumrene kan – selv om de m\u00e5ske<\/em> har v\u00e6ret korrekt anf\u00f8rt – v\u00e6re blevet \u00e6ndret senere, n\u00e5r der skete \u00e6ndringer af grundstykkerne.<\/p>\n

    Ved mange folket\u00e6llinger har det dog i vidt omfang v\u00e6ret muligt at s\u00e6tte en adresse p\u00e5<\/strong><\/em>, og det g\u00f8r folket\u00e6llingerne ekstra interessante i dag. Der ligger derfor historier p\u00e5 hjemmesiden om bestemte personer og hvilke huse de har boet i. Klintholm Gods gamle arkiv p\u00e5 Rigsarkivet med gamle kontrakter eller lister over Klintholm Gods’ lejere og f\u00e6stere osv. har sammen med andre gamle arkivalier ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt til kaste lys over, hvor folk i gamle dage har boet.<\/p>\n

    I mange tilf\u00e6lde er det blevet muligt at finde navne p\u00e5 de personer, som tidligere har boet i de enkelte huse, og det har givet anledning til at udvide mange af de gamle historier om tidligere beboere af Mandemarkes huse. Men der er meget uudforsket tilbage!<\/a><\/p>\n

    Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n

    3. Mandemarke.dk’s folket\u00e6llingslister<\/h2>\n

    Udarbejdelsen af listerne for Mandemarkes beboere 250 \u00e5r tilbage – der er nu lister fra 14 folket\u00e6llinger fra 1787 til 1940 – er for de \u00e6ldstes vedkommende kun muliggjort ved at tr\u00e6kke p\u00e5 andres indtastninger af data. L\u00e6s nedenfor om Danish Family Search <\/em>og hvad man kan bruge deres side til, hvis man vil udvide s\u00f8gningen udover Mandemarke til hele Magleby Sogn.<\/p>\n

    Med internettets direkte online adgang til Rigsarkivet<\/em> har det desuden v\u00e6ret muligt at f\u00f8re registreringerne helt op til 1940, som indtil videre er gr\u00e6nsen for hvad der m\u00e5 offentligg\u00f8res.<\/p>\n

    Danish Family Search har kun indtastet data for Mandemarke for folket\u00e6llingerne op til 1850, men det har ogs\u00e5 v\u00e6ret meget v\u00e6rdifuldt, da de gamle h\u00e5ndskrifter kan v\u00e6re meget sv\u00e6re at l\u00e6se i alt fald i den opl\u00f8sning de er affotograferet og gjort tilg\u00e6ngelige via internettet.. Men skemaerne fra folket\u00e6llingerne for Mandemarke i 1860, 1880, 1901, 1916, 1925, 1930 og 1940 er blevet indtastet specielt til Mandemarke hjemmeside, s\u00e5 de er lige til at s\u00f8ge i med din browsers s\u00f8gefunktion (i mods\u00e6tning til de affotograferede).<\/p>\n

    De indtastede data fra de \u00e6ldre folket\u00e6llinger er i vidt omfang blevet sammenholdt med de originale h\u00e5ndskrevne skemaer. Konstaterede fejl er blevet rettet, s\u00e5 de foreliggende lister p\u00e5 Mandemarke.dk skulle v\u00e6re meget autentiske. Men det er naturligvis ikke alle h\u00e5ndskrifter der er lige lette at tyde, og som bekendt er det ogs\u00e5 menneskeligt at fejle. Udover indtastningsfejl i det \u00e6ldre materiale, har der ogs\u00e5 vist sig at v\u00e6re fejl p\u00e5 de originale h\u00e5ndskrevne lister, idet de s\u00e5kaldte “t\u00e6llingskommission\u00e6rer” ikke altid var lige omhyggelige eller gode til at stave!<\/p>\n

    Det g\u00f8r det bestemt ikke nemmere at s\u00f8ge efter bestemte personer p\u00e5 folket\u00e6llingerne, hvis ‘Christian’ er anf\u00f8rt som ‘Kristian’, at ‘Kristine’ st\u00e5r som ‘Kirstine’, og at familien Carlsen flere gange er anf\u00f8rt som ‘Karlsen’. Det er der dog fors\u00f8gt at tage h\u00f8jde for ved ogs\u00e5 at angive den rigtige stavning i nogle af listerne. Ved folket\u00e6llingen for 1901 var navnet \u2018Christiane Charstensen\u2019<\/em> indtastet. At det m\u00e5tte v\u00e6re en fejl kan ikke undre, men det skyldtes ikke kun indtasteren. For der st\u00e5r rent faktisk tydeligt p\u00e5 det originale skema: \u2018K<\/span>ristiane Ch<\/span>arstensen<\/em>\u2019! Det er alts\u00e5 ikke altid til at vide, hvem der egentlig har ret \u2013 \u2018t\u00e6llingskommision\u00e6ren\u2019 i 1901 eller indtasteren 100 \u00e5r senere.<\/p>\n

    S\u00e5danne fejl kan ogs\u00e5 give anledning til interessante historier, f.eks. den pudsige historie om ‘Fr\u00f8ken Schmidt-Phiseldeck og Liselund<\/a>‘ – eller ‘Phisseldisk<\/span>‘ som det var blevet til p\u00e5 folket\u00e6llingsskemaet.<\/p>\n

    Form\u00e5let med listerne fra Mandemarkes folket\u00e6llinger har v\u00e6ret at g\u00f8re det let og hurtigt for alle at finde personer med tilknytning til Mandemarke igennem tiderne.<\/em><\/p>\n

    Man skal huske at det nogle gange kr\u00e6ver lidt fantasi n\u00e5r man s\u00f8ger, da der kan v\u00e6re mellemnavne der normalt ikke blev brugt af personerne, og at dem der skrev folks navne og stillingsbetegnelser p\u00e5 de mange skemaer ogs\u00e5 kunne have problemer med h\u00f8relsen eller stavningen (eller begge dele)! P\u00e5 listerne er der derfor indsat en tydeligg\u00f8rende kommentar, hvor der er fundet anledning til det.<\/p>\n

    Is\u00e6r ved de nyere folket\u00e6llinger er listernes data ogs\u00e5 blevet suppleret, dels med oplysninger om adressen, dels med andre oplysninger om personerne – som f.eks. at de p\u00e5g\u00e6ldende ogs\u00e5 findes p\u00e5 listen over personer der senere er udvandret fra Mandemarke (se Udvandrerlisten<\/a>). Der er ogs\u00e5 indsat en r\u00e6kke links, s\u00e5ledes at man fra listerne kan hoppe direkte hen til steder p\u00e5 hjemmesiden, hvor en person eller ejendom er n\u00e6rmere omtalt eller til personernes sl\u00e6gtsdata p\u00e5 stamtr\u00e6ssiden Geni.com.<\/p>\n

    Der er endvidere indsat links, s\u00e5 man selv kan springe direkte til mikrofilmen af de originale skemaer, hvis man har brug for det, da skemaerne ofte indeholder flere oplysninger end de indtastede, f.eks. den pr\u00e6cise f\u00f8dselsdato, f\u00f8dested o.l.<\/p>\n

    P\u00e5 mange af folket\u00e6llingerne er der som n\u00e6vnt fors\u00f8gt indsat de nuv\u00e6rende adresser p\u00e5 det hus eller den g\u00e5rd som husstanden h\u00f8rte til. Som med alt andet menneskeskabt kan ogs\u00e5 de foreliggende lister forbedres. S\u00e5 finder du fejl eller mangler eller synes der er noget der skal tilf\u00f8je, vil redakt\u00f8ren af hjemmesidens folket\u00e6llingslister v\u00e6re meget ked af det, hvis du ikke<\/span> sender en mail til: Deleuran.Flemming@gmail.com<\/em>.<\/a><\/p>\n

    Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n

    4. Hvad h\u00f8rer til Mandemarke By?<\/h2>\n

    Det er lidt lumsk, for folket\u00e6llingerne for ‘Mandemarke By’ omfatter ikke bare landsbyen som man jo umiddelbart skulle tro!<\/p>\n

    En matrikel er en fortegnelse over ejendomme, og den f\u00f8rste for hele Danmark stammer fra 1662 (se Wikipedia<\/a>). Al Danmarks jord er opdelt i matrikler med navne og distrikter og numre (somme tider er matr. 2 efter en opdeling af det oprindelige omr\u00e5de blevet til matr.nr. 2a og 2b). Distrikterne kaldes ogs\u00e5 med et gammelt udtryk for ‘ejerlav’. ‘Mandemarke By’ i folket\u00e6llingerne omfatter alts\u00e5 hele ‘ejerlavet Mandemarke By’!<\/em><\/p>\n

    For Mandemarke er det f\u00f8rste matrikelkort fra 1798. Og det blev brugt i mange \u00e5r efter, s\u00e5ledes at nedrevne huse blev overstreget, navne p\u00e5 ejere udskiftet osv. B\u00e5de dette kort og senere matrikelkort kan du b\u00e5de se og l\u00e6se meget mere om her p\u00e5 hjemmesiden. (L\u00e6s  Historien om kortet fra 1798<\/a> og historien om Jordebog for Klinte Godset 1776 og matrikel systemet<\/a>).<\/p>\n

    \"\"<\/a>

    Ejerlavet \u2018Mandemarke By, Magleby\u2019<\/p><\/div>\n

    Ejerlavet \u2018Mandemarke By, Magleby\u2019<\/em>  m\u00e5 have en historisk bestemt udformning med de forskellige hak og kanter. Det omfatter selvf\u00f8lgelig selve landsbyen Mandemarke, som du kan se p\u00e5 kortet ovenfor ligger \u00f8verst i det nordvestlige hj\u00f8rne. Det omfatter ogs\u00e5 de spredte huse og g\u00e5rde syd og syd\u00f8st for landsbyen samt Kraneled by. Men det omfatter alts\u00e5 ikke Busene og omr\u00e5det ud mod fyret, som h\u00f8rer til ejerlavet \u2018Busene By, Magleby’. Og heller ikke det f\u00f8rste stykke af Kraneledvej fra Klintholm Havn, som h\u00f8rer til \u2018Busemarke By, Magleby’.<\/p>\n

    De to f\u00f8rste huse man m\u00f8der ved Mandemarkes gadek\u00e6r, n\u00e5r man k\u00f8rer ind  i landsbyen fra nord, h\u00f8rer ikke engang til ejerlavet \u2018Mandemarke By\u2019! For  Busenevej 1<\/a> og 3<\/a> h\u00f8rer til ejerlavet \u2018Klintholm Hovedgaard, Magleby\u2019, der naturligvis ogs\u00e5 omfatter det meste af Klinteskoven. Men alts\u00e5 ikke Mandemarke Bakker som man kan se p\u00e5 kortet, der har v\u00e6ret dyrket af beboerne i Mandemarke i m\u00e5ske 1000 \u00e5r eller mere.<\/p>\n

    Nu g\u00e5r de f\u00e6rreste op i hvor gr\u00e6nserne mellem de forskellige ejerlav er, og det gjorde de heller ikke ved de mange af de folket\u00e6llinger der er foretaget i tidens l\u00f8b. Der er i listerne ikke angivet nogen adresser p\u00e5 de enkelte familier eller husstande. Og selv om skemaernes f\u00f8rste kolonne ved de nyeste folket\u00e6llinger foruds\u00e6ttes udfyldt med \u2018Byernes eller Stedernes Navne med Angivelse af Gaardenes, Husenes o.s.v. Matrikel-Nr.\u2019, har det ofte v\u00e6ret mere undtagelsen end reglen at skrive noget. For alle vidste jo godt hvor folk boede! Det ligesom med gamle familiefotos, hvor der ikke er skrevet navne p\u00e5, for man vidste jo hvem det var – til stor frustration for efterkommere, som har arvet de gamle fotos!<\/p>\n

    N\u00e5r der st\u00e5r et matrikelnummer, kan dette senere v\u00e6ret \u00e6ndret, s\u00e5 det heller ikke altid er lige let ad denne vej at identificere de enkelte huse og g\u00e5rde. Du kan l\u00e6s mere i historien om gamle og nye matrikelkort<\/a>.<\/a><\/p>\n

    Til TOP<\/strong><\/a><\/p>\n

    5. Hvor kommer oplysningerne fra?<\/h2>\n

    a) Rigsarkivet<\/h3>\n

    Rigsarkivet<\/em><\/a> opbevarer alle de gamle folket\u00e6llingsskemaer i \u00e6sker, som fylder mange hyldekilometer<\/em>!<\/p>\n

    Tidligere var det et m\u00f8jsommeligt arbejde at skaffe oplysningerne frem, hvis man arbejdede med sl\u00e6gtsforskning. Man skulle m\u00f8de personligt op, og hvis oplysningerne var mindre end 75 \u00e5r gamle skulle man ogs\u00e5 have en s\u00e6rlig dispensation. Og selv om man havde fundet \u00e6skerne frem for Magleby Sogn fra en bestemt folket\u00e6lling, s\u00e5 er sognets ca. 1.500 personer fordelt p\u00e5 mange skemaer. Ved nogle af folket\u00e6llingerne ligger alle skemaerne for Mandemarke ikke engang samlet. Til den oprindelige version af denne hjemmeside var der m\u00f8jsommeligt fremskaffet oplysninger om Mandemarke fra 1930 og delvist fra 1940 p\u00e5 baggrund af en privat dispensation for ca. 20 \u00e5r siden.<\/p>\n

    Men i digitaliseringens tidsalder kan det det naturligvis g\u00f8res bedre, og Statens Arkivers Filmningscenter har siden 2002 arbejdet p\u00e5 at digitalisere alle folket\u00e6llinger siden 1787. I 2016 meddelte Rigsarkivet stolt, at nu var ogs\u00e5 hele folket\u00e6llingen for 1940 online. Alle der havde bop\u00e6l i eller opholdt sig i en kommune natten mellem den 4.-5. november 1940, skulle give oplysninger til folket\u00e6lleren \u2013 fornavne, k\u00f8n, f\u00f8dselsdag, f\u00f8dested og erhverv. Det er disse oplysninger om 3.844.312 personer i Danmark i 1940, der nu kan tilg\u00e5s online. Det betyder dog ikke altid at de h\u00e5ndskrevne skemaer er gjort digitale, s\u00e5dan at man kan s\u00f8ge p\u00e5 dem. Men kan man nu fra sin computer se mikrofilm af skemaerne, og for hele landet blev det til lidt over 2,5 million billedfiler for folket\u00e6llingen i 1940. Og s\u00e5 m\u00e5 man ellers bare begynde at bladre – n\u00e5r man har fundet ud af hvor man skal begynde at bladre!<\/p>\n

    Samtlige<\/strong> Rigsarkivets folket\u00e6llinger<\/a> kan tilg\u00e5s her<\/em>. Vil man finde Magleby Sogn, skal man finde det \u00f8nskede \u00e5r og v\u00e6lge landdistrikter, <\/em>for  amt v\u00e6lges Pr\u00e6st\u00f8<\/em>, for herred v\u00e6lges M\u00f8nbo <\/em>og for sogn v\u00e6lges Magleby.<\/em><\/p>\n

    S\u00e5 f\u00e5r man adgang til at bladre igennem samtlige folket\u00e6llingsskemaer, men der findes ingen officiel hj\u00e6lp til at udpege Mandemarke, s\u00e5 det kr\u00e6ver t\u00e5lmodig bladren blandt alle listerne for hele Magleby Sogn, der jo omfatter den \u00f8stlige spids af M\u00f8n hen til gr\u00e6nsen for Borre Sogn. (Men under n\u00e6ste hovedafsnit 6. Oversigt over alle folket\u00e6llingslisterne<\/a> ligger links direkte til Mandemarke for de folket\u00e6llingsskemaer, der ikke allerede ligger her p\u00e5 hjemmesiden).<\/p>\n

    b) Danish Family Search<\/h3>\n

    Danish Family Search <\/em>er en privat hjemmeside der igennem de senere \u00e5r har opbygget en enorm samling af data – ikke bare fra folket\u00e6llinger. Det var 2 IT-uddannede danskere -der nu bor i Australien – der som de selv skriver var blev grebet af sl\u00e6gtsforskning:<\/p>\n

    \n

    “Som alle andre sl\u00e6gtsforskere kom vi til et punkt hvor der skulle graves dybere i danske kilder for at finde mere information, og de v\u00e6rkt\u00f8jer som vi havde til r\u00e5dighed p\u00e5 nettet var ikke l\u00e6ngere tilstr\u00e6kkelige. Som rigtige IT n\u00f8rder har vi i forvejen en stor interesse i databaser, og s\u00e5 fik vi ideen til at kombinere vores 2 store interesser \u2013 sl\u00e6gtsforskning og databaser. Vi indl\u00e6ste de indtastede data som ligger p\u00e5 DVD’en udgivet i 2011 af Statens Arkiver, og s\u00e5 kunne vi s\u00f8ge p\u00e5 alle amter og alle \u00e5r p\u00e5 en gang. Indl\u00e6sningen af de indtastede data var dog ikke s\u00e5 nemt som f\u00f8rst antaget. Der manglede standardisering. Navne var forkortet og felterne var fyldt med alt mulig andet end bogstaver hvilket gjorde s\u00f8gning meget vanskelig. … St\u00f8rsteparten af dataene stammer fra Dansk Demografisk Database, og vi var ikke sikker p\u00e5 hvordan copyright og ophavsret l\u00e5. …  Vi kontaktede derfor Dansk Demografisk Database og spurgte om tilladelse til at bruge dataene fra deres database. Vi fik et svar tilbage fra Statens Arkiver, hvori vi fik tilladelse til at g\u00f8re brug af data fra Dansk Demografisk Database, hvis vi oplyste hvor dataene kom fra og med fuld kilde reference. Desuden var det et krav at dataene skulle stilles frit til r\u00e5dighed for alle. Ikke noget problem, det var allerede planen. S\u00e5 vi valgte at g\u00e5 ‘live’ med de data vi havde her og nu og tilf\u00f8je nye data efterh\u00e5nden som vi fik dem renset.”<\/p>\n<\/blockquote>\n

    \n
    \"\"<\/a>

    S\u00e5dan s\u00e5 f\u00f8rste side af Optegnelsen ud i 1787 (KLIK FOR AT FORST\u00d8RRE)<\/p><\/div>\n

     <\/p>\n<\/div>\n

    Der er igennem tiderne foretaget registreringer af Magleby Sogns beboere i b\u00e5de kirkeb\u00f8ger og ved folket\u00e6llinger. Men alt var jo h\u00e5ndskrevet i protokoller og skemaer, som ikke altid har v\u00e6ret lette at tyde, som du kan se af billedet til venstre af ‘Optegnelse paa Folketallet i Magleby Sogn under M\u00f8ens Amt, saaledes som det befandt at v\u00e6re den 1ste Juli 1787 tillige med Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og N\u00e6rings-Vej, med videre’<\/em>.<\/p>\n

    Hjemmesiden Danish Family Search<\/em><\/a> (der er identisk med www.onlinearkivalier.dk\/sogn969\/census)<\/a> rummer for Magleby Sogn indtastede oplysninger for nogle af de folket\u00e6llinger, der er foretaget siden 1787 og indtil 1906 men ingen senere. Se oversigten nedenfor over antallet af personer i Magleby Sogn (og ejerlavet Mandemarke By), som kan tilg\u00e5s via den ovenn\u00e6vnte hjemmeside. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 hvordan befolkningstallet i hele sognet stiger kraftigt i begyndelsen af 1800-tallet og herefter ligger meget stabilt resten af \u00e5rhundredet.<\/p>\n

    Klik p\u00e5 \u00e5rstallet og start med hele sognet, hvor du ogs\u00e5 kan s\u00f8ge via navnelister. Eller klik p\u00e5 Mandemarke og se personerne sorteret alfabetisk. Da listerne er lange, anbefales det at v\u00e6lge visning af 50 navne pr. side. Og s\u00e5 m\u00e5 man ellers pr\u00f8ve sig frem til man st\u00f8der p\u00e5 Mandemarke, for de f\u00f8lger ikke altid en bestemt systematik. Bem\u00e6rk at lister via stednavne (og alts\u00e5 ogs\u00e5 for Mandemarke) samt efter for- eller efternavne viser personerne i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge efter fornavne<\/em>, dvs. at personerne ikke vises sammen med deres familie eller husstand. Og s\u00e5 skal du ogs\u00e5 v\u00e6re forberedt p\u00e5, at indtastningerne ikke altid er sket lige omhyggeligt!<\/p>\n

    \n