Busenevej 8 (ældre version)

(Ældre version – se seneste version)

I dag bor Birgit og Flemming Deleuran i huset, hvor der en gang var købmandsforretning.

Huset ses her fra en anden vinkel, end når man går forbi på Busenevej ude til højre (KLIK for at se huset fra gadesiden)

Huset ligger midt i Mandemarke og kan ses fra luften på Krak.

Det følgende er blevet en meget lang historie om den tidligere købmandsgård – både om husets historie, om dets ejere og beboere og om deres forfædre helt tilbage til Anna Maria Jacobsdatter som var født i 1746! Det viser sig her, at Flemming er i familie med den gamle købmand som opførte det nuværende hus.

Historien er blevet til over meget lang tid – er så at sige vokset ved ‘knopskydning’ – og lapper også over andre historier her på hjemmesiden, både ældre og nyere.

Købmandsgården

Sådan så der ud omkring 1898 på Busenevej og den gamle landhandel (fotoet digitalt farvelagt og kan FORSTØRRES MED ET KLIK).

Dette er det ældste foto af “Den gamle Landhandel” (det oprindeligt sort/hvide foto er blevet digitalt forbedret). Det er formentlig taget i 1898, for der kommer senere et foto af selve kokærren som var i avisen i 1898. 

Fotoet stammer fra Edith Hemingsen med oplysning om, at det var til ære for postkortfotograf Sehested der var taget opstilling foran den gamle købmandsgård. Edith var født i august 1912, men allerede da hun var barn i Mandemarke var den gamle købmandsgård borte. Manden med den lyse stråhat er hendes farfar skomager Jens Peter Hemingsen, som boede på Strædet 4 lige om hjørnet til venstre bag huset og døde i 1929 næsten 90 år gammel.

Som man kan læse i historierne om kunstnerne var der flere kunstmalere som begyndte at komme i Mandemarke i 1920’erne. Nogle bosatte sig ligefrem, herunder Olaf Ripcke-Edsberg, som i 1923 har lavet maleriet nedenfor til venstre (kan forstørres med et klik). 

Busenevej 8

Som man kan se ligner maleriet i påfaldende grad det gamle fotografi fra 1898! Vejføringen passer med at man kigger mod nord i retning af indkørslen til byen ved landsbyens gadekær. Selv rabatten til højre har den samme bugtning som på fotoet. Efter vognporten i baggrunden og det stynede træ længst væk kan man se Strædet som går ind til venstre. Da den gamle landhandel ifølge det oplyste nedbrændte under første verdenskrig og det nuværende hus blev bygget i 1917, har han heller ikke kunne male den gamle landhandel i 1923.

Tonie Plougmann, som var datter af maleren Fritz Jacobsen og barnebarn af maleren Johan Jacobsen, der begge havde slået sig ned i Mandemarke, har fortalt at de ikke var glade for Ripcke-Edsberg, da han i lighed med de to på bestilling malede lokale huse og gårde. Der kan derfor næppe være tvivl om, at maleriet har været et sådant bestillingsarbejde på basis af det gamle postkortfotografi. (Det vides desværre ikke hvor maleriet befinder sig i dag og redaktøren vil meget gerne høre nærmere).

Den ’nye’ købmandsgård – det nuværende hus – blev altså bygget i 1917 på det sted, hvor den gamle stråtækte blandede landhandel lå. Det er i alt fald hvad man fortæller, for ifølge det offentliges BBR-oplysninger er opførelsesåret 1900. Under alle omstændigheder var der i alt fald købmandsforretning på stedet – med et begrænset vareudvalg – frem til omkring 1970, da en ‘direktør Thrane’ købte det.  

I baggrunden kan man se det gamle hus fra 1807 på Busenevej 4, som man også kan se gavlen af på begge de to tidligere billeder.

For at kunne følge tidens gang kommer her et foto fra sidst i 1990’erne, mens der endnu var luftledninger til elektriciteten. 

Det er næsten samme perspektiv som de foregående billeder. I baggrunden kan man stadig se det gamle hus fra 1807 på Busenevej 4, som man også kan se gavlen af på begge de andre billeder. I 2019 var det så forfaldent at kommunen gav tilskud til dets nedrivning.

Dette foto fra februar 2005 viser, hvordan der nu er kommet gadelygte. Det var noget som beboerne selv skulle være med til at finansiere, så på Strædet er der f.eks. ingen belysning i modsætning på Skovstrædet. En mørk vinternat kan der være virkeligt mørkt på Østmøn!

Dette foto fra februar 2005 viser, hvordan der nu er kommet gadelygte. Det var noget som beboerne selv skulle være med til at finansiere, så på Strædet er der f.eks. ingen belysning i modsætning på Skovstrædet. En mørk vinternat kan der være virkeligt mørkt på Østmøn!

Fotoet ligner det ene af de 2 fotos fra Mandemarke som blev taget med i ”Møn Kulturarvsatlas 2006”, så der må jo være noget særligt ved det perspektiv som allerede det gamle postkort og maleriet viste ovenfor.

Fotoet ovenfor ligner det ene af de 2 fotos fra Mandemarke, som blev taget med i “Møn Kulturarvsatlas 2006“, som ses her til venstre. (Siden er nedlagt hvis linket er overstreget).

Der må være noget særligt ved netop det perspektiv, som man også kan se på det gamle postkort og maleriet ovenfor.

Sådan så der ud fra luften en sommerdag i 1959 (KLIK for at forstørre)

Købmandsforretningen i 1959 set helt tæt på

6 Huset 1990

Det var en meget trist og nedslidt ejendom Charlotte Clason købte i 1990 (KLIK for at se facaden 25 år senere)

På båndet midt på facaden kan med god vilje læses navnet ’Thranes Minde’ fra direktør Thrane. Det var ham der i starten af 1970’erne påbegyndte moderniseringen af ejendommen.

koebmandsgaard-1960-70

Dette billede er fra slutningen af 1960’erne, altså fra tiden hvor købmandsforretningen synger på sidste vers. Ser der ikke meget dødt ud? De gamle emaljeskilte med reklamer for bl.a. Carlsberg og Drueta ses dog endnu.

Det fortælles at Thrane var smugler, og Oda Larsen kan huske, hvordan der blev blinket med lys fra vandet, og hvordan hun hørte hans bil køre forbi i de sene nattetimer. Politiet var tit på besøg, og en gang gravede de ifølge Finn Carlsen hele Thranes have igennem for at lede efter smuglervarer.

Det var vist også Thrane der var så uheldig, at en olieovn på førstesalen startede en brand, så taget og den nordlige del af førstesalen brændte. I ejendommens sagsmappe i den daværende Møns Kommunes tekniske forvaltning lå der i 2004 alene et håndskrevet notat om, at der har været en brand med tilføjelsen: Slukningsarbejdet har været effektivt

Det sidste kan betyde, at man var så hurtige at branden hurtigt blev slukket, men det kunne også betyde, at der var sket omfattende vandskader! I alt fald findes der ingen pudsede lofter mere, hverken på første sal eller i hele stueetagen. Der er listelofter overalt af den type som var almindeligt brugte i 1970’erne. Hvis der er løbet rigtigt meget vand ned i huset, er de gamle pudsede lofter på et netværk at strå og ståltråd faldet ned, når de blev gennemvædet.

Det siges at det meste af sagsakterne fra den gamle Magleby Kommune, hvor Mandemarke hørte til, blev afhentet af rigsarkivet ved den forrige sammenlægning af kommuner først i 1970’erne, hvor Møns kommune blev dannet. Derfor er mange ældre ejendommes gamle byggesager ikke længere dokumenterede i kommunen, og der var i alt fald ikke noget at hente om denne ejendom i 2004. Bortset fra notatet om branden!

Siden er der så sket yderligere en kommunesammenlægning, så Møn fra 2007 er blevet en del af Vordingborg Kommune. Ifølge kommunens oplysninger er huset som nævnt ifølge Bygnings- og boligregistret opført i 1900, hvilket dog ikke harmonerer med gamle beboeres oplysninger om, at det nuværende hus blev bygget under 1. verdenskrig.

Selv om mange i årenes løb har haft deres gang i købmandsbutikken, har det for de fleste knebet med at huske, hvordan den egentlig så ud – men det er jo også snart 50 år siden den sidste købmand drejede nøglen om. Det siges at det var et meget lille butikslokale med en købmandsdisk i vinkel og reoler bagved – og så en bænk hvor man kunne sidde og få en lille sludder eller noget andet …!

Der hvor der i dag er indgang til huset, var der et højt vindue som gik helt ned til jorden, hvor kaffemøllen stod, som man også kan ane på det gamle luftfoto fra 1959. Varer havde man også i et rum oppe på første sal, som man udefra kunne hejse varer op til gennem en lem i nordgavlen, som senere er tilmuret men stadig kan anes.

PT Statstelefon M36 1936-design. Det var en af Danmarks første drejeskivetelefoner til en fuldautomatisk central.

Møn var i øvrigt sammen med Sønderjylland de første områder i landet der fik Statstelefon med fuldautomatiske telefoner med drejeskive. Det er også fra den gang telefonhuset på Busenevej 17 stammer.

Købmanden på Busenevej 8 havde telefon 2418, og telefonen stod på hans kontor ved siden af indgangen til forretningen, når man var kommet ind ved det tilbagetrukne indgangsparti man kan se på luftfotoet foroven. Telefonen havde en tæller, så man kunne betale efter forbrug, så købmandens telefon fungerede som Mandemarkes telefonkiosk for de mange i landsbyen som ikke havde telefon. Når hans telefonnummer overhovedet kan oplyses, skyldes det en af beboerne der som dreng boede huset på Strædet 11. Han var en af dem der den gang brugte telefonen  meget – også til at få andre til at ringe op til købmanden, der så fik nogen til at løbe ned og fortælle at der var telefon.

Men ellers er det ikke så mange som har kunnet fortælle nogen om ejendommen og dens indvendige forhold efter at købmandsbutikken lukkede omkring 1970 og frem til 1990, men noget er det da lykkedes at finde ud af, jfr. afsnittet til sidst om Husets historie. (Kender du nogen der kan bidrage med noget, må du meget gerne kontakte hjemmesidens redatør).

Thrane endte ifølge Charlotte Clason senere i fængsel. Men da hun købte huset kunne man som nævnt stadig læse på facaden, at huset engang hed ‘Thranes Minde’. Charlotte har senere fortalt om Thrane: “Mit gæt er, at det er ham som har stået for træbeklædningen i tagetagen, bygget terrassen udenfor det store vestvendte værelse på første sal og indrettet badeværelse og sauna. Sandsynligvis har han også byttet alle de gamle vinduer ud med termovinduer, sådan et stort firkantet man kan se på det sort-hvide foto fra 1990. Måske er det også ham der har indrettet annekset fra stald, hønsehus og lager til garage og beboelse med toilet og bad.”

Til sidst blev det måske ‘for varmt’ for Thrane i Mandemarke. I hvert fald solgte han huset til en lægefamilie fra Hørsholm, som brugte huset som feriebolig i en periode. De byggede formentlig en del om, men syntes efterhånden at det blev for dyrt eller uoverkommeligt og solgte det igen efter nogle år.

Efter lægefamilien overtog et kollektiv huset. Der blev holdt en del fester og dyrket hamp i haven.  I 1988 eller 1989 kneb det dog med terminerne og Nykredit overtog huset på tvangsauktion.

Året efter overtog Charlotte Clason huset for 460.000 kr. Man forlangte 500.000 kr., men Charlotte fik et nedslag, fordi der skulle indlægges vandværksvand. Formelt overtog hun huset sammen med sin søn, Kasper Nordgreen, der var svært psykisk handicappet og boede på institution. Forklaringen har sikkert været, at hun herved kunne få frigjort nogle penge både til købet og til den efterfølgende omfattende renovering – penge som har været båndlagt grundet hans tilstand, og som han må have arvet fra sin far teaterscenografen Nordgreen.

Udover at de gamle termoruder fra omkring 1970, som man ser på fotoet fra 1990, blev udskiftet med sprossevinduer, er den gamle indgangsdør blevet fjernet. På billedet fra 1990 ved Charlotte Clasons overtagelse, kan man endnu til højre for midtervinduet se spor på facaden fra det tidligere indgangsparti ind til butikken. Der har i øvrigt været flere døråbninger. Der er i dag spor efter i alt 4 døre, idet der i hver side har været døre både ud mod vejen (og fotografen) og på hver side, så det er kun i midten der aldrig har været dør. Til venstre har der været dør ind til ”privaten”, men det er lidt underligt for ved venstre side er der stadig en pæn indgangstrappe som i dag ender blindt, så der har været lavet mange ændringer i tidens løb. 

Der er ikke længere nogen som kan fortælle, hvordan rumopdelingen har været i gamle dage. Siden forretningen lukkede omkring 1970 er indretningen gradvist blevet ændret i takt med de forskellige ejeres behov. I alt fald siden moderniseringen af Charlotte Clason først i 90’erne, hvor hun fjernede nogle af skillevæggene i stueetagen og lagde nye gulve, har hele huset haft sin indgang fra gavlen ud mod den parkerede bil på billedet fra 1990– altså et femte sted!

Vinduet mod gaden helt til venstre fra den store stue blev muret til i forbindelse med Charlotte Clasons modernisering af huset, hvor hun i facaden mod syd ud mod haven fik indsat nogle store palævinduer – fra loft til gulv! Dem havde hun erhvervet fra Nationalmuseet i forbindelse med en modernisering omkring 1990 af museets hovedbygning ud mod Frederiksholms kanal, også kaldet Prinsens Palæ.

Hun har nok ment at hun fik lys og vinduer nok i den store stue mod syd, men til gengæld mistede man fra stuen den smukke udsigt op over Mandemarke Bakker til Kongsbjerg, som med sine 135 meter over havet er det næsthøjeste udsigtspunkt på Møn. Flemming og Birgit, som overtog huset efter Charlotte i 2003, fik derfor i forbindelse med modernisering af spisekøkkenet i 2008 samtidigt retableret et kig op til bakkerne ved at få indsat et lavt, højtsiddende vindue øverst i det gamle vindueshul, som man kan se på billedet fra 2009. Inde fra stuen ligner det et maleri som bestandigt skifter med lyset og årstiderne – der mangler bare guldrammen!

Ved siden af huset ligger et anneks, som er den gamle stald m.v., der er blevet indrettet til beboelse med køkken og et stort badeværelse med badekar. Det er formentlig en del af Thranes omfattende renoveringsprojekt. Charlotte brugte det til udlejning til turister.

“Jeg har fornyet næsten alle vinduer i det store hus, lavet lidt om på ruminddelingen og lagt trægulv i stueetagen. Haven var et vildnis, hvor man ind i mellem kunne finde stauder fra gamle dage. Annekset forbedrer jeg lidt for hvert år. Jeg købte blandt andet huset, fordi det store terrasseværelse på førstesalen forekom mig at være et ideelt arbejdsværelse. Den gang arbejdede jeg stadig som scenograf,” har Charlotte fortalt.

Hun havde ellers det meste af sit liv boet i mindre lejligheder og syntes på sine ældre år (hun var svensk født fra 1928), at det kunne være dejligt med et rummeligt hus. Og det må man sige at hun fik, især efter at hun fjernede vægge i stueetagen så man fik en meget stor stue med et åbent køkken på godt 75 m2 med vinduer mod øst, syd og vest.

Selv om hun ikke var specielt høj, nød hun også at få lov at indrette sig et hus hvor der var højt til loftet. Og der er ikke mange huse på Møn, hvor der er 2,65 meter til loftet. Da Flemming og Birgit ledte efter hus på Møn i 2003 og så på rigtigt mange moderniserede nedlagte landbrug og huse, var det ofte ikke muligt at bevæge sig rundt i rummene uden at Flemming måtte bukke hovedet hver gang han gik under en loftsbjælke. Så det var en ren lise at træde ind i huset, hvor han ikke kunne nå loftet selv om han stod på stå!

Charlotte fik i øvrigt 13 gode år i huset, indtil hun i 2003 solgte det for at flytte til Frankrig, hvor hun døde i 2018 90 år gammel. Fhv. skuespilchef Lone Bastholm skrev i et lille mindeord i Politiken den 14/7 2018, at hun efter at være blevet assistent for teatermaleren Erik Nordgreen hurtigt var blevet gift med ham, men at hun var stærkest som kostumier, hvorom Bastholm skriver: Hun var kompromisløs, perfektionist, og hun kunne drive sine medarbejdere til vanvid, fordi hun aldrig gav op, før det helt rigtige udtryk var fundet.

Det gælder også hendes modernisering af huset i Mandemarke, som alene har været begrænset af hendes pengemidler. Som der står på det indrammede ”diplom” der hænger i huset (se den originale ved at klikke her):

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Møn Kommune tildeler Ann-Charlotte Clason og Kasper Nordgreen foreningens diplom for året 1991 for en smuk ombygning og istandsættelse af ejendommen Busenevej 8 i Mandemarke som godt eksempel på bevaring af vore bygnings- og landskabskultur.

Det var absolut velbegrundet, for Charlotte Clason havde som gammel scenograf sans for både det rumlige og det æstetiske. Når hendes dybt mentalt handicappede søn her nævnes, hænger det som nævnt sammen med at han også stod med på skødet, således at hun kunne få frigjort noget af hans arv efter sin far til at finansiere både købet og den omfattende modernisering af huset.

7 Badeværelse

Her ses badeværelset som det så ud i 2004 i typisk 1970’er-stil med farvet sanitet. Der er også til venstre udenfor billedet to håndvaske lige ved siden af hinanden i samme gule farve. Det må også have været praktisk i den periode, hvor et kollektiv boede i huset.

Siden er det lille ’fodbad’ til venstre for toilettet fjernet og der er kommet hvidt vandspare-toilet og en bruseniche er muret op, ligesom de sidste 70’er fliser på gulvet som efterhånden var revnede og slidte er blevet erstattet af lysegrå keramiske fliser. Sådan bølger udviklingen jo i badeværelsessmag. En dag bliver det måske moderne med farvet sanitet igen?

8 Charlotte ved gavl 1992

Her ses Charlotte foran huset i 1992, hvor man kan se de store vinduer, som hun havde fået fra Nationalmuseets ombygning af ‘Prinsens Palæ’. De går fra loft til gulv og giver et pragtfuldt lys i den store stue og en dejlig udsigt ud til haven mod syd.

Det ene af de 4 store vinduer fra ‘Prinsens Palæ’, som vender ud til terrassen mod vest, totalrenoverede Birgit og Flemming en af de første somre. Det var et kæmpe projekt at afrense den gamle skallede maling og udtørrede linoliekit af de gamle, smukke profiler og udskifte glassene og friske træet op med linolie inden de afsluttende malerbehandlinger. Derfor kneb det med motivationen til at fortsætte med den tiltrængte behandling af de 3 fag, som man ser bag Charlotte på fotoet ovenfor, selv om de var en stor forbedring i forhold til de gamle ‘akvarievinduer’ som ses på det sort-hvide foto fra 1990.

I 2010 besluttede Birgit og Flemming derfor efter lange diskussioner at udskifte de 3 store fag med nye højisolerede termodruder i helt samme stil. Det krævede alt for meget arbejde at vedligeholde de gamle vinduer med maling og kitning osv., og energimæssigt var vinduerne heller ikke tidssvarende. Nedtagningen på Nationalmuseet og transporten herfra til Mandemarke havde også været hård ved de gamle vinduesglas, som var blevet noget ridsede. Da tømreren savede i det gamle træ rundt om vinduerne for at få de gamle vinduesrammer ud, spredte der sig en frisk duft af harpiks. Der var ingen tvivl om at der havde været anvendt træ som havde vokset langsomt, for det havde tætte årer og kunne utvivlsomt have holdt i mindst 100 år til, så det gjorde ondt i Flemming at skrotte de gamle vinduer. Ved samme lejlighed blev der også sat nye højisolerede og tætsluttende vinduer ud mod gaden både i stueetagen og på førstesalen og lagt mere Rockwool på loftet, da det store hus havde behov for at være bedre isoleret.

Samme gavl set fra enden af haven i 2005 – i henholdsvis februar og maj:

9 Fra haven 2005 vinter10 Fra haven 2005 sommer

Hvis du vil se hvordan der så ud i Mandemarke i oktober 2010, så tag en tur med Googles Street View ved at klikke HER, for Googles kameravogn med 360 graders kamera på taget er også kørt gennem Mandemarke. Du kan ‘dreje kameraet’ ved at holde med musen (hold dens pegefingerknap nede) og træk i alle retninger. Du kan også køre videre gennem Mandemarke – og se dig til alle sider – ved at klikke længere fremme på vejen. Du kommer tilbage her til hjemmesiden med din browsers venstrepil eller ved at taste Alt+venstrepil på dit tastatur.

Men tilbage til begyndelsen.

Den ’nye’ købmandsgård fra 1917

Den nuværende ejendom blev som nævnt formentlig bygget i 1917 på den grund, hvor den gamle stråtækte blandede landhandel lå indtil den nedbrændte under første verdenskrig.

Arkitektonisk skulle den være præget af de nye strømninger blandt arkitekter, som lagde vægt på god byggeskik og æstetik. I arkitekt Erica Heyckendorffs beskrivelse af det historiske miljø i Mandemarke i ”Møn Kulturarvsatlas 2006” (pdf-fil), omtaltes huset som ”en hvid, ganske statelig, nyklassistisk bygning, som tidligere har været købmand.”

Ejendommen fungerede som købmandsgård indtil slutningen af 1960’erne under skiftende efterkommere af den gamle købmand med stadigt voksende problemer med at få økonomien til at hænge sammen – sikkert i takt med det man den gang kaldte ’butiksdøden’.

Ejendommen var opført af Peter Andreas Petersen (link til historien om ham), som kaldtes PAP efter sine forbogstaver og var gift med Anna Jacobsen. Han var en driftig og meget velhavende købmand. Som det fremgår af historien om folketællingen i 1916, var der ved denne folketælling oplysninger om skattevæsenets efterfølgende notater om personernes formue – hvis de havde nogen. Her viser det sig at PAP var blandt dem i hele Mandemarke ejerlav, altså inklusiv gårdejerne ned mod Kraneled, som havde den største formue. Omregnet til nutidskroner efter Danmarks Statistiks inflationsomregner svarede hans formue på 32.800 til 1,4 million i dag. Så der har været noget at gøre godt med, da han skulle bygge det nuværende hus, hvis arkitektur og størrelse også afspejler hans økonomiske status. Ud fra andre oplysninger om datiden byggeomkostninger skønnes hans byggeomkostninger at svare til måske 25.000.

Huset har helt bevidst fra PAP’s side adskilt sig fra de øvrige huse i landsbyen og har afspejlet hans økonomiske forhold. Han var selv vokset op i gamle, lavtloftede huse, så han har sikkert nydt endeligt at kunne leve, hvor han havde højt til loftet.

Det har senere vist sig, at der i 1914 skete en opdeling af jorderne til den gamle gård på Kraneledvej 12, således at en søn på markerne nord for vejen kunne opføre ejendommen på Kraneledvej 7, som har et meget stateligt stuehus. Det var den gamle købmands far som på denne måde hjalp en anden af sine sønner til at blive gårdejer. De 2 brødre har altså på nogenlunde samme tid opført ejendomme med stil og rummelighed, som de har savnet i deres barndom!

Det har været sagt at købmandens kone Anna, som han som 33-årig giftede sig med  i 1909, også havde bragt penge til ægteskabet. Søger man tilbage i tiden efter hende Anna, var der ved folketællingen i 1906 for hele Magleby Sogn flere med navnet Anna, men kun en som på det originale skema var anført som Anna Jakobsen med den korrekte fødselsdato 12/5 1889. I Busemark matr. 35a var hun i 1906 barn i nedenstående familie. Hvilken ejendom er ikke til at sige, for familien er nævnt efter familierne i matr. 33a og 34a som i dag er gårdene på henholdsvis Kraneledvej 8 og 6. I dag har ejendommen på Kraneledvej 4 og ejendommene hen mod Klintholm havn fået helt andre matrikelnumre, så man kunne forestille sig at Annas formue måske stammede fra en større ejendom der. Ved folketællingen i 1906 er følgende blevet registreret på denne gård:

Niels Jakobsen 11/4 1845 Gift Husfader Gaardejer
Karen Marie Jakobsen 27/8 1851 Gift Husmoder
Jens Peter Jakobsen 21/9 1876 Enkemand Barn Sadelmager
Frederik Jakobsen 23/5 1878 Ugift Barn
Marie Jakobsen 10/2 1885 Ugift Barn Sypige
Anna Jakobsen 12/5 1889 Ugift Barn
Margrethe Jakobsen 5/7 1891 Ugift Barn

Indskud om Anna Petersen og hendes slægt

Fra en ekstern slægstforskningsside er fundet følgende oplysninger om Anna (link til Geni.com):

Anna Petersen (Jacobsen) 

Køn: Kvinde
Fødsel: 12. maj 1889
Budsene, Magleby, Møn , Præstø
Dødsfald: 04. februar 1934 (44)
Busenevej 8, Mandemark, Magleby, Møn, Præstø
Begravet i: Magleby kirkegård, Møn, Præstø
Nærmeste familie: Datter af Niels Jacobsen og Karen Marie Jacobsen
Hustru til Peter Andreas Pedersen
Mor til Else Marie LarsenDagmar Elise BechAstrid Margrethe PedersenHans Christian Bøtner PedersenHelge Marinus Pedersen og Niels Arne Pedersen
Søster til Jens Peter JakobsenJohan Frederik JakobsenSidse Kirstine LarsenElse Marie JacobsenElse Maria JakobsenNiels Jakob JakobsenMargrethe Wegener og ? Jacobsen

Her finder vi altså hendes hendes far og mor, som også var fundet ved folketællingen. Men som det fremgår har Anna har haft mange søskende, så måske har det bare været en gammel skrøne at købmandens mange penge stammede fra hende.

Om Annas far findes samme sted følgende oplysninger:

Niels Jacobsen 

Køn: Mand
Fødsel: 11. april 1845
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 01. maj 1923 (78)
Budsemark, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Jacob Jørgensen og Ane Kirstine Jensdatter

Om hendes fars far findes følgende:

Jacob Jørgensen 

Køn: Mand
Fødsel: 13. oktober 1804
Mandemarke, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 25. maj 1885 (80)
Mandemarke, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Jørgen Rasmussen og Anna Christensdatter

Ved folketællingen for Mandemarke i 1850 kan man i øvrigt finde Jacob Jørgensen som gårdmand på Kraneledvej 12 (nr. 65 på folketælling 1850) sammen med sønnen Jørgen Jacobsen. Og det samme er ikke særligt overraskende også tilfældet ved folketællingen i 1845 (familie 41), hvor man også finder Jacob Jørgensens gamle mor Ane eller Anna Christensdatter fra 1773. Man finder dem også på gården i 1834, og ved folketællingen helt tilbage i 1801 finder man som den 12te familie den 26 årige Ane med sine forældre – måske lige før de ved udskiftningen flyttede fra Mandemarke til gården på Kraneledvej 12. (På Geni.com findes hendes profil med navnet Ane Christensdatter: Født i Mandemarke i 1873 og død som 74-årig den 23/4 1847).

Annas farfars far, altså oldefar, var følgende:

Jørgen Rasmussen 

Køn: Mand
Fødsel: 31. marts 1776
Busene, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 11. august 1828 (52)
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Rasmus Olesen og Ingeborg Jørgensdatter
Gift med Ane Christensdatter
Far til Jacob JørgensenKirsten Jørgensdatter og Ane Sophie Jørgensdatter
Bror til Ole Rasmussen

Længere tilbage end til Rasmus Olesen som født i Magleby i 1740, og altså har været Annas tipoldefar kan vi ikke lige komme.

Stamtræet for Anna kan – med lidt held/tålmodighed/øvelse – blive vist grafisk ved at følge dette link til stamtræssiden Geni.

Men lad os efter dette lille sidespring i slægtsforskning vende tilbage til PAP.

Tilbage til historien om PAP

PAP havde ifølge et barnebarn giftet sig til penge, men han var også selv en god forretningsmand og var blandt de første på Møn til at få ‘automobil’ – endda før godsejeren på Klintholm!

Han og hans kone har derfor sammen haft mulighed for at bygge en i forhold til landsbyen og området og tiden ganske statelig ejendom.

De døde i øvrigt kort tid efter hinanden i 1933/34, og havde indtil da drevet forretningen godt. På det tidspunkt var datteren Else blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper. Det gik ikke så godt som det fremgår senere.

Selv kom PAP fra små kår. Nedenfor ses et familiefoto med hans forældre og søskende, som ifølge hans barnebarn formentlig er taget mellem 1900-1910. Det fremgår af oplysningerne om personerne, at det må være taget før han blev gift med sin Anna og de fik børn, som var små under første verdenskrig. Det kunne derfor godt have været en af stuerne i den gamle, siden nedbrændte købmandshandel efter loftshøjden at dømme, men det er formentlig fra en festligholdelse hjemme på Kraneledvej 12 hos hans forældre, som på billedet sidder i midten med et barn imellem sig (mere herom senere).

PAP’s barnebarn har fortalt følgende om fotoet:

Selv om PAP kom fra relativt beskedne kår, skulle det selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders ’Tømmermand’ Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. (Læs  nærmere i historien om Kraneledvej 12, som han allerede ejede ved folketællingen i 1901).

I forreste række fra venstre sidder Paps søster Caroline der senere døde i barselsseng. Pap sidder med en terrier på skødet ved siden af sin far. Den lille dreng i hvidt er Frederik og Kristines Petersens søn. Frederik kørte rundt med æg på Møn. Forældrene til Frederik ses yderst til venstre i bagerste række.

Mor Stine er flankeret af svigerdatteren Johanne, som er gift med Jens bagerst til højre. Sammen har de datteren Eli på skødet, Anna med hunden i favnen og bag hende mongolpigen Signe. Ved siden af Jens står broderen Hans og søsteren Kristine. Kristine fik et barn uden for ægteskab. Det kastede skam over familien og Kristine blev smidt ud at tjene som sypige, men familien slog ikke hånden af hende. På bordet ses billeder af afdøde slægtninge. Det er hvad der er blevet fortalt af hans barnebarn som har haft det gamle foto.

Nedenfor ses fotoet i en senere ‘opdateret’ version med farver! Mon det kan være personen i fotorammen på bordet mellem en bibel og en anden bog man mindes?

Alle personerne og deres familiemæssige relation er nærmere omtalt i en senere historie om Anders Pedersen fra 2021, der også trækker på oplysninger fra slægtsforskning, som jo primært bygger på oplysninger i gamle kirkebøger. (Men hvis du kan åbne dette LINK til Geni.com, vil du ved at ‘muse over’ hovederne kunne få vist deres navne).

PAP var selv født i 1876, og blev som 33-årig gift den 19/11 1909 med den 20-årige Anna, og de fik deres første barn i slutningen af 1910. Ved folketællingen i 1906 var han købmand og ugift. Hvis man sammenligner PAP og kvinden til venstre for ham med det store foto som kommer meget længere nede i denne historie, så kunne kvinden ved hans side dog godt ligne hans kone Anna, selv om det ifølge barnebarnets oplysninger skulle være hans 8 år yngre søster Caroline.

Hvordan ejerforholdene egentlig har været da PAP opførte den nuværende ejendom er heller ikke til at gennemskue. Klintholm Gods ejede jo oprindeligt alle husene i Mandemarke – og ejer stadig enkelte husene som lejes ud – men godset skulle fra starten af 1920’erne have haft økonomiske problemer, som gav PAP mulighed for at købe sig til at blive ’herre i eget hus’.  

Journalist Niels Sandø, som har samlet de gamle historier om Mandemarke, skriver på baggrund af oplysninger fra en gammel beboer i Mandemarke, Edith Hemmingsen (f. 24/8 1912): ”Købmandsbutikken hørte i Ediths tidligste barndom under godset. Men krisen kradsede og Petersen købte sig til en status af selvejende købmand.”

Man kan undre sig over baggrunden for at PAP åbenbart for egne og konens penge byggede den nuværende ejendom i 1917 (formentlig – men det vides som nævnt ikke hvor oplysningen om byggeåret stammer fra). Måske byggede man også den gang på lejet grund, hvis ikke der var andre muligheder. Man kunne også forestille sig at godset har skudt en formodet brandforsikringssum ind i projektet, hvis det var dem som ejede den oprindelige købmandsgård, selv om det lyder højst usandsynligt.

Uanset hvordan tingene har hængt sammen, ser man dog af billederne som indledte det hele, at der skete et kraftigt løft i bygningsstandarden, og man forstår i alt fald godt, hvorfor muligheden for at blive ’herre i eget hus’ blev udnyttet!

Niels Sandøe som i mange år har ejet Busenevej 15, har i begyndelsen af sin ejertid udnyttet sine journalistiske evner til at samle meget omfattende informationer om landsbyen og dens historie, som er grundlaget for Mandemarkes hjemmeside. Anne-Lise Aavang Jensen, som er barnebarn af det gamle købmandspar, samt to andre beboere har fortalt ham følgende om købmandsgården og gamle dage. Den ene er den allerede omtalte Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen er med på det gamle foto fra 1898 som indledte det hele og som også ses tæt på i fotoet nedenfor. Den anden er Finn Carlsen som fra sin fødsel i 1932 til 2004 boede på den gamle firlængede gård i Mandemarkes sydlige del på Busenevej 19.

Her følger hvad der er kommet ud af de mange samtaler med de gamle mandemarke-beboere.

Den første Købmand i den nye gård

Købmand Peter Andreas Petersen (link til en senere og udvidet historie om ham) var en relativt velstående mand, der boede i et pænt stort hus. I hans butik var der en stor brun disk. I enden af disken var to store firkantede åbninger, hvor der var sukker i den ene og mel i den anden, som han fik leveret i store sække.

I mellemkrigsårene var købmandsbutikken ensbetydende med blandede bolsjer. Da Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen boede i Strædet 4, var barn i tiden lige efter første verdenskrig kunne man få en hel pose blandede bolsjer for ti øre. Men man kunne også prøve at chance den og bestille for to øre blandede bolsjer. Nogle gange gav den taktik gevinst i form af nogle bolsjer i et kræmmerhus.  “Men han kunne også være så fræk, at han gav os to bolsjer med en bemærkning om, at så kunne vi bare selv blande dem,” erindrer Edith Hemmingsen.

Købmandsbutikken hørte i Ediths tidligste barndom under godset. Men krisen kradsede og Petersen købte sig som nævnt på et tidspunkt til en status af selvejende købmand.

I lighed med stort set alle andre i landsbyen havde købmanden en jordlod på tre til fire tønder land op mod bakkerne i retning af Busene. Så købmanden var ude og høste sit korn som alle andre. Til gengæld havde han lettere ved at få det hjem, da han sammen med Finn Carlsens far gårdejer Hans Christian Carlsen (Busenevej 19) og Verner Petersens far gårdejer Aage Marius Petersen (Busenevej 20) var den eneste hesteejer i byen. Og hestene stod opstaldet i den gamle stald som senere blev ombygget til anneks.

12 Hemmingsens vognAndre brugte køer som trækdyr som Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen eller trak deres kærrer selv. Jens Peter Hemmingsen f. 1840 som ses til venstre, tilhørte den gode gamle skomagerstand der leverede håndsyede sko efter mål. Folk i landsbyen såvel som fra de omkringliggende gårde havde deres egne trælæster liggende hjemme hos skomageren, som var en skabelon i 3-D hvorover skoen blev syet. Jens Peter Hemmingsens barnebarn Edith Hemmingsen kan huske læstereolerne fra sit barndomshjem. Hendes far var også skomager, men måtte skifte erhverv som ung, for allerede omkring 1912 blev det almindeligt ude på landet at købe fabriksfremstillede sko. Og i 1920 var der så lille efterspørgsel efter de noget mere kluntede håndsyede sko at værkstedet blev nedlagt. Jens Peter Hemmingsen døde i 1929 næsten 90 år gammel. Billedet her er taget i 1898 og historien er også kommet i avisen.

13 Hemmingsen i avis

Anden Verdenskrig

Under besættelsen var der ofte tyskere i Mandemarke. Den daværende købmand Sigurd Hansens kone Petra Hansen var Sønderjyde og vistnok fra den anden side af grænsen. Hende kunne tyskerne tale med og de handlede tit hos købmanden i Mandemarke.

“Jeg kan huske engang, at jeg kom ind i butikken i 1943 med min søn Vagn ved hånden (født i 1938). Så stod der tre tyske soldater og en af dem tog noget af det forfærdelige slik man kunne få under krigen og ville give Vagn det. Jeg tog ham lidt demonstrativt til mig. Men så sagde tyskerne med håndsprog at han hjemme i Tyskland havde tre børn af den, den og den størrelse (angivet med hånden), men jeg ved ikke hvor de er. Ja så, tænkte jeg, lad ham da spise det slik. For de er jo ikke stort bedre stillede end vi andre,” siger Edith.

Ovenstående historie harmonerer ikke helt med oplysningerne nedenfor fra folketællingen den 5/11 1940, hvor købmand Busk og hans kone er anført, selv om historien lyder meget plausibel.

Men det var ikke alene hos købmanden de tyske soldater kom. Ifølge gårdejer Finn Carlsen var det almindeligt, at tyske soldater inden de tog hjem på orlov bankede på hos landmænd her på egnen, for at se om de kunne købe nogle høns eller andre fødevarer med hjem. De fleste var ifølge Finn Carlsen skikkelige folk i 50 års alderen, der ikke virkede særligt motiverede. Omkring et halvt dusin af de tyske soldater var udstationeret på Klintholm Havnevej, der hvor den nedlagte minkfarm nu ligger. Dengang var der en grusgrav på stedet. Øverst oppe var et lille sekskantet skur, hvor de stod døgnet rundt og holdt øje efter allierede flyvere.

Krigen gik ikke ubemærket hen over Mandemarke. Finn Carlsen kan fra sin barndom huske, hvordan de allierede kastede mængder af stanniolstrimler ned over bakkerne. Formålet var selvfølgelig at drive gæk med tyskernes radarstation, der lå ude ved vandet nogle få hundrede meter fra fyret. Ligeledes var der en del overflyvninger af allierede maskiner på vej til og fra bombetogter.

Krigen krævede ingen dødsofre på Møn. Men den tyske soldat Fritz Baumgarten blev såret, da han sammen med en ældre kollega stoppede en lastbil med en våbenladning til modstandsbevægelsen. Den danske chauffør havde været så tåbelig at beslutte sig til en fornøjelsestur til Møn inden hans våben skulle afleveres til modstandsfolk i Vordingborg. Trækplastret var den i 1943 nyåbnede ‘Dronning Alexandrines Bro’, som de fleste nok kender bedre som ‘Mønbroen’. Men hændelsen fandt sted i den anden ende af Møn.

Retsopgøret på Østmøn blev meget beskedent. Molly Nielsen, der arbejdede for tyskerne på Søbadet i Klintholm Havn, måtte dog lide den tort at blive klippet skaldet og interneret på Havneslottet i Stege umiddelbart efter befrielsen.

Købmanden lukker

Hvornår Sigurd og Petra Hansen overtog købmandsforretningen er lidt usikkert, men de havde i alt fald børnene Niels Erik, Finn og Elna. Det er Elna på billedet.

Familien flyttede omkring 1954 til Næstved, hvor de åbnede Phønix Café nede ved havnen. De solgte købmandsforretningen til Herdis og Frede Nielsen. Herdis var søster til Else Carlsen (Busenevej 19) og Verner Andersen (Busenevej 22).

Købmandsbutikken blev ifølge Edith vist nok solgt to-tre gange inden den lukkede og hele bygningen blev inddraget til privatbolig, men helt frem til slutningen af 60’erne var købmandsbutikken et samlingspunkt i landsbyen. Ifølge Per Ole Schmidt var der ’smugkro’ om lørdagen, hvor han selv har nydt flere øl med de lokale ved den gamle købmandsdisk.

Peter Andreas Petersen (‘PAP’ som han blev kaldt af sine samtidige) var som nævnt manden der opbyggede den nye købmandsgård i Mandemarke, efter at den stråtækte blandede landhandel nedbrændte under første verdenskrig. Selv havde han ingen formue. Men han havde giftet sig til lidt penge igennem ægteskabet med Anna Jacobsen og var tilmed en meget dygtig og flittig forretningsmand.

landsbyen_PapMmedB

Anne-Lise Aavang Jensen er barnebarn af det gamle købmandspar og husker sin mor fortælle om livet som barn i købmandsgården. På fotoet er Anne-Lise Aavangs mor Dagmar Elise til højre på skødet af moren Anna og flankeret af søsteren Else.

Dagmar Elise skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole, og hendes datter fortæller om hvad hendes mor har fortalt herom.

“Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren.” Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han: ’Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene?’  Dagmar kiggede forskrækket på den tomme bagagebærer og indså at sildene var røget af cyklen på den bumpede sandvej. Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene, for de kunne være meget strenge. “Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

Ved folketællingen den 5/11 1930 (link til originalt skema, hvor man også kan se at PAP var blevet gift  med Anne i 1909 og at de havde fået 5 børn og mistet et), kan man se at deres 5 børn alle boede hjemme. Forholdene var i øvrigt helt som ved folketællingen i 1925, bortset fra at sønnen Hans fik stavet sine øvrige navne ‘Christian Bøhtner’.

Peter Andreas Petersen 25/6 1876 Husfader, Købmand
Anna Petersen 12/5 1889 Husmoder
Else Marie Petersen 16/11 1910 Barn
Dagmar Elise Petersen 7/9 1912 Barn
Hans Kristian Bøthner Petersen 14/2 1920 Barn
Helge Marius Petersen 30/8 1922 Barn
Niels Arne Petersen 17/12 1923 Barn

landsbyen_PapBrodre2

På fotoet ses de tre drenge. Yderst til venstre er Helge. Han blev klemt ihjel mellem pufferne på et tog under rangering ved Bogense station.

Hans i midten blev stationsforstander i Bogense, dengang den stillingsbetegnelse fandtes.

Yderst til højre ses Niels, han var førstemand i flere år i Holme købmandsforretning i Nyborre, hvor der en gang har ligget en DK tank.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn, var PAP chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i PAPs to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.”

Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af PAPs lastbiler. Ude hvor annekset og garagen ligger havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.” 

landsbyen_Kobmand26Her ses børnene samlet i haven bag købmandsgården i sommeren 1926. Billedet er formentlig taget på vestsiden af huset inden den nuværende terrasseoverdækning og tilbygningen med bryggers blev lavet.

I baggrunden ses ‘det lille hus’.

Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else. 

De tre drenge som også sås på det yngre foto ovenfor er fra venstre mod højre pigernes brødre Niels, Helge og Hans.

Død og fallit

“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten.

Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kalvehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense.

Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.

Efter Pap og hans kone døde 1933/34 og datteren Elses og hendes mands hurtige fallit omkring 1935 er der ikke nogen der kan huske så meget om.

Men under 2. verdenskrig var der købmand Sigurd Hansen, som var gift med Petra, som stammede fra Sønderjylland og derfor kunne tale tysk med de ældre, lidt mølædte tyskere, som under krigen var udstationeret på Østmøn, når de kom i forretningen for at købe dagligvarer. Den erindring stemmer dog ikke helt med, at købmand Busk og hans kone allerede ved folketællingen i november 1940 boede i huset.

Ifølge Edit Hemmingsen skulle købmandsforretningen være blevet handlet 2-3 gange efter at de flyttede ca. 1945-48 indtil forretningen lukkede omkring 1970. Fru Anker fra Klintholm fortæller at hun kom som hjemmehjælp hos den sidste købmandskone, som var pukkelrygget.

Ifølge folk som kom i forretningen på det sidste, var det alene helt almindelige dagligvarer som kunne fås – altså øl, sodavand, sukker, slik og lignende – så forretningsdøden er sikkert kommet snigende over en længere periode.

Bygningen fungerede altså som købmand frem til omkring 1970, da ’direktør’ Thrane købte det og moderniserede huset og den gamle stald.

Tinglysningsprotokollen er senere fundet på nettet

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 30 kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet fra 1927 (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totalt digitaliseret). Man kan dog se at ejendommen havde været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius. De gamle ‘Servituter og andre Byrder’ ser ud til at dreje sig om ‘Kvægtiende’ til Præstegården, som skal ‘leveres in natural’ for matr. 30 i form af en vis mængde byg.

Først ved skøde af 26. maj 1925 fra Sophus Scavenius blev købmand P.A.Petersen ejer af det hus han ifølge hans efterkommere selv havde fået opført. Hvordan den juridiske konstruktion har været vides ikke, men måske har det mindet om det man i dag kalder ‘hus på lejet grund’.

Noget tilsvarende må også have været gældende, da Sophus Scavenius på Klintholm ved et skøde i 1931 “overdrager til Magleby Sogneraad på Magleby Sognekommunes Vegne” matr. 2a af Magleby By og matr. 1 af Mandemark By, “paa hvilke Jordlodder er opført nogle Køberen allerede tilhørende Bygninger”. Matr. 2a i Magleby er den gamle rytterskole ved kirken (Klintevej 496A iflg. BBR), hvorfor matr. 1 i Mandemarke må have været den gamle rytterskole på Skovstrædet 2.

Indenfor landbohistorien har man et gammelt begreb ‘superficiærfæste’, som er fæsteforhold, hvor fæsteren ejer bygningerne men fæster jorden af godsejeren. Det må have været noget i den retning der har været indeholdt i købmandens aftale med godset mellem 1901 og 1906, hvor han ifølge folketællingerne kom til som købmand, siden han efter at den gamle landhandel nedbrændte fik opført det nuværende, statelige hus.

I 1934 er dødsboet “efter Købmand P.A.Petersen og Hustru” blevet skiftet, hvor ejendommen blev arveudlagt til Else Marie Petersen (den offentlige vurdering var 13.000 kr.).

I 1940 tinglystes “Skøde fra Fru Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia” for en købesum af 12.000 kr. (svarende til den offentlige vurdering). Og så er der i 1941 under belåningen omtalt en tinglysning af “Skifteextract for Arv til Jens Erik Vilain Jochumsen” for 17.092 kr.

Herefter er oplysningerne overført til tingbogen, men på Statens Arkiver findes kun kopi af tingbogen fra 1987 og et par år frem, idet der ikke har været plads til mere på den gamle side, hvorfor man kun kan se de aktuelle oplysninger, der blev overført ved omskrivningen i 1987.

Heraf fremgår at der den 26/6 1987 er tinglyst skøde fra Eigil Bendtsen (Liselundvej 33, 4791 Borre) og Jørgen Bendtsen (Kraneledvej 19, 4791 Borre) til 3 personer: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen – for 600.000 kr. Man kan se at der den 22/1 1988 blev tinglyst udlæg fra Statoil og et par måneder efter til TV Huset i Stege, så det har i alt fald knebet for kollektivisterne med at betale deres regninger. Den 10/4 1989 er der afholdt endelig tvangsauktion, hvor Nykredit som har pant i ejendommen må overtage den som ufyldestgjort panthaver.

Den 1/8 1990 tinglyses skøde fra Nykredit til Charlotte Clason for 2/3 og og Kasper Nordgreen for 1/3 – for 460.000 kr. (offentlig vurdering 640.000).

Husets historie
1917 Peter Andreas Petersen (‘PAP’), født 25/6 1876, død 1933
26/5 1925 Tinglyst skøde fra Sophus Scavenius til Købmand P.A.Petersen
1934 Arveudlægsskøde fra boet efter Købmand P.A.Petersen og hustru til datteren Else Marie Petersen
1933-35 Else Marie Petersen og hendes mand Victor Larsen driver købmandsforretningen
? Der er modstridende erindringer om hvorvidt Sigurd og Petra Hansen allerede driver købmandsforretningen i 1930’erne – og de næste oplysninger tyder ikke på det! 
1940 Tinglyses skøde fra Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia
? Købmand Diderik Busk og Anna Busk (i alt fald fra 5/9 1940, hvor de står på folketællingen)
ca. 1952 Sigurd og Petra Hansen driver købmandsforretningen
ca. 1954 Frede og Herdis Nielsen
ca. 1960 Købmand Møller
ca. 1970 Fabrikant Thrane
1984? Lægefamilie fra Hørsholm
26/6 1987 Tinglysning af skøde fra Eigil Bentsen, Kraneledvej 19, og Jørgen Bentsen, Liselundvej 33 til: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen for 600.000
  Kollektiv indtil tvangsauktion 5/4 1989
5/4 1989 Tvangsauktion til Nykredit for 490.000
1/4 1990 Charlotte Clason og Kasper Nordgreen – køber ejendommen af Nykredit for 460.000
1/12 2003 Birgit og Flemming Deleuran

Senere tilføjelse om hvad folketællingerne kan oplyse

(Se også senere opsummering i sidste afsnit Afslutning).

Efter at stort set alle folketællinger fra 1787 til 1940 er lagt på hjemmesiden, er det somme tider muligt at følge familierne langt tilbage, hvis de hører til de mange som blev boende indenfor det snævre område som hedder “Mandemarke By ejerlav”, der strækker sig fra Klinteskoven og landsbyen Mandemarke ned til Østersøen grænsende op til ejerlavet for Busene på den østlige side og  ejerlavet for Busemarke på den vestlige side (se kort over ejerlavet).

Den seneste folketælling som er offentligt tilgængelig er pr. 5/11 1940 (link til originalt skema). De fremhævede navne var dem de brugte:

Overgaard Diderik Busk 23/7 1893 Holstebro Husfader, Købmand kolonial
Anna Elisabeth Busk 6/12 1895  Frederitcia (!) Hustru, hjælper i butikken

De var blevet gift 27/3 1929 og havde ikke nogen børn.

Den foregående folketælling i 1930 har været gengivet ovenfor og svarede fuldstændigt til den i 1925.

Så er der folketællingen i 1916 som allerede har været kort omtalt, fordi skattevæsenet her for første og eneste gang også har forsynet folketællingsskemaerne med oplysning om personernes indkomst og eventuel formue i de to sidste kolonner til højre:

Peter A. Petersen 25/6 1876 Købmand og Landbruger         5.150      33.200
Anna Petersen 12/5 1889 Hustru    
Else Petersen 16/11 1911 Barn    
Dagmar Petersen 7/9 1913 Barn    
A(…?) Henriksen 3/10 1892 Tjenestetyende   400

Indkomst- og formueoplysningerne hele Mandemarke er nærmere omtalt i historien ‘Indkomst- og formueforhold i 1916’, hvorfra følgende om PAP skal citeres:

Ved folketællingen i 1906 var han som 30-årig allerede købmand og havde en medhjælper og en husholderske. Det har været i den gamle landhandel på Busenevej 8 før den brændte og han opførte den nuværende ejendom (se historien om Busenevej 8). Han var endnu ikke var gift, men det blev han i 1909 med Anna Petersen (f. 12/5 1889). Det fortælles at hun indbragte penge i ægteskabet.

1916 (jfr. ark 57) havde de fået deres første børn, Else (f. 16/11 1911) og Dagmar (f. 7/9 1913), og de havde den 23-årige Anna ansat som ’Tjenestetyende’. Det har der sikkert været brug for – også til at skulle tage sig af småbørnene – for selv om Anna kun står omtalt som husmoder har hun naturligvis også arbejdet i købmandsforretningen. Og de havde jo også et stykke jord som skulle passes.

Ligningsmyndighederne har i 1916 ansat PAP’s indkomst til 5.150 kr. og formuen til 33.200 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men han var faktisk en af de mest formuende i Mandemarke, og han havde en indkomst svarende til mange af de store gårdmænd i området. Han blev pålignet skat til staten på 145,90 kr. og til kommunen på 96,66 kr. Det var både indkomstskat og formueskat! Indkomsten for hans tjenestepige var i øvrigt 400 kr. årligt, hvoraf hun skulle betale 3,40 kr. i skat til kommunen.

Et af PAP’s børnebørn har mange år senere fortalt (gengivet under historierne om ham og om Busenevej 8), at han havde giftet sig til lidt penge ved ægteskabet med Anna, og at han derudover havde ry for at være meget flittig og en driftig forretningsmand. I forbindelse med et kongebesøg til Møns klint, hvor det var ham der stod for transporten, har hun således fortalt: “Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.” 

Det er naturligvis vanskeligt at omregne indkomst og formue i 1916 til nutidskroner, men som der står i historien om dette:

Mandemarkes købmand på Busenevej 8 var den mest velhavende i selve landsbyen med en formue på næsten 1,4 million i nutidskroner og skulle af en indkomst svarende til 215.000 betale ca. 13.000 i skatter. (Faktisk var han den næstrigeste af hele ejerlavets befolkning på 250 personer, se her).

Men lad os gå længere tilbage i historien om PAP og hans forfædre.

Ved folketællingen i 1906, der allerede har været omtalt, så forholdene således ud (den sidste husstand på det originale skema):

Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 Ugift Husfader Købmand
Jens Jørgen Pedersen 13/12 1877 Ugift Medhjælper
Marie Kristine Pedersen 28/9 1880 Ugift Husholderske

Her har han en næsten jævnaldrende medhjælper Jens Jørgen Pedersen, om hvem man af kirkebogen ved hans død som 37-årig den 16/3 1915 kan se, at han var søn af Anders Pedersen og Kirstine Jørgensen. Medhjælperen var altså PAP’s lillebror!

Husholdersken Marie Kristine Pedersen viser sig også at være en lillesøster til PAP. Hun har naturligvis ikke været født ved folketællingen den 1/2 1880 og ved folketællingen i 1901, hvor hun heller ikke findes i Mandemarke, må hun have været ude at tjene. Ved en manuel gennemgang af skemaerne for folketællingen den 1/2 1890 – som ikke er lagt på  hjemmesiden – findes hun netop nævnt som 9-årig i familie nr. 5 som det tredje barn efter PAP!

Af oplysningerne i kirkebogen fra 1915 i forbindelse med Jens Jørgens død kan man se at forældrene ved hans fødsel i 1877 boede på ‘Klintholm Bjergmark‘ (samt at Jens Jørgen senere er blevet gift med en Johanne Pedersen). Ved søgning efter ‘Klintholm Bjergmark’ på Google er bl.a. fundet et link til følgende oplysninger om Peter Andreas Pedersen:

Peter Andreas Pedersen

Fødselsdag:  (56)
Fødselssted: Klintholm Bjergmark, Magleby, Møn , Præstø
Død 04. januar 1933 (56)
Stege Sygehus, Møn, Præstø
Begravet i: Magleby kirkegård, Møn, Præstø
Nærmeste familie: Søn af Anders Pedersen, M og Ane Kirstine Pedersen
Husbond til Anna Petersen
Far til Else Marie LarsenDagmar Elise BechAstrid Margrethe PedersenHans Christian Bøtner PedersenHelge Marinus Pedersen; og Niels Arne Pedersen
Bror til Jens Jørgen PedersenFrederik PedersenMarie Kirstine PedersenChristian Valdemar PedersenSidse Caroline HansenHans Christian PedersenNiels PedersenNiels PedersenAnne Martine Pedersen og Nielsine Elmine Pedersen
Beskæftigelse Købmand

Der er altså nogen som på stamtræs-hjemmesiden Geni.com har samlet mange oplysninger, der belyser familierelationerne langt tilbage.

PAP’s mor viser sig at være 6*tipoldebarn til Niels Frandsen Bruun, altså 9 slægtsled tilbage. Han var præst ved Magleby Kirke fra 1611 til sin død som 92-årig i januar 1670, som du kan læse interessante oplysninger om ved at klikke HER.

PAP’s far er 4*tipoldebarn af Gyde Levine Hansdatter Schytte som formentlig var født i Mandemarke 22/1 1689, hvor hun i alt fald døde som 60-årig den 28/11 1749. Hun er forfader – ‘formoder’ – til rigtig mange på Østmøn, og det kommer der senere en historie om.

Folketællingen i 1901 (originalt skema) – fra den gang fotoet af den gamle købmandsgård som indledte denne lange historie om huset er taget:

Niels Peter Nielsen 28/2 1877 Husfader Handelsbestyrer
Anna Nielsen 11/2 1874 Slægtning Husholderske

Niels Peter Nielsen som nævnes på skemaet er kun ‘Handelsbestyrer’, og det fremhæves i en ekstra kolonne at han arbejder for ‘P. Nielsen Købmand’. På forsiden på skemaet er det anført, at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Da ejendommen på det tidspunkt stadig ejes af Klintholm Gods, må det være lejerens navn som er anført – altså den købmand P. Nielsen, som Niels Peter Nielsen er handelsbestyrer for.

Man kunne forestille sig at den 24-årige Niels Peter har arbejdet for sin far P. Nielsen, og det bekræftes af folketællingen i 1880, hvor den senere handelsbestyrer Niels Peter Nielsen findes som barn i en meget stor familie på en gård (link til originalt skema – nederst og fortsætter næste side):

Peter Nielsen 42 1838 Husfader, Gaardforpagter
Ane Marie Jensen 35 1845 hans Kone
Jens Peter Nielsen [udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 35 på liste] 11 1869 deres Søn
Hans Peder Nielsen [tilf. på original liste: “Uden forstandsevner (Idioter)”] 9 1871 deres Søn
Anna Kirstine Nielsen[udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 43 på listen] 5 1875 deres Datter
Niels Peter Nielsen  (blev konfirmeret 5/4 1891 i Magleby Kirke, nr. 10 i Kirkebogen: født 24/2 1877) 2 1878 deres Søn
Sidse Nikoline Nielsen 0 1880 deres Datter
Inger Katrine Jensen 25 1855 Tjenestefolk
Eline Kirstine Andersen 15 1865 Tjenestefolk
Hans Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

Peder Nielsen, som er forpagter af  en gård, har altså sønnen Niels Peter Nielsen på 2, som det fremgår af kirkebogens oplysninger ved hans konfirmation netop har samme fødselsdato, som handelsbestyreren i 1901.

Peder Nielsen er i 1901 stadig gårdmand eller forpagter på Skansevej 1, men har altså på et tidspunkt mellem 1880 og 1901 indgået lejeaftale med godset vedrørende Busenevej 8 for at drive købsmandsforretning og give sønnen Niels Peter mulighed for i 1901 at være handelsbestyrer af den gamle  stråtækte landhandel, som denne lange historie blev indledt med et foto af fra omkring 1898. 

Som det fremgår af tilføjelserne ved folketællingen i 1880 ovenfor, udvandrede to af gårdmandens børn til USA som så mange andre fra Østmøn på den tid. I 1888 udvandrede sønnen Jens Peter i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA , og et par år senere i 1891 sluttede hans 6 år yngre lillesøster sig til ham. Da en bror imellem dem ifølge skemaet var rubriceret som: “Uden forstandsevner (Idioter)”, har det ældste barn de havde tilbage  herefter været Niels Peter, som i 1901 var 24.

Ved folketællingen i 1901 er Peder Nielsen selv stadig gårdmand på Skansevej 1 (matrikelnr. 17 er angivet på forsiden til det originale skema):

Peder Nielsen 11/6 1837 Husfader Gaardmand
Ane Marie Jensdatter 8/11 1844 Husmoder (gift 1867, 5 levende børn, 4 døde)
Sidse Nikoline Nielsen 14/2 1883 Barn  
Marius Laurits Nielsen 4/8 1890 Barn  
Kristian Frederik Hansen 1/6 1876 Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Larsen 12/12 1888 Tjenestetyende almindelig Dreng

Af skemaet fremgår at familien har fået 5 børn og mistet 4. Når de har mistet 4 børn og af de 5 levende er 1 åndssvag og 2 er udvandret, kan man godt forestille sig, at Peder Nielsen har ønsket at gøre meget for at holde på sønnen Niels Peter, og give ham mulighed for at være handelsbestyrer i Mandemarke i stedet for at udvandre!

Niels Peter som var født i 1877 er altså – på et tidspunkt sikkert ikke ret lang tid før 1901, hvor han har været 24 – blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel på Busenevej 8. Om Peder Nielsen selv virkelig har været købmand som det blev anført på skemaet, virker ikke særligt sandsynligt, når han både i 1880 og 1901 var forpagter/gårdmand, hvor det tidligere var blevet kaldt ‘fæstebonde’. Læs også om familien på gården på Skansevej 1 (link åbnes i ny fane).

Om den første købmænd – og om Hans Christian Klintholm

Men lad os herefter se på huset beboerne i huset på Busenevej 8.

Ved folketællingen i 1880 omtales en enkemand Jacob Hansen som ‘Kjøbmand’ med tilføjede links til stamtræssiden Geni.com (link til orignalt skema, familie i Hus 3):

Jacob Hansen 54 1826 Husfader, Kjøbmand (enkemand)
Hans Kristian Hansen 19 1861 hans Søn, Handelsbetjent
Ane Kirstine Hansen 15 1865 hans Datter, Husbestyrerinde

Jacob Hansen dør den 27/11 1894 i Mandemark. Som der står i kirkebogen: 69 år gammel, Detailhandler i Mandemark, Enkemand efter Ane Sofie Hemmingsen, Søn af Husmand Hans Christian Sørensen og Hustru Johanne Jørgensdatter, født i Mandemark (jfr. kirkebog #19). 

Det er nok herefter at gårdmand Peder Nielsen fra Skansevej 1 er trådt til for som ‘købmand’ at give arbejde til sin søn Niels Peter som handelsbestyrer.

Der er kommet spændende oplysninger takket være et oldebarn til sønnen Hans Kristian Hansen, som er opkaldt efter sin bedstefar, jfr. kirkebogen ved hans fars død. Susie Thranegaard, som i marts 2021 har Googlet sig frem til historien her, har fortalt at hendes farmor Maria Hansen er datter af købmandens søn, som i 1880 var 19-årig handelsbetjent.

Han var født i Mandemarke den 22/10 1860 af “Husmand og Væver Jacob Hansen og Hustru Ane Sophie Hemmingsdatter”, og blev døbt Hans Christian Hansen, men fik mange år senere ved Kongelig bevilling af 25/4 1903 tilladelse til ændre sit efternavn fra Hansen til Klintholm, jfr. kirkebog, både for sig selv og sin familie.

Ved folketællingen i 1880 var han formentlig handelsbetjent i Klintholm Havn, hvor både skibsprovianteringen og kornmagasinet på den tid blev bygget. Indtil 1925 var der forskellige forpagtere af skibsprovianteringen, som indimellem stod tom, da havnen ikke var så rentabel som ønsket på grund af dårlig vedligeholdelse og sparepolitik. Da havnen kom på kommunale hænder, var der blot 5 huse i Klintholm Havn.

Hans Christian Hansen var en af de første forpagtere og endte med at blive en større købmand end hans far havde været i Mandemarke. Hans Christian blev her betegnet som storkøbmand, da han også handlede med korn og foderstoffer, og desuden byggede han en købmandshandel i Magleby. (Læse mere om Skibsprovianteringens historie, indtil den godt 100 år senere brændte, ved at klikke HER).

I 1894 opsagde han forpagtningen for at søge nye græsgange, men han må dog stadig have boet i Klintholm Havn i 1898, hvor han fik sit næstsidste barn, mens det sidste blev født i Kerteminde på Fyn.

Han fortsætter til København og et bedre interessant arbejde og en finere titel. Han ender nemlig med at overtage ‘Niiendams Sukkerhus’.

Det var et fint gammelt firma, som havde den afbildede reklame i “Katalog over Den Nordiske Industri og Kunst Udstilling i Kiöbenhavn 1872″. Den er altså fra ca. 30 år før hans overtagelse af firmaet omkring 1902, som vist i øvrigt blev videreført af to sønner til i alt fald 1950.

I forbindelse med overtagelsen af  dette gamle, velrenommerede firma skifter han også navn for sig og sin familie, så de ikke længere skal hedde ‘Hansen’, men inden vi kommer til det skal vi lige have ham gift og stifte familie.

I 1887 kan man af kirkebogen for Skt. Stefans Sogn i København se, at han blev gift den 11/6 1887 (jfr. kirkebog #87): “Ungkarl Kjøbmand Hans Christian Hansen, 26 Møen, og Frk. Anna Marie Jensen 22, Nørrebrogade 92, 1.” Forloverne var en betjent og en barber, og så er der til sidst tilføjet: “Kongebrev af 10/6 1887.” Kongebrev kan være udtryk for dispensation af mange grunde (jfr. Wikipedia), men det  er ikke til at gennemskue hvorfor kongebrev har været nødvendigt. Hans 22-årige kone omtales ganske vist som ‘Frk.’, hvor de øvrige kvinder normalt omtaltes som ‘Jfr.’ (dvs. jomfru), ‘Ugift’ eller ‘Pigen’.  Det kan dog ikke have noget at gøre med hendes ‘frøkenstand’, for en måned før er en 28-årig ‘Frøken’ blevet gift uden kongebrev. Da Anna Marie stammede fra Askeby i Fanefjord sogn på Møn og Hans Christian formentlig på det tidspunkt har boet i Klintholm Havn, har dispensationen nok bare blot drejet sig om indgåelsen af ægteskab i et andet sogn end  det som bruden Anna Marie hørte til.

Fra 1888 til 1900 fik de 7 børn, de første 6 i Klintholm Havn, det sidste i Kerteminde på Fyn. Ved Kongelig Bevilling af 25/4 1903 får han tilladelse for sig og sin familie til at bære navnet Klintholm (jfr. senere tilføjelse i kirkebogen fra hans dåb #23). Selv om han her har forladt Møn har han altså taget noget med sig ved herefter at hedde Hans Christian Klintholm.

Det ville måske have ærgret den gamle godsejer Carl Scavenius på Klintholm Gods, som i 1878 havde startet opførelsen af Klintholm Havn, der skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt til især Tyskland, og på havnen  også opførte både pakhus, skibshandel og kro. Carl Scavenius havde selv arvet det fine familienavn ‘Scavenius’ fra Jacob Brønnum Scavenius, der købte Klintholm Gods i 1798. Han var nemlig født i Skagen i 1749 som søn af handelsmand Peder Christensen Brønnum eller Brøndum, og havde sikkert bare været døb ‘Pedersen’ – eventuelt med tilnavnet Brønnum. Men han kaldte sig senere Scavenius, som er latiniseret for Skagbo. Familien på Klintholm Gods ville næppe have ønsket, at nogen fik navnet Klintholm, men på det tidspunkt var den gamle godsejer Carl Scavenius død. Hans enke videreførte herefter i mange år driften af godset til sidst med sønnen Sophus Scavenius som godsforvalter, indtil han i 1918 overtog godset. Om godsejerfamilien kunne have modsat sig at nogen tog navnet Klintholm, vides ikke.

Grosserer H. C. Klintholms familiegravsted

For at afrunde historien om den gamle købmandssøn fra Mandemarke skal blot nævnes, at  Hans Christian Klintholm døde den 18/10 1929 på Kommunehospitalet i København, hvor han var 68, og at han blev begravet på Hellerup Kirkegaard (jfr. kirkebog #27a).

Link til stamtræssiden Geni.com giver indblik i liv og familieforhold for Hans Christian Klintholm.

Her kan man også se hans søn Oscar Jakob Klintholm, født i 1895, i 1926 blev gift med Mitzi Otha Alice O’Fredericks, som blev den første kvindelige filminstruktør i Danmark. I opslaget om hende på Wikipedia (med tilhørende links), kan man læse følgende:

Hun havde i 1922 startet et filmselskab sammen med skuespilleren Johannes Meyer og fungerede siden hen som assistent for den berømte filminstruktør Lau Lauritzen junior. Alice O’Fredericks debuterede som instruktør i 1934 med Ud i den kolde sne i et samarbejde for filmselskabet Palladium og senere ASA filmstudierne. Hun var dermed Danmarks første kvindelige filminstruktør. Først i et samarbejde med Lau Lauritzen junior, senere som eneinstruktør fra 1943. Hun vil dog nok mest blive husket for sine Morten Korch-film og Far til fire-film i 1950’erne. I begge tilfælde var det en meget stor succes med de meget folkelige historier fra det meste af landet. Filmatiseringen af De røde heste blev en af danmarkshistoriens største biografsucceser med omkring 2,3 millioner solgte billetter (tallet er et estimat, der eksisterer ingen officiel opgørelse).

Men tilbage til historien om Hans Christians familie i Mandemarke. Hans far Jacob Hansen findes også ved folketællingen 20 år tidligere den 1/2 1860, hvor Hans Christian er ikke nævnt, da han først bliver født den 22. december. I 1860 stod hans far anført som husmand og væver, ligesom det også stod i kirkebogen ved Hans Christians dåb (kirkebog #23). Så Jacob Hansen har altså på et tidspunkt mellem 1860 og 1880 skiftet væveriet ud med et lille købmandsudsalg. Det har sikkert været mere ‘fint’ at kalde sig ‘Kjøbmand’ end ‘Væver’, men mon ikke han har beholdt væven?

Nedenfor ses den afskrevne folketælling i 1860, hvor der er tilføjet links til deres stamtræsoplysninger og oplysning om hvor de findes på hjemmesidens afskrevne folketællinger for Mandemarke – i formatet [FT18… ]:

Jacob Hansen  [FT1834:158, FT1840:947, FT1845:158, FT1850:248, FT1860:236, FT1880:123] 35 1825 Husmand. Væver. (søn af Johanne) 
Hans Hemmingsen  [FT1834:153, FT1840:944, FT1845:155, FT1850:245, FT1860:237] 57 1803 Aftægtsmand. Daglejer (Johannes 2. mand, stedfar til Jacob)
Johanne Jørgensdatter  [FT1801:515, FT1834:154, FT1840:945, FT1845:156, FT1850:246, FT1860:238] 71 1789 Hans Kone (Jacobs mor, gift 2.gang) 
Kirsten Hansdatter (Kirstine Hansdatter) [FT1834:155, FT1840:946, FT1845:157, FT1850:247, FT1860:239, d. 29/8 1875, 57 år jfr. kirkebog] 43 1817 Hendes Datter med afdøde Mand

I 1860 bor Jacob Hansen i huset sammen med sin mor Johanne Jørgensdatter og dennes ny mand (hans stedfar) på aftægt samt sin storesøster Kirstine på 43. Johannes første mand – og Jacobs far – var Hans Christian Sørensen, som hun som 23-årig var blevet gift med 8/5 1816, som døde 24/2 1826, hvorefter hun som 33-årig giftede sig igen den 20/10 1826 med den 23-årige Hans Hemmingsen, der døde 12/8 1876 20m 73-årig enkemand (jfr. kirkebog).

Johanne må ved folketællingen den 1/2 1860 have oplyst sin alder til 71 og derfor er det beregnede fødeår 1789. Men i virkeligheden har hun kun været 67, for hun var født 11/11 1792 (jfr. Magleby Kirkebog 1792, svær at læse men Johanne står på højre side, 3. sidst med sit navn i margin). Det passer også med at der ved hendes død den 18/1 1869 står at hun blev 75 (jfr. Magleby Kirkebog 1868 #1). 

Allerede 2½ måned efter folketællingen i 1860 bliver Jacob den 13. april 1860 gift med Ane Sophie Hemmingsen, som allerede den 22. december samme år føder Hans Christian, så det er gået stærkt.  Hun dør 30/7 1879, jfr. kirkebog, og derfor var Jacob anført som  enkemand ved folketællingen i 1880.

Jacob, der i 1860 arbejder som væver, var i øvrigt allerede væver som 25-årig 10 år tidligere i 1850, men skifter altså senere over til at være købmand og til at få en nok mere succesfuld søn som købmand. 

Se det var historien om den første købmand i Mandemarke! Der findes ganske vist i 1860 også en ‘Høker’ i Mandemarke, der defineres som ‘person, som (under beskedne former) driver detailhandel, især melevnedsmidler.‘ I en gammel forsikringsprotokol for matr. 24a (den gang der i Stege var et statsligt Branddirektorat som sørgede for  at alle ejendomme var brandforsikret før dette blev privatiseret) nævnes også erhvervet Høker, og at forsikringen er afgået 1/4 1876. Matr. 24a er Busenevej 16 hvor det senere nedrevne ‘Smedestrædehus’ har ligget, som du kan læse mere om under historien der, hvor Peder Nielsen Holger i 1860 var husmand og høker.

Men tilbage til forholdene i 1901.

Det har nok alligevel ikke været lykken for Niels Peter at være handelsbestyrer, siden det i 1906 er den jævnaldrende Peter Andreas (PAP), der nu har overtaget forretningen med en medhjælper og en husbestyrerinde, som man kunne se af folketællingen i 1906. Og det viser sig i øvrigt, at de alle tre var søskende. PAP har haft mere held med sig siden han i 1909 var blevet gift med den da 20-årige Anna, der ifølge de overleverede oplysninger også havde penge med i ægteskabet.

Ved folketællingen i 1880 findes Peter Andreas i sin mere ydmyge familie i et hus, hvor der endda også bor en anden familie. Det var før hans far ‘Anders Tømmermand’ havde overtaget gården på Kraneledvej 12, så vi ved ikke hvilket hus i Mandemarke de boede i (link til originalt skema), men det er sandsynligvis huset i kanten af Klinteskoven nord for Mandemarke som i mange år kaldtes “Holstenerhuset” der pudsigt nok ligger indenfor Mandemarkes ejerlav selv om det ligger et sted der er kaldt “Klintholm Bjergmark”.

Anders Petersen 28 1852 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Søn
Frederik Petersen 0 1880 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder [enke]

Her ser vi at PAP – som han senere som købmand blev kaldt af alle – som 3-årig bor hos sine forældre. Dem så vi som ældre på det gamle familiefoto ovenfor. I 1880 har de haft PAP’s 64-årige farmor Marie Hemmingsdatter på aftægt.

Hende kan vi også genfinde 20 år tidligere, mens hendes mand stadig levede, for ved folketællingen i 1860 findes hele familien boende i “Et Huus”:

197 Peder Andersen 47 1813 Gift Husmand Daglejer
197 Marie Hemmingsdatter 45 1815 Gift Hans Kone
197 Sidse Pedersdatter 13 1847 Ugift Deres Barn
197 Anders Pedersen 9 1851 Ugift Deres Barn

PAP’s far, den 9-årige Anders Pedersen, har altså det efternavn der senere brugtes af hans efterkommere, fordi PAP’s farfar, som i 1860 var husmand og daglejer, hed Peder til fornavn. Derfor fik hans datter efternavnet Pedersdatter og hans søn efternavnet Pedersen (=Peders søn) således som det den gang var skik og brug. Og man skelnede ikke så nøje mellem Peder og Peter og Pedersen og Petersen.

Fra hjemmesiden Geni.com er fundet følgende oplysninger om PAP’s farfar:

Peder Andersen 

Køn: Mand
Fødsel: 01. februar 1814
Borre Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Anders Michaelsen og Marie Kirstine Pedersdatter
Gift med Marie Hemmingsdatter
Far til Hemming PedersenSidse Larsen og Anders Pedersen
Bror til Maren Kirstine Andersdatter
Administreres af: Kjeld Vennike Hansen

Og ved at følge linket til hans far – dvs. PAP’s oldefar – som hed Anders Michaelsen kan man se at han var født i 1767, men det er også så langt hans efterkommere er nået tilbage.

PAP’s ‘forgænger’ som købmand

Ved folketællingen i 1860 ser det også ud til at vi kan finde faren til PAP’s forgænger som købmand, Niels Peter, som i en kort periode var handelsbestyrer. Her er han barn i en familie på en gård, hvor faren var gårdmand, hvor det meget vel kunne være den samme gård som Peder Nielsen i 1880 selv var blevet gårdforpagter af, altså gården på Skansevej 1 som han boede på i 1901:

Niels Pedersen 56 1804 Gift Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 49 1811 Gift Hans Kone
Peder Nielsen 23 1837 Ugift Deres Barn
Jørgen Nielsen 21 1839 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsen 16 1844 Ugift Deres Barn
Lars Nielsen 11 1849 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 7 1853 Ugift Deres Barn

Også ved folketællingen i 1845 kan vi finde familien på en gård – ret sikkert Skansevej 1:

Niels Pedersen 41 1804 Gift  Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 34 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 11 1834 Ugift barn
Peder Nielsen 8 1837 Ugift barn
Jørgen Nielsen 6 1839 Ugift barn
Ane Marie Nielsdatter 3 1842 Ugift barn
Kirsten Nielsdatter 1 1844 Ugift barn
Hans Jørgen Hansen 24 1821 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter 32 1813 Ugift Tjenestefolk

Og ved folketællingen i 1840 bare 5 år tidligere finder vi yderligere en person, nemlig Niels Pedersens mor som gårdmandenke:

Kirsten Jørgensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Niels Pedersen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 29 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 6 1834 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 3 1837 Ugift deres Barn
Jørgen Nielsen 1 1839 Ugift deres Barn
Hans Larsen 20 1820 Ugift Tjenestefolk
Rasmus Nielsen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Kirstine Jacobsdatter 19 1821 Ugift Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1834 er forholdene de samme, bortset fra at Niels Pedersen og  hans kone endnu ikke har fået deres første barn.

Kirsten Jørgensdatter 62 1772 Enke Gaardmands Enke
Margrethe Pedersdatter 22 1812 Ugift hendes Datter
Niels Pedersen 30 1804 Ugift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 24 1810 Ugift Sidstnævntes Kone
Niels Christensen 23 1811 Ugift Dagleier
Hans Larsen 14 1820 Ugift Tjenestedreng

Så er der et langt spring tilbage til den næste folketælling i 1801 (men Danmark var i krise på den tid), hvor vi som 26de familie finder følgende familie, nemlig Kirsten Jørgensdatter og hendes mand som er fæstebonde. Det er lige før udskiftningen som fandt sted i 1802-1803, altså hvor gårdene i landsbyen blev udflyttet fra Mandemarke:

Peder Jørgensen 33 1768 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Jørgensdatter 28 1773 Gift hans Kone  
Hans Jørgensen 24 1777 Ugift Tjenestefolk  
Maren Nielsdatter 19 1782 Ugift Tjenestefolk  
Jacob Pedersen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

I 1837 blev der i øvrigt udarbejdet en såkaldt hartkornsprotokol over brugerne af ejendommene i Mandemarke, hvor man kan se at brugeren af matr. 10, oprindeligt havde været Peder Jørgensen og senere Peder Jørgensens Enke. Peder Jørgensen var død i 1819, så det passer også med at han var væk i 1834. Matr. 10 er gården på Skansevej 2, som ifølge det offentlige Bygnings- og Boligregister i dag skulle være opført i 1774 (jfr. BBR), altså før udskiftningen? I alt fald tyder alt på at familien har boet på denne gård i rigtigt mange år. (Men som man kan læse i historien om gården på Skansevej 2 er det alligevel en sandhed med modifikationer).

En folketælling tidligere er folketællingen i 1787, som er den første der overhovedet blev foretaget. Her ser vi Peder Jørgensen som det ældste barn i familie nr. 10 (link til det originale skema i meget dårlig kopi):

Hemming Pedersen 30 1757 Gift Huusbonde. Bonde og Gaardbeboer
Anna Maria Jacobsdatter 41 1746 Gift hans Kone (hendes 2. ægteskab)
Peder Jørgensen 19 1768 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Jacob Jørgensen 13 1774 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Anna Jørgensdatter 18 1769 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Hans Jørgensen 7 1780 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Jørgen Hemmingsen 4 1783 Ugift hendes Barn af 2. Ægteskab
Anna Sophia Hemmingsdatter 1 1786 Ugift hendes Barn af 2. Ægteskab

Man kan se at hun har 4 børn af et tidligere ægteskab og at hun herefter har fået yderligere 2 med sin nye mand. Hvilken gård i landsbyen de har boet i, kan man ikke se. Det er heller ikke til at vide om det er hende der er blevet boende på den gård hvor hun har fået sine første børn. Men siden hun har fået en 11 år yngre mand til erstatning for den første, som må være død mellem 1780 og 1783, taler meget for at hendes nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende. For man kunne jo ikke klare sig uden en mand!!

Beboerne på Busenevej 8 fra 1880 til 1787 var i familie

Købmandsforretningens ejendom har matrikelnr. 30 af Mandemarke By, og der er ikke sket nogen ændringer af grunden siden det første kort over Mandemarke fra 1798:

Det er den lange grund med tallet 30 lige til venstre for det daværende gadekær, som siden er fyldt op, hvor man også kan se at der nede i baghaven har ligget en bygning som senere er blevet revet ned (derfor overstregningerne).

På de gamle folketællinger står der aldrig hvilke ejendomme folk hørte til, så det kan være lidt af en detektivopgave at finde ud af, hvem der boede hvor. Den gang var det jo Klintholm Gods som ejede alle ejendomme i ejerlavet Mandemarke, så de gamle tingbøger er ingen hjælp. Imidlertid blev der omkring 1840 og tiden op til da udarbejdet  såkaldte hartkornsprotokoller – formålet var at finde et grundlag for ejendomsbeskatning, som man stadig slås med! Her findes oplysning om de enkelte ejendommes matrikelnumre – og hvem der var ejere og brugere! At ejeren hed Scavenius overrasker ikke, men når man sammenholder de to navne på brugerne af matr. 30 (fæstere/lejere) med folketællingerne, så dukker der pludselig nye oplysninger op.

Den ældste bruger hedder Jørgen Jensen og den næste Hans Hemmingsen, og følger man de enkelte folketællinger fra 1880 tilbage til 1787 tegner der sig et følgende mønster, idet lejeaftalerne for husene ofte blev videreført af yngre familiemedlemmer, som overtog forpligtelserne, herunder også tit til at have de gamle på aftægt.

Vi har allerede set på beboerne af Busenevej 8 på folketællingerne i 1880 og 1860, så de nævnes blot igen for overskuelighedn.

1880 (nr. 8-10 på det originale skema)

Jacob Hansen 54 1826 Husfader, Enkemand, Kjøbmand
Hans Kristian Hansen 19 1861 hans Søn, Handelsbetjent
Ane Kirstine Hansen 15 1865 hans Datter, Husbestyrerinde

Her finder vi enkemanden Jacob Hansen der ernærer sig som ‘Kjøbmand’, som er den først nævnte købmand i Mandemarkes folketællinger.

Tyve år tidligere finder vi også Jacob Hansen, der ernærer sig som væver.

1860 

Jacob Hansen 35 1825 Husmand. Væver
Hans Hemmingsen 57 1803 Aftægtsmand. Daglejer
Johanne Jørgensdatter 71 1789 Hans Kone
Kirsten Hansdatter 43 1817 Hendes Datter med afdøde Mand

Jacob har den ældre Hans Hemmingsen, som aftægtsmand der også arbejder som daglejer, boende sammen med sin kone og dennes datter af tidligere ægteskab. Det er Jacobs mor og storesøster samt hans stedfar.

Ved folketællingen 10 år tidligere i 1850 var Hans Hemmingsen husfader (link til skema):

Hans Hemmingsen 47 1803 Husmand og Dagleier, Huusfader
Johanne Jørgensdatter 58 1792 Hans kone
Kirsten Hansdatter 33 1817 hendes Barn med afdøde Mand
Jacob Hansen 25 1825 hendes Barn med afdøde Mand, Væver

Ved folketællingen i 1845 fem år forinden var forholdene de samme:

Hans Hemmingsen 43 1802 Huusmand, Dagleier
Johanne Jørgensdatter 53 1792 hans Kone
Kirstine Hansdatter 28 1817 hendes Barn med afdød Mand
Jacob Hansen 26 1819 hendes Barn med afdød Mand, Væver

Et skridt længere tilbage er folketællingen i 1840:

Hans Hemmingsen 37 1803 Gift Dagleier
Johanne Jørgensdatter 49 1791 Gift hans Kone
Kirstine Hansdatter 23 1817 Ugift deres Børn
Jacob Hansen 15 1825 Ugift deres Børn

Her ser man til sidst den 15-årige Jacob, som endte med at blive den første købmand i huset.

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 ser forholdene således ud – med tilføjede links ved til deres stamtræsoplysninger samt oplysning om hvilke af hjemmesiden folketællinger de optræder på: 

153 Hans Hemmingsen  [FT1834:153, FT1840:944, FT1845:155, FT1850:245, FT1860:237, d. 12/8 1876] 31 1803 Dagleier (de blev gift 20/10 1826 i Magleby Kirke)
154 Johanne Jørgensdatter [FT1801:515, FT1834:154, FT1840:945, FT1845:156, FT1850:246, FT1860:238, d. 18/1 1868] 43 1791 hans kone (datter af  Jørgen Jensen [FT1787:425, FT1801:513]
155 Kirstine Hansdatter  [FT1834:155, FT1840:946, FT1845:157, FT1850:247, FT1860:239] 17 1817 Konens Børn med sin første Mand (Hans Christian Sørensen, d. 24/2 1826, vielse 1816)
156 Jens Hansen 13 1821 Konens Børn med sin første Mand
157 Rasmus Hansen 11 1823 Konens Børn med sin første Mand
158 Jacob Hansen  [FT1834:158, FT1840:947, FT1845:158, FT1850:248, FT1860:236, FT1880:123] 9 1825 Konens Børn med sin første Mand

Hvor folketællingerne fra 1834 og frem blev foretaget med jævne mellemrum, er der et langt tidsrum på 31 år, hvor der ikke blev lavet folketællinger. Mellem 1834 og 1801 var der økonomisk krise i Danmark (hyperinflation og statsbankerot i 1813) foruden uheldig krigsdeltagelse i Napoleonskrigene fra 1807 (landet mistede sin flåde til England og måtte afstå Norge), så derfor var der ikke overskud til at foretage folketællinger.

Heldigvis kan vi ved folketællingen i 1801 finde den første person i hartkornsprotokollerne som var knyttet til matr. 30 på Busenevej 8: Jørgen Jensen. Og vi finder også hans datter Johanne Jørgensdatter, som Hans Hemmingsen senere gifter sig med – og med i købet får han så hendes søn Jacob Hansen af et ægteskab mellem 1801 og 1834.

Jørgen Jensen 50 1751 Gift 1. gang Mand Huusmand uden Jord
Maren Jensdatter 38 1763 Gift 1. gang hans Kone  
Johanne Jørgensdatter 9 1792 Ugift deres datter  

Fjorten år tidligere kommer vi til den første og ældste folketælling der er foretaget. I 1787 boede Jørgen Jensen sammen med sin kone og hendes søsters – uægte – søn på 2:

Jørgen Jensen 31 1756 Gift Huusbonde Inderste og gaaer i Dagleie
Maren Jensdatter 25 1762 Gift hans Kone  
Jens Hansen 2 1785 Ugift Konens Søstersøn, uægte  

Der er lidt tvivl om hvornår Jørgen Jensen i virkeligheden var født, for i 1787 står der tydeligt 31 år (jfr. originalt skema familie 41), mens der i 1801 tydeligt står 50 (jfr. originalt skema familie 40). At der den ene gang har været en aldersforskel mellem ham og hans kone på 6 år og den anden gang 12 år, tyder på at han ikke er gået ret meget op i sin fødselsdag.

Afslutning

Når man ser familierne og sammenhængen mellem personerne fra folketællingerne fra 1787 til 1880, er der altså et sammenhængende forløb af personer i det gamle hus på Busenevej 8 som var i familie med hinanden.

Dels har Jørgen Jensen og Hans Hemmingsen været brugere af matr. 30, dels ender Hans Hemmingsens søn Jacob Hansen som ældre med at være købmand, hvor han tidligere havde været væver. Formentlig er det ham der har fået lyst til at starte den gamle landhandel, som senere blev overtaget af Peter Andreas Petersen (PAP). Når man ser fotoet af den gamle landhandel fra 1898, har det utvivlsomt været et meget beskedent udsalg.

Jacob var i virkeligheden hans kone Johanne Jørgendatters barn med Hans Christian Sørensen, som hun var blevet gift med som 23-årig 8/5 1816. Han døde som 36-årig  24/2 1826, hvorefter hun allerede 20/10 1826 giftede sig med Hans Hemmingsen. Da Jacob var født 25/7 1825 har han ikke haft nogen erindring om sin biologiske far, og måske har man heller ikke gået så meget op i det, hvorfor han utvivlsomt er blevet betragtet som Hans Hemmingsens søn. Han hed jo også Hans til fornavn, hvorfor hans børn ville få efternavnet Hansen! Men Jacob Hansen var altså – for en moderne betragtning – Hans Hemmingsens bonusbarn.

Følgende er nok det tætteste man kan komme dem der ved folketællingerne fra 1787 til 1940 har boet i hus(e) på Busenevej 8. Navnet på hovedpersonen kaldet ‘Husbond’ nævnes tillige med relevante personer med hensyn til husets overtagelse:

1787: Jørgen Jensen (f. ca. 1758)

1801: Jørgen Jensen med datteren Johanne Jørgensdatter (f. 1791)

1834: Hans Hemmingsen (f. 1803), gift med Jørgen Jensens datter, Johanne Jørgensdatter, som fra tidligere ægteskab har indbragt sønnen Jacob Hansen (f. 1825)

1840: Hans Hemmingsen bor stadig med Johanne Jørgensdatter og stedsønnen Jacob Hansen

1845: (som 1840)

1850: (som 1845)

1860: Jacob Hansen (f. 1825), er væver og bor med sin stedfar Hans Hemmingsen og sin mor, Johanne Jørgensdatter, der dør 18/1 1868 som 75-årig iflg. kirkebog, mens Hans Hemmingsen først dør 12/8 1876 iflg. kirkebog som 73-årig enkemand.

1870: (ikke afskrevet)

1880: Jacob Hansen er nu købmand og enkemand efter Ane Sophie Hemmingsen (død 30/7 1879) og hans datter Ane Kirstine Hansen på 15 er ‘Husbestyrerinde’

1890: (ikke afskrevet)

1901: Niels Peter Nielsen (f. 28/2 1877), ‘Handelsbestyrer’ med storesøster Anna Nielsen som ‘Husholderske’.

1906: Peter Andreas Petersen (f. 25/6 1876), ‘Købmand’ med lillebror som medhjælper og storesøster som husholderske.

1916: Peter Andreas Petersen, ‘Købmand og Landbruger’, som som er blevet gift med Anna Petersen den 19/11 1909, jfr. kirkebog.

1925: (som 1916)

1930: (som 1925)

1940: Diderik Busk Overgaard (f. 23/7 1893), ‘Købmand Kolonial’. Hans kone Anna Busk (siden 1925)  ‘hjælper i Butikken’.

‘Rosinen i pølseenden’

Enhver god historie skal have en god slutning – som rosinen i pølseenden. Derfor har det moret hjemmesidens redaktør, som også er den ene af ejerne af huset her, at den anvendte slægtstforskningsside Geni.com også har kunnet fortælle, at han – langt ude – også er i familie med Peter Andreas Petersen som byggede huset.

Flemmings tipoldefar Abraham Deleuran (f. 1829 i Fredericia, d. 1911 i Bogense) havde en søster Cathrine Deleuran (1831-1912). Hun blev gift med Georg Frederik Ottesen (1827-1898) som altså var Flemmings tipoldefars svoger (hans søsters mand)! Han havde en søster Anne Henriette Ottesen (f. 1817 i Fredericia, d. 1893), hvis søn Christian Bøttern (f. 1836 i Fredericia, d. 1899) i 1868 blev gift med Mogensine (Mouline) Margrethe Edsberg (1847-1911).  Hendes  3*tip oldemor Anna Elisabeth Berntsdatter Suhr (1656-1730) blev i 1703 som 47-årig gift (hendes ægteskab) med Albert Kjeldsen Schytte (1668-1774).

Hans far Kjeld Andersen Schytte (1619-1680), havde en bror som blev kaldt Hans Andersøn Stæge eller Hans Andersøn Schytte (f. 1605 i Stege, d. 1861 Fanefjord). Hans søn Hans Hansen Schytte (f. 1629 i Fanefjord præstegård, d. 1694 i Magleby degnebolig) fik datteren Gyde Levine Hansdatter Schytte (f. 1689 Magleby Sogn, d. 1749 Magleby Sogn).

Gyde Levine blev i 1709 gift i Magleby med Hans Nielsen Smed, som var født i 1665 i Busene og døde i Mandemarke i august 1730. Tre måneder senere i december 1730 giftede  hun sig med Hans Jensen, der døde i Mandemarke i 1766, hvorfor Gyde Levine, som døde i 1749, også selv må være død i Mandemarke. 

Gyde Levine fik 10 børn i sit ægteskab med Hans Nielsen Smed og viser sig at være ‘stammoder’ til utroligt mange på Østmøn og i Mandemarke.

Hun er på følgende måde 2*tipoldemor til Hans Larsen på Busenevej 19, som er omtalt her på hjemmesiden under historien om hans kone Sidse Kirstine Larsen: Gyde Levine Hansdatter Schytte  → Anna Sophia Hansdatter hendes datter → Anna Marie Jacobsdatter hendes datter → Peder Jørgensen hendes søn → Lars Pedersen hans søn → Hans Larsen hans søn. Det betyder at Flemming altså også er i familie med Hans Larsen – ligesom Hans Larsen også er i familie med PAP.

Gyde Levines søn Peder Hansen (f. 1716 i Mandemarke, d. 1762 i Busene) fik sønnen Hemming Pedersen (f. 1749 i Busene, d. 1841 i Magleby 92 år gl.). Hans datter Ane Hemmingsdatter (f.1778 i Magleby sogn, d. 1848 i Borre Sogn) blev 3. juni 1803 som 25-årig gift med Lars Christensen og føder allerede 19. august 1803 datteren Else Margrethe Jensdatter – eller Larsdatter. Hun blev 24. oktober 1823 som 20-årig gift med gårdmand Jens Jørgensen (1787-1828) og fik allerede 25. maj 1824 datteren Sidse Jensdatter, som senere blev gift Rasmussen. 

Og nu er vi ved at nærme os slutningen, for Sidse Rasmussen (f. 1824 Sidse Jensdatter i  Borre, d. i Nyborre 1857 som 33-årig) fik datteren Ane Kirstine Pedersen (f. Ane Kirstine Jørgensdatter), som blev gift 13. marts 1874 med Anders Pedersen, og som deres første barn fik Peter Andreas Pedersen.

Og det var jo ham der har bygget det hus som Flemming nu bor i omkring 100 år senere. Så gennem ca. 25 led med en ‘svip-tur’ tilbage til 1600-tallet, er der altså en familie-relation (som dog ikke udelukkende består af direkte blodsbeslægtede, da der indgår 3 ægteskaber i relationen, men det smager dog lidt af fugl).

Som ‘rosinen i rosinen i pølseenden’ kan det nævnes at Anders Pedersen og Ane Kirstine Jørgensdatter fik mange børn ud over PAP, bl.a. lillesøsteren Sidse Caroline Pedersen f. i 1884. Efter at hun i 1911 blev gift med Hans Peder Hansen, købte han af sin svigerfar Anders Pedersen den gård på Kraneledvej 12, som Anders selv havde overtaget fra Klintholm Gods i 1891 (under omstændigheder der er nærmere omtalt under historien om Kraneledvej 12). I 1939 blev gården overdraget til svigersønnen Hans Peder Jakobsen, som samme år var blevet gift med Magda (datter af Hans og Caroline). Først efter Magdas død i 1992 blev gården solgt i fri handel, idet de foregående overdragelser jo havde været familieoverdragelser. Så der er altså også en familierelation til ejerne igennem 100 år af Kraneledvej 12 – udover forbindelsen til ejerne af Busenevej 19 og Busenevej 8!

Den direkte linje fra Magdas 9*tipoldefar Albert Kjeldsen Schytte som ses nedenfor – han er en ud af hendes 4096 9*tipoldeforældre – betyder naturligvis også, at der kan findes forbindelser til rigtigt mange andre stamtræer. Alt bliver jo vævet mere og mere sammen jo længere vi går tilbage – indtil vi kommer til Adam og Eva! 🙄 

Albert Kjeldsen Schytte f. i Faxe 1668-1744  Kjeld Andersen Schytte 1619-1680 hans far  Hans Andersøn Stæge f. i Stege 1605-1681 hans bror   Hans Hansen Schytte f. Fanefjord Præstegård 1629-1694 (Magleby Degnebolig) hans søn  Gyde Levine Hansdatter Schytte f. Magleby Sogn 1689-1749 hendes datter  Peder Hansen f. Mandemarke 1716-1762 (Busene) hendes søn Hemming Pedersen f. Busene 1749-1841 hans søn  Ane Hemmingsdatter 1778-1848 hans datter  Else Margrethe Larsdatter f. i Raaby, Borre Sogn 1803 hendes datter  Sidse Rasmussen, K f. Borre 1824-1857 (Nyborre) hendes datter Ane Kirstine Pedersen f. Nyborre 1849 hendes datter  Sidse Caroline Hansen f. Magleby Sogn 1884 hendes datter  Magda Kirstine Jakobsen f. Magleby Sogn 1915 hendes datter.